|
Der var en
liden by...
I
byen var en formand for kommunalbestyrelsen med store, politiske
ambitioner. Da regeringen fandt på at lægge mange mindre kommuner
ind under de store, solgte han sin slægtsgård i den lille kommune og
flyttede ind i en villa i den store købstad - den kommune, der netop
skulle opsluge hans egen lille. Sådan regnede han med kunne blive valgt
i den nye storkommune til det, der lød meget fornemmere: Borgmester
- med borgmesterkæde ved festlige lejligheder.
Det slog til. Han blev borgmester. Det kom i avisen. Og det er ganske
vist.
For egnens avis er en Venstre-avis.
Men som bekendt kan selv de største strateger tage fejl. Det, han
lige nu foretog sig, var ikke særlig klog strategi:
Den 50-årige borgmester lå med sine hvide Venstrebalder i vejret og
kneppede sin 42-årige, rødhårede sekretær.
- Stød til, Lars! Åh, du har en god pik. Ååååårrrrhhh! Du er bare
go’. Hvor har jeg trængt til dig!!! Åååååårrrrrrhhhhhh!!!!
Sekretæren havde ikke overfor Lars lagt skjul på at hjemme hos sin
ægtemand (hun kaldte ham Svend-Erik Kedelig) fik hun langtfra det
mandepik der var nok til at udholde de lange, triste arbejdsdage, hun i
mange år havde døjet under den gamle, socialdemokratiske borgmester. Nu
havde denne - endelig - trukket sig på grund af alder.
Den nye borgmester havde fortalt hende, at han havde det nøjagtigt
ligesådan med sin hustru. For lidt og alt for kedsom konefisse.
Men ... lige nu blev der ikke snakket. Der blev arbejdet
desmere målbevidst på lægge-ned-sæderne i borgmesterens store
stationcar.
Det var en mørk, men lun efterårsnat på en fjern og øde del af
storkommunens nye industriområde, hvor ikke et levende øje kunne tænkes
at forvilde sig hen ved nattetide.
Sekretæren lå på lægge-ned-sæderne i den store personbil med
pusselankerne på skuldrene af borgmesteren, som lige nu var ret i
stødet. Han havde for en sikkerheds skyld forvisset sig om, at deres
varme ånde under de feberhede, forberedende øvelser havde givet totalt
tilduggede ruder. Han havde kælet med sin blødeste hånd for sin
sekretærs lækre, struttende, selvbærende babser (ikke slækket i
opholdsdrifterne af for mange børnefødsler). Han havde kysset de
strittende vorter, leget hånd-, kys- og tungekæl med de lækre kloder,
mens han fingre havde gennemsøgt hele skov- og kratområdet sønden for
navlen. Jo, jo, han havde sandeligen også haft et par fingre indenfor i
kogvarmen. Glædens hule var drivende våd og varm. Det samme var de kys,
de udvekslede. Når de ikke kyssedes, krøb han ned, gjorde sin viltre
tungespids til det, man på landet kalder 'svinetrug'. Han havde snoet og
vredet tungen om den blodfyldte klitoris, og den rødhårede skønhed havde
ikke lagt skjult på sin nydelse.
- Ja, sut min klit, Lars! Åh, du har en god tunge. Åååårrrhhh! Du er
bare go’. Hvor har jeg trængt til dig!!! Åååårrrrhhhh!!!!
Øjeblikket efter var det hendes tur til at tage borgmesterstangen i
munden og opføre hele det program af den tyrkiske musik, hun havde lært
så formidabelt.
- Ja, sut min pik, Lis! Åh, du sutter en god pik. Åååårrrrhhh! Du er
bare go’. Hvor har jeg trængt til dig!!! Åååårrrrhhhh!!!!
Og nu var hans jernstive organ for 20-30. gang på vej til bunds i den
glædeskanal, som mænd har myrdet og kæmpet for i århundreder. Bare for
at få 5 minutters nydelse. Men hvilken nydelse!!!
Så nu var der ikke mere snak. Hun skreg og hylede som en stukken… nå, ja
en stukken kvinde, der nød hvert sekund af det, de begge havde lagt op
til i ugevis. Hun var velskabt med alt på sin rette plads - både til
gården og til gaden: Strittende bryster, skøn røv, snæver kusse og
vidunderlige pattevorter at flå, rive og blidbide i.
Lars havde alt for længe måtte nøjes med at få ståpik under
borgmesterskrivebordet bare han tænkte på hende og hendes flirtende
øjne. Og babberne! Åååårrrrhhhh!!!
Men nu sad hun ikke på skødet. Det lå han dybt i. Der var
superfisse for næsen af den gejle borgmester, af og til skiftet ud med
superkusse til pikspidsen. I sekunderne efter klamrede Lis' muskler sig
strengtstrammende om hele borgmesterstangen.
