|
Julianes
frustrationer
En
kvabso stod på låget til maskinen og gispede forgæves med gællerne.
Julle sad øvet med rorpinden under det ene arm, en smøg i den ene hånd
og en kop kaffe i den anden og stirrede på fisken.
”Gud, hvor er du grim!”
Det var ikke første gang, hun havde sagt det til den sagesløse fisk, og
det blev heller ikke sidste gang på turen ind gennem fjorden. Julle
mente faktisk, at fisken dybest set lignede noget fra det ydre rum.
Hendes fingre gjorde ondt, og hun var irriteret over, at det ikke kun
var blodet, der var på vej tilbage i de stivfrosne fingre, der smertede.
Nej, hun af alle havde fået kontorfingre. De tykke lag af hård hud på
hendes pegefingre, som ellers havde beskyttet hende, var væk, og hun
overvejede, om det ville blive enkelte eller dobbelte vabler, der ville
dukke frem. Hun var i det hele taget uvant irritabel. Hele hendes krop
sitrede, og det var ikke af overanstrengte muskler, der gav sig, som man
ellers kunne forvente. Der havde nok været i overkanten af luft, garnene
var fulde af tang, og de havde været tunge at hale ind, men hvor hun
ellers ville have siddet tilfreds og nydt, at hun havde den fulde
kontrol over sin krop, og at den gjorde nøjagtig, hvad hun bad den om,
ja, så var der stadig denne sitren i hende.
Hun
drak af kaffen og bandede irriteret, da en forkert sø i det samme
vippede jollen i en anden retning, så der røg mere kaffe ned ad hendes
gule gummijakke end i hendes mund. Hun rystede irriteret på hovedet og
koncentrerede sig om søerne. Hendes krop og koncentration faldt ind i en
gammel velkendt gænge, og selvom hun registrerede landskabet, mågerne og
kulden, der bed i fingrene, så var det havet, hun koncentrerede sig om.
Hun så på farverne, der skiftede i takt med de hidsige byger og
opdagede, at hun sad og nynnede en shanty i takt med søerne. Det
handlede om rytme. Der var ikke den store forskel på at sejle i
blæsevejr og at danse. Hun lo højt af ren og skær livsglæde, da en
hidsig haglbyge drev ind over hende, og hun mærkede, hvordan blodet løb
hurtigere i kroppen på hende. Dette var ubetinget at leve helt og fuldt.
Inde på kajen stod Mads og Petter og ventede, da hun kom ind. Hun
konstaterede med et suk, at Petter have kikkerten om halsen, så havde
det altså heller ikke blæst mere. Et par spidse kommentarer om hendes
evner som tangfisker faldt hurtigt fra de to mænd, mens de trådte ned i
hendes jolle. Petter stak hende lommelærken, og hun tog en slurk af hans
bitter og følte sig som en dieselmotor, der har fået en startpatron,
eller Asterix, der fik trylledrik. Det smagte aldeles forfærdeligt, men
sendte varme ud i alle kroge af kroppen. I løbet af ingen tid havde Mads
taget fat i den topfyldte garnbalje og sat den op på kajkanten. Hun
vidste bedre end at protestere, for gjorde hun det, så tog han hende
under den anden arm, og hun fik samme behandling og hun hadede at føle
sig som et lille nips.
Da
hun senere samme dag sad i bussen på vej tilbage mod storbyen, kom hun
til at tænke på, at det måske var en del af forklaringen på, hvorfor hun
elskede at hade det sex, hun nu så jævnligt fik. Hun hadede, at han
konsekvent forsøgte at tage kontrollen, og hun skulle kæmpe som en gal
for at holde ham fra at drive hende for meget rundt. Hun forsøgte at
bilde sig ind, at det var tanken om et gratis måltid varm mad, der fik
hende til at vende tilbage til ham uge efter uge og ind imellem også
hele weekender.
Han provokerede hende ud over alle grænser, og hun forbandede bittert
den dag sidst i januar, hvor hun var rendt ind i ham, da hun stod og
talte pengene for at se, om der var råd til både flåede tomater og løg
til pastaen. Hun havde været træt, sulten og udmattet efter en lang dag
med eksaminer, og da han havde stået og viftet med en god oksesteg og en
flaske rødvin, havde hun bidt hovedet af al skam og var fulgt med ham
hjem.
De
var endt i hans seng, og hun havde nydt det i fulde drag. Det havde dog
været akavet, da hun efterfølgende måtte klæde sig på og spise
civiliseret til aften med ham. Han havde dog forsøgt at gøre det let for
hende og snakket stille og roligt, som om han ikke lige havde fået hende
til at skrige af nydelse. Efter en halv flaske rødvin, mæt og veltilpas
efter sex, havde han narret hende til at love at komme igen ugen efter,
og fra det øjeblik, måtte hun i dag indse, var der ingen vej tilbage.
Han var en pestilens. Hun fnøs så den midaldrende dame, der sad ved
siden af hende, forskrækket så op fra sin bog. Julle smilede
undskyldende og begravede sig i en tyk fagbog resten af turen.
Julle trampede irriteret op ad trappen til hans lejlighed. Der duftede
af mad i hele opgangen, og hendes mave knurrede. Det var tirsdag, og som
én Pavlovsk hund stod hun nu her og ringede på hans dør, mens hendes
mave knurrede, og hendes krop glødede af forventning. Hun hadede det.
Han havde så nemt fået hende afrettet. Hende!! Han åbnede døren og så
smilende på hende.
”Lige til tiden som altid Julle.”
Hun knurrede et svar. Hun skammede sig over, at hun bare bed ham af, han
var jo flink at fodre på hende, og han ville ikke høre tale om, at hun
betalte for maden. Han smilede bare. Dette irriterende vidende smil, som
om han vidste, hvad der rørte sig i hende.
Bordet var dækket, og hun smuttede nysgerrigt ud i køkkenet og lettede
på grydelåget. Hvad det end var, duftede det fantastisk godt. Hun så op
på ham.
”Hvad er der i? Det dufter pragtfuldt?”
Han sendte hende et skævt smil.
”Det burde Julle, den, ifølge hende selv, fantastiske grydesvinger, da
sagtens kunne regne ud”
”Det kan jeg jo ikke uden at smage først!”
Han så på hende og smilede så drillende.
”Hvor sikker er du på dine evner?”
Hun lo.
”Jeg er meget sikker.”
”Villig til et væddemål?”
Hun nikkede.
”Ja da.”
”Hvad skal vi vædde?”
”Det må du bestemme.”
Hun smilede selvsikkert til ham. Var der en ting, hun var god til, så
var det at smage på ting. Han fangede hendes blik og så hende ind i
øjnene på en måde, der kort gjorde hende usikker og fik hende til at
rødme. Han så væk og rørte i gryden, der stod og boblede på komfuret.
”Jeg forlanger ikke, at du skal kunne smage alt, men en forkert
ingrediens og du adlyder mig ubetinget i en time. Får du halvdelen af
ingredienserne og ingen forkerte, så får du din vilje med mig i en time.
Er det fair?”
Hun nikkede sejrssikkert og begyndte at overveje, hvad hun skulle bruge
ham til.
”Du er sikker på, vi ikke skal sige to timer?”
Hun smilede udfordrende til ham. Han så overrasket på hende men nikkede
så.
”Jo, det kan vi godt, men lad os da spise.”
Han satte maden på bordet, og Julle stak prøvende en bid i munden.
”Svinekød, bacon, løg, hvidløg.”
Han smilede.
”Fløde, timian, champignon…”
Hun tænkte sig grundigt om, der var et eller andet. Hun smagte grundigt
på en bid mere. Lidt surt og alligevel lidt sødt. Hun opdagede, at han
sad og så på hende med et lille triumferende smil om munden.
”Porrer, broccoli, salt… et nip karry.”
Han så modvilligt imponeret ud, men hun tænkte stadig som en gal.
”Hvidvin.”
Han smilede meget bredt og tilfreds.
”Nej, Julle der er ikke hvidvin i. Det er æblejuice.”
Hun stak arrigt gaflen i portionen og spiste. Ja, æblejuice. Pokkers
også og hun havde endda givet ham to timer. Det smil, han sad med om
munden, lovede ikke godt. De fortsatte måltidet i god ro og orden og
havde det ikke været for Julles panik, fordi hun havde givet kontrollen
fra sig, så havde det faktisk været hyggeligt. Han var god at snakke
med. God til at spørge, og langsomt faldt hun til ro. Hun hjalp til med
at rydde af bordet og vaske op. Han satte de sidste glas væk, mens hun
hjemmevant og uden at spørge satte kaffen over, så kom han tilbage til
køkkenet og så på hende.
”Julle. Nu drikker vi kaffen, du får røget de smøger, du skal, og når vi
er færdige med kaffen, så er du min uden brok i to timer.”
Han så alvorligt på hende, og hun nikkede.
”Spillegæld er æresgæld.”
Han smilede bredt til hende og satte på til kaffe.
Julle forsøgte at forholde sig roligt, mens de nød kaffen, men hun
sugede nok lidt for heftigt på smøgen. Han tømte sin kaffekop og satte
den ned.
”Så Julle.”
Han satte alarmen på sin mobil og viste hende den, så lagde han den på
bordet.
”Vær venlig at rejse dig og klæd dig af langsomt.”
Hun rejste sig op og bed tænderne sammen. Han skulle ikke tro, at hun
var påvirket af, at det nu var ham, der bestemte, og hvad kunne han vel
også finde på? Hun klædte sig langsomt af. Hun så ham ind i øjnene, mens
hun langsomt og pirrende trak blusen op over hovedet. Hun åbnede roligt
sine bukser og trak dem ned, til de landede på gulvet, så trådte hun ud
af dem og vendte så bagdelen til ham, mens hun trak sine sokker af.
Sokkerne landede ovenpå hendes bukser, og hun vendte sig igen om og så
på ham, mens hun løsnede bh’en. Han smilede, og hun trak bh’en af, mens
hun så ham ind i øjnene og holdt hovedet rankt. Så lod hun hænderne
glide ned over sin mave, mærkede irriteret, at de tørre hudflager fra
vablerne på hendes fingre rev og trak langsomt trusserne ned. Hun
bemærkede med stor undren, at der var en våd plet i dem, og lod dem
hurtigt falde på gulvet. Hun undrede sig over, hvad det var, der gjorde
hende så våd, men slog tanken ud af hovedet igen. Hun blev stående lidt
og så på ham, så satte hun sig igen i sofaen.
”Det har du ikke fået lov til!”
Hans stemme var venlig men bestemt, og hun så overrasket på ham. Hans
øjne var fulde af smil, og hun rejste sig irriteret op og stillede sig
lidt surmulende midt på gulvet igen.
”Smil Julle. Du er vel ikke så dårlig en taber?”
Igen denne drillende tone. Hun fik lyst til at kvæle ham, men smilede i
stedet for ironisk til ham. Hun brød sig ikke om at stå sådan her som en
udstillingsgenstand.
Han kiggede på sin tomme kaffekop.
”Skænk mig en ny kop.”
Hun vadede de tre skridt hen til bordet, men han bremsede hende.
”Forfra og gå pænt. Små skridt som det passer sig for søde unge piger.”
Hun stirrede målløs på ham. Hvad bildte han sig ind? Han smilede til
hende. Hun trådte rasende to skridt tilbage og trippede overdrevent pænt
hen og skænkede kaffe op til ham. Han lod hånden glide ned over hendes
ryg og balder, mens hun skænkede og uden at tænke over det svajede i
ryggen og spredte benene en smule. Han lod hånden glide ind mellem
hendes ben, og hun bed sig i læben for ikke at stønne. Havde hun
virkelig manglet sex så meget? Hun kunne mærke, at hun var mere end
tændt. Han havde jo stort set ikke rørt hende.
”Jamen dog, Julle.”
Han holdt sin hånd op foran hende, så hun kunne se hans drivvåde fingre.
Hun rødmede forbavset. Hvorfor var hun så våd? Han så smilende på hende.
”Du tænder åbenbart på at skulle opføre dig pænt.”
Hun fnøs højt og ville tjatte ud efter ham, men han greb fat i hende,
trak i hende, så hun mistede balancen og fik hende til at falde hen over
hans knæ. Han lagde hurtigt en arm hen over hende og holdt hende fast.
Hun sprællede som en vild for at komme op at stå, men han fik fat i
hendes arm og vred den rundt, så hun kom til at tænke på barndommens
vilde indianerlege.
”Husk, du har lovet at adlyde Julle.”
Hun trak vejret dybt ind og lå så stille. Det var uhyggeligt ydmygende
at ligge hen over hans knæ på den måde. Han havde kræfter, kunne hun
mærke, men hans hånd gled blidt over hendes bagdel. En tanke slog ned i
hende. Kunne han finde på at slå hende? Hun gispede, og hun mærkede,
hvordan han rystede af latter.
”Nej, jeg slår dig ikke Julle. Det skal du ikke være bange for.”
Hun løftede vredt hovedet.
”Jeg er ikke bange!!”
”Nej, det er du ikke. Fristende det er tanken bestemt, men nej. Der er
andre ting, der vil bide mere på dig end en velfortjent endefuld. Rejs
dig op!”
Han gav hende et blidt klap bagi, som fik hende til at spjætte og slap
hende så. Hun kom dybrød i hovedet op at stå og turde ikke se på ham.
Hendes brystvorter var stenhårde, og hun kunne mærke, at hendes skød
drev af væde. Hvad var det der skete med hende?
Han så smilende på hende, rejste sig op og bød hende galant sin arm. Hun
tog forvirret imod, og han førte hende ind i soveværelset. Han greb et
tørklæde og bandt det for hendes øjne.
”Læg dig på ryggen midt på sengen Julle. Jeg lover dig, at der intet
ondt sker dig.”
Hun nikkede, selv om hun pludselig følte sig lidt usikker. Så lagde hun
sig på sengen og rykkede ind på midten, mens hun forsøgte at se mere
selvsikker ud, end hun var. Han skulle ikke have den fornøjelse at se,
at hun var usikker. Hun mærkede, at han tog ved hendes hænder og lagde
en læderrem om hendes håndled. Så førte han hendes hænder op over hendes
hoved, og hun mærkede, der blev rykket i remmene. Han slap hende og
gentog processen med hendes fødder. Diskret prøvede hun at rykke
hænderne til sig. Han havde bundet hende fast! Hun lå stille og lyttede.
Han gik rundt og åbnede skuffer og skabe, så forsvandt han ud i køkkenet
for næsten med det samme at komme tilbage. Hun hørte ham lægge mobilen
på natbordet og smilede lidt. Hun mærkede ham sætte sig ned på sengen,
og så skete der ikke mere. Hun forestillede sig, hvad han ville gøre og
mærkede, hvordan kroppen brændte. Hun for sammen med et spjæt, da noget
koldt og vådt ramte hendes hals. Hun gøs og vred sig, da det fortsatte
ned mod hendes højre bryst og cirklede om brystvorten, som stivnede så
hårdt, at det næsten gjorde ondt. Så gled det over til det andet bryst
og gentog processen, men i det samme, som det ramte den venstre
brystvorte, mærkede hun hans brandvarme mund om den iskolde højre vorte
og stønnede højt. Han tog det kolde væk og sugede blidt på den venstre
brystvorte. Julle vred sig på sengen. Det føltes så godt, og hun
forsøgte at få hænderne fri, så hun kunne presse hans mund fastere mod
hendes bryster, men det var umuligt. Han begyndte at kysse sig vej ned
over hendes mave, og hun vred sig så meget som muligt. Hans mund nåede
hendes skød, og hun stønnede højt.
”Du er så våd Julle. Du er tændt som aldrig før min tøs.”
Hun jamrede utålmodigt og løftede sit skød op mod hans mund, men hans
læber gled ud på hendes inderlår, kyssede og nappede blidt i dem.
Hvorfor drillede han hende så meget? Hun skreg frustreret, da han igen
lige strejfede hendes skød for at bevæge sig ud på det andet inderlår.
”Du skal bare fortælle mig, at du nyder, jeg bestemmer Julle. Du behøver
blot at sige, du tænder på, at jeg bestemmer, så skal du få, det du
ønsker.”
Hun
pressede læberne fast sammen. Ikke tale om, og hørte ham le sagte, inden
han igen kyssede hendes inderlår og denne gang gled helt ned til hendes
knæhaser, som han slikkede som var det hendes skød. Langsomt arbejdede
han sig opad igen, hun stønnede klagende, mens han arbejdede sig opad og
gik nærmest i bro, da hans læber strejfede hendes skød igen på vejen
over på det andet lår. Hun skreg frustreret. Og rykkede voldsomt i de
reb, han havde bundet hende med.
”Ja, jeg kan li' det!” Hun jamrede bedende.
”Hvad kan du li', Julle?”
Hun stønnede frustreret.
”At du bestemmer.”
”En hel sætning Julle!”
”Jeg kan li', du bestemmer!”
Hans mund lukkede sig om hendes skød, og hun skreg af fryd, da orgasmen
endelig skyllede indover hende.
Hun
kom langsomt til sig selv. Han fjernede bindet for hendes øjne, og hun
missede mod lyset, mens hun mærkede, at han fjernede remmene om hendes
ankler og hænder. Han så smilende på hende.
”Kom, du trænger til en kop kaffe og en smøg nu.”
Hun så forbløffet på ham.
”Jamen, du har da ikke fået noget ud af det?”
”Åh jo Julle, jeg fik ganske meget mere, end du lige tror.”
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Noveller af
samme FORFATTER |