|
Serie:
Frække fortællinger af fædrelandets historie
Fra
svenskerkrigens tid
På et
loppemarked fandt jeg for nogen tid siden en stak lasede, gamle bøger.
De var smidt ned i en kasse og havde tydeligvis ikke været åbnet i mange
år. Et hurtigt kig på titlerne afslørede, at der var tale om
andagtsbøger fra forrige århundrede. Nu er det ikke fordi jeg er
specielt religiøs, men da jeg fik prisen ned på en tyver og der fulgte
en bærepose med, ja så slog jeg til. Da jeg kom hjem blev bøgerne lagt i
reolen og så må jeg tilstå, at jeg glemte alt om dem for en tid. En
aften manglede jeg læsestof og fik derfor fat i bøgerne. Jeg tog dem
frem og da jeg åbnede en tilfældig midt i stakken faldt der en lille
stak breve ud. Faktisk viste det sig at være en slags dagbog over en ung
adelskvindes oplevelser under svenskekrigen. Jeg læste fuldstændig
opslugt hele natten og da morgenen gryede, sad jeg med en stak notater i
hænderne. Historien var for god til at holde for mig selv, men af hensyn
til eventuelle efterkommere har jeg valgt at sløre navne og steder.
Hvorfor dette hensyn er nødvendigt vil fremgå af historien. Jeg vil
lige kort ridse historien op, for de af jer, der ikke er helt hjemme i
den.
Året er
1658. Landet stander i våde. Svensken har på det skammeligste nægtet at
opfylde betingelserne ved den ellers rigeligt ydmygende Roskildefred og
har besat hele landet. Hele? Nej oppe i det nu nordøstlige hjørne af
landet holder vor Hovedstad stadig tappert ud omgivet af de svenske
belejrere på alle sider. Under disse, for vort land så alvorlige tider,
udspiller historien om Anna Kalv sig.
”Klæd dig
af! ”
Greven til Valkenborg så savlende på hende og hun stirrede bønfaldende
på Grevinden og den svenske officer. Grevinden rejste sig og gik hen
foran hende.
”Hvis du vil være her, så klæder du dig af i en fart.”
Hun snerrede lavmælt.
Anna begyndte langsomt at klæde sig af. Hendes hænder sloges med hægter
og maller og tilsyneladende gik det for langsomt, for med et rejste
svenskeren sig tog fat i hendes kjole og flåede den itu. Hun jamrede og
forsøgte at dække for sin barm med hænderne. Grevinden trak hendes arme
om bag hendes ryg og holdt dem fast. Svenskeren trak en kniv og hun
troede kort, at det nu var ude med hende, men han skar blot gennem
hendes undertøj, så hun nu stod nøgen foran dem. Grevinden slap hendes
arme og trak de sidste pjalter væk fra hendes krop. Hun lod skamløst
sine hænder glide rundt på den unge kvindes krop, klemte hendes bryster
og kneb hårdt i vorterne. Anna jamrede højt. Smerten skød som lyn gennem
hende og hun gik i knæ. En grov hånd gled ind imellem hendes ben og hun
rettede sig op med et sæt.
”Neeej.”
Hun jamrede bedende.
”Stop. Hun kan være jomfru, selvom jeg ikke tror det.”
Grevinden smilede ondt til hende. Hånden forsvandt og Anna åndede lettet
op.
”Og det vil du så frivilligt undersøge min kære?”
Greven lød stakåndet og Grevinden smilede lumskt.
”Ja hvis ingen af jer har noget i mod det, men få hende ned at ligge og
hold hende fast.”
Anna stirrede stumt på de tre personer i salonen. Hvad var det dog for
mennesker, hun var kommet i kløerne på? Havde hun anet noget om dette
havde hun næppe sagt ja, da Dronning Sophie Amalie havde bedt hende om,
at rejse til parret på Valkenborg, for at finde ud af, hvad der foregik
i det svenske hovedkvarter på syd Sjælland. Anna var langt ude i slægt
med Grevens første kone og da hendes forældre var døde og det dejlige
Rugholm brændt ned af svenskerne, ville det være naturligt om hun rejste
til Valkenborg. Der var ingen varme følelser mellem Kongeparret og
greveparret på Valkenborg. Grevinden var gammel slyngveninde med
Ulfeldterne, der nu rejste rundt sammen med den svenske hær og arbejdede
med at rage til sig af gods og gårde, mens de overtalte de danske
”haremænd” som bønder og borgere kaldte den kujonagtige adel, der burde
have forsvaret dem mod de hærgende og plyndrende hære af svenske og
pommerske soldater, til at arbejde for den svenske sag. Havde der været
krig på kniven mellem Dronningen og svigerinden før krigen, så var den
ikke blevet mindre efter den forsmædelige fred, som var blevet
forhandlet på plads af Ulfeldt i Roskilde. Der var altså mange gode
grunde til at Anna nu befandt sig på Valkenborg. Lige nu føltes det dog
som om, at der var endnu flere gode grunde til, at hun ikke skulle
befinde sig her. Greven og svenskeren tog fat i hende og tvang hende ned
på gulvet. Hun måtte passivt lade dem holde hende nede, men da de
spredte hendes ben, forsøgte hun alligevel at kæmpe imod. Det nyttede
ikke og til sin rædsel så hun nu grevinden lægge sig ned på maven mellem
hendes ben. Svenskeren greb fat i hendes bryst og klemte det hårdt. Hun
bed sig i læben for ikke at give ham den fornøjelse, at hun gav sig i
smerte, men det fik ham blot til at smile og tage hårdere fat. Han holdt
hendes blik fast mens han klemte hårdere, men slap så og trak i stedet
hårdt i hendes brystvorte. Hun skreg, da den skarpe smerte jog gennem
hendes krop. Hun lukkede øjnene for at skjule de tårer, der piblede
frem, men spærrede dem op, da Grevindes brutale fingre trak i hendes
skamlæber. Kvinden smilede ondt til hende, før hun sænkede hovedet over
hendes skød. Anna gispede højt, da hun mærkede en varm tungespids på
hendes skøds mest følsomme punkt. Det var dejligt og hun opdagede til
sin rædsel, at hun kunne li det. Det her var forkert og hun forsøgte at
samle benene. Grevens hånd landede med et sviende klask på hendes
inderlår.
”Lig stille tøs.”
Hun klynkede sagte og lå stille. Grevindens tungespids dansede igen i
hendes skød og hun sukkede sagte af nydelse. Greven og svenskeren slap
taget i hendes ben og greb i stedet fat i hver deres bryst. De klemte
hendes bryster og trak i de følsomme vorter. Grevinden lod forsigtigt en
finger glide op i Annas skød og blev belønnet med en hæs stønnen. Hun
ville ikke nyde det her, men Grevinde vidste, hvad hun gjorde og snart
mærkede Anna, at en orgasme var på vej. Hendes brystvorter blev nulret
mere og mere hårdhændet, mens den travle tunge satte farten op. Hendes
krop gik i bro, da en voldsom orgasme gik gennem hende og hun skreg
hæst. Grevinden så op og smilede tilfredst.
”Hun er ikke jomfru og hun er lysten som få.”
Anna rødmede flovt. Det passede ganske vidst, at hun ikke var jomfru,
men lysten? Nej det syntes hun ikke hun var. Hendes mødom var røget ved
en midsommerfest hjemme på Rugholm, hvor hun havde været lidt for tæt på
en af de unge grever fra nabogodset, men det havde ikke været noget at
skrive hjem om. Senere var det bare blevet til lidt kys i krogene ved
Hoffet. Greven og den svenske kommandant stod og hviskede sammen.
Svenskeren slog en høj latter op og forsvandt ud af rummet. Greven trak
ned i bukserne og hans lem sprang stenhårdt frem. Han stillede sig
mellem Annas spredte ben, hvorfra grevinden modvilligt havde rejst sig.
Hun stirrede op på ham med et rædselsslagent blik i øjnene og krabbede
sig baglæns hen over stuegulvet. Grevinden satte sig hurtigt bag hende
og holdt hendes arme fast i et jerngreb.
”Du ligger stille tøs.”
Grevinden nærmest hvæste.
Anna kunne ikke andet end at jamre af skræk, mens greven langsomt
knælede ned mellem hendes ben. Han lagde sig tungt henover hende, bed
hårdt i hendes bryster og trængte så brutalt op i hende. Det gjorde ondt
selvom hun, til sin forbløffelse, var drivende våd. Hun var slet ikke
klar, og han tog hende uden nogen form for nåde. Hendes skød sved og
brændte, men han fortsatte bare med at banke sit lem op i hende igen og
igen. Hun jamrede i takt med hans hårde stød, det gjorde så ondt.
Grevinden lænede sig frem og kyssede hende hårdt på munden. Anna var
lamslået. En kvinde, der kyssede som en mand? Hvad var det dog for et
sted, hun var kommet til?
Greven stønnede højt, så trak han sig endelig ud af hendes ømme skød.
Hun sukkede lettet. Grevinden tog et fast tag i Annas hår og trak hendes
hoved bagover så hendes mund åbnedes. Greven kom op til dem og gned på
hans glinsende lem lige foran Annas mund. Han brølede højt og hans lem
begyndte at sprøjte. Den tykke sæd landede i Annas mund og grevinden
hvæsede.
”Synk. Synk det så eller du vil fortryde det.”
Anna sank. Hun hadede smagen. Grevens ene hånd gled rundt på hendes
bryster og kneb skiftevis i vorterne. Hun vred sig i smerte. Så stoppede
han uden varsel sit lem ind i hendes mund og grevinden slap taget i
hendes hår.
”Slik mig ren tøs.”
Han klemte hendes bryst hårdt og Anna suttede på hans lem. Hun kunne
smage hans sæd og noget, der måtte være smagen af sig selv. Han stønnede
tilfreds, mens Anna fik mere og mere kvalme. Endelig trak han sig ud og
slap hendes bryst. Anna så ned af sig selv. Hendes bryst var rødt og
ophovnet. Hun græd stille.
”Stop det tuderi tøs.”
Grevinden så ondt på hende.
”Du vil lære at nyde det og du vil opdage, at dette var en ganske blid
behandling. Bare vent til Leijonskjöld får sin vilje med dig.”
Hun lo hårdt.
”Og nu er det vidst på tide, at du gør lidt gengæld, i stedet for bare
at ligge der og nyde det.”
Hun lagde sig ned på gulvet trak op i skørterne og spredte sine ben.
Anna så undrende på hende, hvad var det hun mente.
”Kom så i gang tøs!”
Greven trak Anna i håret, så hun måtte rejse sig op på knæ. Langsomt
trak han hende hen mellem grevindens spredte ben og pressede så hendes
ansigt ned i hendes skød.
”Slik tøs.”
Han holdt hende fast og lod den anden hånd lande på hendes bagdel med et
sviende klask. Anna kæmpede fortvivlet for at slippe fri. Det her kunne
hun bare ikke, men der var ingen nåde. Han holdt hendes hoved presset
mod grevindens skød, mens han lod slagene hagle ned over hendes bagdel.
Der lugtede sært mellem grevindens ben og til sidst måtte Anna give sig
og stikke tungen frem. Grevinden stønnede.
”Ja kom så i gang tøs. Gør som jeg gjorde ved dig og gør det godt.”
Anna forsøgte at gøre som hun fik besked på. Slagene stoppede i takt med
at grevinden stønnede højere. I stedet for mærkede hun, hvordan hans
fingre gled ind i hendes ømme skød. Nu tog han hende med tre fingre.
Anna jamrede og slikkede hårdere for at få det overstået. Grevinden greb
med begge hænder fast i hendes hår og styrede på den måde, hvor der
skulle slikkes. Hun gned sit underliv mod Annas ansigt, men Anna
slikkede bare løs. Hendes balder og bryster brændte og varmen spredte
sig på forunderlig vis til hendes skød, hvor fingrene nu kørte ind og ud
i rasende hast. Anna slikkede hurtigere og dybere grebet af varmen i sit
eget blod og Grevinden skreg hæst, mens hun pressede Annas ansigt hårdt
mod sit skød. Så kom Anna. Hun fandt sig selv gispende mellem grevindens
ben, med ansigtet smurt ind i hendes safter. Hun jamrede flovt.
”Dejligt.
Det er næsten synd, at Leijonskjöld vil have hende for sin egen mund,
men han bliver vel træt af hende her også.”
Greven lo og gav Anna et klask bagi.
”Op med dig.”
Anna rejste sig langsomt og flovt, mens hun med hænderne forsøgte at
dække sine bryster og sit skød.
Fortsættes
HER
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Noveller af
samme FORFATTER |