|
Ida & Kamilla -
En weekend med følger del 5
Har du ikke læst tidligere afsnit findes de
HER
Resumé:
Ida
har tildelt Kamilla en straf som løber af stablen over flere dage, noget
nyt hver dag. Straffen skyldes Kamillas måde at opføre sig på da de var i
København – utroskab kan det vel nærmest kaldes.
Vi er kommet til den 5. straf som ender højst uventet…
Tirsdag -
femte straf med bagslag
Lee
og David sad i overvågningsrummet i det store, svenske møbelhus i Odense.
Her kom overvågningsbilleder fra hele varehuset. Det var en kedelig
tjans, de havde fået; der blev drukket en del kaffe, selv om Lee på det
sidste ikke tog så meget fra, som hun plejede. Graviditet og kaffe er ikke
nogen god cocktail for alle.
"Nu igen!" sagde de pludselig i munden på hinanden, da de fik øje på, hvad
der skete på monitor 16. De satte deres kaffekrus og forlod rummet. Et
øjeblik efter kunne pigen fra monitor 16 mærke en hånd på sin skulder og
høre den venlige, men særdeles bestemte sætning, der lød "Vil du være
venlig at følge med?"
Pigen fulgte med. Og selvfølgelig vidste hun, hvorfor de var kommet til
hende. Mens de gik gennem møbelhusets skjulte gange, kunne pigen danne sig
et indtryk af de to. Manden var høj, ranglet og bleg; ikke en dag ældre
end hende, damen var måske 30, tydeligvis oprindelig fra Korea, og lige så
tydeligt gravid.
Pigen blev ført ind på et kontor, hvor hun blev budt en plads på den ene
side af skrivebordet. Manden tog plads på den anden side. Damen stod som
tilfældigt ved døren.
Pigen, der sad på den ubehagelige stol, var Kamilla. Denne morgen havde
Ida meddelt, at hendes straf begyndte klokken 16.30 på Odense
rutebilstation. Og at straffens skulle udføres i cottoncoat og
selvsiddende strømper. Ida havde hentet hende på rutebilstationen, og
sammen havde de taget en bybus til det store møbelhus i byens sydøstlige
kvarter. "Du skal prøve senge, kære Kamilla; og når du prøver dem, må du
ikke have samlet benene", havde Ida sagt. Og hun havde tilføjet, at hun
ville holde sig i nærheden, så Kamilla kunne være ganske rolig.
Kamilla havde på forhånd en dårlig fornemmelse ved dette, og lige nu
ønskede hun, at hun havde sagt nej fra starten. Men nu var tiden ikke til
bondeanger.
"Hvorfor?", spurgte manden overfor, "hvorfor tror du, det er i orden, at
inddrage os, der arbejder her, i din seksualitet, uden overhovedet at have
spurgt, om vi vil inddrages?" Faktisk var han vred, kunne Kamilla
fornemme; og et eller andet sted havde han en pointe, selv om Kamilla
aldrig havde haft til hensigt at inddrage nogen. Faktisk havde hun været
omhyggelig med kun at prøve, når der ikke var nogen i "det farlige
område".
"Havde du været en mand", fortsatte han, "havde man uden at tøve kaldt dig
en pervers blotter. Faktisk er det, du laver, blufærdighedskrænkelse."
"Og det ser ikke godt ud, hverken på en straffe- eller på en børneattest",
indskød damen fra døren. Det løb koldt ned ad ryggen på Kamilla. Her havde
hun da vist formøblet nogle fremtidsudsigter. Det var noget værre lort.
Heldigvis brasede Ida ind ad døren i dette øjeblik. "Jeg tror, det i
virkeligheden er mig, der bør sidde her."
"Hvorfor det?" spurgte damen i døren i en nærmest aggressiv tone.
"Fordi Kamilla er her på grund af mig. Det er mig, der har fået hende til
det."
"Nææ, endnu en, der har været dybt original og kopieret filmen 9½ uge.
Hvor originalt. Hvorfor tror I, vi i møbelbranchen synes, det er særlig
sjovt at se på fisser? Det er lidt ligesom at sende reklamer for noget,
som man ikke kan få. Narrefisser! Hvorfor blotter I jeg ikke bare hos
bageren i stedet?". Manden var virkelig indigneret.
"Det var ubetænksomt," Ida kiggede i gulvet mens hun talte, "det var ikke
pointen, at I skulle se det. Det var mere spændingen ved, at der er en
mulighed for at blive opdaget, der er formålet. Nu, hvor jeg har hørt dig,
der er det jo både grænseoverskridende og narrefisseagtig for jer. Det er
jeg - det er vi, rigtig kede af."
"Lad os lige fastholde," lød det fra døren, at blufærdighedskrænkelse er
kriminelt. Det ser ikke godt ud på noget som helst papir. Vi er ikke ude
efter nogens hoveder, men vi vil godt fortælle jer, at vi er pissetrætte
af at se på folks kønsdele uden have bedt om det. Jeg kan forstå, at I har
forstået budskabet. Så gør jeg ikke mere ved det. Det synes jeg, I skal
være meget taknemmelige over." Henvendt til David fortsatte hun: "Klarer
du den herfra David?"
"Det skal jeg nok, Lee."
Lee forlod
lokalet; David vendte sig mod Kamilla: "og du venter udenfor - med samlede
ben!"
Kamilla nikkede og rejste sig. Da Kamilla havde lukket døren efter sig
vendte David sig mod Ida, der ikke var særlig stolt ved situationen.
"Så vidt jeg kan forstå, så er det dig, der bestemmer hos jer. Så er du i
virkeligheden det største røvhul af jer to." Ida dukkede sig ved ordene.
Men David fortsatte uanfægtet: "Har du nogen idé om, hvad der sker nu? Har
du nogen idé om, hvad du udsætter din kæreste for?" Ida rystede nervøst på
hovedet. David fortsatte: "Hvad slags film tror du, der bliver spillet ved
sikkerhedsafdelingens julefrokost klokken 2 om natten. Der vil alle
gutterne, og måske endda mig, hvis jeg er fuld nok, synes, at din kærestes
fisse er helt fantastisk, og det vil ikke skorte med slibrige tilråb. Og
jeg tror ikke, at Lee som nytiltrådt leder for afdelingen, vil bruge sit
krudt på at tage den kamp op, selv om hun hader skikken. Og det gør jeg
også, mens jeg er ædru."
"Er der noget, jeg kan gøre?" Ida var oprigtigt bekymret.
"Ja, men inden du siger ja eller nej, så skal du vide, at jeg sletter et
par minutter af dagens overvågning fra kamera 16, uanset hvad du siger nu,
og uanset, at jeg ikke må. Jeg håber, Lee vil forbigå det i tavshed." Ida
nikkede.
"På lørdag skal jeg have 6-7 af gutterne på besøg. Vi skal se fodbold; det
skal vi hver lørdag. Vi har også en konkurrence om at komme tættest på
kampens resultat. Samtidig har vi en uformel konkurrence om at være vært
for årets sejeste fodboldlørdag." David afbrød sig selv, kiggede intenst
på Ida, og sagde: "husk, du kan sige nej uden konsekvenser; men nu spurgte
du. Og så tænker jeg, at den ene tjeneste måske er den anden værd."
Ida nikkede igen: "Det havde jeg forstået. Bare fortsæt."
David nikkede: "og så tænkte jeg måske, om lidt topløs servering eller
sådan noget kunne lade sig gøre. Og måske en lille præmie til
resultatkonkurrencen?!"
"Puh, det var ikke så lidt!" udbrød Ida. Hun studerede loftet for at kunne
samle tankerne, men fortsatte kort efter: "Du holder dig ædru og kan stå
inde for, at der ikke sker mig noget, jeg ikke vil gå med til?"
"Det kan vi i hvert tilfælde aftale. Det er heller ikke mærkelige fyre med
straffeattest, der kommer; det er almindelige unge fyre med arbejde eller
uddannelse, der godt kan lide fodbold og sjov og en øl engang imellem.
Ellers ville de ikke være mine venner."
"Jeg vil vide, hvem de er, for kender jeg dem, kommer jeg ikke."
David fortalte navnene på dem, og da ingen af dem sagde Ida noget, så
derfor fortsatte hun: "Jeg vil være fri til at gå og altid have adgang til
en telefon."
"Selvfølgelig."
"Jeg vil ikke optræde topløs. Jeg er ikke særlig glad for mine bryster.
Men i øvrigt sexet påklædt men bundløs er ikke noget problem."
David nikkede.
"Jeg vil have lov til at bære maske, og hvis jeg vil præsenteres ved navn,
gør jeg det selv.”
Igen nikkede David.
"Og hvad," fortsatte Ida, "havde du tænkt dig som præmie?"
"Et blowjob måske?"
"Da kun, hvis han er ren - og rammer helt plet med resultatet - og har
kondom. Og der må kun være én vinder."
"Vi har nu altid en vinder, også når der ikke rammes plet."
"Ok, så er der én, der må mærke mine lækre hænder om sit dunkende lem."
"Det er langt mere, end jeg har lov til at forlange."
"Og så er der coverhistorien, at jeg har tabt et væddemål. Vi røber ikke
om hvad, og da slet ikke, hvad du skulle have gjort, hvis du havde tabt.
Og jeg vil have, at du understreger, at jeg ikke bare er en eller anden
luder."
"Det vil jeg taknemmeligt gøre.”
"OK," sammenfattede Ida. Vi har nu en aftale. Du sms'er mig lige, hvad vi
har aftalt, så jeg får det på skrift også. Jeg sender dig mit nummer, hvis
jeg får dit."
Sådan
udvekslede de numre og fik de sidste praktiske aftaler på plads. Ida var
en smule underlig til mode. Det hele var jo i bund og grund noget lort,
som hun havde arrangeret. Men det var også lidt spændende.
Kamilla
trippede på gangen, da Ida kom ud fra kontoret. "Hvad nu?" spurgte hun.
"Tja, jeg havde jo planlagt at erklære straffen for ovre og så at
inviteret til romantiske kötbullar i cafeteriet. Jeg havde ekstra ikke
taget trusser på. Men nu ved jeg ikke, hvad jeg vil."
"Jeg har i mellemtiden været på toilettet og taget lidt tøj på, som jeg
havde i tasken. Og kötbullar kan man vel altid spise. Så kan du fortælle
mig det i cafeteriet, frække pige. Det er jo ikke sådan, at jeg
nødvendigvis skal bruge min viden om din mangelfulde påklædning. Det er i
sig selv... øh... inspirerende, at jeg ved det. Vi skal ikke i flere
møbelhuse i dag."
Pigerne gav hinanden et kram og gik sammen til cafeteriet, hvor de købte
kötbullar og tyttebærsodavand. Ved bordet nærmest hviskede Ida, hvad der
var sket, til den måbende Kamilla.
"Og det gik du med til?"
Ida nikkede forlegent; "Først skyldte jeg dig det, og da han forklarede
sammenhængen, så skyldte jeg ham det."
Kamilla kiggede ned i sit glas, som hun nervøst drejede i hånden. "Det
havde jeg måske nok også gjort. "
De spiste færdig i tavshed, fandt bussen tilbage til Assens. Ida var
stadig rystet over det rod, hun var årsag til.
"Undskyld Kamilla" sagde hun, da hun lagde sit trætte hoved på Kamillas
skulder.
"Det behøver du ikke undskylde. Det er ikke mig, det går ud over." Hun
tilføjede med et smil: "Men mon ikke det giver mig håneret i temmelig lang
tid?”
"Det er jeg bange for", svarede Ida med et suk. Så faldt hun i søvn.
Til bold i
Odense
Lørdag eftermiddag sad Ida og Kamilla igen i rutebilen til Odense. Kort
efter afgang ringede Idas telefon. Det var David: "Du skal ikke komme Ida.
Jeg har fortrudt."
"Fortrudt? Hvorfor?"
"Ved nærmere eftertanke synes jeg, at jeg er et dumt svin, at jeg gav
dig det valg."
"Hør nu her, David: Det dumme svin ville have sagt: jeg sletter filmene,
hvis du og din veninde kommer. Det her er noget andet. Du har gjort os er
stor tjeneste, og også risikeret noget for det. Og så har du BEDT mig om
en tjeneste. Jeg har sagt ja uden tvang. "
"Er det sådan, du ser det?"
"Ja, og desuden skal du ikke kalde mig narrefisseagtig uden at give mig en
chance, at gøre noget ved det." Ida kunne høre en fnisen i den anden ende,
"Og så sidder jeg i bussen allerede. Jeg kommer tidligt, så kan vi snakke
om det."
"Ok. Så ses vi her senere. Hej så længe."
Med et "Hej" afsluttede Ida samtalen.
"Bondeanger?" spurgte Kamilla, der kun havde hørt Idas del af samtalen.
