LÆSERNES EGNE NOVELLER

Forfatter: Den Velklædte©

Genre: Dominans

Dato: 17.11.2013


Afsløringen, del 2
Har du ikke læst del 1 kan du gøre det HER

Resumé:
Han var som besat af ekspedienten i tøjbutikken, og hun var da heller ikke uinteresseret i ham. Men at hun viste sig at være den Domina han søgte efter med lys og lygte kom helt bag på ham. De fik et fantastisk første møde, men mere vil jo have mere som man siger, så lad os se hvad der videre sker… 

        Der gik nogle uger efter deres første møde, uden at han hørte noget. Han havde stor lyst til at kontakte Camilla, men modstod fristelsen, da det nok ikke ville behage hende, når nu rollefordelingen var, som den var.
Gå ind i butikken ville han heller ikke, så han holdte lav profil. Ville gerne opføre sig så slave-agtig, som han mente var passende.

Pludselig en dag, bippede mobiltelefonen med en SMS fra hende, hvori der stod, at han skulle møde op, hjemme hos hende, så snart han kunne efter endt arbejdsdag. Han skulle pakke tøj og anden personligt grej, som der stod, til et par dage.
Sms’en var ikke udformet som spørgsmål eller overladt nogle valg til ham selv, og han fik følelsen af at være underlagt Hendes lyster. FULDSTÆNDIGT. Smilede for sig selv, da konsekvensen af denne tanke bundfældede sig.
Resten af dagen fik han ikke lavet meget, da tankerne konstant omhandlede den forestående aften, og hvad det måtte betyde for hans fremtid. 

Da han ringede på denne gang, blev døren straks åbnet af… Camillas veninde fra sidst.
Så mødes vi igen, sagde veninden med et blik, han ikke kunne tolke.
- Jeg har aftalt med Camilla, at vi to skal se lidt nærmere til hinanden, og går aftenen som hun og jeg har lagt planer for, så kommer vi to til at fortsætte legen det næste stykke tid. Sæt dig på knæ, kommanderede hun.
Der blev spændt et halsbånd i tykt læder rundt om hans hals, og derefter hev hun ham med videre ind i Camillas hjem ved hjælp af snoren i halsbåndet.
Inde i stuen sad Camilla, iført dyrt udseende, tårnhøje, sylespidse stiletter, mørke smalle bukser, og en matchende, kort jakke. Håret var sat op, og så havde hun briller på, som fik hende til at se meget intellektuel ud. Hun smilede.
- Slave, sagde Camilla, efter din første opdragelse her, talte jeg og Jannie om, at du i grunden er en sød lille ting, og da Jannie er lidt ny i dette univers, har jeg valgt, at hun og du skal på rejse sammen. Jannie vil kunne spørge mig til råds, hvis det bliver nødvendigt, men ellers har jeg kun at sige dig, at du SKAL adlyde hende. Gør du ikke dette, holder jeg mit løfte om at fremvise visse billeder, film og din sande identitet over for din familie, venner og arbejdsgiver. Efter et stykke tid vil Jannie få de fornødne informationer til selv at kunne holde dette løfte overfor dig. Eneste modreaktion på dette, du vil have er, at bryde kontakten, men så ses vi aldrig igen. Forstået?
Informationerne bundfældede sig, og han kiggede op. Meget berørt at situationen, med en klump i halsen og et galoperende hjerte i halsen, svarede han: - Tak, Frøken. Det er alt hvad jeg har drømt om. Tak.
- Nøjes med at svare på det, du bliver spurgt om, slave!
- Tak, Frøken.
- Op at stå, sagde Jannie. Stil dig med overkroppen ind over bordet. Spred benene.
Han adlød.
Slaget mod de faste balder kom som lyn fra en klar himmel.
Hvor mange slag var det?
- 1, tak Frøken.
- 2, tak Frøken.
og sådan fortsatte de.
Jannie satte sig på hug, så hun kunne se ham i øjnene, nu hvor han stod bøjet indover burdet. Hun aede hans kind. Selvom slagene ikke gjorde ondt, løb der et par tårer ned at hans kinder. Hun sad bare og så direkte ind i hans øjne.
- Slip fri, sagde hun sagte. Nyd at miste kontrollen. Nyd at mærke vores magt over dig.
- Slip fri; fortsatte hun.
Hans lem var ekstremt hårdt, så det smertede voldsomt, da kroppen samtidig blev holdt ind imod bordet, så skridtet ramte lige på bordkanten.
Efter det 10. slag, kom også Camilla til syne:
- Ret dig efter Jannie, og ellers afskriver vi dig begge. Jeg overdrager hermed min nye slave til min kære veninde, Jannie, forsatte Camilla med nærmes ceremoniel stemmeføring.
Jannie takkede ligeså ceremoniel, og herefter overdrog Camilla den ridepisk, hun havde afstraffet ham med, samtidig med nøglen til den lille hængelås i halsbåndet.
De to kvinder kyssede hinanden på en måde, som viste mere end blot venskabelige følelser.
Han måtte nøjes med at blive pirret på pungen og på mellemkødet frem til et lydigt støn undslap læberne.
Jannie trak ham op at stå fra bordet, så ham igen i øjnene og sagde, at han da kendte slavens plads for Dominas fødder, og så var dét på plads, tænkte han imens han indfandt sin plads.
Han kravlede efter hende på knæ gennem stuen og entréen. Da de var ved entré-døren og Camilla ville åbne for dem, tog han afsæt til at rejse sig.
- HVAD LAVER DU, SLAVE-KRYB? råbte de to kvinder nærmest i munden på hinanden.
Så brast Jannie i et bredt grin, imens hun med latter sagde, at han havde værsgo at blive, hvor han hørte til, indtil Hun gav ordre til andet. Ellers ville der vanke.
- Tak, Frøken, sagde han med spag stemme.
Således fik hun hans jakke i en pose, og tasken satte hun oven på hans ryg, og åbnede så døren.
Hun gennede ham hen mod elevatoren. Lettelsen var stor for ham, over at de ikke mødte andre på deres vej ned.
Hendes lille røde bil holdt lige nedenfor, og han så sig nervøst omkring. Jannie var ligeglad med omgivelserne, men rettede på ham konstant: Lad mig styre, hvem der må se os. Din vilje er her i denne nøgle og den tilhørende lås. Så længe vi er sammen, bestemmer jeg.
Han ønskede sig flere gange ind i det første og bedste musehul, men sådan skulle det ikke gå.
Vel inde i bilens bagagerum, som han fik anvist, kunne han slappe af.
- Tak Frøken, var det eneste han kunne sige.
- Vent til du skal gøre dét nøgent.. og ja, det har jeg set praktiseret med andre slaver, uden at nogen tog skade, slog Jannie fast.

Vel hjemme i Jannies villalejlighed blev han vist rundt; på knæ, naturligvis.
- Hent en banan til mig ude i køkkenet.
Han kravlede ud i køkkenet og fandt en stor banan liggende på bordpladen.
Vel tilbage i stuen hos Jannie holdte han ansigtet på bedste hundemanér op mod hende, med bananen i munden.
Fint, sagde hun. Klæd dig nu helt af foran mig. Igen gør du det på knæ.
Imens han afførte sig tøjet, skrællede hun langsom bananen.
Da han lå på knæ, helt nøgen kun iført halsbånd foran Frøken Jannie, som hun ville tiltales, så han op på hende med sit mest underdanige blik. Hans lem var hårdt.
- Kravl helt herhen, og sæt dig mellem mine ben, slave, kommanderede hun.
Hun holdte den skrællede banan i den ene hånd. - Åbn munden, fortsatte hun. - Sådan ja, og nu skal du vise, om du kan finde ud af at blive mundkneppet. Jeg har nemlig store planer med dig.
Uden at tænke over det, tog han nu blot imod, da Frøkenen nu med fast tag i hans nakke holdte ham fast, imens bananen blev presset ind. Han mærkede bananen forsvinde helt ned i halsen. Blev de første par gange rystet over at blive taget sådan, men slappede derefter af, og lod sig styre.
- Sikken god slave-tøs du er. Mon dit andet hul er ligeså modtagelig? Det tror jeg det er, og du kan tro jeg glæder mig til at bruge det, eller se dig blive brugt.
Han klynkede.
- Kan du så lad være at skabe dig! Jeg vil dig det bedste, men da det ER mig, som bestemmer over dig og din krop, sker det alt sammen på mine præmisser. Du kommer ikke til at lide overlast og skal blot lystre. Så bliver du langsom med sikkert til den slave, du fantaserer om at blive.
Hun tog bananen ud, og holdte slavens ansigt mellem to fingre på hver sin side af. Pressede kinderne ind. Lukkede lidt for næse og mund.
Nå, dét kan du også lide! Vidste det, du reagerer præcist som Camilla og jeg i fællesskab regnede med. Hvem er det så, som bestemmer?
- Frøkenen, svarede han med stille stemme.
- Så når jeg straffer dig, slave, så ved du det er for dit eget bedste, og modtager det derfor uden brok?
- Ja, Frøken.
Jannie havde fundet en snor frem, som hun nu bandt om hans lem og kugler. Det virkede meget erfarent, og han slappede nu mere af. Rystet over sig selv, og konsekvensen af dagens forløb.
Uden at tænke mere over det, sagde han pludselig: -Tak Frøken, jeg ved at jeg er Deres slave, og det føles rigtigt.
- Naturligvis føles det rigtigt, svarede Jannie med smil i stemmen. Siger du mere, uden at have fået lov, lukker jeg munden på dig med denne ballgag, som kan pustes op. Effektiv, ikke?
- Jo, Frøken Jannie. Tak.
Da pikken var bundet tilfredsstillende op, bød hun ham at se ned at sig selv.
- Se, sådan ser en rigtig slavepik ud. Parat, og dog opbundet.
Hænderne om på ryggen, kommanderede hun, og så fik han et par manchetter på hvert håndled med en lille kæde imellem.
Frøkenen gav sig nu til at klæde sig af, så først afførte hun sig skjorteblusen, og afslørede derved et par bryster, som hang lidt, på en naturlig, fræk og sensuel måde. Hun havde et par tatoveringer rundt på kroppen – ikke noget han normalt fandt tiltrækkende, men på Jannie så det smukt ud, tænkte han.
Han stønnede svagt, da nederdelen også røg, og Jannie derved afslørede, at hun ingen trusser havde på.
- Slik mig, kommanderede hun.
Hun smagte himmelsk, nåede han at tænke, inden hun holdt ham så hårdt i nakken, at det eneste han kunne koncentrere sig om var at tilfredsstille sin Frøken.
Da hun var kommet og tilfreds skubbede ham væk, faldt han om på siden.
- Det er det, du skal bruges til. Slikke mig, og behage mig ved at modtage den smerte, jeg nyder at påføre dig. Du kan blive en god slave. Det vil formentlig gå op for dig, når vi i morgen skal mærke din krop, så alle fremover kan se, at du tilhøre mig. God idé, ikke slave?
- Jo Frøken, svarede han.

Næste dag, fik han en lille stav i den venstre brystvorte, hvori der allerede fra start, hang et lille skilt med Frøkenens initialer.
Da de kom hjem blev han bundet til en spisestuestol, og hun kælede for ham.
Fik ham til at gentage i det uendelige, at hans pik i virkeligheden var hendes, og at hun kunne bruge den, som det passede hende.
Da udløsningen kom voldsomt, holdte hun det hele i munden, og spyttede det direkte i hans hoved.
- Tak, Frøken.

Han havde fundet sin plads.

Fortsættes HER

PROFIL:
Andre noveller af samme FORFATTER

GÆSTEBOG:
Skriv i Den Velklædtes GÆSTEBOG