|
LÆSERNES EGNE NOVELLER |
|||
|
Forfatter: Kitten© |
Genre: Voldtægt |
Dato: 26.04.2009 |
|
|
Tordenvejr Som sædvanlig kommer jeg hjem til et tomt & stille hjem. Ingen kæreste, børn eller husdyr byder mig velkommen. Under almindelige omstændigheder gør det mig ikke noget, men lige i dag ville det have gjort en forskel. Det havde været en lortedag på arbejdet. At vejret så også havde været usædvanligt lummert og trykkende gjorde ikke mit humør bedre. Efter et hurtigt bad og et glas vin var humøret blevet noget bedre. Det var weekend og jeg skulle bare slappe af. Jeg åbnede terrassedøren ud til min lillebitte have. Den var vitterlig ikke stor, men stor nok til at kunne sætte sig ud & få lidt sol på kroppen, og det var nok for mig. Men sådan som himlen så ud, så stod menuen ikke på solbad nærmere tordenvejr. Jeg nusser lidt rundt med forskellige gøremål. Får noget aftensmad og lidt mere vin. Forsøger at slappe af med en bog, men kan godt mærke at jeg er alt for rastløs. Dagens irritationer sidder i mig endnu. Endnu engang har jeg haft en konfrontation med en af mine kollegaer. Det var ikke noget nyt. Han troede åbenbart, at han var guds gave til den kvindelige del af menneskeheden, og det blev i længden ret så trættende at høre på. De fleste gange plejede jeg at kunne ignorere ham, men i dag var det gået helt galt, så det nærmest var endt med at vi skændtes. Men det var ikke det værste. På vej ud af døren havde han indhentet mig og holdt mig fast mens han hviskede til mig. ”Det kan godt være, at du officielt protesterer over mine bemærkninger, mens inderst inde så drømmer du præcist om at blive taget af en mand som bestemmer over dine lyster & begær; som kan mind-fucke dig lige så godt, som han knepper din kat. Tro mig, jeg ved hvad du tænder på, og du skal nok også få dine ønsker opfyldt.” Så blinkede han til mig, og var væk inden jeg nåede at sige et kvæk. På hjemvejen havde jeg skumlet og været totalt ukoncentreret. For han havde jo ret! Men det værste var, hvorfra at han vidste det? Ingen kendte til mit hemmelige liv på nettet. Det var en velbevaret hemmelighed som ikke engang mine veninder kendte til. Kun dem som jeg delte fantasier & ideer med på nettet kendte til den side af mig, men de kendte ikke mit rigtige navn. Hvorfra kendte han til mine bdsm fantasier? Det var meget urovækkende. Og så ham af alle mennesker! Bare tanken om hans selvtilfredse smil, mens han havde holdt mig tilbage irriterede mig vildt. Det var mildt sagt bekymrende.
Jeg er
ukoncentreret, så jeg opgiver min bog og går i seng. Det er som om
vejret og mit humør følges ad. Det begynder lige så stille at regne. Der
er frygteligt varmt i mit soveværelse, så jeg er gået i seng nøgen og
har bare et lagen over mig. Der er helt stille. Kun regnen som falder
samt mit åndedræt høres.
Et
tordenvejr bevæger sig langsomt nærmere. Endnu er det kun lysglimt midt
i regnen som er taget til.
Da jeg
kommer lidt til mig selv igen kan jeg mærke, at det trækker fra den åbne
terrassedør. Jeg svøber lagnet omkring mig og står op og lukker døren.
Det har regnet kraftigt ind på parketgulvet, så jeg må stå og bikse med
en klud for at tørre det op. Vejrskiftet har bevirket et kraftigt
temperaturfald, så jeg står og roder i et skab efter en dyne, da jeg
bliver opmærksom på, at mine fødder er våde. Da jeg kigger ned kan jeg
se, at jeg står midt i en vandpyt. Et øjeblik er jeg fuldstændig
uforstående over hvorfra det vand kommer. Kan jeg selv have slæbt det
rundt, mens jeg ledte efter en klud og en balje i mørket? Så er det, at
jeg kan se, at der ligger mere vand på gulvet på vej hen mod mit
soveværelse. Jeg bliver fuldstændig klam over hele kroppen. En eller
anden er i ly af tordenvejret kommet ind ad den åbne terrassedør…
”Kan jeg
stole på at du ikke skriger?” Hvisker han med munden tæt mod mit øre.
Jeg nikker og hans arme forsvinder. Et kort øjeblik savner jeg hans arme
omkring mig. Så lægger han et blødt bind omkring mine øjne. Jeg stivner
i det samme og vil til at protestere. Han vender mig rundt, så vi står
ansigt til ansigt. Jeg kan mærke, at vi står meget tæt på hinanden.
Pludselig genkender jeg hans duft, og vil træde baglæns. Han ler blødt
og lægger sine arme omkring mig.”Det var du længe om at finde ud af!”
Inden jeg overhovedet så meget som kan overveje at rive mig løs fra min
kollegas(!) omklamring af min krop, så kysser han mig. Enhver tanke om
det ekstremt underlige i at min ynglings-hade-kollega står uinviteret i
mit hjem, og kysser hjernen ud på mig forsvinder.
Hvad synes du om
novellen? Andre noveller af samme FORFATTER |
|||