|
Som fortsættelse af SOLGT kommer nu...
Har du ikke læst tidligere
afsnit, kan du gøre det HER
At betale
prisen - del 14 - (SLUT)
Resumé:
Julies forhold til Poul er alt andet end let. Under krigen stod de på
hver sin side – hun som terrorist – han som kaptajn i fjendens hær – hun
som hans sexslave da hun blev fanget. Men Amors pile ville det
anderledes og sammen har de Caroline. Men nogen forsøger at myrde Paul,
og han bliver kun reddet fordi Julie springer mellem ham og kuglen… læs
den spændende afslutning her…
Det tog et par uger før, hun igen var helt frisk. Han besøgte hende på
sygehuset hver dag. I starten talte de ikke om fremtiden, hun havde på
fornemmelsen, at han var bange for, at hun ikke kunne tåle det. En dag
tog hun dog tyren ved hornene og fik taget hul på bylden.
”Hvad vil du nu?”
Han så spørgende på hende.
”Du har jo sådan set smidt mig ud.”
Hun smilede skævt til ham.
”Nej Julie. Det vil jeg ikke.”
”Det sagde du da ellers. Jeg husker ikke helt, var det en time jeg fik
til at pakke?”
Han så ulykkeligt på hende.
”Kan du da slet ikke forstå mig?”
”Nej. Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor du ikke fortalte mig, hvad der
foregik. Vi kunne have undgået den situation. Du glemte, at jeg også har
forbindelser.”
Han så forvirret på hende. Hun smilede blidt.
”Troede du virkelig, at jeg ikke undersøgte dig? Undrede det dig ikke at
jeg ikke spurgte hvem eller hvorfor? Jeg vidste det. Jeg havde håbet, at
synet af mig var nok. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville være en
rødhåret dulle, når de kom. Det endte jo heldigvis godt.”
Han så vredt på hende.
”Kalder du det, at du ligger her for godt?”
Hun nikkede smilende.
”Ja da. Vi trækker begge to vejret. Det er en lykkelig slutning.
Indrømmet, jeg kunne have ramt bedre, men Caroline klarede jo ærterne.”
Hun lo.
”Skal jeg så stadig flytte?”
Hun smilede drillende til ham og han sukkede opgivende. Så smilede han
skævt og pegede på hendes hals.
”Du glemmer noget tøs.”
Hun rødmede dybt. Halsbåndet. Det hang som et smykke om hendes hals. Hun
havde ikke tænkt over det i starten og nu føltes det naturligt, så hun
ikke tænkte på det på den måde, men det var rigtigt, hun havde det
stadig på. Han rystede smilende på hovedet.
”Bare rolig, det her er uden for nummer, men det skal du være glad for
ellers var din bagdel gloende rød nu.”
”Hvorfor nu det? Jeg synes, da jeg burde belønnes for at redde din
bagdel.”
Hun lo højt. Han så måbende på hende. Han kunne ikke helt følge hendes
udbrud af livsglæde. Hun blev langsomt alvorlig igen.
”Jeg har en meget stor del af skylden for dette. Jeg var så fast
fokuseret på de få, som krigen aldrig vil slutte for, at jeg glemte alle
de andre. Jeg blev selv hængende fast i dengang. Hvis jeg havde stået
ærligt frem, var de mænd ikke kommet efter dig. Ikke fordi de vil
tilgive dig, men fordi deres respekt for mig, ville have holdt dem væk.
På samme måde tvivler jeg på, at den mand jeg skød, havde turdet stille
op mod dig. Jeg skal altså leve med, at min frygt har kostet tre
mennesker livet, foruden at den tog Carolines første år fra dig. Jeg har
talt meget om dem, der hang fast, og så gjorde jeg det selv. Jeg var
bange. Bange for omgivelsernes reaktion, men mest af alt bange for mig
selv. Jeg elsker dig. Men jeg var så bange for, om jeg ville miste mig
selv i den malstrøm, som du alene har kunnet kaste mig ud i. Engang
imellem er jeg vågnet op efter leg og har tænkt, at sådan er jeg ikke.
Men det er jeg jo. Jeg kan være det hele. Det viste jeg jo, jeg stod op
efter den aften og var stadig den Julie, som jeg var før, selvom jeg
lagde både min krop og mit sind i dine hænder.”
Hun rødmede og han smilede vemodigt.
”Nu var det ret beset ikke mine hænder, og det gik da fint for dig, med
at nyde det, selvom det ikke var mig.”
Han så lidt usikkert på hende. Hun rystede på hovedet.
”Du glemmer, at jeg har prøvet, at det ikke var dig. Der er stor
forskel. Sex er en ting. Det vi har, er noget andet og bedre. Jeg ville
aldrig have gjort de ting eller nydt det så meget, hvis ikke det var for
dig. Jeg var bange. Du har fået mig ud på så dybt vand, at jeg ikke kan
bunde, og jeg har hele tiden tvunget mig selv til at se på grænserne,
ikke på alt det gode. Jeg elsker dig Paul.”
Han så smilende på hende. De sad stille og holdt i hånd.
”Julie. Kan du huske, hvad du skreg til ham i haven?”
Hun rystede lidt forvirret på hovedet.
”Nej noget i stil med, at han skulle holde sig fra dig.”
”Du løj. Du skreg, at han skulle holde sig fra din mand og mig bekendt
er vi ikke gift.”
Hun rødmede. Ja det havde hun sagt og det mente hun, nok var de ikke
gift, men han var hendes mand. Hendes Herre, hendes elskede, hendes
mand. Hun så op på ham.
”Jeg må jo have slået hovedet.”
Han så forundret på hende og så lo de begge. Sygeplejersken der netop
kom ind, så spørgende på dem.
Han så Julie dybt ind i øjnene.
”Jeg tror nok, at denne dame lige har sagt ja til at gøre mig til en
ærbar mand.”
Hun nikkede stille og kunne mærke, at hun fik tårer i øjnene.
”Det var også på tide.”
Sygeplejersken så forskrækket ud og holdt sig for munden.
”Undskyld. Men jeg vil bare så gerne have, at I bliver gift.”
De så op på hende og lo.
”Du har ganske ret. Det er bestemt på tide.”
Paul smilede lykkeligt.
Hun var blevet udskrevet samme dag. En venlig læge havde givet efter for
hendes plagerier og udskrevet hende, men det var med strenge ordrer om,
at hun skulle tage den med ro. Han havde set på Paul og sagt, at han om
nødvendigt måtte binde hende til sengen. Paul havde med alvorsfuld mine
nikket og lovet, at det skulle han nok gøre. De havde skreget af grin
nede i bilen og var blevet enige om, at det nok ikke lige var det bedste
at gøre, hvis hun da skulle være afslappet. Hun havde rødmende fortalt
ham om den drøm hun havde haft på sygehuset og han havde smilet nydende.
Han havde hjulpet hende, når hun græd i arrigskab over ikke at kunne få
hendes krop til at gøre, som hun ville. Hun hadede, at hun ikke rigtig
kunne løfte Caroline. Hun måtte også indrømme, at hun savnede sex, men
der var han hverken til at hugge eller stikke i. Der var ingen sex, før
hendes sår var lægt, og hun ikke længere havde ondt. Han sørgede for, at
hun beholdt halsbåndet på, så hun ikke ville blive fristet til at
forsøge sig. Hun var ikke helt tilfreds med den ide, men indså at han
måske havde ret. Hun savnede bare sex med ham. Hendes krop havde vænnet
sig til at sætte pris på sex ,og hun kunne mærke, at efterhånden som hun
blev stærkere, savnede hun det mere og mere. En aften forbarmede han sig
endelig over hende og kælede hende blidt til orgasme. Det var bare ikke
nok. Men han var ubøjelig.
Langt om længe blev hun sig selv igen. Han tog ikke halsbåndet af hende
før lægen på sygehuset havde erklæret hende 100 % rask og så gav han
hende det ikke på igen. De elskede blidt og dejligt, men hun savnede det
andet. Til gengæld fik de travlt med at planlægge deres bryllup. Hun
havde dog en grim nyhed i vente. Mens hun lå på sygehuset havde Caroline
forsøgt at tage livet af sig. Den unge kvinde havde taget en masse
piller og lagt sig i sin seng for at dø. Heldigvis havde Paul haft en
mistanke og havde ringet til hende. Da hun ikke svarede, havde hans ven
lægen og han sprængt hendes dør og fået hende af sted i sidste øjeblik.
Der var desværre ingen tvivl om, at hendes oplevelser under krigen og
det, at hun havde skudt en mand, var skyld i, at hun ikke længere ville
leve. Noget godt kom der dog ud af hendes fortvivlede sind. Julie
besøgte hende på hospitalet og der stødte hun ind i lægens datter Anna.
De var fælles om deres bekymring for Caroline og da de forlod stuen
havde Anna spurgt, hvorfor hun havde gået mellem Paul og den kugle.
Julie havde forundret svaret, at hun elskede ham. Det var som om, at
noget gik op for Anna, men hun tøede meget langsomt og de ville næppe
nogensinde blive bedste venner. Det var nu også i orden. Det vigtigste
var, at de ville kunne være i stue sammen.
De måtte udsætte brylluppet. De ville begge have Caroline med og det tog
lang tid at få pigen på benene igen. Julie havde ønsket sig et lille
stille bryllup, for i hendes øjne ville det ikke gøre den store forskel
med et stykke papir. De var så gift, som en mand og en kvinde kunne
være. Det viste sig dog, at det var umuligt. De var begge offentlige
personer, selvom det oftest var hende, der var i fokus og et ægteskab af
denne kaliber, måtte ifølge alle omkring dem, ikke skjules. Hun havde
været til endnu et kvinderettighedsforum og havde der luftet nyheden for
en af de kvinder, som hun kendte godt. Hun havde været på en anden
kaserne og havde derfor ikke oplevet dem sammen. Først havde hun set
undrende på Julie. Så havde hun smilet og det føltes som om, at alle
kvinderne vidste det efter fem minutter. Der havde ikke været nogen sure
miner. Om aftenen havde hun inviteret et par stykker af de kvinder, hun
kendte bedst med op på sit værelse, og hun havde spurgt dem om, hvad de
mente om det. Hun havde været overrasket over, at de så let havde
accepteret det, men de påstod alle, at de havde set en forandring ske
med hende og mere end en gang havde talt om, at der nok var en mand i
hendes liv. Hun havde rødmet. De skulle bare vide.
Nu stod hun så her i våbenhuset og ventede. Hun gøs stille og kunne
mærke, hvordan hendes mave vendte sig. Hun forsøgte at fortælle sig
selv, at det var tåbeligt. De to Caroliner stod bag hende, for på det
punkt havde der ikke været nogen tvivl. De to skulle være brudepiger.
Hun kunne høre mumlen inde fra kirken og undrede sig lidt over, at så få
mennesker kunne larme så meget. Så satte orglet i og døren blev åbnet.
Hun skred langsomt ind i kirken, med blikket stift rettet mod ham. Hun
sansede ikke deres gæster, så kun den mand hun elskede. Selve ritualet
huskede hun ikke meget fra, blot smilet i hans øjne da han klart og
tydeligt sagde ja. Hans hænder, da de satte ringen på hinandens finger
og hans blide smil, da hun studsede over mønsteret i sin ring. Et
fletmønster, som hun kendte et andet sted fra. Hun lod hånden glide op
til sin hals. Han nikkede diskret og smilede skævt. Det bæst. Hun
bandede blidt over ham, men smilede så retur. Dette var hverken tiden
eller stedet.
De gik ud af kirken med Caroline imellem sig. Den lille pige stak i et
hyl, da de kom ud og trådte ind under æresvagten. Hendes hjerte stod
stille. Hun havde halvt om halvt ventet at Pauls gamle kollegaer i
respekt for ham, ville give ham den æresvagt, men hver anden person i
vagten, var ikke i uniform og havde ingen blank sabel at løfte. Det var
hendes gamle kampfæller, som på denne måde ville vise, at de også
respekterede hende. Det tog tid for dem at gå det lille stykke. Paul
havde taget Caroline på armen, men Julies øjne var slørede af tårer, så
hun næsten ikke kunne se, hvor hun gik. Der blev udvekslet mange knus
den eftermiddag og aften, for hvad hun havde troet, skulle være en
forholdsvis stille affære, blev i hast flyttet til Lægens have, og blev
i stedet til en større fest. Paul og hun havde heldigvis ikke skullet
gøre andet end at smile og se glade ud. Til sidst havde Paul dog taget
hende i hånden og trukket hende med sig.
”Det er sent og vi er sent på den. Før vi kører, går du lige ud og sætte
dette op i dig.”
Han rakte hende et lille sølvblankt æg og hun skyndte sig ud på
toilettet. Hun var træt, men alligevel kriblede det gennem hendes krop.
Det var altså ikke en evig tørke, han havde tænkt sig. Hun smilede bredt
til sit spejlbillede og gik forsigtigt ud til ham igen. Heldigvis
skjulte kjolens skørt hendes lidt mærkelige gangart. De fik sagt farvel
og gik ud til bilen. En af Pauls gamle kollegaer stod klar som chauffør.
De satte sig ind og kørte af sted fulgt på vej af lykønskninger fra
deres gæster. Hun lagde smilende hovedet på Pauls skulder. Hun ville nok
aldrig komme til at sætte pris på den uniform, men den klædte ham trods
alt godt. En tanke slog ned i hende og hun satte sig op og fniste. Så lo
hun højlydt.
”Hvad er det, der er så morsomt?”
Paul så undrende på hende. Hun pegede på ham og chaufføren og så på
hende selv, fuldstændig færdig af grin. De så sig begge i spejlet som
om, de var bange for at være sorte i hovedet eller lignende. Hun lo om
muligt højere, mens lattertårerne trillede ned ad hendes kinder.
”Det er bare... altså… lige netop I to og så mig. I denne bil.”
Hun tørrede sine øjne i bagsiden af hånden og trak vejret dybt.
”Kan I slet ikke se joken?”
De rystede begge forvirret på hovedet.
”Hvad ville lige netop I to ikke have givet for at køre i en bil med
mig, mod et mål jeg ikke kendte, for et par år siden?”
Chaufføren trak på smilebåndet.
”Du ved jo godt, at vi altid ender med at få fat i den vi ønsker at tale
med. Det tog bare lidt længere tid denne gang.”
Nu lo de alle tre højt, og en flok flade vittigheder om, hvordan man
fanger en kvinde, røg gennem luften.
Hun var igen gledet ind i Pauls arm og hun kunne mærke sine øjenlåg
blive tunge. Ægget inde i hende begyndte at snurre. Hans arm holdt fast
om hende, så hun måtte blive siddende i samme stilling. Det føltes så
godt. Hun måtte bide sig i læben for ikke at klynke. Lige netop inden
hun kom, stoppede ægget med at vibrere. Hun så op på Paul, men han havde
lukket øjnene og så ud som om han sov. Det blev en lang køretur. Hver
gang hun var ved at falde hen, startede han ægget og stoppede det igen
lige før hun kom. Hun begyndte at frygte for, i hvilken stand hendes
kjole ville være når de nåede frem. Så trillede bilen ned af en lille
grusvej og holdt stille. Hun kunne mærke, hvordan hendes ben dirrede
under hende, da de gik hen mod det mørke hus. Han støttede hende, selv
om det sikkert så ud som om, han bare holdt kærligt om hende. De kom ind
og endelig var de alene. Hun ville gerne ha set sig om, men han førte
hende gennem huset og ind i soveværelset. Han tændte lyset og hun
gispede. Det var ikke et almindeligt soveværelse. Det var mere indrettet
som deres legerum hjemme. Han smilede bredt til hende og gav hende
halsbåndet på. Han kyssede hende blidt i nakken.
”Ned på knæ.”
Hun knælede ned foran ham og han åbnede sine bukser og tog sin pik frem.
Hun smilede og åbnede munden. Uden ventetid stoppede han sit lem ind i
hendes mund. Hun suttede begærligt på ham, nød hans hæse stønnen. Hun
kunne mærke på ham, at hun ikke var den eneste, der var blevet tændt af
legen i bilen. Han lagde en hånd om hendes nakke og styrede rytmen. Det
føltes som om der kun gik ganske kort tid, før han kom med en lang hæs
stønnen og tømte sig i hendes mund. Hun gjorde sit bedste for at synke,
men alligevel kunne hun mærke at lidt løb ud af mundvigene. Han skrabede
det op fra hendes kind, trak sin pik ud af hendes mund og stak fingeren
ind så hun kunne sutte den ren. Hun suttede frækt på hans finger og så
smilende op på ham. Han hjalp hende op at stå og kyssede hende varmt og
længe.
”Jeg elsker dig min smukke tøs.”
Hun smilede og mærkede, hvordan han begyndte at åbne hendes kjole.
Forsigtigt hjalp han hende ud af den og lagde den over en stol. Han så
smilende på hendes krop og tog så hendes BH og strømper af. De drivvåde
trusser var det sidste han tog af. Han stoppede den ene hånd i lommen,
og igen begyndte ægget at vibrere dybt ind i hende. Hun jamrede hæst.
Det var så godt. Igen stoppede han ægget, da hun var lige ved at komme.
Hun jamrede i protest. Han smilede og rakte hende hånden. Han førte
hende hen til en gabestok og spændte hendes fast. Han lagde sig på
sengen og så på hende. Hun kunne se at han havde en lille fjernbetjening
i hånden. Ægget satte i gang men denne gang kun ganske kort, så stoppede
det igen. En pause, så vibrerede ægget igen oppe i hende, kun for at
stoppe alt for hurtigt. Hun jamrede frustreret. Sådan fortsatte det en
tid. Hun havde en anelse om, at der stod en sø under hende. Hun var så
våd. Han rejste sig og stillede sig ved siden af hende. Hans hænder gled
ned og kærtegnede hendes bryster. Hun sukkede stille af nydelse. Han
slap hende kort, så mærkede hun noget hårdt mod hendes spændte
brystvorter. Smerten skød gennem hende, da han slap klemmerne. Hun
jamrede kort. Det gjorde ondt. Hans hånd gled kærtegnende rundt på
hendes ryg. Han satte sig igen i sengen og legede med fjernbetjeningen
en tid. Hun stod stille og stønnede. Han fangede hendes blik.
”Vil du gerne have lov til at komme? ”
Hun nikkede. Han smilede.
”Ikke endnu.”
Hun jamrede klagende. Hun kunne ikke mere. Han rejste sig igen og gik om
bag hende. Hun bed sig i læben, for ikke at stønne højt, da hun mærkede
hans finger glide rundt på hendes bagerste hul. Hun mærkede noget koldt
og vådt blive gnedet ind og hun stønnede hæst, da han lod sin langfinger
glide lidt ind. Han bevægede den ind og ud nogle gang og blev belønnet
med hæse støn fra hende. Selv den smule var tæt på at få hende til at
komme. Så trak han den ud og erstattede den med en lille plug. Det var
så dejligt at få noget op, men han lod den bare sidde og gik igen over
og lagde sig på sengen. Han så smilende på hende. Han lå nu med en
fjernbetjening i hver hånd og lod skiftevis ægget og pluggen sende små
vibrationer gennem hende. Hun jamrede højere og højere i frustration.
Han smilede tilfredst. Så lod han begge være slukkede lidt. Hun sukkede
halvt skuffet, halvt lettet. Han rejste sig og tog både plug og æg ud af
hende, hans hænder gled blidt rundt på hendes krop og hun vred sig
frustreret. Han skilte hendes balder og pressede sig forsigtigt op i
hendes bagerste hul. Hun kom ham ivrigt i møde. Hun ville have ham. Hun
forsøgte at tvinge ham længere op i sig, men han holdt igen. Endelig
begyndte han at tage hende. Hun jamrede klagende. Hans hænder gled op
til hendes bryster og i samme nu, som orgasmen gik gennem hende fjernede
han klemmerne. Hun skreg. Det gjorde både ondt og godt på samme tid. Han
stødte hårdere i hende, mens han nulrede de ømme brystvorter og på trods
af, hvad hun havde troet muligt kom hun igen. Denne gang kom han sammen
med hende. Han lænede sig henover hende og gav hende et forsigtigt klem.
Hun kunne mærke, at hun var våd af sved, selvom hun havde stået helt
stille. Han lukkede gabestokken op og de fulgtes ad ud i bad. De var
begge trætte og selvom hun egentlig havde lyst til mere, var det en
lettelse, da han bad hende lægge sig på sengen og bandt hendes ene arm
fast til sengegavlen. De faldt i søvn liggende tæt ind til hinanden.
Hun havde kvalme. Hun forsøgte at rejse sig, men hendes arm var bundet
til sengegavlen.
”Paul løs mig op. Nu.”
Han vågende og så forvirret på hende, men løste så hendes arm. Hun løb
ud på badeværelset og bøjede sig over kummen i sidste sekund. Han kom ud
til hende og holdt hendes hår væk fra ansigtet.
”Er du syg?”
Hun nikkede afkræftet. Det var nok det, der havde været på vej i går så.
Hun rejste sig op og bøjede sig hen over vandhanen for at få skyllet
munden. Hun rakte ud efter tandbørsten og stivnede så midt i bevægelsen.
Hun så op på sit sejlbillede og talte. 28. 29… 35. 36. Hun smilede
bredt. Hun børstede sine tænder med et lille smil om læben. Han så
bekymret på hende, da hun kom ind i soveværelset igen. Hun krøb ned i
sengen til ham og lagde armene om ham. Han strøg hende over håret.
”Vil du hellere hjem?”
Hun rystede på hovedet.
”Nej, men jeg håber du nød mine bryster i går, for det varer ikke længe
før, at de bliver forbudt område for dig. Ser du. Nok er vi lige blevet
gift, men en tid frem må du vidst finde dig i, at der er en anden, der
har førsteretten til min krop.”
Han så undrende på hende. Så røg hans øjenbryn i vejret.
”Mener du det?”
Hun nikkede. Han kyssede hende uendelig forsigtigt og hun lo.
”Det betyder ikke, at du skal passe så meget på.”
Han kom ind i stuen og fandt hende siddende ved skrivebordet stor som en
hval tung og klodset. Han bøjede sig ind over hende og kyssede hende i
nakken.
”Hvad laver du?”
”Jeg skriver noget ned, som jeg ikke vil glemme.”
”Hvad er det? Hvor mild og god du har været de sidste uger?”
Han lo og flyttede sig uden for rækkevidde af hendes hånd, der tjattede
ud efter ham.
”Nej det er en gammel historie, men jeg tror du kender den.”
Hun rømmede sig og begyndte at læse højt:
” Hun sad stille på sengen, hvor hun var blevet efterladt. Hun havde
ingen ide om, hvor lang tid, der var gået, siden hun var blevet
efterladt her af vagterne, men hun vidste, at dette kunne være den
sidste tid nogensinde, hvor hun selv ville kunne bestemme over sin
krop.”
Han lagde armene om hende.
”Jeg elsker dig Julie.”
”Jeg elsker dig Paul.”
SLUT
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Noveller af
samme FORFATTER |