Ida nikkede. "Hvorfor greb du ikke chancen?", fortsatte Kamilla. Ida trak
på skuldrene. "Nårh, derfor!" smilede Kamilla.
De steg af bussen i Dalum og gik til Davids lejlighed. Kamilla spottede en
nærliggende beverding, som hun gik ind i. Lejligheden viste sig at ligge
på første salen af noget, som en ejendomsmægler ville have kaldt "Et
charmerende og velbeliggende byhus tæt på byen og på grønne områder".
Ida var nervøs, da hun gik ind til David. Lejligheden viste sig at være en
skråvægget toværelses, med hvide vægge og møbler med krom og læder. Typisk
dreng! De hilste på hinanden og gik ind og snakkede lidt. David havde det
ikke godt med, at de havde skruet det sådan, at Ida kun kunne tabe. Så han
havde tænkt over at moderere deres aftale lidt, og ville spørge, om det
var ok, at præmien var et blowjob, hvis resultatet blev gættet spot on. Et
handjob, hvis der var en difference på ét til to mål, men at det var Ida,
der var vinderen, hvis det bedste bud var 3 eller flere mål forkert. Så
kunne hun få en halv times råderet over ham med det dårligste bud. Ida
havde, som ventet, ikke noget imod forslaget.
David spurgte, hvad hun ville have på. Ida havde en hvid, kort knappet
skjorte på, en kort sort nederdel, strømpeholder, strømpe og høje sko. Hun
havde egentlig bare tænkt at smide nederdelen, meddelte hun. David piftede
anerkendende og sagde med et smil "fræk pige". Ida havde i dagens
anledning taget en kraftig makeup og en parfume, der emmede af sanselighed
på. Hun var nybarberet og i det hele taget tæskelækker.
David spurgte, om hun ville lukke op og sige velkommen til gæsterne med
nederdel, og så smide nederdelen for øjnene af den måbende forsamling, når
han præsenterede arrangementet. Endelig tilføjede David, og det havde han
lidt svært ved, at Lee faktisk også kom; hun havde vist nærmest inviteret
sig selv. Ida beroligede David med, at det var helt ok.
Det var
faktisk en flok nydelige unge mennesker, der ankom til lejligheden lidt
efter. De var overrasket over den venlig velkomst og Idas "kan jeg tage
din jakke?", "værsgo og tag plads” og "må jeg byde på en lille
forfriskning?". De accepterede uden videre, at Ida ikke ønskede at
kommentere, hvad hun lavede her, men at det nok ville blive afsløret tids
nok. De var høflige, sagde pænt tak og var i det hele taget velgørende
velsoignerede. Det beroligede Ida en del, for et eller andet sted havde
hun været bange for en flok ølbøvsende tomhjerner. Også Lee kom. Hun
hilste på Ida med et glimt i øjet og en hvisket undskyldning om, at det
alligevel var for fristende. Og når David tilmed kun drak Cola, som
aftalt, så var alt for så vidt godt.
Under stort
ståhej præsenterede David aftenens arrangement; han nævnte det tabte
væddemål, og derfor skulle pigen her, der var en god bekendt, være
servitrice i dag. Så ønsker om drikkevarer og lignende kunne med fordel
rettes til hende.
Fra flokken kom der en række anerkendende bemærkninger til værten.
Tilmed, kunne David så supplere, ville pigen forrette denne tjeneste en
smule letpåklædt, og han supplerede, at telefoner og kameraer derfor
selvfølgelig var bandlyst.
Flokken svarede med både nikken og hujen, og da Ida stillede sig foran
fladskærmen, vendte bagsiden til og sensuelt skruede sin rumpe ud af
nederdelen, blev flokkens begejstringslyde endnu mere varieret.
Da David præsenterede reglerne for dagens fodboldkonkurrence med præmier
som blowjob og handjob, var der derimod måbende tavshed. Kun Lee klappede.
To af drengene meddelte - til Davids overraskelse - at de ikke ønskede at
være med. Den ene af drengene, Falk hed han - "men de kalder mig spurven"
- sagde: "Præmien er godt nok ufattelig lækker...", her nejede Ida
smilende og sagde tak, "… og jeg vil da også gerne kigge på spisekortet
ude i byen, men jeg vil altså spise hjemme."
Det blev til en enkelt "under tøflen" kommentar, der til almindelig latter
blev besvaret med "du er bare misundelig over, at ingen gider bruge sin
tøffel på dig!" Men ellers blev beslutningen mødt med udbredt respekt.
Da David tilføjede, at der var et ekstra element, der godt kunne øge
spændingen en smule, nemlig at "hvis denne ædle forsamling af
fodbold-connaisseurer skulle vise sig at være så inkompetente i
fodboldspørgsmål, at det bedste gæt i forsamlingen er tre mål eller mere
fra resultatet, så vil Ida vinde råderet over den person, der har det
dårligste gæt, i en halv time. Her begyndte Lee at trække i land, men "kom
så Lee, hvor stor er chancen lige for det?" og lignende bemærkninger førte
til, at Lee alligevel deltog i legen.
David uddelte papir og blyant. De skrev alle, på nær de to, der ikke ville
være med og Ida, navn og resultat på papiret. Sedlerne blev samlet i en
tinæske, der sikkert engang havde været beregnet til cigarer, og æsken
blev låst.
I starten var
der selvfølgelig talrige råb efter drinks og snacks, men da alle havde
vænnet sig til Ida, så aftog det, og Ida gled, trods sin påklædning, mere
og mere ind i gruppen, og hun blev af drengene nærmest brugt som konsulent
i kvindekønnets mysterier og hun forklarede om erogene zoner, surhed og
konflikter, om forspil og om seksuelle ønsker, som kvinder ikke havde lyst
til. Idas påstand var, at "shopping og silke kan få kvinder til
meget". Desuden måtte hun leve med en vedvarende fascination for ringene i
sine skamlæber.
Da kampen
havde været i gang et stykke tid begyndte kampens stilling at blive
interessant. I det 88. minut stod det 3-2, og Ib begyndte begejstret at
synge "Et blowjob, et blowjob!". Der blev udlignet i 91, minut. Der blev
forlænget spilletid. Der kom ingen jubel over 3-4; men da det efter 120
minutter stod 3-6, skulle spændingen udløses. David mente nok, at
resultatet var en overraskelse. Så da tindåsen blev låst op, og sedlerne
hentet frem, viste det sig, at Ibs bud havde været det, der var tættest
på. Det havde været noget af et favoritfald, så dermed var det bedste bud
mere end 3 mål fra resultatet. Nu skulle det dårligste bud findes. Lee
blev ligbleg, da det viste sig, at hendes 4-1 var det dårligste.
Ida rejste sig op og sagde: "Til min overraskelse har I faktisk været
behageligt selskab. På jeres vegne kan jeg kun beklage udfaldet; på egne
vegne er jeg ganske tilfreds. Har I ikke fortjent en lille trøstepræmie?"
Drengene mente bestemt, at de havde, så Ida sagde: "Lee, vil du så ikke
klæde dig af her?"
Drengenes svar var en almindelig hujen, men Lee spurgte spagfærdigt: "Kan
vi ikke gøre det i soveværelset?"
Næsten umærkeligt nikkede Ida til Lee og sagde til drengene: "Det ser ud
til, at jeg må komme med trøstepræmien." Og uden videre ord knappede Ida
skjorten op og tog den af. Drengene klappede og hujede. En enkelt dristede
sig til at spørge: "Er de lige så følsomme som store?", men Idas svar,
"Hvor nøjagtigt skulle jeg egentlig vide det fra?", udløste latterbrøl.
Med et "Tak for i dag, drenge!" fra Ida, forsvandt pigerne i soveværelset.
Ida kiggede
undersøgende på Lee. Hun var en af de kvinder, der bærer deres graviditet
elegant på maven, og kun på maven, kunne Ida konstatere; Ida kunne se,
trods det begyndende ventetøj, hvor slank og lækker eksotisk Lee var.
Lee satte sig på sengen, men et vink fra Ida fik hende til at rejse sig op
igen. "Undskyld... jeg er chef for nogle af drengene. Jeg kan ikke sådan
lade mig udstille foran dem."
"Og det kommer du i tanker om nu?" Idas stemme lød hård.
"Ja, jeg ved godt det er ynkeligt af mig." Ida kunne se, at der var tårer
i Lees øjne, men Lee samlede sig hurtigt og fortsatte: "Du har råderet
over mig i en halv time. Hvis du vil have mig derud nøgen, så gør jeg det.
Men jeg beder dig, vil du ikke indløse gevinsten på en anden måde?"
"Så du vil hellere besøge mig en eftermiddag og blive rådet over, end nu
og her." Lee snøftede og nikkede. Ida tilføjede: "Men så bliver min
kæreste også involveret."
"Er det pigen i forretningen?", spurgte Lee. Ida nikkede. Lee sagde så, at
det ville hun hellere.
Men inden Ida sagde ja til det arrangement, ville hun lige tjekke, om Lee
var liderlig. For hvis Lee ikke var tændt, så kunne det hele være lige
meget. Ida beordrede hende til at trække bukserne, og siden de kedelige
hvide bomuldstrusser ned. Hurtigt stak Ida en hånd ind under den mørke
trekant og konstaterede, at Lee sejlede. Lee rødmede, hvilket gav hendes
gullige hud et gulerodsagtigt skær.
"Hvorfor så liderlig, Lee?"
"Fordi det er så spændende."
"Jeg kan se du er gift - og du bærer hans barn. Hvorfor kom du overhovedet
her?"
"Måske savner jeg spænding i sexlivet. Jeg ved det ikke." Hele Lees krop
viste, at hun var pinlig berørt over sit eget svar.
"Er din mand ikke spændende da?", ville Ida vide. Det mente Lee, at han
ikke var - på den front.
"Jeg kan se, at du synes kombinationen af magt og sex er spændende. Det
gør de fleste vist. Hvornår har du sidst givet din mand lov til at være
spændende?"
Målløs kiggede Lee på Ida, som om hun lige havde fået lidt af en
åbenbaring: "Åh Gud", sagde hun. "Sådan som du spørger - aldrig. Det var
soveværelse, seng, putput. Punktum."
"Er du glad for ham? Er du tryg ved ham?"
"Meget"
"Så synes jeg, at du skal tage din telefon og skrive en sms; du skal
skrive, at du desværre ikke kan være sammen med ham næste lørdag. Hvorfor,
det vil du fortælle senere, men at du indtil da, som et plaster på såret
vil stå til rådighed for ham i det omfang, han ønsker det."
Lee tog sin telefon, da Ida tilføjede det: "Jeg sender dig ikke nøgen
derud, uanset, om du skriver det eller ej. Men når du har skrevet det, så
skal du læse det igennem, og så skal du mærke godt efter, om du er blevet
mere tændt. Hvis du er, så synes jeg, du skal sende den til din mand."
De stod i tavshed, mens Lee tastede. Et øjeblik overvejede Lee, så sagde
hun: "Nu er det sendt." Hun så helt lettet ud.
"Du må godt ordne dit tøj igen. Du må også godt onanere for mig, hvis du
ikke kan vente. Det kan mænd i øvrigt godt lide at se. Og prøv nu at se
godt ud for ham også. De der trusser scorer altså minus 10 på
erotikskalaen."
"Kan vi ikke vente med onaneringen?"
"Jo, hvis du kan undvære trusserne - og lader din mand se det."
I det samme bippede Lees telefon. "Han har svaret", udbrød Lee, hvis
ansigt blev til et stort eksotisk tandsmil, da hun læste beskeden. Hun
viste den til Ida: "Hej min ELSKEDE. Det lyder virkelig spændende. Glæder
mg MEGET til du kommer hjem. Altid din."
Ida nikkede anerkendende. I et krus i vindueskarmen opdagede Ida en saks,
som hun rakte Lee. Lee så spørgende på hende, men da Ida pegede på hendes
trusser, gik meningen op for hende. Hun klippede sine trusser af - og
puttede resten i lommen. De byttede telefonnumre. Ida tog sit tøj på.
"Heller ingen trusser?" spurgte Lee vantro.
"Nej da", svarede Ida, "min elskede venter jo derude."
"Frækt. At du tør!"
"Der er jo ingen, der ser det. Undtagen overvågningen, har jeg lært."
"Det er rigtigt", smilede Lee. "Vi ses."
"Yes, hej."
De fleste
drenge var gået, da Ida vinkede farvel i stuen. "Var hun god?" råbte én af
de tilbageblevne efter hende.
"Det kunne du lide at vide!" råbte Ida tilbage. Og så var hun forsvundet.
I rutebilen måtte Kamilla igen måbende høre en historie fra det virkelige
liv. "Jeg skal ikke noget lørdag", bemærkede hun med et smil.
"Jo", indvendte Ida, "du skal være sammen med mig."
Kamilla nikkede.
Glæder du dig til fortsættelsen - så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, så
bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.
Tilmeldingen foregår på menu-siden.
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER
|