|
Mindgame, kapitel 5
Reb
Har du ikke læste de foregående kapitler, kan du
finde dem HER
Fra fiktionens verden:
Basis for denne novelle stammer fra min tid på et bdsm site og blev
lagt op som blog, med hensigt at skimte en reaktion på novellen. At jeg
kunne have fundet på at udføre indholdet i novellen er en anden sag.
Mindgamet er ikke selve novellen. Reaktionen på novellen var.
Jeg havde mit fokus på en bestemt underkastet og ville finde ud af om
reaktionen eventuelt kunne signalere et match. Derfor ville den udviste
reaktion vise mig den efterfølgende tilgang.
Vi fejrede 5 års jubilæum den 15. marts 2018, og lever sammen 24/7 i
Hersker/slavinde forhold. Nærmere betegnet D/s.
Resumé:
Hun søger en Herre, og har sagt ja til at mødes med ham for første gang.
Hun bliver hentet på Banegården, ikke af ham, men af hans chauffør,
som nærmest pirrer
hende ud over alle grænser...
"Så er vi fremme ved
næste stop og vi skal have noget frokost. CL har sørget for din
forplejning og 'vedligeholdelse'"
"Jamen det er da morderligt pænt af CL at 'vedligeholde' mig" hun lød
lidt syrlig.
"Tja … hvis han nu finder på at smøre din krop ind i massageolie efter
en reb seance – det er vel en 'vedligeholdelse' der falder i god jord,
er det ikke?"
Hun 'smagte' lidt på den bemærkning. Fandt at den faldt i god jord og
bragte lidt humor ind mellem dem.
"Jooo, det er jo en bedre måde at anskue det på. Touché Peter – det er
sådan noget CL kunne finde på at 'affeje' mig med. I må gå godt i spænd
sammen."
"Vi snakker sådan set samme sprog, så det må jeg vel bekræfte." nikkede
han mens han steg ud af vognen, og gik mod bagagerummet.
Lene steg ud, strakte
benene og følte varmen fra solen som stod højt på en næsten skyfri
himmel – med en flot blå farve som indramning.
Hun følte sig glad og tryg. Hun mærkede tilliden til hendes kommende
Herre at alt indtil nu var foregået på en nogenlunde anstændig måde med
respekt for hendes følelser.
Hun var også godt klar over at hun havde været ude for et par noget
nærgående situationer, men hun nød jo sin status som underkastet og den
der kunne styre hendes behov, ønsker og seksualitet.
Peter kom tilbage fra
bagagerummet og lagde pænt hendes foldede trusser i hendes taske. Hun
smilede. Der gik du glip af et 'trofæ' min ven, tænkte hun.
Peter kiggede op i det samme og blinkede frækt med det ene øje: "De
kunne have været hyggelige at have som 'minde' om turen – men nu er det
jo ikke mine, og jeg ser nødig at nogen misforstår og tror jeg går rundt
i dametrusser – uden der er noget galt i det."
"Nej, det er klart Peter" … drillede hun lidt. "Nå, hvad har vi til
frokost?" spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne mærke sulten gnave en smule
og det var utroligt hensynsfuldt at CL havde sørget for frokost.
"CL har pakket nogle små gode oste, nogle krydderpølser, lidt brød, lidt
mineralvand, en flaske rødvin, hvis turen tillod det, glas og højreb."
Det lød lækkert, tænkte Lene. Hun rettede sig pludseligt op: "Højreb?"
Hvad mener du med højreb?" … "Det er da ikke noget man spiser til
frokost?"
"Hvem siger det skal spises?" replicerede Peter tørt.
"Nej, nu forvirrer du mig igen Peter… Højreb er da noget man spiser. Vi
har det med, skal spise det, men skal alligevel ikke spise det? Det er
for kryptisk for mit stakkels hoved, vil du ikke godt være rar at
forklare dig? Er det skrub meningen, at jeg skal dø af forvirring, inden
jeg møder CL?"
Hun virrede lettere overrasket med hovedet, som om det skulle bringe
forklaringen i et bedre lys.
"Tænk CL" sagde Peter bare.
"Tænk CL …? Det gør det da ikke bedre, bare sådan mere … forvirrende og
uroligt, Peter."
"Netop!" Peter drejede hovedet mod hende og kiggede hende saligt i
øjnene over hendes mangel på forståelse.
"Peter, du er fandeme sadist."
"Tak" svarede Peter – "det er jo noget af et kompliment at få fra dig.”
Var din mund tøs, du gør det bare værre for dig selv, tænkte Lene mens
hendes arme fantasi og hoved prøvede at finde en logisk forklaring, men
hun opgav indtil… hun så tyve cm af et stykke skødereb der ligesom
nonchalant dinglede ud af kurven.
"Har du… jeg mener… har CL tiltænkt, at jeg skal bindes ind?"
"Hvem siger du skal bindes ind? Du skal mærke reb, højreb … rebene
kommer i kontakt med legemsdele, men du skal ikke bindes ind."
"Kære Peter. Hør lige. CL har klart bedyret at jeg ikke kommer i en
seance i det første møde. Og nu indrømmer du klart og entydigt, at jeg
skal bindes. Rebene kommer i kontakt med min krop, det ER da at binde
mig."
"Lene" … Peter kiggede strengt på hende selv om hun ikke var hans
underkastede. "Du spørger for meget og lader dig alt for let forvirre.
Det er CL's leg at lege med det mentale, jeg fortæller dig bare, i
overensstemmelse med sandheden, siden du spørger så nysgerrigt, uroligt
og forvirret. Jo mere du spørger, jo mere forvirrer du dig selv. Fald
ned og hav tiltro til CL, at han holder sig til sandheden."
"Jeg vil gerne tro dig Peter – jeg vil så gerne tro dig. Jeg har ikke
nogen fornemmelse omkring CL at han kan finde på at bryde sit ord."
"Det kan han heller ikke, så vidt jeg ved." Nu stiller jeg dig to
spørgsmål. Faktisk på CL's vegne og han bliver bekendt med at de to
spørgsmål bliver stillet dig for at berolige dig."
"Skal jeg stille spørgsmålene? Op til dig."
"Ja tak Peter."
"Godt … HAR du været i en seance indtil nu?" Noget der endegyldigt er en
decideret seance?"
Lene trak tænksomt den ene mundvig ud til siden lidt i tvivl, men måtte
indrømme. "Nej, det har jeg godt nok ikke."
"Godt, der har været lejlighed til det og alligevel har jeg fulgt CL's
ønsker. Med dit kendskab til CL, og det du har oplevet foreløbig – kan
det tænkes at du heller ikke kommer til det. Jeg er ikke påståelig
omkring hvad CL kan finde på, men jeg spørger … kan det TÆNKES at du
ikke kommer i en seance her din første dag?"
"Jo, det kan vel tænkes, Peter. Måske det er mig der ser syner og
spekulerer for meget. Og spotter noget der ikke kommer til at foregå.
Tilgiv mig, kære Peter, jeg vil jo bare så gerne møde CL, mærke at jeg
kan stole på ham. Faktisk, som jeg har fundet tillid til dig."
"Det er fuldt forståeligt, og du skal ikke tro at du ikke har min
medfølelse. CL kan være en djævel, men jeg har aldrig set, hørt eller
oplevet, at han har skadet nogen. Er den bekræftelse så et godt
udgangspunkt for - at mærke en form for tillid til - at han ikke bryder
sit ord og tager dig i en seance her på din første dag?"
"Ja, du har ret Peter. Jeg er også bare en dum lille tøs."
Peter vendte sig at stirre direkte på hende: "DEN kan du glemme alt om,
du er sindig, du er klog, du udviser tillid, du udviser tiltro, du
udviser sund skepsis, så nej … den byder du ikke dig selv, du er IKKE en
dum lille 'gås', hvis det er det ord du følte. Her ved jeg, at CL ville
skænde på dig, at bringe dig ud af din tvivl omkring dig selv. Jeg
'skænder' dig på hans vegne, for jeg ved klart, at han vil give dig … at
føle stolthed omkring dig selv, din status, dine behov og det du kan
give ham. Du må ikke på denne måde nedgøre CL, det fortjener han ikke."
Lene nikkede bekræftende og styrket med hovedet. "Du har ret Peter. Og
nej, det fortjener han ikke. Jeg blev kort i tvivl. Jeg kan mærke på
dine hårde men loyale ord både til mig og CL, at jeg skal undlade
tvivlen og fokusere på det der rent faktisk sker og finde tilliden
igennem det."
Peter bukkede faktisk en smule … "Jeg tror CL ville have givet dig et
respektfuldt buk her over din indsigt og styrke. Han tilgiver sikkert at
jeg gør det på hans vegne."
"Tak Peter, du har styringen indtil jeg møder CL. Du har lige givet mig
styrke og en smule stolthed. Må jeg give dig et kys på kinden, at du kan
bringe det videre til CL?"
"Gerne, men du må selv kysse CL på kinden, hvis han tillader det. Jeg
beholder dette kys for mig selv. Og i øvrigt har jeg ikke præferencer
til at kysse mænd, og hans skæg stikker sikkert." Peter lo højlydt.
Lene fandt hans humor så befriende at den fejede al skam bort omkring
hendes tvivl … og hun brød ud i en perlende latter.
"Hehe Peter, jeg håber du kan blive en kær ven til mig en dag," sagde
hun varmt, da hun fik vejret igen.
"Det kan jeg love dig, med og uden CL's tilladelse." …"Godt skal vi se
at komme ind at finde en god plads i solen, med grønt, frisk, blødt græs
vi kan sidde på med et par træer der har nogle gode bladhang, så vi får
lidt skygge og et par enkelte gode grene der sidder lidt halvhøjt?"
Hun hørte den bemærkning, men undlod at spørge. Kun en vag, meget vag
tvivl var tilbage.
-
"Her er der
tilsyneladende et godt sted, vent her!"
Peter pegede lidt frem på en lille grøn plet en smule cirkulært inde
mellem nogle graner der skjulte stedet fornuftigt mod nysgerrige blikke.
Han satte kurven, bød Lene ikke at kigge i den.
"Jeg skal nok vare mine nysgerrige fingre" sagde hun.
Han bevægede sig ind i åbningen, kiggede sig omkring og var tilfreds.
Tilbage igen: "Tag kurven – jeg har fundet stedet."
Han tog hende i hånden at støtte hende, mens de gik over en noget
knoldet, blød og ustabil skovbund. Vel inde i skjulestedet …
"Sæt kurven og afklæd dig!"
Hjertet hoppede et par gange i Lenes bryst. Hun gispede kort og hun
måtte synke et par gange for ikke at hoste af overraskelse.
Hun stod lidt forstenet. Hun sundede sig igen, sagde lidt mut og en
smule 'køligt': "Rolig nu Peter, du er ikke min Herre." …
"Jo" sagde Peter bare.
"Nej du er ikke" Lene svarede kækt og flabet igen.
"Jo, indtil jeg afleverer dig i CL's hænder er jeg rent teknisk – i
hvert fald dit styrende led."
"Hmm, den er jo lidt svær at afvise, men du kan godt tale lidt mere
imødekommende uden at opføre dig som direkte ordre afgiver."
"Beklager Lene – jeg er dog lige så lidt som CL, typen der bedende
appellerer lidt i retning af … 'vil du ikke nok være sød at gøre dette
eller hint'. Forestil dig at jeg i en situation spurgte en underkastet …
må jeg ikke nok piske dig. Hvilken af de to 'invitationer' ville du have
mest respekt for?"
Lene fniste frækt … "Du må da godt spørge om du må piske mig, måske du
får lov?"