Det var ikke deres første sex-stund. Borgmesteren havde flere gange fået
et 'blowjob' hos den rødhårede. Og én gang havde han taget hende i en
lynhurtig bagstikker hen over skrivebordet i det aflåste
borgmesterkontor. Men det var ingen god løsning. Der kunne på alle tider
af døgnet komme en emsig, arbejdsliderlig embedsmand, der lige skulle
gøre noget arbejde færdigt eller have sig en omgang med hånddræsinen på
det kommunale personaletoilet, inden turen gik hjem til ´lillemors
månedlige. Han ville undre sig over den låsede dør til
borgmesterkontoret.
Men lige nu havde Lars og Lis kun ét i hovedet: Sædafgang og fælles
orgasme! De havde lagt op til det i ugevis. Det var startet med lidt
småkysseri, så lidt fingerlir på kontoret. Og så den føromtalte hurtige
bagstikker for en uge siden.
Men nu lå de favn i favn, splitternøgne bortset fra sokkerne, på de
bløde lægge-ned-sæder.
Bukser, underhylere og skjorte lå i bunden af bilen sammen med trusser,
BH og blondebluse. Pikken gik som et stempel.
Deres aktive sexliv fik den store bil til at vippe på en måde, der ikke
efterlod tvivl om, hvad der foregik i den.
Lis havde om ikke en borgmester i maven, så i det mindste en vigtig del
af én lige op under maven.
- Åh, dejlige Lis, stønnede borgmesteren og gav hende et par
ekstra dyt i bamsen. Du er den lækreste, dejligste, vildeste, hedeste
elskerinde nogen mand kan tænke sig.
- Og du er den bedste lækreste, dejligste, vildeste, hedeste elsker,
nogen kvinde kan tænke sig!
Fantasien satte ret snævre grænser for den rødhåredes idérigdom. Man
behøver nu en gang ikke 3-spoglig korrespondent-eksamen for at nyde en
viril og blodfyldt borgmesterpik.
Just da Lars mærkede affyringstidspunktet nærme sig, trak han med
opbydelsen af sine modsatrettede kræfter raketten fra affyringsrampen,
krøb ned og kvitterede med tungen for sekretærens gentagne 'blowjobs' i
de foregående uger.
- For helvede, hvor slikker du godt fisse! Det er noget af det
bedste, man kan byde en liderlig kvinde som forret til den hovedret, som
min forslugne kusse er helt vild med at få serveret om nogle øjeblikke!
Sød musik i lysten mands øren. Og så fik klit og hele klitlandskabet
en omgang tunge, så englene sang. Men der var ingen hyrder på marken til
at høre englekoret. Kun det liderlige par, som nød hinandens
hittepåsomhed i uforstyrret ro.
Troede de.
Men...
Netop i det sekund, borgmesterraketten var lagt endegyldigt i
afskydningsrampen og kanonér Lars mærkede nedtællingen til
affyringsøjeblikket ved raske frydekramper i nosseposen…
Netop da… bankede det på bilruden! Militærisk Bank-bank---bank!
Coitus interruptis. Afbrudt samleje. Verdens modbydeligste måde at
slutte en superbedækning på.
Lis fik ikke mærket sin yndlingsfornemmelse: Pikkens pulsering i sit
trængende indre.
Lars havde hevet den ud hurtigere end bankelydene var afsluttet. Hun fik
Lars' sperm ud over hele underkroppen, da han trak sig tilbage i
forskrækkelse over afbrydelsen. Han var netop så langt fremme i
processen, at han nok kunne trække pikken til sig, men ikke hindre den i
at fyre hele kanonaden af.
Just den aften havde der i lokalradioen været en opfordring fra
politiet til borgerne, om at være ekstra opmærksomme på usædvanlige ting
og hændelser på grund af en øget terrorberedskab. En vågen borger, der
efter afslutning af 3-holdsskiftet var cyklet hjem fra arbejde i
industriarealet, have undret sig netop over noget usædvanligt: En stor
personbil, som holdt på den fjerneste ende af en øde blindvej på
industriarealet. Den holdt med slukkede lygter, men med tilemmede
vinduer, som viste, at der var nogen i bilen.
Dels holder privatbiler normalt ikke på den tid af aftenen på mørke,
fjerne veje i et ubebygget industriareal.
Dels holdt bilen helt oppe i enden på en blindvej, hvor der endnu ikke
var solgt en eneste grund. (Sådant véd man i en provinsby)
Manden havde undret sig - og ringet til byens politistation med sin
mistanke.
Vagthavende havde både hørt lokalradioen med opfordringen til borgerne,
og fået en telex fra polititoppen om skærpet opmærksomhed. Så han sendte
sporenstregs en bilpatrulje til stedet. De havde straks fundet den
holdende bil og i hen ved 5 minutter observeret den.
De havde ikke undgået at bemærke bilens gyngebevægelser; havde grinet
lidt til hinanden. Det var nok ikke den form for 'terrortrussel', PET
havde bedt dem være opmærksomme på... Men det kunne da være meget skægt
at ødelægge et godt samleje - da de nu ikke selv kunne få noget 'på den
dumme', før de kom hjem fra vagten til lillemor i morgen formiddag.
Derfor, da bilen gyngede allermest vildt og voldsom, bankede de med
trukne tjenestepistoler på de åndedrætstågede bilruder.
Bank-bank---bank! - Vil De være venlig at åbne døren! sagde den
ene betjent med høj, bydende røst.
Det var tydeligt, at der blev hastværk inde i bilen. To mennesker fór
rundt for at fremtræde lidt mere velklædte, før de åbnede.
De var begge kobberrøde i ansigterne, da Lars rullede sideruden ned.
Sådan en kneppetur bringer rødmen op i alle aldres ansigter.
- Hvad fanden vil De? Spurgte den forpustede mand ud af
sideruden.·
- Vi har modtaget en anmeldelse om en mystisk bil, så vi...
- Sig mig er de bindegale. Her ligger vi fredeligt og hygger os... og
så kommer sådan et par platfodede strissere og...
- Vil De venligst tale ordentligt til tjenestemænd i funktion, stå
ud, bringe Deres klæder i orden - og vise os Deres førerbevis eller
anden legitimation.
Det udviklede sig til skænderi. Ikke mindst fordi betjentene, som ikke
var lokalkendte, ikke var til at få til ikke at se legitimation.
Det ville Lars ikke give dem. Pludselig stod byens nye borgmester med
håndjern smækket på ryggen. Væk var lir og ståpik.
Nej, han ville ikke sige, hvem han var. Den historie ville inden få dage
blive hvisket byen rundt, og det havde han bestemt ikke lyst til. Det
var derfor, han havde foretrukket industriarealet og lægge-ned-sæderne
frem for at gå ind i en hotelreception.
Nok var han 'kun' borgmester i én storkommune, men hans billede havde i
valgkampen været på i både aviser, på hjemmesider og i fjernsynet. For
slet ikke at tale om egnens lygtepæle - hvor en del af hans modstandere
gerne så ham hænge in natura.
Nej, han ville bestemt ikke give sig til kende som... borgmesteren.
- Ja, så må vi tage Dem med på stationen... Hr.! Sagde betjenten.
Lars' sidste ord til den skuffede kvinde med de sæddrivende skamlæber:
- Bliv i bilen Lis. Jeg kommer om et øjeblik - i taxi!
Og hvad borgmesteren havde lovet, holdt han - denne gang.
Straks betjentene førte ham ind på den ret så pompøse snart 100-årige
politistationbygning og hen til vagthavende, sagde denne:
- Hvad Fanden har du lavet, Lars?… Og I to: Hvorfor kommer I med
vores borgmester i håndjern?
- Jae, joe, den herre ville ikke oplyse sit navn og ikke vise
førerbevis, så…
- Hvad fanden lavede du dérude, Lars?
Man kunne se en kilometer væk, at vagthavende haft lugtet lunten.
Der var et skævt smil om hans mund, da han gav betjentene tegn til at
åbne borgmesterens håndjern.
- Og så kører I ham lige så diskret ud til hans bil. Har du nøglen,
Lars?
- Nej, den sidder i, sagde borgmesteren, hvis ansigt havde antaget den
farve, som Venstreborgmestre ynder mindst af alle.
- - -
Men det kom ikke i avisen. Det blev genfortalt. Igen og igen. Og alle lo
eller trak i det mindste på smilebåndet, afhængigt af partiforhold. Det
eneste overraskende er, at denne historie modsat de fleste andre har
været for god til at kunne gøres bedre. Her vil både borgmesteren, hans
sekretær, hans nu fraskilte kone (som selvfølgelig også hørte historien)
og betjentene genkende historien.
Den blev fortalt fra mund til mund og alle grinede. Abonnenterne åbnede
hver dag egnens avis for at se, om der stod noget om den muntre sag. Og
avisen, som ellers ikke i det daglige solgte meget i løssalg, levede
højt på løssalget i mindst 14 dage.
Indtil det gik op for borgerne, at 'den slags' skriver en pæn
Venstreavis ikke.
Slet ikke, når det er en partifælle. Og når manden tilmed både sidder
både på flæsket og på kommunekassen.
Og derfor bestemmer over det kommunale annoncebudget.
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER |