|
Institut
for eufori
Del 3 - Tvillingerne
Vi mødtes alle til middagen kl. 19.00.
De fleste var lidt flove og havde røde kinder. Alle havde jo
sandsynligvis overskredet nogle grænser.
Efter aftensmaden havde vi fri til almindelig hygge og ”lære hinanden
bedre at kende”.
Tvillingerne Pia og Mia ville gå en tur i parken, og inviterede mig
med. Det ville jeg mægtig gerne, for jeg følte mig en smule alene, og
nu var chancen der for at lære dem at kende.
Det var helt stille i vejret. Der hørtes
kun et par fugle fra trætoppene og en lavmælt tale fra nogle af de
andre, der havde fået samme gode ide som os.
Vi gik lidt rundt og kiggede på blomster, mens vi udvekslede en masse
Smalltalk.
Pludselig var vi helt nede i den anden ende af parken, hvor de store træer
og buske dannede en masse små huler eller gemmesteder.
Leende kravlede vi gennem nogle buske og var nu helt usynlige for
omverdenen.
Jeg var den første der spurgte:
”Hvorfor er I her egentlig? Altså jeg ved godt det med de dårlige
oplevelser, men alligevel.”
Pigerne kiggede på hinanden og fnisede. ”Vores mor er så bange for,
at vi aldrig bliver gift, så hun ikke får nogle børnebørn.” Det
var Mia der svarede, og Pia supplerede hurtigt ”Hun regner med, at vi
kan finde en mand heroppe, tror vi.” Pigerne lo højt og sagde i kor
”Hun bliver da klogere.”
Jeg var umådeligt nysgerrig og spurgte
om de ville fortælle noget om dagens oplevelser.
Pia svarede først. ”Jeg synes, at det
har været en spændende dag – og også lidt skræmmende. Jeg mener
– at andre ser os uden tøj på, i kompromitterede situationer. Det
skal man vist lige vænne sig til. Hun så på Mia, som fnisede, og
fortsatte: ”Vi fik heldigvis lov til at være sammen hele dagen. Vi
kom ind til 2 unge mænd, som skulle få os til at slappe af. Vores lærer
er gudskelov en kvinde, så det var vel ikke så farligt.”
Pigerne talte nu i munden på hinanden.
Eller rettere sagt: de skiftedes til at tale og fuldførte hinandens sætninger.
Det var ret morsomt at høre på.
Jeg gjorde mig umage for at huske, hvad
de fortalte, for jeg ville gerne skrive alt ned, hvad jeg havde hørt og
oplevet.
Jeg havde allerede skrevet deres forhistorier ind. Mia var blevet
voldtaget af 2 mænd, der havde truet hende med en kniv og slået hende.
De var aldrig blevet fanget.
Pia havde været lidt mere heldig. Hendes første seksuelle oplevelse
havde været frivillig, men han vidste ikke noget om piger, og
havde bare bollet hende uden forspil. Lige på og hårdt. Han
ville også prøve analsex, hvilket havde været en smertefuld oplevelse
for Pia.
Siden da havde ingen af dem haft lyst til, at være sammen med en mand.
I dag var pigerne blevet ført ind i et
rum, hvor der befandt sig 2 mænd. De præsenterede sig som Karsten og
Kim. Heldigvis var mændene påklædte, hvilket beroligede pigerne en
del.
De fik besked på at lægge sig på hver sin store seng – og beholde
kjolerne på.
Begge piger var stive af skræk, og
angsten lyste ud af deres øjne, men de lagde sig dog begge to. Kirsten – deres lærer – fik næsten medlidenhed med dem,
og gav tegn til fyrene om at være ekstra varsomme.
Kim kom hen til Pia, som så på ham med
frygtsomme øjne. Han smilede og spurgte til, hvad hun syntes om huset,
omgivelserne osv. Kort sagt hyggesnak. Mens han talte nussede han hendes
ben, men passede på, ikke at komme for højt op. Pia svarede med
enstavelsesord, men følte sig snart tryg og kunne le af hans små
morsomheder. Hans hånd fandt op til håret og gled ned over hendes
kinder og hals. ”Tør du lukke øjnene, mens jeg kærtegner dig?”
spurgte han og Pia nikkede let. Hun lukkede øjnene og prøvede virkelig
at fortrænge billederne af den tidligere oplevelse.
Hans hånd kærtegnede hendes mave gennem det tynde stof og strejfede af
og til brysterne. Han kyssede hende forsigtigt på kinden og halsen.
Snart var Pia helt afslappet og nød bare berøringen. De bløde hænder
der nænsomt gled hen over hele hendes krop, uden dog at berøre den
buskede indgang til den bløde hule.
Det var bare så dejligt og Pia følte sig helt tryg – måske fordi
hun bare ved at åbne øjnene en anelse, kunne se, at Kirsten overvåge
dem.
Mia forsøgte af al magt at fastholde øjenkontakten
med Pia. Det lykkedes dog kun kort tid, da Karsten satte sig på kanten
af hendes seng.
Mia så bedende på ham. Hendes øjne forsøgte at fortælle ham, at han
helst bare skulle sidde helt stille ved siden af hende, og slet ikke røre
hende. Karsten så imidlertid ikke bønnen i hendes øjne. Hans øjne
var på hendes krop og snart gled hans hænder undersøgende ned over hende. Mia måtte bide sig i læben
for ikke at skrige højt af skræk.
Billederne af de to mænd sad fast på hendes nethinde, og hun kunne næsten
fysisk mærke kniven mod hendes hals.
Karsten, der ikke var i besiddelse af de store talegaver, sagde bare
lettere irriteret: ”Slap nu bare af.”
Det var nok det dummeste han kunne sige, for det fik kun Mia til at spænde
endnu mere. Hendes bryst gik som en blæsebælg og det sortnede for
hendes øjne, da hans hænder gled ind under den lette kjole.
Karsten formåede ikke at opfange Mias signaler, så hans grådige
fingre gled ned mellem hendes ben og forsøgte at trænge ind. Det blev
for meget for Mia. Hendes krop rejste sig som en bue og hun skreg højt.
Så blev alt sort.
Mia faldt totalt sammen og Karsten fik næsten et chok. ”Hun er vist død,”
hviskede han skrækslagent til Kirsten, som straks var henne ved sengen.
”Nej, hun er bare besvimet. Gå ud og hent en kold klud og et glas
vand.” Kirstens stemme var både vred og bekymret. Bekymret for Mia og
vred på Karsten, der havde opført sig som en tyr i en porcelænsbutik.
Karsten var hurtigt tilbage med det ønskede,
og Kirsten viftede ham ud af lokalet igen. Hun tog den kolde klud og
duppede Mias ansigt blidt.
Snart slog Mia øjnene op og ved synet af Kirsten, begyndte hun at græde
hjerteskærende. Kirsten satte sig op i sengen til den grædende pige og
holdt om hende. Hun kærtegner Mias hår og ansigt. Kyssede hende blidt
på panden og snart stoppede gråden og Mia forsøgte at slappe af. Hun
havde allerede spottet, at Karsten var væk og at Pia lå med lukkede øjne
og nød det.
Mia smilede taknemmeligt til Kirsten, der gav hende et forsigtigt kys.
Overraskelsen lyste ud af Mias øjne, men hun trak forsigtigt Kirsten
ned til sig igen og denne gang var det Mia der kyssede Kirsten. Bare et
lille forsigtigt kys.
”Lig nu bare helt stille, og luk øjnene. Der sker dig ikke noget
ondt. Jeg går ikke fra dig.” Kirstens stemme havde en beroligende
virkning, for Mia lukkede øjnene og slappede helt af. Kirsten begyndte
nu ganske forsigtigt at kærtegne hende på halsen og armene. En let
massage nærmest, der fortsatte hen over maven og ned ad benene. Mia
begyndte så småt at bevæge sig, og der lød små suk af velvære fra
hende. Det var helt klart noget hun nød.
Mens begge pigerne nu slappede af og blev
nusset, gik tiden lynhurtigt. Pludselig var tiden gået, og de fik lov
at slippe for mere den dag. Ingen af dem havde fået kjolerne af, men de
havde nogenlunde overvundet deres skræk for berøring.
Inden de forlod lokalet, havde Kirsten dog lovet, at Karsten ikke mere
skulle være en del af Mias program.
Da de kom op på det fælles værelse,
satte de sig og snakkede det hele igennem. Mia ville forlade kurset,
hvis en mand igen skulle røre hende, og selvom Pia var ked af det,
forstod hun det godt.
Imens tvillingerne fortalte om deres
oplevelser, sad jeg bare med tårer i øjnene og lyttede.
Da de var færdige, gav jeg dem et knus. Især Mia fik et ekstra langt
knus. ”Hvor er jeg glad for, at du ikke har opgivet” sagde jeg til
Mia. ”Hvis jeg kan hjælpe jer med noget, må I endelig sige til.”
”Tja” sagde Pia og grinede – ”Du kan jo starte med at fortælle,
hvad du har oplevet i dag.” Jeg kom til at tænke på Alfreds sjove
stemme og grinede højt, mens jeg begyndte at fortælle pigerne om Hr.
Sandvig og Alfred.
Jeg var dødtræt, da jeg endelig lå i
min seng. Jeg fik dog skrevet lidt i min dagbog. Både om min egen, men
også om tvillingernes oplevelser.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvad morgendagen ville
bringe, og alene tanken vækkede mit begær. Jeg kærtegnede mine
bryster og snart smuttede den ene hånd ned mellem benene. Mine fingre
legede lidt med klitoris og med den ene hånd på brystet og den anden
mellem benene, faldt jeg i søvn…
|