"Jeg spørger ikke og jeg beder ikke. Indiskutabelt. Godt, så væn dig til
situationen på en anden måde. Du breder tæppet ud, du arrangerer
frokosten. Hvis du vil have et enkelt glas vin sætter du rødvin og
proptrækker til side til mig. Imens arranger jeg noget andet – senest
når jeg er færdig har du afklædt dig. Og sat dig på tæppet."
Peter bukkede sig ned og fremdrog nogle nydelige mønstrede bomulds
skødereb i en længde af to meter, fire enkelt stykker.
Han lagde dem pænt i en række, strakt ud så de var nemt tilgængelige.
-
"Jamen halløj, hvad
har vi her?" Han kiggede lidt ud til siden i skovbunden og derefter
nysgerrigt på Lene.
Han konstaterede med tilfredshed at hun først havde bredt tæppet ud og
derefter havde taget sin bluse af.
Lene rettede sig op, kiggede i Peters retning, og … ISNEDE!
Nej, ikke det, NEJ det gør du ikke Peter! fór tankerne igennem hende.
Hendes skarpe stemme skar gennem stilheden i skoven: "Peter, hvis du
bruger de brændenælder vil du opleve indbegrebet af den mest ulydige tøs
der nogen sinde er skabt."
Peter slog en stor latter op … "Du er for pokker da også nem at lokke."
CL ved godt at du aldrig har været i nærheden af brændenælder, og det
skal også være CL's fornøjelse."
"Fornøjelse? Jeg kan ikke se nogen fornøjelse ved brændenælder 'KÆRE'
Peter." – "Jeg ved godt det er et af hans yndlingsredskaber og
'fornøjelse' - jeg kan bare ikke se det sjove i dem."
"Tro mig Lene, CL's måde at bruge dem på gør dem faktisk til det mest
erotisk ophidsende instrument du nogensinde vil opleve – de har
indbygget vibrator og erotisk stimulans. Tro det om du vil."
”Det har jeg svært ved at tro – de stikker jo bare man rører dem, og de
er djævlens instrument til at plage os mennesker. De er modbalancen til
alt det smukke og harmoniske i naturen. Djævlens redskab, siger jeg
bare."
Peter grinte igen højlydt på Lenes 'regning' … "Djævlens redskab siger
du? Tja og … CL's."
"Jamen du bruger dem altså ikke Peter."
"Rolig nu kvinde … fortsæt dit 'arbejde'."
Peter havde nu bundet to af rebene til hver sin overhængende gren med et
pælestik. De løse ender hang bare dovent ned fra grenene.
Lene kiggede nysgerrigt op på de to løse reb og undrede sig hvorfor
Peter havde bundet reb fast til et par grene før han havde bundet dem på
hende. Nå, jeg har jo hidtil fået en forklaring når jeg stod i
situationen, så det gør jeg vel også her, tænkte hun.
Lene havde nu lydigt
afklædt sig og nød faktisk den varme sol der spillede lystent på hendes
nøgne krop. Det gav en dejlig frihed at være uden tøj, og nå ja, Peter
havde jo allerede set hendes køn, så der var ikke noget nyt under solen.
Lene kunne dog undertiden føle sig mere afklædt hvis kun hendes bryster
var synlige, men ham, Peteren, var da en fyr, der kunne respektere,
tænkte hun.
"Hvor er det højreb, du snakkede så lystigt om Peter, her er da ikke
noget kød, bortset fra krydderpølserne?" Lene lod sig igen gribe af en
lettere forvirring.
"Jo, der ER kød, og der ER reb, vent nu bare." Peter skraldgrinede.
Det gik op for Lene hvad Peter mente: "Så jeg er kødet, rebene hænger
der, men hvor kommer højreb ind i billedet? – Skal jeg op at hænge? Aahh
… vent. Så de to reb skal bindes om mine håndled, de to reb hænger HØJT,
så højreb er … når en kvinde har to reb bundet om hvert sit håndled, med
armene strakt HØJT over hovedet? "NU kan jeg se sammenhængen; høje reb,
højreb … hmm, herligt billede og terminologi. I er grusomme I to Peter,
sådan at køre rundt med en stakkels kvindes psyke og fantasi.
"Du er tæt nok på Lene" svarede Peter, men rebene skal nu ikke bindes om
dine håndled – det er mod aftalen, så vidt jeg forstår - er det ikke!
Godt, kom herover siden du har besluttet at rødvinen bliver i kurven."
Lene bevægede sig vuggende og yndefuldt i det bløde græs over mod Peter.
Hun strakte sine arme mod Peter at følge hans anvisninger og for at vise
sin vilje.
"Stil dig ind under rebene, og stræk dine arme op mod hver gren. Stil
dig så hvert reb glider ned ad dine underarme, og stil dig let
foroverbøjet så du vugger på det forreste af fodballerne. Du må ikke stå
på dine hæle eller på flad fod, det kan give besvimelses anfald."
Lene stillede sig efter Peters anvisning. Peter tog nu det ene reb, hev
en smule i det for at strække det, lagde det i Lenes ene håndflade,
snoede det et par gange rundt i hendes håndflade og derefter ned og
rundt om håndleddet. Han gjorde samme med det andet.
"Så Lene, nu balancerer du på fødderne, holder fast i rebene ved at
krumme dine hænder om dem, På denne måde har du både balance og støtte.
Hvis du samtidig er kvik, kan du se at alle løfter er overholdt … du er
'bundet' uden at være det, og du kan komme fri på et hvilket som helst
tidspunkt det passer dig. Alle forskrifter og løfter er overholdt."
Lene nikkede i accept af sandheden. "Og nu Peter?" …
"Luk dine øjne og forsøg at holde balancen."
-
Lene lukkede øjnene.
Ganske langsom og næsten umærkeligt hørte hun Peter stille sig bag
hende.
Hun mærkede en stille, tålmodig og alligevel mærkbar fingerspids bevæge
sig fra hendes nakke nedefter.
Nakken, ned ad gruben mellem skulderbladene, ned ad rygraden, ned ad
lænden. Der holdt fingeren en lille men konsekvent pause. Hun gøs og
mærkede en meget let ophidselse. Så bevægede fingeren sig længere ned
mellem kløften i hendes baller, en smule rundt og ind mod hendes køn.
Fra ballerne ned ad det ene inderlår, ned ind i den ene knæhase, hvor
den cirklede lidt.
Ned ad underbenet, ned ad læggen – ned hvor et par fingre masserede
hendes læg let og elegant.
Fra den læg over til den anden, op ad benet til knæhasen, op ad det
andet inderlår, op til ballerne, op tæt på hendes køn, op mellem
ballerne og op igen samme vej til nakken.
Da fingeren nåede nakken – hvor den cirklede let, bukkede Lene hovedet
og overgav sig i erotikkens fokus.
Hvor kort tid Peters finger end havde vandret, var den ikke uden
virkning.
Lene mærkede Peter bevæge sig om på forsiden af hende og lagde en hånd
bag hendes nakke.
Hun mærkede hans hoved komme nærmere og han hviskede let og beroligende
i hendes øre: "Det tilkommer kun CL at kysse dine læber, så du må nøjes
med et kys på kinden." Hun mærkede et fjerlet kys på kinden. Det føltes
varmt, beroligende og trygt.
Han gav den anden kind et lignende kys, og hun mærkede en stor
begyndende taknemmelighed over at hun så flot og dybt blev respekteret
uden at føle sig udleveret på trods af hendes nøgenhed.
Hun følte en fingerspids lægge sig på hendes pande. Roligt, afventende
indtil hendes åndedræt var faldet lidt til ro. Så bevægede den sig
nedad. Ned ad hendes ene kind, ned ad siden af hendes hage, ned ad
halsen.
Der mærkede hun en håndflade der krummede sig om hendes ene skulder og
holdt hende fast. Hun mærkede hans mund lægge sig mellem halsen og
skulderen, hun hørte at han foretog en indånding … han duftede hendes
naturlig feminine duft og kyssede hende i området hvor halsen går ud i
skuldrene. Hun mærkede sit hjerte banke heftigt, for det var et af de
steder hun var meget, meget følsom. Hun mærkede hans hoved der trygt
lagde sig let sidelæns og kyssede hende på halsen.
Hold da op Peter, du er en god elsker, mærkede hun og slappede af, da
hun nu utvetydig kunne mærke, at han gav hende dette øjeblik for hendes
egen skyld. Hun mærkede en stor respekt og tillid til, at hun ikke ville
blive taget råt og brutalt … og så gav hun efter. Tillod sig selv at
nyde uden skam eller forbehold.
Hun mærkede nu hånden der igen blev til en fingerspids. Den bevægede sig
ned mellem hendes bryster, langsomt og cirklende ud mod det ene bryst og
endte med at kilde brystvorten. Kort, men godt. Så bevægede den sig ind
i kløften mellem hendes bryster, foretog en langsom men sikker tur ned
mod hendes mave, hvor den cirklede let og kort tid.
Fra maven ned mod … Lene åbnede sin mund og begyndte at stønne let. Den
finger var bevidst på afveje, og hun vidste med al tydelighed, hvor den
ville ende. Men drillende nok, det gjorde den ikke. Dog alle andre
steder.
Peter lod sin
fingerspids spille alle de steder en nysgerrig finderspids nu kan finde
og nå ind.
Lene var stærkt ophidset, uden at være på vej til eller på grænsen til
en orgasme.
Peters fingerspids var spillevende og ophidsede hende på alle mulige
måder. Hun mærkede sine ben dirre en smule. Hun mærkede væden der småt
løb ud af hende.
Fingerspidsen blev nu til et par varme håndflader der mærkbart, fast og
mandigt greb om hende, fladede ud og kæle hende alle mulige steder
bortset fra hendes køn. Lene blev en smule frustreret, men accepterede
at området var CL's og den respekt Peter gav både hende og hendes Herre,
ved at overlade den endelige forløsning i hans hænder.
Det var også pragtfuldt bare at lade solen varme kroppen, at kunne nyde
uden forbehold, tillade sig at slippe hverdagskontrol og at overlade
ansvaret i en god mands hænder.
Peter holdt fast om hendes lænd og støttede hende, mens hans varmende
ord lød i hendes øre: "Nu slipper du rebene, jeg støtter dig og skal nok
holde dig. Så sætter du dig på tæppet, jeg holder dig kort ind til mig
og så finder du tilbage igen. Når jeg kan mærke, at du er tilbage - så
får vi en hyggelig frokost."
Lene tog en dyb indånding for at genvinde sin daglige bevidsthed mens
Peter holdt sine arme om hende.
-
Da hun var tilbage og
havde genvundet sin selvkontrol, kiggede hun nysgerrigt på Peter.
"Deler du og CL nogensinde kvinde Peter?"
Peter lagde hovedet en smule på skrå og vurderede Lenes blik. "Ikke
ubetinget ja og ikke nødvendigvis nej. Jeg svarer uden at svare, for
ikke at sætte dig, jeg eller CL i en akavet situation, så du må nøjes
med det svar, Lene."
Lene nikkede og accepterede, som det uudtalte svar det var, det kom ikke
hende ved.
De spiste nu
frokosten, nød solen, slappede lidt af mens de gjorde klar til næste del
af køreturen. Turen til den næste rasteplads eller skjulested.
Fortsættes
HER
Giv karakter - 5 stjerner er bedst - 1 stjerne er
dårligst
Glæder du dig til flere noveller af samme forfatter - så tilmeld
dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du
informeret straks der er nye noveller på websiden.
Hvad synes du
om novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |