|
Turen til Ikea
"Skaaaaaat,
ved du hvor bilnøglen er?"
Vibeke havde langt om længe fået lokket Henrik med til Ikea for at se på
nye møbler til værelset, en tur han hadede.
"Nej, Henrik, det ved jeg ikke," råbte hun, "hvor du lagde dem sidst,
rodehoved," tilføjede hun hviskende, så Henrik ikke kunne høre det.
Hendes ømme numse mindede hende om, at det nok ikke lige var nu, hun
skulle tirre ham. Turen til Ikea skulle helst ikke blive aflyst.
Henrik hadede, når Vibeke liiiige skulle i IKEA. Det gjorde altid et
stort indhug på kontoen, og det meste af det, hun havde med hjem, var
noget mystisk pjatteri. Malede køer, blomstrede kasser og kunstige
solsikker. Spild af penge, der kunne være brugt til noget mere
fornuftigt.
"Nå, de lå henne ved køkkenvasken, skal vi se at komme af sted," sagde
Henrik, mens han gik ud på badeværelset, hvor Vibeke var ved at lægge
det sidste lag mascara på vipperne. Han fangede hendes blik i spejlet.
Der var ét eller andet i det blik, der gav Vibeke kuldegysninger.
"Læn dig ind over vasken," sagde Henrik.
"Nej, nej, nej, Henrik, jeg er stadig så øm fra i aftes, vær nu rar, jeg
skal nok lade være med at købe for meget med hjem. Det lover jeg. Jeg
skal nok være sød."
Henrik hørte ikke på hendes indvendinger, og i løbet af et øjeblik havde
han trukket hendes nederdelen op og trusserne ned om anklerne, og han
gav sig til at massere hendes balder, mens han beundrede den røde farve,
han havde givet dem aftenen før.
"Nej, nej, nej, nej, jeg skal nok være sød", småpeb Vibeke, mens hun
forsøgte at ruste sig til det første slag.
"Spred benene", sagde Henrik, mens han gave hende et let klask.
Vibeke undrede sig lidt, hvad var nu det. Hun kunne mærke Henriks fingre
lege med sin kusse, og så mærkede hun noget glide op i sig. Det var glat
og ikke særlig stort, men til gengæld meeeeget koldt. Et øjeblik efter
kunne hun mærke, at der blev skubbet noget, der mærkedes på samme måde
op i hendes bagerste hul. "Hvad har han gang i", tænkte hun. Hun fik et
let klask mere på numsen.
"Få nu det tøj ordentligt på, så vi kan komme af sted", lød det fra
Henrik, der ikke kom med yderligere forklaringer.
Vibeke skyndte sig at blive færdig, og hun skulle nok lade være med at
spørge om, hvad der foregik. Det var ikke helt til at vide, når han var
i det humør. Hun kunne nemt risikere at få den endefuld, hun lige havde
undgået.
Der var
meget trafik på vejen til Ikea, og da de skulle parkere, småbrokkede
Henrik sig. "Det er aldrig til at få en parkeringsplads her en lørdag
formiddag. Hvad er det, der er så godt ved Ikea, at alle mennesker skal
samles her. Man skulle jo tro, det var Djurs Sommerland i højsæsonen."
Brok, brok, brok, tænkte Vibeke, men højt nøjedes hun med at sige: "Se,
der er en parkeringsplads!"
I båsen ved siden af forsøgte et jævnaldrende par at få en gulvlampe ind
i deres alt for lille Fiat. De vendte og drejede, diskuterede, prøvede,
prøvede igen på en anden måde, mundhuggedes lidt, men lige lidt hjalp
det. Den kunne ikke være i bilen. Henrik og Vibeke kiggede på parret og
på hinanden og smilede, og da de var kommet uden for hørevidde af
parret, gav de sig til at grine. Enhver kunne da se med et halvt øje, at
den lampe aldrig kunne være i den bil, ligegyldigt hvor meget de makkede
med den.
Pyha, tænkte Vibeke, nu er han da vist ved at tø lidt op.
Turen rundt
på 2. sal forløb fredeligt og roligt. Henrik og Vibeke gik og kiggede på
de forskellige rum, der var indrettet, så folk kunne få inspiration til
indretningen, mens de småsludrede, om hvad der var pænt, og hvad der var
rædselsfuldt. Og da de var kommet hele vejen rundt gik de nedenunder,
hvor alle uundværlige småting til hjemmet fandtes.
Vibeke sakkede den ene gang efter den anden bagud. Så havde hun fået øje
på en smart holder til køkkenruller, så var det en skæg lampe til
kontoret. Da hun stod og kiggede på et rundt græsgrønt tæppe, gav det
lige pludseligt et gib i hende. Hele hendes underliv vibrerede ganske
kort, og så forsvandt den svage summen igen. Hun kiggede rundt for at
finde Henrik. Han var pludselig blevet lidenskabeligt optaget af at
kigge på vækkeure og var totalt upåvirket af Vibekes spørgende blik.
Da Vibeke så på nye grydelapper, gav det igen et gib i hende, og denne
gang blev vibrationerne ved meget længere, før de stoppede.
Vibrationerne kom og gik, kom og gik, og Vibeke var efterhånden ved at
være godt tændt og kunne mærke, at hun blev mere og mere våd i kussen.
Det blev lidt sværere at koncentrere sig om indkøbene, men noget røg der
ned i kurven, en lilla skål til frugt, en kniv til at skære blomster ud
af grøntsager, to grydelapper med billeder af katte, seks nye krus med
får, to blomstrede opbevaringskasser.
Henrik kiggede i smug på sin kone. Det var ikke sikkert andre kunne se
det, men han kunne. Hendes slørede øjne, halvåbne mund, stakåndede
vejrtrækning og usikre gang, han kunne tydeligt se, at hun gik rundt på
kanten af en orgasme, mens hun tappert forsøgte at lade som ingenting.
Vibeke kunne ikke blive ved, vibrationerne kom og gik. Hun var bekymret
for, om de andre kunder kunne se, hvad der foregik med hende, men på den
anden side, var hun ved at være så liderlig, at hendes nydelse helt
fortrængte skammen ved at gå rundt i Ikea med vibrerende underliv og
drivvåde trusser. Hun begyndte febrilsk at lede efter Henrik. Hvor er
han nu blevet af? Jeg vil ud herfra, og det skal være nu!
Hun fik øje på ham og skyndte sig derover, så de kunne gå mod kassen.
Jeg vil ikke… vil ikke komme her midt i menneskemylderet, tænkte Vibeke
og forsøgte af al magt at holde lyst-bølgerne tilbage. Jeg vil IKKE.
Henrik lænede sig mod hende, kyssede hendes øre og hviskede: "Hvad hvis
det nu var min pik, der var oppe i dig?
Så tippede læsset helt for Vibeke, hun ville ha' ham og det skulle være
nu. Allerhelst lige her i kassekøen. Hun kunne ikke vente mere. "Lad os
lade kundevognen stå og skynde os hjem," hviskede hun gispende til
Henrik og småløb over til bilen.
Henrik fulgte stille og roligt med, og da de kørte hjem, havde han
heller ikke specielt travlt. Han fortalte lidt løst og fast om sit
arbejde. Vibrationerne i Vibekes kusse og røv var standset, men det var
Vibekes lyst ikke, kroppen blev bare mere og mere frustreret over den
orgasme, der var så tæt på og alligevel så langt væk.
"Tryk på speederen, det kan kun gå for langsomt," skreg hendes krop,
mens hun meget distræt forsøgte at følge med i Henriks fortælling, om
den dejlige bananroulade som Peter var kommet til at tabe på gulvet, så
de havde måttet nøjes med tørre småkager til eftermiddagskaffen. Det
eneste, der rullede rundt i hendes krop var længsel efter forløsning.
På vej op fra carporten til huset begyndte vibrationerne igen,
kraftigere end de havde været på noget tidspunkt, og Henrik havde ikke
fået lukket bryggersdøren, før Vibeke begyndte at flå hans bukser og
skjorte af ham. "Jeg vil ha' dig. Lige nu. Tag mig, jeg vil mærke din
pik", stønnede hun.
Henrik forbarmede sig over sin liderlige kone, ledte hende over til
bordet og bøjede hende forover, imens han blottede hendes bagdel. Han
fjernede vibratoren fra hendes kusse og stødte sin pik helt op i hende.
Hun var dampende våd. Og mens vibratoren i hendes bagdel fortsatte i
fuldt tempo, tog han hende i hårde stød, så hun blev helt væk i nydelse,
i store rystelser blev hun ved og ved med at komme, og hendes kusse
masserede rytmisk hans pik. Han kunne ikke længere holde sig tilbage, og
han pumpede sin sæd langt op i hende.
Henrik og
Vibeke lå udmattede hen over bordet. "Lad os gå ind i sengen", sagde
Henrik og halvvejs bar Vibeke ind i soveværelset. De lå og nussede i et
stykke tid, før Vibeke begyndte at dukke op til overfladen igen. Henrik
kiggede på hende med glade øjne og et drillende smil. "Hov, glemte du
ikke dine varer?"
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |