|
Midsommer
ØSTER ØLST,
MAJ 1716
Et gennemtrængende skrig flåede den milde aftenluft på kanten af skoven.
Lyden kom fra Laurikkes lille lerklinede hus.
Indenfor gennemrystede orgasmens spasmer Laurikkes spændte, nøgne krop
idet Jens atter og atter trængte ind i hende med al sin mandige kraft.
- Åhhhhh… Laurikke holdt sin elsker fast med benene slynget om hans
hofter og neglene boret ind i den nøgne hud. Hun fornemmede hvordan hans
elskovssafter fyldte hendes indre.
Laurikke nød disse øjeblikke med Jens, selv om hun vidste at de var på
forbudt område. Jens var gift med pastorens Karen, og han måtte snige
sig af sted til disse korte elskovsstunder i hendes arme.
Det var sidste gang, de kunne ses i lang tid. Jens var blevet
indrulleret i hærens tjeneste og skulle give møde om to dage.
- Men det er nok værst for Karen, tænkte Laurikke.
I det hele taget kærede Laurikke sig meget om sine medmennesker. Hun var
Landsbyens Kloge Kone, der brugte meget af sin tid på at indsamle
lægende urter i skoven. Urter som hun brugte, hvis nogen blev syge.
Mangen var den gang, hvor en af landsbyens mænd havde banket på
Laurikkes dør for at hente hjælp når børn eller kvinder var syge. Og
uanset hvordan vejret var, så mødte Laurikke op.
Mange af den lille landsbys beboere skyldte Laurikke tak fordi hun havde
befriet dem for smerter, helbredt dem og hjulpet deres børn til verden.
Laurikkes eget barn, som hun for 17 år siden fødte under stærke smerter
havde forladt hjemmet og var rejst til staden for et halvt år siden
Skønt Laurikke nu gik i sit 36. år boede hun stadig alene i det lille
hus på kanten af skoven – det hus, der havde tilhørt Laurikkes mor og
før hende Laurikkes mormor. De havde begge været Kloge Kvinder, og var
altid blevet mødt med en blanding af respekt, frygt og overtro.
Ja, Laurikkes mormors skæbne var endda blevet beseglet den dag præsten
og degnen havde anklaget hende for at være en heks og kætter. Et halvt
år senere blev hun sammen med fire andre brændt på bålet.
Laurikke skottede sig lidt og klemte sin krop ind mod Jens. Heldigvis
var heksebrændingerne hørt op for mange år siden. Men rygterne om
heksekunster florerer stadig, det vidste Laurikke, selv om de forblev
usagte over for hende.
Jens skubbede Laurikke bort og rejste sig fra lejet.
- Jeg må snart gå, du kære, sagde han.
Laurikke stirrede på hans krop mens han rakte ud efter sit tøj. Skjorten
og de fine bukser, der viste at han ikke var en almindelig bondekarl.
Sokker og sko og endelig jakken, der gjorde ham til en flot mand. Med en
håndbevægelse trak Laurikke Jens ind til sig igen inden han nåede at
komme i sit tøj.
Hun lod sin finger danse blidt ned over Jens’ muskuløse bryst mens hun
stirrede på ham.
Bliv her lidt endnu, min kære, hviskede Laurikke til Jens
Laurikke nød synet af sin elsker, selv om hun vidste at det snart var
slut. Hele sit liv var Laurikke forblevet ugift. Engang var hun ganske
vist forlovet med Erik, men han var rejst fra hende. Rygterne sagde at
han ikke ville giftes med en heks.
Siden da havde Laurikke taget og givet. Elskere var kommet og gået. Lige
nu nød hun Jens, der var en dejlig elsker. Betænksom og blid men
alligevel mandig. Netop sådan som Laurikke kunne lide en mand.
Laurikke holdt sin hud fin og blød med urter fra skoven, hun badede
jævnligt i søens friske vand uanset om det var sommer eller vinter.
Hendes blå øjne havde stadig ungdommens klarhed og hendes lyse hår blev
redt og plejet hver eneste dag
Hun vidste at Jens attråede hendes krop, der var spændstig og muskuløs
af de mange lange ture i skoven efter de helbredende urter, ikke plump
som mange af hendes jævnaldrende, der gik i køkkenet eller marken dagen
lang.
Hun vidste også at Jens nød hendes elskovskunster. Hun havde vist ham
hvordan han tilfredsstiller en kvinde. Til gengæld gav Laurikke ham den
fulde nydelse.
- Han er stor, dejlig stor, tænkte Laurikke idet hun mærkede hvordan
Jens’ lem voksede i hendes hånd. Blidt skubbede Jens hendes hoved ned
mod sit redskab. Laurikke lod sin tunge danse hen over det blottede,
blåviolette lem. Blodårerne pulserede spændt under den tynde hud.
Laurikke lod sine læber glide ned over spidsen, idet hun blidt skubbede
forhuden frem og tilbage. Hun elskede at… som Jens sagde… at slikke hans
manddomspragt. Jens elskede også når hun gjorde det.
Hun hørte ham stønne. Ingen af landsbyens kvinder tog deres mænd i
munden som Laurikke gjorde. Kirkens sortemænd forbød det. Mandens sæd
skal plantes i kvindens skød og ikke andre steder. Mandens lem er til
for at fremelske nye generationer, ikke til utugt og simpel fornøjelse,
sagde de.
Realiteten
var at manden var den, der skulle have fornøjelse af elskov, ikke
kvinden. Og kvinder skulle bestemt ikke opføre sig som Laurikke. Hun
huskede endnu da Jens første gang sprøjtede sin livgivende sæd ud i
hendes mund. Han så fortvivlet og forskrækket og henført ud på een og
samme gang. Nydelsen iblandet den frygt som kirkens sortemænd havde
plantet i ham.
Hun mærkede Jens’ hænder på sine bryster, de klemte og krammede hendes
strittende vorter. Laurikke nød berøringerne mens hun førte sin anden
hånd ned mellem Jens’ ben, hvor hun fandt de spændte sten. Hun kunne
høre hvordan Jens nød hendes hånd om det stive og hårde lem, hvordan han
stønnede hver gang hendes læber gled ned over det blottede hoved, hver
gang hendes tunge dansede hen over den lille sprække på toppen, hvorfra
Laurikke ville nyde at modtage den søde sæd.
Laurikke rettede sig lidt op, hun kunne fornemme hvordan Jens nærmede
sig klimaks, hvordan han mærkede sig den ultimative nydelse.
Hun strammede til ved roden af Jens’ lem for at holde den smagende sæd
tilbage mens hendes læber gled længere og længere ned over lemmet.
Hun fornemmede lemmet langt langt inde i sin mund, på vej ned gennem
halsen. For hver synkebevægelse kunne hun mærke han trængte længere ind…
Så trak hun sig tilbage, sugede blidt på spidsen, inden hun satte
tempoet i vejret. Laurikke mærkede hvordan Jens’ lem bevægede sig som et
stempel ind og ud af hendes mund, stort og kraftigt, hvordan det
begyndte at pulsere ved roden, hvor hun fortsat holdt sin hånd.
Laurikkes mund slap ham lige i det rette øjeblik, lige inden sæden skød
op gennem lemmet, lige inden hans livskraft ville fylde hendes mund.
Laurike trak sig lidt tilbage. Smilede til Jens. Kyssede blidt hans
mave, mens hun med den ene hånd stadig holdt om hans mægtige lem. Hun
mærkede hans sten, spændte med den uforløste sæd.
- Bliv her lidt endnu, du kære, hviskede Laurikke idet kendes fingre
gled rundt om Jens’ nøgne baller. Hun klemte ham ind til sig, mærkede
hans store lem mellem sine bryster, som hun sad der på kanten af
sengelejet.
Deres øjne mødtes. Gnistrende af liderlighed. Laurikke slikkede sig om
munden. Frækt kyssede hun blidt Jens’ manddom. Inden hun slap ham og
skubbede ham væk.
Laurikke vendte sig. –Tag mig som en hund, mumlede hun og gned sine
baller mod Jens’ mave. Hun mærkede ham, stiv, liggende i revnen mellem
ballerne.
Laurikke elskede at styre elskoven, men også at give sig hen til Jens’
lyster. At lade ham tage hende som en mand ta’r en kvinde.
Jens placerede sin store hånd på Laurikkes ene balle inden … Laurikke
stønnede let da Jens ubesværet spiddede hende, gled op i hendes varme
fugtige hule.
- Bol mig. Ordene kom fra Laurikkes mund. Hun vidste at Jens nød de
frække ord, som Karen ikke kunne få sig til at sige.
Mmmmmmm… Laurikke nød Jens’ lanse i sit skød, nød hvordan han voksede i
hende, hvordan han holdt hendes slanke talje mens han tog hende… hårdt.
Som kun en rigtig mand kan gøre det.
Åhh, ja, stønnede Laurikke, mens Jens krævende krammede hendes
strittende brystvorter. Dét elskede hun, og han vidste hvordan han
pirrede hende.
Igen fornemmede Laurikke hvordan Jens nærmede sig klimaks, hvordan han
hurtigere og hurtigere, hårdere og hårdere førte sin lanse ind og ud af
Laurikke…
STOP. Ordet lød som et piskesmæld fra Laurikke. Hun havde lyst til mere,
men vidste hvad hun ville. Vidste hvad hun elskede. Vidste også at Jens
elskede den forbudte leg.
Laurikke vendte sig atter. Spredte benene, så Jens kunne se al hendes
kvindelighed. De spændte skamlæber. Den blottede åbning. Fugtigheden.
Den blodfyldte perle på toppen. Liderligheden.
- Slik mig. Ordene var en ordre. Jens faldt på knæ for hende, med sin
egen spændte liderlighed mellem benene
Laurikke havde sin egen ragekniv, som hun fjernede sin kønsbehåring med.
Det kendte hun ingen andre kvinder i byen der gjorde; det vidste hun fra
sine talrige elskere. Jens elskede hendes nøgne kvindelighed.
Jens elskede også at tilfredsstille Laurikke med sin tunge. Det var
noget Laurikke havde lært ham. Først havde han undret sig over Laurikkes
ønske, men siden da havde han elsket at dufte og smage hendes kvindelige
lyst.
I dag var duften særlig stærk; Jens lod sin næse glide ind mellem
Laurikkes skamlæber, fik kontakt med det bløde, fine, fugtige hud, hvor
hans lem for få øjeblikke siden havde været. Det var en tanke, som
tændte ham.
Laurikke nød Jens’ kærtegn i fulde drag. Nød hvordan hans tunge
drillende dansede ned i revnen, ned til hendes hule, hvor han pressede
den indenfor, han bogstaveligt talt slubrede Laurikkes safter i sig
inden han atter bevægede sig op til den følsomme perle.
Uhhh… Laurikke stønnede, da Jens sugede perlen ind i sin mund, nærmest
nappede den med læberne og lod tungen danse på den. Hun holdt Jens fast,
Laurikke ville det nu, ville forløsningen, hun spændte alle fibre i sin
krop og bare ventede…
Nuuuu… åhhh, Laurikke gispede, idet bølgerne af vellyst strømmede op
gennem hendes krop, hun kunne ikke mere nu, skubbede Jens væk, bare
hulkede let af tilfredsstillelse, klemte lårene sammen for at bevare den
uendelige følelse af at svæve på en sky.
Jens stirrede på Laurikke mens hendes orgasme, hendes rystelser langsomt
klingede af. Da Laurikke langt om længe åbnede øjnene og rejste sig på
albuerne stod han klar, med sit strittende lem.
Laurikke smilede. Lavede kyssebevægelser idet hun rejste sig op i
siddende stilling. Jens’ lem var lige ud for hendes læber. Hun tog blidt
om hans sten. De var stadig spændte. Jens var klar. Jens havde lyst.
Laurikke lod tungen spille op og ned langs Jens’ spændte lem. Hun
mærkede hvordan Jens nussede hendes hår. Endelig nåede hendes læber
spidsen af lemmet. Hovedet var blottet, et syn Laurikke nød inden hun
blidt lod Jens forsvinde ind i munden.
Laurikke kunne mærke på Jens, at han var tæt på overgivelsen efter deres
intense leg. Nu ville hun give ham glædens gave, hendes tunge spillede
på spidsen af lemmet, mens hun med hænderne kælede og klemte stenene.
Det pulserede let i dem, det vidste Laurikke var et tegn, så hun
fjernede sin hånd, klemte om lemmets rod mens hendes mund fortsatte med
at elske med Jens.
Jens stønnede, gispede. Laurikke slap pikkens rod og fornemmede hvordan
Jens’ elskovsvæsker strømmede op gennem lemmet.
Pludselig mærkede hun den sødsalte smag af elskovsvæskerne i munden, hun
forsøgte nærmest desperat at synke den varme væske, hørte hvordan Jens
gav sig hen i nydelsen, hvordan han jamrede sin lyst ud
Laurikke hørte også noget andet. En dør der blev slået op. Mennesker der
råbte og skreg. Laurikke slap Jens’ manddom, hun fornemmede sæden, der
piblede ud ad hendes mundvige.
Lige over hende stod Karen, Jens’ hustru og stirrede vredt på hende.
Degnen, Ridefogeden, Pastoren, ja alle der betød noget i landsbyen. Også
dem, der ikke betød noget var der. Alle stirrede de på Laurikkes nøgne
krop. Så hørte Laurikke de hviskende ord fra de indtrængende
Heksekunster. Trolddom. Tøjte. Horetøs. Ægteskabsbryder.
Stærke arme flåede Laurikke op. Stærke kræfter skubbede hende udenfor,
nøgen og forvirret. Hun blev puffet fremad i mørket, med Jens’ sæd
løbende ud ad mundvigende og ned ad sin nøgne hals. Alle stirrede
foragteligt på hende mens hun famlede sig vej i måneskinnet.
-------
ØSTER ØLST,
MIDSOMMER 1716
Man kan se langt herfra, tænkte Laurikke, mens hun blev puffet op ad
bakken oven for den lille by. Hendes normalt velplejede hår hang i store
snavsede totter. Det var lang tid siden hun havde fået lov at pleje det.
Hendes hud var snavset, hendes krop fyldt af blå mærker under de grove
klædningsstykker.
Endelig nåede de toppen. Laurikke stirrede tavst frem for sig. Foran
hende stod Pastoren, Jens’ svigerfar og stirrede truende ad nede. Nu
talte han til forsamlingen. Om tugt og utugt. Om heksekunster og Guds
ord.
Laurikke forsøgte at sige noget, men blev straks grebet af stærke mænd,
der kneblede hendes mund, inden de med øvede hænder bandt hende til
stigen.
Pastoren fortsatte sin tungetale om troskab. Laurikke vidste bedre.
Siden hun brutalt var blevet fjernet fra sit lille hus havde pastoren
været over hende konstant. Han havde sagt, hun skulle bekende sine
synder, angre dem. Og det blev sagt alt imens han på det skammeligste
trængte sit lem ind i alle hendes åbninger. Brugte og misbrugte hende.
Det blev sagt, mens han lod slagene hagle ned over hendes spinkle krop.
Det blev sagt, mens han udspyede eder og forbandelser over hende.
Laurikke kunne nu fornemme heden. Så sagde præsten de ord, som hun
frygtede. Som alle frygtede. ”Brænd heksen på bålet”.
Laurikkes blik fangede en ung pige yderst i kredsen. Sarah. Laurikkes
datter.
Laurikke lukkede sine øjne. Sarahs ansigt brændte sig fast på hendes
nethinde. Som ilden brændte Laurikkes krop.
-------------
NY ØLST, 23.
JUNI 2010
Det var en dejlig, lun sommeraften, denne Sankt Hans aften. Hele byen
var som sædvanligt samlet ved bålet. Byens præst skulle holde båltalen.
Sarah havde klædt sig på efter vejret. Hun vidste godt at mange
opfattede hende som byens ”enfant terrible”, og at aftenens påklædning
nok ikke gjorde noget for at ændre dette. Men Sarah havde vænnet sig til
det. Årene i storbyen havde præget hende, og hun ville ikke ligge under
for nogen folkestemning.
Så lidt i trods havde hun fundet en nederdel, der var lidt kortere og
lidt strammere end folk normalt så her i byen. Sarah smilede indvendigt
da hun så Jon, naboens dreng på sytten stirre uhæmmet efter hendes lange
slanke ben, der endte i de nye lyse, korte støvler.
- Hej Jon, sagde Sarah og rettede på sit lange lyse hår, der var samlet
i en hestehale. Er der plads til en gammel kone her ved siden af dig?
Jon rødmede. Sarah kunne fornemme, hvordan han klædte hende af med
øjnene, da hun fandt en plads.
Sarah stirrede på præsten, der var ved at afslutte båltalen. Sarah
stirrede stolt og lykkelig på sin kæreste, der trådte ned ad
talerstolen. Folk klappede. Bålet gnistrede. Forsamlingen sang.
Sarah gik sin kæreste i møde. Glad. Smilende. Lykkelig over at byens
præst endelig havde besluttet sig til at vise sognebørnene at hun
elskede netop Sarah.
De mødtes i en omfavnelse. Et kys.
- Jeg elsker dig Rikke, hviskede Sarah.
En lille dreng råbte ”Lebber”, Midsommervisens ord rungede i Sarahs ører
”vi vil bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde…”
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |