|
Dominarådet
Resumé:
Vi
havde besluttet at udfordre tankerne om dominans og da børnene var
fløjet fra reden, meldte vi os ind i en klub, hvor min mand Peter fik
sin indvielse. Han blev brugt af Grethe og Jytte, der erfarent påført
ham smerte og nydelse og sidenhen måtte han sprøjte i alles påsyn,
hvilket var en ekstrem overvindelse for ham, men når lysten er størst
siver modviljen lige så stille ud. Der er nu gået et stykke tid siden
denne oplevelse (kan læses HER) og I skal nu høre om hvad der videre
skete..
Ved
Peters indvielse i klubben gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg
tænder på at se andre kvinder udøve dominans over Peter. Det var derfor
velkomment, da Grethe en dag nævnte, at hun og et par af de andre
rutinerede dominaer havde talt om at indkalde Peter for rådet.
Domina rådet er en lille klub i klubben bestående af nogle af de meget
rutinerede piger. De ejer i fællesskab et sted på landet, hvor de har
indrettet sig med alle muligheder for at lege med den erotisk dominans
og tortur. Stedets beliggenhed er kun kendt af en lille snæver kreds, og
de medlemmer, som har været der, er åbenbart pålagt tavshedspligt, for
det er kun i rygteform stedet og aktiviteterne omtales blandt
medlemmerne.
Glad og forventningsfuld takkede jeg ja-tak til Grethes tanker om at
indkalde Peter.
En uges tid efter dumpede et brev i neutral kuvert ind af postkassen.
Til mig var det en indbydelse til en weekend på landet fra lørdag middag
til søndag aften den sidste weekend i august. Jeg skulle medbringe Peter
og stille ham til rådighed for rådet. Det blev sidst i indbydelsen
præciseret, at jeg selvfølgelig gerne måtte deltage i rådets virksomhed
hele weekenden.
Til Peter var der i kuverten en blanket, som han skulle underskrive og
returnere for at indbydelsen var gyldig. Blanketten havde følgende
ordlyd:
”Undertegnede masochist-slave Peter ....... accepterer ved min
underskrift herunder at give møde for domina rådet i anledning af de
klager, der berettiget er rejst over min opførsel ved flere
medlemsaftener i klubben.
Jeg stiller uden forbehold mig selv, min krop og alle mine lyster til
rådighed for domina rådet fra lørdag den 29. august 2009 kl. 12.30 og
indtil rådet beslutter min frigivelse.
Jeg accepterer uden forbehold at underkaste mig alle de
straffeforanstaltninger og andre ting, domina rådet måtte idømme mig og
iværksætte, idet jeg er indforstået med, at der ikke godtages nogen form
for stop-ord.
Jeg er indforstået med uden tøven at efterkomme et hvert ønske og krav,
der stilles til mig af en af domina rådets medlemmer.
Jeg accepterer uden forbehold domina rådets afgørelser, idet jeg på
forhånd afstår fra på noget område at sige rådets medlemmer i mod.
Jeg accepterer uden forbehold, at jeg alene må tale efter særlig
tilladelse – og da kun med de høflighedsformer, jeg bliver instrueret i.
Jeg er indforstået med at overtrædelser heraf vil blive straffet.
Jeg accepterer uden forbehold, at jeg – efter domina rådets bestemmelse
- kan straffes for enhver afgivelse af lyd under de lege og straffe,
rådet måtte udsætte mig for.
Jeg accepterer, at dette tilsagn ikke kan kaldes tilbage.
Den august 2009
________________________________
Masochist slavens underskrift”
Peter læste teksten igennem flere gange, før han efter lidt tøven satte
sin underskrift og gav mig papiret tilbage. På den lille bule i hans
bukser konstaterede jeg med glæde, at han reagerede positivt på den
forestående weekends ukendte oplevelser. Jeg skyndte mig at lukke
kuverten, og vi gik straks hen til postkassen, hvor Peter selv måtte
poste brevet.
De
praktiske ting aftalte jeg med Grethe pr. telefon uden Peters medvirken.
Han forsøgte flere gange at udfritte mig, om det var noget jeg havde
tilrettelagt sammen med de andre dominaer i klubben. Men jeg kunne kun
henvise ham til, at det, han havde skrevet under på, var alt, hvad han
havde behov for at vide. Nu havde han jo skrevet under på at være til
rådighed, og så måtte han jo tålmodigt vente og se, hvad der ville ske.
Men der var ingen tvivl om, at fantasien hos os begge kørte på højtryk.
Forventningens glæde var nok størst hos mig. Som dagen nærmede sig
fornemmede jeg en tiltagende og pirrende frygt hos Peter over, hvad det
nu var, han havde indladt sig på. Selvfølgelig huskede jeg ham også på,
at med vort kendskab til Grethe og de andre dominaer var der ingen tvivl
om, at han gik en ”hed” weekend i møde – og jeg undlod selvfølgelig
heller ikke at pirre ham med, hvor uigenkaldeligt han havde forpligtet
sig til at overgive sig fuldt og helt i domina rådets vold.
Da
lørdagen endelig kom, holdt vi på mødestedet i god tid. Mødestedet var
parkeringsgården bag ved den bygning, hvor klublokalerne har til huse.
Præcis kl. 12.30 kom Grethe ud sammen med Pia, som er hendes faste tøs.
Som altid var Grethe udfordrende klædt i høje sko, kort nederdel og en
sommer bluse, som gav et pikant indtryk af kavalergangen. Pia var mere
ordinært klædt i sommertøj – men alligevel sådan, at man fornemmede en
flot og velskabt pigekrop bag tøjet.
Vi udvekslede hjertelige knus alle fire. Men pludselig forandrede
blikket i Grethes øjne sig. Hun tog et plastchartek op af tasken og lod
mig se, at det var erklæringen, som Peter havde underskrevet.
”Kan du bekræfte, at det er Peters underskrift, og at han frivilligt har
skrevet under?”
”Godt”, sagde hun, da jeg havde bekræftet det. Og hun vendte sig mod
Peter og sagde: ”Tag så dit tøj af.”
”Jamen Grethe” begyndte Peter tøvende – mere nåede han ikke at sige, før
Grethe med en skarp og iskold stemme skar igennem:
”Klokken har passeret 12.30, og din erklæring er gældende.”
”For det første tiltales jeg herefter nådige frue – og for det andet har
du kun taleret efter særlig tilladelse.”
”Og jeg behøver vel heller ikke at repetere, at du med din underskrift
har overgivet dig helt til vores forgodtbefindende, og at du har
forpligtet dig til at efterkomme enhver ordre fra mig og de andre
medlemmer af domina rådet.”
Peters ansigtsudtryk var skønt – forskrækkelsen over skiftet hos Grethe
fra den varme og venlige kvinde til den kontante og skarpe domina var
tydelig. Nu var han fanget af sin underskrift, legen var i gang, og han
måtte lade tingene ske.
Grethe fortsatte: ”Kan du så komme i gang – om mindre end 1 minut er du
nøgen – ellers vil du bitterlig fortryde – du har allerede erhvervet dig
et par slemme antegninger i karakterbogen, som vil blive afregnet i
løbet af weekenden.”
Jeg forstod fuldt ud Peters nølen – at klæde sig nøgen på en offentlig
plads ved højlys dag var lidt af en overvindelse. Men han tog sig sammen
og fik startet – med blikket flakkende rundt, om der kom fremmede ind i
gården. Da han skulle i gang med at trække underbukserne af drejede han
lidt rundt med ryggen mod os. Det affødte en hurtig og kontant ordre fra
Grethe: ”Vend dig om med front mod os” – ”NU” – kom det som et
pistolskud fra Grethe.
Lidt tøvende fik han sig vendt mod os og fik omsider også det sidste
beklædningsstykke af og forsøgte at dække sin manddom med hænderne.
”Fold hænderne på ryggen” kom ordren fra Grethe.
Pia samlede Peters tøj sammen, puttede det i en plastpose, som jeg låste
ned i bagagerummet på vores egen bil. ”Det kan du godt undvære de næste
mange timer” – lod jeg ham vide. ”Dit ur vil jeg også have.” Det kom i
min håndtaske.
Jeg forbarmede mig så over ham og gav ham sandalerne – nå det var vist
med den bagtanke, at det jo nemt kunne ske, at vi fik lyst til at lufte
ham i det fine vejr.
”Vi må hellere komme af sted” sagde Grethe – ”Pia, vil du sætte ham hen
i bilen? – du ved, hvordan jeg vil have det – præcis som du selv så ofte
har prøvet det.”
Pia tog Peter ved armen og trak ham over til en bil, som holdt i den
anden ende af gården. Han fulgte lidt tøvende med – og med blikket
flakkende omkring – var der mennesker i nærheden, som kunne se ham. Jeg
nød situationen – han var totalt overrumplet over en start, han ikke
havde drømt om, da han så rask underskrev erklæringen.
Men jeg var ikke i tvivl om, at det pirrede ham at underkaste sig, bryde
nogle grænser og være udstillet helt nøgen i det offentlige rum. Han
kunne ikke skjule lidt bevægelse i pikken, som truede med at rejse sig,
da Pia tog ved ham. Desværre kom der ingen mennesker ind i gården,
medens vi var der. Måske de omliggende bygninger var virksomheder, der
var mennesketomme på en lørdag.
Bilen var en stor personvogn med 2 rækker sæder i passagerafdelingen. De
3 forreste stod med ryggen mod førersædet og havde faste armlæn. Her
blev Peter placeret i det midterste, og Pia fik hurtigt fæstet hans arme
til armlænene med nogle remme. Om anklerne fik hun behændigt placeret
manchetter og kunne så med remme trække hans ben ud i en meget spredt
stilling, som gav et fint udsyn til de ædlere dele fra bagsædet, hvor
Grethe og jeg tog plads. Til sidst spændte hun sikkerhedsselen på ham,
og han var dejlig fikseret.
Pia kiggede op på os – ventede vist på godkendelse af Peters anbringelse
– og hun havde også svært ved at få blikket fra Peter og hans manddom,
som allerede havde rejst sig til en pæn størrelse, medens hun bandt ham
fast i sædet.
Grethe så hen på Pia og sagde: ”Du må hellere give ham en blindfold på,
han behøver ikke at vide, hvor vi tager hen. Og få så dine øjne væk fra
ham – nydelsen skal være vores på turen.”
Og hun tilføjede: ”Sæt dig ind og kør os ud til gården ad de små veje.”
Det
var tydeligt, at turen påvirkede Peter. Selv om han intet kunne se, var
han ikke i tvivl om, at Grethe og jeg sad over for ham med frit udsyn
til den manddom, hvis rejsning han ikke havde så meget kontrol over.
Han kunne bestemt også høre den omgivende trafik uden at kunne se, om
andre trafikanter så ham, når vi holdt stille for lyskryds og lignende.
Ind i mellem, medens vi blot hyggesludrede under turen, lod Grethe eller
jeg flere gange, lidt tilfældigt, en fod glide op ad hans spredte ben og
hen over indersiden af lårene, indtil tæerne hvilede på hans nosser
eller masserede ham blidt på mellemkødet. Han prøvede ihærdigt at
beherske sig og være helt stille. Den stive pik havde han vist opgivet
at ændre på. Men det var umuligt. Hver gang en af vore fødder kom over
knæhøjde på ham, pressede det på, og der kom en liderlig stønnen fra
ham. Jeg kunne ikke lade være med at fortælle Grethe, at det lød som sød
musik i mine ører.
”Ja” – sagde Grethe – ”han er i fuld gang med at overtræde
bestemmelserne i erklæringen. Så vi får fornøjelsen af det hårde arbejde
med også at straffe ham for det senere.”
Turen – og fornøjelsen over Peters reaktioner – varede kun en lille halv
time. Og efter et stykke på små skovveje kørte vi ind på gårdspladsen
til domina gården, som efter alt at dømme var et nedlagt landbrug, der
havde gennemgået en gennemgribende modernisering.
Hvad weekenden herefter bød på af dejlige oplevelser, må I have
tålmodighed til at vente med at høre om, til jeg får nedfældet næste
beretning – så fortsættelse følger.
Fortsættes
HER
Knus Lise
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |