|
Ida & Kamilla - Hvad der videre hændte, del
3 (slut)
Har du ikke læst tidligere afsnit findes de
HER
Resumé:
Ida
og Kamilla har besøg af højgravide Lee, som de, til deres store
overraskelse, finder ud af ikke ved hvad en rigtig orgasme er, ikke har
prøvet analsex af betydning og stort set ikke leget med en pige. Sidste
gang gik det ud over Ida som bare blev tilfredsstillet igen og igen.. lad
også hvad der sker denne gang…
I stuen fik Lee bind for øjnene igen og blev ført hen til bærestolpen midt
i rummet. Kamilla placerede hende så hun med albuer og underarme stod
lænet mod stolpen, med bagdelen strittende bagud og let spredte ben.
Kamilla viklede et tørklæde løst om Lees hænder.
Og så gik hun ellers i gang med at fingre Lees stadig våde fisse. Det
varede ikke længe, før Kamillas hænder havde fundet det sted, der
påvirkede Lee allermest. Efter et stykke tid, hvor Lee pressede bagdelen
mere og mere udad, samtidig med at hun klynkede og trak vejret mere og
mere stødvist, kom hun; uden at Kamilla havde skænket hendes klit
synderlig opmærksom hed.
”Hvorfor kom du nu? Det var hverken særlig vedholdende eller særlig
længe.”
”Jamen det er nok, fordi jeg er lidt mere – æh – tilbagelænet, når det er
tydeligt, at du har taget kontrollen.”
”Taget kontrollen??””
”Jamen, jeg er bundet, og..”
”Er du?” afbrød Kamilla.
Lee flyttede sine hænder, og konstaterede, at hun reelt ikke var bundet.
”Sikke noget” sukkede Lee.
Kamilla satte pegefingrene på Lees tindinger; ”det er alene derinde, det
sidder. Kontrolfreak, kontrolrum... glem det; du kan godt slukke. Og
ellers kan Lennart vel godt slå en knude, ikke?”
Lee nikkede smilende.
”Hvorfor blev jeg så gammel, før jeg lærer sådan noget om mig selv?”
”Det er ikke til at vide. Men nu skal du slikke mig, og gerne mere til.
Vis mig så, hvad du har lært!”
Kamilla fjernede bindet for Lees øjne og satte sig på sofaen med spredte
ben. Og Lee viste hende, hvad hun havde lært. Det, syntes Kamilla, var
yderst tilfredsstillende.
Da Ida kom tilbage, sad de og drak kaffe. ”Jeg skal lige nette mig lidt”,
sagde hun og smuttede ud på badeværelset.
Lidt efter kom hun igen, frisk, lækker og med ny makeup.
”Nå fisser”, udbrød Kamilla med et drilsk smil, ”vi skal jo ud at spise i
aften; så må sådan nogle lækre fisser jo gøre sig lækre. Så kom i gang med
at vise mig jeres tøjforslag. Ida smuttede i soveværelset. Lee hentede sin
taske.
Det viste sig, at tasken indeholdt flere forholdsvis korte kjoler og
nederdele. Da Kamilla så et par hvide bomuldstrusser i tasken sagde hun
grinende: ”Har jeg ret i, at Lennart har pakket?”
Lee nikkede.
”Men de der trusser dér, dem har frøken kontrolfreak her ikke kunnet dy
sig lige at snige med?”
”Jeg ved det godt, fru Kamilla; men her til morgen var også noget andet.”
Lee prøvede med et charmerende smil.
”Jeg ved det ikke. Det gav mig nok bare en fornemmelse af at have lidt
hånd i hanke med mig selv.”
Kamilla så pludselig alvorlig ud: ”Kontrolforsøg er strafbare her. Tag det
korteste på, du har.”
Lee tog en kort rørformet kjole i noget stretchstof på, der gik til lige
over midt på låret, og dertil en bolero i samme grå farve.
”Nice,” udbrød Kamilla, ”men jeg vil vædde på, at du ikke havde drømt om
at have den på uden trusser, da du købte den.”
”Må jeg godt tage en BH på, fru Kamilla?”
”Nej, det behøver du da ikke!”
”Må jeg godt begrunde mit ønske, fru Kamilla?”
Kamilla så spørgende ud og nikkede.
”De her voksende lortepatter har været frithængende det meste af i dag.
Jeg ved, at hvis jeg bliver ved ret meget længere, får jeg så ondt i
skuldre, ryg og nakke. Det er ikke for at gøre mig bøvlet, Frue.”
”Undskyld. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Selvfølgelig må du det. Men
det grimme ord vil jeg ikke høre igen, når du taler om dine indbydende
bryster, selv om de måske er upraktiske.”
”Tak, Frue.”
I samme øjeblik kom Ida fra soveværelset. Hun havde taget
lillepigemodellen. Hvid skjorte, kort grå nederdel, overknee strømper og
sorte flade sko med spænder. Ovenover en blå blazer og håret i en
hestehale. ”Går det an?” spurgte hun.
”Løft op!” kommanderede Kamilla. Selvfølgelig havde Ida ikke taget trusser
på. ”Knap op!” Heller ikke BH havde Ida på.
”Det ser fint ud. Du er tæskelækker!”
Da Ida og Lee var klare, spillede Kamilla sin trumf med ordene, "Jeg har
noget til jer, tøser" rejste hun sig og hentede sin taske, vendte tilbage
og satte sig. Mens Kamilla rodede i sin store og totalt uorganiserede
taske, dukkede et barndomsminde op, der fik Kamilla til at sige: "Ja, nu
får vi se, om farmor har nouw mæ i si task tils to søde piger." Mens de
fnisede, fandt hun det. Der var en pakke til hver.
"Ih tak farmor", sagde Ida smilende.
"Ja bette. Nu håber a, do ka brouw det. Det er jo itt' så'n, når jen føhs
er blewn gammel." svarede Kamilla.
Lidt spændt pakkede Lee og Ida pakkerne ud. Det viste sig at være 3
metalkugler på en lille bøjelig stang. Fra den største stang hang en snor
på en 8-10 centimeter. Det var tydeligt, at noget inde i kuglerne bevægede
sig, når man bevægede kuglerne.
De mærkede kuglerne, og specielt Lee så forvirret ud. Genert smilende
spurgte hun: "Jeg har jo nok en mistanke: men for 117. gang i dag kommer
jeg til at spørge om en forklaring, især: hvor?"
"I dit garanteret allerede storslimede lysthul," svarede Kamilla.
"Tak"
"Hvorhen?"
"Æh... i mit slimede lysthul, Frue."
"Jamen, er det slimet?"
"Det tror jeg nok, fru Kamilla."
"Jeg spurgte ikke, hvad du tror, men om det er?
Lee løftede kjolen og mærkede efter.
"Det er, Frue."
"Hvad?"
"Øh... mit lysthul er slimet Frue."
"Ved du, hvorfor, Lee?"
"Jeg tror, at billederne bliver stærkere, når jeg ikke har indflydelse. Så
tænker jeg mere på sex, for alt kan ske, når som helst."
Ida sad og lyttede smilende. Kamilla nikkede: "Du har nok ret. Put dem i!"
Et
øjeblik så Lee forvirret ud; så kom hun i tanker om kuglerne i hånden og
puttede dem i og trak kjolen til rette."
"Gå lidt frem og tilbage og vug feminint med hofterne, tøser!"
Efter en stuelængde fik Lee store øjne, mens Ida udbrød "Wow! Hold op hvor
det kører!"
"Ja, det er godt nok intenst. Gad vide, om jeg kan sidde uden at efterlade
spor." supplerede Lee, nok mest henvendt til sig selv.
”Hvis du er så liderlig, så stå der og leg med den!” Ordene var Kamillas.
Det tog et øjeblik, før Lee kom tilbage fra drømmeland og opdagede, at de
gjaldt hende. At hun rødmede over det, gjorde hendes gyldne teint endnu
mere tiltalende.
”Gøre det selv foran de to...”, nåede hun at tænke; men belært af dagens
erfaring, gik hun i gang.
Hun opdagede, at det var en vanvittig fornemmelse, at skubbe kuglerne ud
og ind. Samtidig tog hun langt hårdere fat i sig selv, end hun tidligere
havde gjort, uden dog at have den store erfaring i at lege med sig selv.
Hun nåede at tænke, at det nok også var en fejl, før hendes
tankevirksomhed ophørte, og hun blev mere og mere ét med sit underliv, sin
kusse, sin fisse.
Og så kom hun igen. Hun lænede sig mod stolpen et øjeblik for at genfinde
sig selv.
”Skal du vaske dig, før vi kører?”, spurgte Ida.
Lee nikkede blot, og uden at ænse, at hun stadig havde kjolen op om livet,
gik hun ud på badeværelset.
Da hun kom tilbage, gik alle pigerne ud til Kamillas udlejers bil, som
Kamilla havde fået lov til at låne.
”Kinabuffet er, hvad studerende har råd til, når de skal slå til Søren,”
kommenterede Kamilla, da de satte sig ind.
”Buffet?” bemærkede Ida med et glimt i øjet, ”hvorfor kommer det ikke bag
på mig? Og kuglerne bliver i?”
”Selvfølgelig. Og pæne piger tager selvfølgelig kun små portioner og skal
gå maaange gange”, grinede Kamilla.
”Pludselig er jeg slet ikke længere sulten?! Hvad har jeg rodet mig ud i?”
spurgte Lee.
Hverken Kamilla eller Ida kunne besvare spørgsmålet, så Lee fik ikke noget
svar. De kom til Kinarestauranten og fik et forholdsvis afsides bord, ikke
af held, men fordi Kamilla havde bedt om netop det, bordet, hvor tre af
siderne var inde i en bås. Lee blev placeret inderst.
Efter at have bestilt, gik de op at hente mad. Det var en travl lørdag
aften, så Kamilla i cowboybukser i følgeskab med to sexede piger vakte
ingen opsigt.
Lee og Ida kom gående en kende akavet med en lille portion på tallerkenen,
da Kamilla allerede sad og gumlede på sine forårsruller. De satte sig lidt
omstændeligt. Efter et øjeblik gik Kamillas hånd på vandring. Kamilla så
overrasket op, da hun hviskende udbrød: ”Lee, du har benene over kors. Det
vil du blive straffet for, når vi er hjemme.”
Lee var ved at få et stykke kylling galt i halsen, men svarede: ”Undskyld
fru Kamilla, jeg glemte. Er åbenbart ved at være lidt for tryg. Jeg
spreder dem nu.”
Kamillas hånd gik på opdagelse igen. Igen så hun overrasket ud: ”Og hvem
har givet dig lov til at fjerne pluggen? Det er ikke dig, der bestemmer
Lee; og kontrolforsøg bliver, som sagt straffet. Så sådan som du sidder,
kan du godt hive kjolen op, så du sidder med blottet fisse og mås, uden at
andre end Ida og jeg kan se det. Og du Ida, tager lige et par diskrete
billeder til Lennart med mobilen, ikke?”
Lee rødmede, men løftede forsigtigt numsen millimeter over bænken, og trak
kjolen opad, mens hun samtidigt prøvede at lade som ingenting og at kigge
ængsteligt omkring.
”Undskyld igen. Jeg tog den ud, da jeg gjorde mig frisk”, svarede Lee,
mens Kamilla løftede en smule i dugen, så Idas Smartphone kunne komme til,
”I viser dem ikke til nogen, vel?”
”Jo”, smilede Kamilla, ”Lennart”.
De spiste videre. Hver gang Lee skule have mad, fik hun lov til at trække
kjolen ned; men hun spiste ikke så meget, selv om pigerne blev på
restauranten længe.
Den
var vel ti, da de kom tilbage.
”Stil dig i midten af rummet Lee. Vi kommer til din straf.” Lee gjorde
det, selv om hun var dybt betænkelig. Bagfra fik hun bind for øjnene.
”Er du egentlig højre eller venstrehåndet, Lee?” spurgte Kamillas stemme.
”Højre, fru Kamilla”
”Hiv kjolen op over måsen, og stræk så venstre arm ud, håndfladen opad;
bliv sådan!”
”Ja Frue.”
Ida og Kamilla gik ud. Lidt efter var de tilbage. Pludselig kunne Lee
mærke noget køligt og glat, der blev klistret på hende ved klitten. Med ét
begyndte det at vibrere. Det sendte stød igennem Lees underliv; ja igennem
hele hendes krop. Hun skulle koncentrere sig om armen, for ikke at glemme
det. Det blev ikke bedre, da hun fik trykket pluggen op i numsen. Og den
begyndte at rumstere voldsomt. Kamilla havde sat Ida til at betjene den og
kuglerne, som Ida dog lod være.
Det blev sværere og sværere for Lee at holde armen udstrakt. Men med nød
og næppe klarede hun det i den forcerede lyst, som Ida påførte hende, som
tog magten fra hendes vejrtrækning, hjerne og kropskontrol. Hun blev mere
og mere ét med sin klit og røv.
Kamilla observerede med en trælineal i hånden. Idas anden hånd var klar
til at bruge kuglerne i Lees fisse også.
Da Kamilla skønnede, at orgasmen var op over, gav hun tegn til Ida, der
begyndte at skubbe kuglerne ud og ind også. Splitsekunder før hun kom,
registrerede Lee nogle hårde slag på sin hånd. Hun kom alligevel.
Nødtvungent. Aldrig havde hun oplevet noget lignende.
Det var ikke noget under, at hun var udmattet nu. Nu var det hendes tur
til at bede om at slippe for mere. Det fik hun lov til. Hun fik plads i
den ene side af dobbeltsengen. Og på trods af, at Ida og Kamilla gik i
gang med øm elskov lige ved siden af hende, på trods af ømheden i
underlivet og ondt i venstre hånd, faldt hun hurtigt i søvn.
Det
var morgen, da Lee og Ida vågnede ved siden af hinanden. Kamilla var
kommet ind i soveværelset, og havde med ordene ”God morgen, fisser”
trukket dynerne væk.
”Nu skal I slikke hinanden til orgasme. Den, der slikker den anden til
orgasme først, må have lov til at bruge badeværelsets varme vand. Den
anden må vaske sig i baljen med iskoldt vand, som jeg har fyldt i haven i
går. Og ikke noget med at klemme benene sammen. Sæt I værk!”
Pludselig fik de begge frygtelig travlt. Lee var op imod hårde odds – og
kom først.
”Yes!” råbte Ida, da hun havde væltet sig tilbage, ”Jeg hader koldt vand.”
Lee måtte så forrette sit morgentoilette nøgen i haven. Det var virkelig
grænseoverskridende, men til sin store overraskelse, blev hun ved med at
være pjaskvåd.
Da hun kom ind igen, en smule forfrossen, blev hun hyldet i et tæppe og
sat ved sekretæren.
”Jeg synes, du skal skrive ned til Lennart, hvad du har lært”, sagde Ida,
”Men kun, hvis du har lyst.” Lee kiggede på Kamilla, der nikkede
bekræftende. Efter et par sekunder gik Lee i gang:
”Kære
Lennart
·
Du
kan bare tage mig. For så er jeg fri for at skulle have lyst, for
at få sex. Når du bare kan tage mig, så kommer lysten alligevel – altid!
·
Når
du bestemmer er jeg fri for at skulle bruge min hjerne til at gruble over
”Hvad skal hun ikke tænke” og ”pæne piger har ikke...” og den slags.
Bestem – please!
·
Når
jeg ikke har kontrollen, er min hjerne fri til nydelse – og til orgasme.
·
Analsex er dejlig. Jeg vil bede dig om, at være forsigtig.
·
Leg
ikke, du bestemmer. Bestem!
Altid
din elskende og lydige
Lee”
Ida
havde lavet morgenmad, som de sad i køkkenet og spiste. Da det var ved den
tid, hvor Lennart skulle komme, kiggede Ida på sin telefon og udbrød: ”Åh,
han er halvanden time forsinket, skriver han... fedt, så kan vi lige lege
lidt mere!”
Uden yderligere dikkedarer greb pigerne fat i Lee og bandt hende til
sengen, med armene ud til siden og det ene ben bundet til sengestolpen.
Det andet ben bandt de opad. Der blev lagt en pude under Lees røv, som
også hurtigt blev fyldt af en plug. Ida blev sendt ud for at gå Lennart i
møde. For han var ikke forsinket, men skulle stoppes, inden Citroënens
karakteristiske lyd nåede frem.
Lidt senere kom Ida og Lennart listende ind. Foran døren gav Kamilla ham
brevet og sagde, at nu skulle de nok få lidt tid i fred.
Lennart var målløs over det, men sundede sig hurtigt. Da han listede døren
op og så Lee, sagde han et tydeligt men lydløst ”tak”.
Der
gik over halvanden time, før de kom ud. Lee var helt nøgen, og der løb sæd
ud af både hendes fisse og hendes røvhul. Hendes hår var også smurt ind i
safter. Hendes øjne var klare og havde et skær af lykke, og hendes hvide
tænder lyste i hendes eksotiske ansigt.
”Jeg henter lige bilen”, sagde Lennart og smuttede. Imens gik Lee og
pakkede sine ting. Da hun havde pakket tasken, tog hun den hvide skjorte
og skoene på igen. ”Har I en plasticpose, jeg kan sidde på, så jeg ikke
sviner Ami'en til?”, spurgte hun.
Ida hentede en plasticpose.
”Jeg tror, I har gjort en familie lykkelig”, sagde Lee, da Lennart kom
tilbage. Lennart nikkede og de tog afsked med hinanden. Lennart bar Lees
taske ud, mens Lee, gennemkneppet og halvnøgen, gik ud til bilen med stolt
holdning og vuggende hofter. Pludselig opdagede pigerne snoren, der hang
ud af hende. De vinkede, grinede og sagde i munden på hinanden: ”Det var
vildt, ikke?” og grinede igen.
En times tid efter, skulle Kamilla hjem
til papegøjen.
---------
Her ender Idas fortælling. Måske fortæller hun mere, når vi mødes en anden
gang. Ida hedder for øvrigt ikke Ida, men det havde læseren, der har
fundet ud af, at Assens ikke har et seminarium, nok fundet ud af. At
Kamilla ikke hedder Kamilla, kan derfor heller ikke komme bag på nogen. Og
hvad papegøjen kan sige, har jeg desværre måttet love, ikke at fortælle.
Men jeg er vis på, at historien ville være blive censureret.
(nu... juli 2011
fortsætter historien, kan læses
HER)
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER
|