|
Naboerne 9
Læs tidligere
afsnit HER
Resume: De er naboer og lune på hinanden – de
sidder og taler om de gange de har udfordret hinanden seksuelt… Bare hop
med på vognen herfra…
De går i bad
sammen, sæber hinanden ind og tørrer hinanden.
”Skal vi gå i byen og spise i aften?” spørger hun.
”Skal vi så ikke tage et andet sted hen? Vi kunne køre til København og
spise i Tivoli og overnatte på et billigt hotel. ”
Det bliver de enige om, og de hjælper hinanden med at pakke en lille
kuffert med det mest nødvendige, og så går turen ellers i bil over
broen.
Han kører, og hun vælger musikken. Han var mest til klassisk musik, men
det er ingen fornøjelse i en bil, så hun har taget Norah Jones med. Come
Away With Me, lyder det smukt, og det passer på en masse sammenhænge.
”Det er jo det, jeg har gjort”, sagde hun. ”Jeg traf netop det valg, og
guderne skal vide, at det ikke var et let valg. Hvad ville børnene sige?
Var det synd for deres far? Var jeg en egoistisk bitch? Hvordan ville
økonomien hænge sammen? Hvad ville resten af familien sige? Hvordan
ville min mand tage det?”
”Det værste var jo, at vi kom godt ud af det sammen”, fortsætter hun.
”Han er en god far, og i almindelig forstand også en god ægtemand. Han
har aldrig været mig utro. Tror jeg. Han er flittig og har altid villet
gøre de rigtige ting for mig, og det var jeg tilfreds med længe. Den
daglige trummerum og dagene, der alle lignede hinanden, gjorde ethvert
ubevidst tilløb til oprør til noget, der under alle omstændigheder ville
mislykkedes. Man har ikke kræfterne. Føler hurtigt, at det er lettest at
lade alting gå, som det plejer at gå.”
”Når vi besluttede os for at dyrke sex, var det oftest noget, der skulle
overstås. Helst i en fart. Der var ingen overraskelser, men en masse
forhindringer. Tidspunktet skulle være rigtigt i forhold til, at børnene
sov og i forhold til, hvornår vi begge var hjemme på samme tid. Det var
næsten sådan, at jeg bare lagde mig på ryggen og spredte benene og lod
ham om arbejdet, og når han så var færdig, kunne jeg glæde mig til, at
der mindst ville gå 14 dage, inden jeg var nødt til at stille mig til
disposition igen.”
”Hvad skulle jeg ellers gøre? Udenomssex var overhovedet ikke i mine
tanker. Jeg har aldrig tænkt, at jeg kunne være attraktiv for andre
mænd. Jo, der var en periode for nogle år siden, men selv det blev for
besværligt, og det løb ud i sandet. Jeg har ikke været tilstrækkelig
bevidst om, hvad jeg ville med mit liv, og jeg var måske kommet til den
erkendelse, at der på min gravsten ville stå: Her hviler vores
altopofrende mor. Hun gjorde livet let for os, men levede det ikke
selv”.
”Og du ved jo godt, at disse tanker kun kan formuleres, fordi jeg traf
et valg, fordi jeg, du, vi på et tidspunkt, som måske ikke indtræffer
for alle, gjorde noget, som jeg ikke kunne overskue konsekvenserne af,
men som jeg gjorde alligevel.”
Midt i alvoren kom hun til at smågrine: ”Hvad er det for noget sludder
at sige, for selvfølgelig kunne jeg overskue dem, hvis jeg havde villet.
Tror du, at alle konsekvenserne ligger i underbevidstheden som kendte
størrelser? Tror du, at jeg ubevidst havde erkendt, at jeg ville være
villig til at sige både B, C og D, når jeg først havde sagt A?”
”Skønne Lise! Jeg skal koncentrere mig om at køre bil, og vi har snakket
om nogle af disse problemstillinger før. Spørger du mig, om du har
truffet det rigtige valg, ved du godt, hvad jeg svarer. Jeg tror, at
hvert valg følges af overvejelser over, om det var et rigtigt valg. Hver
gang må man blot konstatere, at man aldrig kan komme i samme situation
igen, fordi valget er truffet. Ingen kan bringe sig selv og andre
tilbage til det øjeblik, hvor man traf sit valg.”
”Og dermed basta, kunne jeg så sige. På den anden side kan jeg da godt
lide, at du tænker over det, for det betyder, at du er et omsorgsfuldt
og retlinet menneske, der ikke først og fremmest tænker på dig selv. I
den sidste ende har du så vejet det, du gerne vil, op mod det, som din
mand og dine børn vil med dig. Vægtskålen er ikke overraskende faldet
ned til den side, hvor du har kunnet gøre op, hvad du ville miste ved at
tage mere hensyn til andre end til dig selv. Husk nu hele tiden på, at
du med al rimelighed har opfyldt, hvad dine børn har kunnet forvente af
dig. Hvorfor tror du, at du har det gode forhold til dem? De er begavede
nok til at indse, at det, du har gjort, er bedst for dig og dermed også
for dem.”
”Ja, ja, jeg ved det jo godt. Jeg fortryder heller ikke noget. Slet ikke
med det liv, som vi har haft længe nu. Det har givet mig overskud til
nye synsvinkler, og jeg interesserer mig for langt mere og andet end
tidligere. Det er som om, at det at få opfyldt det mest nødvendige,
giver ekstra kræfter. Sikkerheden sammen med dig og den sympati, vi har
for hinanden, overflødiggør en del spekulationer. Jeg kunne mærke det
allerede på arbejdet for nogle år siden. Hvis jeg var træt af de
endeløse møder og debatter om ligegyldige problemstillinger, glædede jeg
mig bare til at komme hjem til dig, og det gav mig mod og styrke til at
fremsætte mine egne teorier. Mine kolleger bemærkede ændringer i mit
engagement og lyttede til mig. Jeg mener faktisk, at vi tiere end ellers
fik noget konstruktivt ud af møderne.”
Norah Jones er for længst færdig. De kører videre i eftertænksom
stilhed, er kommet ind på den tresporede vej fra Køge, og han lægger sig
i inderbanen for en sikkerheds skyld. Hvis nu noget bliver bragt på
bane, vil han ikke ligge i den stressende overhalingsbane, hvor fuld
koncentration er nødvendig.
Han har reserveret et værelse til dem på Amager, og efter at have pakket
det lidt, de har med, ud, kører de ind til byen, parkerer i den
underjordiske ved Rådhuspladsen og går ind i Tivoli.
Fortsættes
HER
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |