|
Institut
for eufori
Del 1 - Ankomsten
Bremser hvinede, et tog rullede ind på
den øde perron og stoppede. Kun to mennesker stod af, en mand og en
kvinde. Manden skyggede for solen og fik øje på den store varevogn,
hvorpå der stod "Institut for eufori". Han tog et fast tag i
den unge kvindes overarm og førte hende over mod bilen. Det var ikke
til at se, om der var liv bag de sorte bilruder. Først da konduktørens
fløjte havde lydt og toget var rullet ud fra stationen, blev bilens
fordøre åbnet og en mand og en kvinde i hvide kitler steg ud.
Ved synet af de hvide kitler, blev kvinden fra toget grebet af angst.
Hun forsøgte at vriste sig løs, men de to fra bilen sprang til og
holdt kvinden fast i hver sin arm. Hurtigt og rutineret blev hendes hænder
fikseret på ryggen med et par blanke håndjern. Manden fra toget sagde
et par beroligende ord til kvinden og kyssede hende farvel. Derefter fik
hun en sort stofpose over hovedet og blev gennet ind på bilens bagsæde.
Den anden kvinde satte sig ind ved siden af hende. De to mænd
udvekslede et par bemærkninger og gav hinanden hånden. Bildørene smækkede
og bilen kørte bort med stor fart. Manden hev en avis op af lommen og
satte sig til at vente på næste tog tilbage.
Bilen skulle ikke langt, men den kørte en besværlig omvej ad markveje,
gennem en skov og et par gange rundt i en lille landsby. Turen endte
foran en gitterport. Chaufføren
trykkede på en fjernbetjening, portene gled op og bilen trillede ad en
lang allé ned til en stor herregård fra 17-hundredtallet. Sten og grus
knasede, da bilen tog en tur rundt om en cirkelformet græsplæne midt på
gårdspladsen og stoppede foran en majestætisk trappe op til
hovedbygningen.
Den sorte stofpose blev fjernet og den unge kvinde blev bedt om at stå
ud af bilen. En mand i sort jakkesæt ilede ned ad trappen for at tage
imod. Så snart han havde solidt fat i kvindens overarm, smækkede bildøren
og varevognen satte i gang med hjulspind i de løse småsten.
Kvinden blev ført gennem det store hus og til et smukt værelse med
udsigt til haven, hvor hun fik besked på at vente. Efter hvad der føltes
som en uendelighed, gik døren op og en ældre herre kom ind. Han satte
sig ved et stort skrivebord, kastede et blik på nogle papirer og rejste
sig så igen.
"Goddag frøken Mortensen. Jeg beklager den megen dramatik."
Han gik frem for at hilse, men opdagede så, at kvinden stadig havde håndjern
på. Han fandt en nøgle i en skrivebordsskuffe, fjernede håndjernene
og gav så hånd.
"Mit navn er Sandvig. Jeg er leder af dette institut. Vær så god
at sidde ned. Allerførst skal jeg være helt sikker på, at De ved,
hvorfor De er her?"
"Øh... ikke helt," svarede kvinden, idet hun satte sig i en
enorm Chesterfieldstol. "Jørgen sagde, at jeg skulle gennemgå en
slags kursus."
"Det er korrekt. Jørgen Klarsø er Deres... forlovede?"
"Ja. Vi skal giftes til efteråret." Hun smilede rødmende.
"På den betingelse, at De frivilligt gennemgår et kursus af tre
ugers varighed, som Deres kommende mand og jeg har tilrettelagt."
Hr. Sandvig så på hende over de uindfattede briller.
"Åh, javel. Hvad går kurset ud på?"
"Det vil De tidsnok få at vide i detaljer. Lad mig bare nøjes med
at sige, at det har til formål at øge Deres bevidsthed om Dem selv som
seksuelt væsen og evt. forbedre Deres evner på det seksuelle område.
Udvide Deres seksuelle horisont så at sige."
Kvinden så lettere overrasket ud; "Har Jørgen bedt om det?"
"Det har han, kære frøken, men De må ikke opfatte det som en
kritik. Vi kan alle sammen lære noget og blive bedre til det, vi gør.
Så vidt jeg kan forstå, har De ikke så mange erfaringer på det
seksuelle område?"
Kvinden rødmede igen og kiggede ned. "Nej, jeg er faktisk næsten
jomfru."
"Der ser De. Derfor er det en helt naturlig ting, at Deres kommende
ægtemand vil sikre sig, at han ægter en kvinde, som ikke mangler lyst
eller evner i sengen. Jeg skal derfor spørge Dem, om de er indstillet på
at gennemføre kurset?"
Hun tænkte sig lidt om og knejsede så med nakken. "Og hvis jeg
siger nej tak?"
"Naturligvis kan De sige nej. I så fald har vi ikke bemyndigelse
til at tilbageholde Dem mod Deres vilje. Men så bliver der næppe
bryllup til efteråret. Elsker De Deres forlovede?"
Nakken bøjede sig igen. "Naturligvis gør jeg det. Jeg vil gøre
alt for ham, også gennemføre dette kursus, Hr. Sandvig."
"I så fald er De her frivilligt og De kan ikke nægte at deltage i
nogen af de aktiviteter, som kurset omfatter. Det vil jeg gerne have, at
De skriver under på."
"Hvorefter jeg har givet tilladelse til alt, hvad De måtte finde på
at gøre ved mig?"
"Nej, frøken, men alt hvad jeg har aftalt med Deres forlovede.
Ikke i detaljer, men i store træk. Så hvis De stoler på Deres
forlovede, behøver De ikke være nervøs."
Kvinden bøjede hovedet for at tænke sig om. Men kun et øjeblik.
"OK, så vil jeg godt skrive under. For Jørgens skyld."
Den nat havde hun svært ved at sove. Tankerne kørte rundt i hovedet,
og hun var nervøs for hvad morgendagen ville bringe.
Morgenen oprandt med strålende sol.
Kvinden – Marlene - vågnede langsomt og var først lidt i tvivl om
hvor hun var. Pludselig slog det ned i hende. Åh ja –
i dag sker det så. Hvad det så end er.
Døren gik op og en purung pige kom ind. Hun smilede stort: ”Godmorgen
– har du sovet godt”?
”Øh, ja tak” svarede Marlene og så bort.
Den unge pige stod med noget tøj i hånden. Hun rakte det frem mod
Marlene og sagde ”Dette skal du have på mens du er her. Der er
morgenmad i spisesalen om en halv time. Bare kom ned, så skal jeg vise
dig hvor det er”. Stille og lydløst forsvandt hun igen.
I forbindelse med værelset var der et lækkert
badeværelse. Marlene smuttede ud af sengen og ud i badeværelset. Hun tændte
for bruseren og skyndte sig ind under den varme stråle. Hun strakte sig
og lukkede øjnene mens det varme vand løb ned over hendes krop.
Pludselig gav det et sæt i hende. Fra væggene i brusekabinen kom der
lige med eet vand. Små brusere var sat ind i væggen, så strålerne
ramte hende forskellige steder på kroppen. Uhmmm – det var dejligt.
Hun mærkede varmen brede sig i kroppen, da hun fik vendt sig, så en af
strålerne ramte hendes skridt. Det
var svært at forlade de varme stråler, men tiden løb.
Hun steg ud af badet, tørrede sig og fik kjolen på. Kjole og kjole var
måske så meget sagt. Den var godt nok lang, men den blev lukket over
den ene skulder og den samme side som lukketøjet var helt åben. Når
hun bevægede sig, kunne man jævnligt se hendes nøgne krop.
Det føltes temmelig ubehageligt, at alle skulle kunne se hende næsten
nøgen. Hun tænkte sig om et øjeblik, knejsede med nakken og tænkte,
at hun skulle vise dem, at hun ikke var til at kue.
Hun gik ud på gangen og ned af en bred trappe, hvor den unge pige
ventede hende ved foden af trappen. Hun smilede og gik foran ind i
spisesalen. Der var samlet omkring 20 mennesker i alle aldre. Man kunne
se, at de lige var ankommet, så Marlene følte sig pludselig ikke så
alene mere.
Ved siden af hende sad 2 piger, der
bestemt måtte være tvillinger. De var begge udstyret med et stort krøllet
hår og havde samme slags kjole på som Marlene. De var vel omkring 19
år. Hun smilede til dem og fik et par forsigtige smil retur.
På Marlenes anden side sad en purung pige, der så meget forskrækket
ud. Hun turde ikke se op fra tallerkenen, og Marlene følte straks
omsorg for hende. Hun mindede sig selv om, at hun ville forsøge at få
pigen i tale senere.
Lige overfor sad en smuk lyshåret pige,
der så utrolig snobbet ud. Hun værdigede ikke Marlene et blik og sad
rank og nægtede at spise. Det var ikke mad som hun var vant til .
Der var flest kvinder – vel omkring 15
stykker og 5 mænd. Kvinderne var alle klædt i samme slags kjole som
Marlene, mens mændene havde en slags kjortel på.
Ud over de forsamlede ved bordet, sad personalet ved et bord ved siden
af.
Da de havde spist, rejste Hr. Sandvig sig
og bød alle velkommen endnu en gang.
”Når vi er færdige her, bedes I bevæge jer ind i den store sal ved
siden af. Der vil blive vist en film, og for at aflæse jeres reaktioner
af denne, sættes nogle måleapparater til hver enkelt af jer. Det er
ikke spor farligt, så bare slap af og nyd filmen”
I den store sal stod omkring 30 brikse
med måleapparater ved siden af hver enkelt. Der var skærm imellem
briksene, så de dog kunne være lidt private. Det var Marlene meget
glad for, for hun fandt hele situationen lidt ydmygende.
Malene blev ført hen til den ene briks og lagde sig halvt ned. Ryglænet
var slået op, så hun havde mulighed for at se filmen. Hun fik et håndtag
i hver hånd, og blev bedt om at sprede benene en smule. En minidildo
med ledning i enden, blev ført op i skeden. Den var kun omkring 3 cm, så
det kunne næsten ikke mærkes. Den skulle sammen med håndtagene måle
hendes reaktion på de forskellige klip i filmen.
Filmen startede med at man så en gammel flot Ford-T komme kørende med
et nobelt ægtepar iført flot tøj fra gamle dage. Det var for at
”nulstille” alle tanker om sex..
Derefter blev vist en lang række små
klip startende med et par der dyrkede almindelig sex, efterfulgt af en
scene med pigesex, trekanter med hhv. 2 piger og en fyr, og 2 fyre og en
pige. En hvid kvinde havde sex med en neger, udblokning, analsex, der
var scener med sex udendørs, mange fyre om én pige og blid S/M.
Derudover var der det lidt mere bizarre, som hård S/M, ophængning/bondage
og bukake. Det sidste – bukake – kendte hun ikke navnet på, og det
interesserede hende heller ikke. Det var vist japansk, og bestod af en
kvinde der var gravet ned i sandet, så kun hovedet var frit. Rundt om
hende stod 8 – 10 mænd og onanerede for til sidst at sprøjte kvinden
i ansigtet.
Det var ikke lige Marlenes smag.
Marlene kunne godt mærke, at der skete
noget med hende under mange af scenerne. Hun glemte blufærdigheden og
levede sig ind i scenerne. Da filmen var færdig, drev hun bogstavelig
talt af liderlighed. Da hun
rejste sig og gik ud af salen, kunne hun se, at det samme gjaldt mange
af de andre. De havde blussende kinder, og rystede en smule på benene.
Der var nu en pause på 2 timer, hvor
alle gik ud i den store have. Der stod borde med frokost, drikkevarer og
frugt.
Marlene gik hen til de 2 tvillingepiger og sagde hej. De smilede til
hende og snart gik snakken. Den purunge sky pige fik de også trukket
med i samtalen. Hun hed Laura, og var her fordi hendes mor mente at hun
skulle have taget mødommen på en ordentlig måde og ikke noget fjummer
med en jævnaldrende. Hun skulle fra starten vide, hvad sex egentlig var
for en størrelse og hvor godt det kunne være. Hendes mor havde selv
haft nogle dårlige oplevelser i starten af sin seksuelle debut, og det
skulle datteren ikke opleve.
Tvillingepigerne Pia og Mia havde også
haft nogle dårlige oplevelser, og havde svoret, at de aldrig ville i
seng med en mand igen. Da der var gået næsten 1 år efter deres
mislykkede sexforsøg, besluttede moderen at sende dem hertil. De var
meget urolige ved tanken om hvad der skulle ske.
Marlene selv fortalte, at hun skulle giftes, og at hendes kommende mand
ville have at hun skulle vide alt om sex og samtidig ville han finde ud
af, hvad hun tændte mest på.
Den snobbede pige
- Victoria – sad for sig selv og kiggede hånligt rundt på de
andre.
De øvrige deltagere var forsamlet i små grupper og snakken gik
lystigt, for alle var her jo mere eller mindre med samme formål.
I en af grupperne stod Tom – den helt
unge mand, der skulle læres op til at blive en god elsker. Det havde
hans mor bestemt, og faderen var rasende. Han havde jo klaret sig udmærket
– om moderen havde noget at klage over måske? Hun havde undladt at
svare ham og blot sagt, at sådan blev det. De andre 4 mænd i den lille
gruppe var der vist med samme formål som Tom.
Efter frokosten var alle til samtale
omkring deres resultat af prøven. Marlene var ikke overrasket over sit
resultat, da hun jo selv kunne mærke, at hun havde tændt helt vildt på
pigesex, S/M i enhver afskygning – måske særlig dominansen
- og flere mænd om én pige.
Hr. Sandvig fortalte hende, at hun skulle gøres interesseret i de
fleste former for sex, og at de ville begynde samme eftermiddag.
De ville dog starte blidt og roligt op med Marlene, med de ting hun
havde reageret på under prøven.
Alene tanken gjorde Marlene våd igen og hun næsten glædede sig til de
næste mange dage.
Men også kun næsten. Hun var lidt nervøs, eller rettere lidt skræmt,
men hun stolede på, at Hr. Sandvik ville passe på hende – trods alt.
|