|
Nattetur
Jeg står
småfrysende og venter på det aftalte sted. Bilen ankommer på klokkeslæt.
Jeg sætter mig ind på midt på bagsædet. Du kører.
Jeg ser, at alle ruder er rullet ned. Natteluften er kølig, og fortynder
duften af din parfume. Vi kører ud på landet. Marker, kun afbrudt af små
landsbyer.
"Klæd dig af", siger du. Neutralt, men med fast stemme.
Jeg tager jakken af og lægger den på sædet ved siden af mig. "Nej",
siger du, "læg den på forsædet".
Uden for min rækkevidde. Jeg adlyder.
"Fortsæt!" Denne gang er stemmen skarp.
Jeg tøver et øjeblik, men tager så sko og strømper af. De forsvinder
også på forsædet. Dernæst skjorten. Bukserne. Jeg sidder nu kun i de små
sorte silketrusser af dine, som du har sendt mig dagen forinden, og
beordret mig til at have på i aften. De kan ikke skjule min erektion.
"Fortsæt...." lyder det, denne gang smilende ondt. Der er ingen vej
tilbage.
Nøgen sidder jeg nu, på bagsædet, mens bilen kører gennem landskabet.
Det kølige betræk gør mig meget bevidst om min nøgenhed. Vi er i mørke,
men når vi kører igennem en landsby, skinner gadelygterne flygtigt ind
på min nøgne krop. Instinktivt dækker jeg for min pik. Ordren kommer som
et piskesnert: "Nej!"
Udstillet.
Der er folk ude på aftentur. Enkelte får et flygtigt glimt af os. Har de
set min nøgne krop? De kan næsten ikke undgå det. Hjertet hamrer.
Før den næste landsby mærker jeg, at du sagtner farten - din djævel! Min
pik skriger på berøring, men jeg har ikke fået lov.
Så tænder du lyset i bilen. Alt står klart i den mørke nat. Lyset er så
stærkt, at jeg ikke kan se ud - se om andre ser ind. Bilen må være som
et oplyst skib i natten. Jeg vælger i stedet at se på dit ansigt i
bakspejlet. Dine læber er røde, og du smiler.
Det tager mindre end fem minutter at køre langsomt igennem landsbyen -
en evighed. Da vi når ud af landsbyen, slukker du lyset igen. Jeg drager
et lettelsens suk.
For tidligt.
Vi når en skov. Uden tøven drejer du op ad en skovsti og dybt ind i
skoven.
Du standser bilen, men lader lygterne være tændte. En kort, hård ordre:
"Ud!"
Jeg stiger ud af bilen. Den kølige natteluft smyger sig om min nøgne
krop.
"Stil dig foran bilen, 5 skridts afstand".
Jeg adlyder. Lyset blænder mig.
"På knæ!"
Igen adlyder jeg.
Du stiger ud. Din lange frakke åbner sig, og jeg kan se, at du er nøgen
indenunder. Dine lange støvler knækker små grene. I hånden har du en
ridepisk. Du stiller dig foran bilen, så du kun er en silhouet. Du
tænder en cigaret, der fuldender billedet.
"Masturber dig selv!"
Endelig. Jeg nyder natten, at være nøgen, udstillet i billygternes skær,
for dine øjne. Den seksuelle ophidselse. Jeg kommer hurtigt.
"Har jeg givet dig lov til at komme?"
Spørgsmålet river mig ud af trancen.
Jeg ryster på hovedet. Jeg skælver. Er det nattens kølighed, eller
frygten for hvad der kommer?
"Vend dig om! På alle fire!"
Jeg adlyder. Mit åndedræt er hurtigt.
Venten. Du nyder sin magt. Jeg nyder din magt over mig.
Så falder det første slag. Hårdt, ubarmhjertigt. Jeg kvæler et skrig.
Slaget bliver efterfulgt af flere.
Du stopper,
du trækker vejret tungt. "Vend dig om! På knæ! Armene bag ryggen!"
Jeg adlyder. Dit glatbarberede skød er lige ud for mit ansigt. Jeg
venter på ordren.
"Begynd!"
Min overgivelse er total.
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |