|
Tung
samvittighed, del 2
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du finde det
HER
Resumé:
Som 61 årig ser han en dag en ung kvinde lægge sit tøj på en badebro og
svømme ud. Han snupper hendes tøj og venter på hendes tilbagekomst, hvor
han tager hende med i sin bil mod hendes vilje. I en lysning i skoven
gennemfører han en voldtægt. Bodil Marie, som pigen hedder, er dog ikke
så genstridig og giver delvis udtryk for stor lidenskab, delvis for
frygt. Efter at have fået udløsning to gange kører han hende tilbage til
badebroen og giver hende besked på at lægge en besked til ham under et
bræt i broen hvis hun vil se ham igen… Da han vendte tilbage, lå der en
besked… (Første afsnit kan læses
HER)
Naturligvis kunne jeg ikke lade være med at vende tilbage til det tredje
bræt under broen ved søen, inden jeg tog hjem fra min bilferie rundt i
Sverige. Da der var gået ca. en uge, kørte jeg til broen sidst på
natten. Det var ganske lyst, da jeg åbenbart var tæt på grænsen for
midnatssol. Jeg gik stille til broen. Under brættet lå en lukket kuvert.
Jeg så mig om. Ingen at se. Men uroen og angsten for at blive anmeldt,
sad stadig i mig. Jeg gik hastigt til bilen og kørte sydpå. Første gang,
der viste sig en lille mulighed for at få noget morgenkaffe og brød,
holdt jeg ind. Der var kun mig i cafeteriet, eller hvad de nu kalder
det, så da jeg havde fået, hvad jeg ønskede, satte jeg mig og åbnede
brevet. Jeg var spændt. Ville indholdet i brevet blot vise sig at være
et tilbud med mulighed for at blive afsløret og tiltalt for det, jeg
havde begået? Stadig kan jeg ikke forstå mig selv hin eftermiddag første
gang ved søen. Hvad var der gået af mig, at jeg kunne finde på at opføre
mig som en simpel mand, en voldtægtsforbryder af værste klasse? Mange
gange var det vendt tilbage til mig, og lige så mange gange havde jeg
fundet undskyldninger for mig selv. Men de ville aldrig holde i retten.
Ville brevet blot indeholde et tilbud om at ses på et bestemt tidspunkt
et sted i Sverige? I givet fald ville jeg aldrig komme. Den risiko turde
jeg ikke løbe, selv om jeg utrolig gerne ville gense og genopleve Bodil
Marie.
Mine bange
anelser blev gjort grundigt til skamme. Bodil Marie skrev kort følgende:
Kære ukendte! Jeg vil meget gerne se dig igen. Kan vi ikke ses et sted i
Danmark, som du bestemmer? Helst i forbindelse med en lørdag.
Du kan skrive til mig på den adresse, der står på kuverten. Du må også
ringe til min private telefon. Jeg håber at høre fra dig.
Kærlige tanker mig, Bodil Marie
Nu skulle
jeg tænke mig godt om. Det var alt for farligt at finde frem til hende
på adressen i Hässleholm. Men hvordan kunne jeg svare pr. brev, uden jeg
røbede min bopæl og mit navn? Var det mon stadig muligt for hende at
sende breve post restante? Det ville være det sikreste for mig.
Jeg tog hjem, svarede omgående. Jeg foreslog en fredag, lørdag, søndag i
august, hvor jeg skulle bo alene i et vens store sommerhus i Rågeleje.
Det ville være et ideelt sted for en sådan weekend. Endvidere ville han
aldrig røbe over for andre, hvem han havde lånt det ud til. Jeg kunne
nemt hente hende i bil i Helsingør. Hun skulle ikke selv køre i bil til
Danmark. Dens placering ville kunne røbe både hende og mig, hvis hun
eventuelt stadig tænkte på at indgive en politianmeldelse af mig.
Jeg skrev derfor til hende, at jeg ville være at hente hende i
færgehavnen i Helsingør, når hun havde svaret, om det passede hende.
Der gik knap en uge, så lå der brev på post restante under mit falske
navn på et posthus, jeg aldrig havde været på før. Det sad stadig i mig,
at jeg skulle være forsigtig med at give mulighed for at finde mig for
politi eller hendes venner. Jeg frygtede også hævn fra hendes side.
Måske i form af tæsk af hendes venner eller andre fra Sverige. Hun
svarede kort, at det passede hende fint. Hun kunne være i Helsingør med
en færge ca. kl. 5 om eftermiddagen.
Jeg svarede, at hun skulle gå fra borde, søge over mod pladsen med
parkerede biler til højre for færgelejet og finde hen til den bil, der
stod med blinkende baglygter. Hun skulle sætte sig ind på bagsædet. Jeg
ville komme hurtigt efter. På sædet ville der ligge en meddelelse om,
hvad hun skulle gøre, når hun havde sat sig. Bagagen skulle hun tage med
ind i bilen.
Nu var der bare at vente på det blev den fredag.
Endelig blev
det fredag den 18. august. Jeg var ved færgelejet allerede kl. 16, hvor
der kom en færge. Jeg ville sikre mig, så hun ikke ville være i stand
til at oplyse sine venner om min påklædning, og jeg kunne iagttage, om
der var nogle, der holdt øje med biler, hvis det var hendes tanke. Jeg
skiftede trøje, tog solbriller på og en anden kasket. Hun ville næppe
kunne genkende mig fra i sommer.
Jeg stod i skjul bag en stor varevogn, da færgen ankom lidt over 5.
Jo, hun var med. Hun havde minsandten taget tørklædet på, som jeg havde
bundet for hendes øjne oppe ved søen. Det var hensynsfuldt. Hun kom
givetvis alene. Hun havde ikke kontakt med nogen bil eller personer. Der
stod heller ikke folk på færgen og holdt øje med hende. Hun gik lidt
langsomt over mod de mange biler. Min stod ved siden af en grå varevogn.
Hun skulle helt hen bag, eller lige foran for at se blinkende lygter. Da
hun var ud for den, trykkede jeg på fjernebetjeningen. Lygterne blinkede
og låsene ville blive slået fra. Hun åbnede hurtigt bagdøren, tog sedlen
og lagde sin taske ind på bagsædet. Da hun var færdig med at læse, satte
hun sig hurtigt ind uden at se sig omkring og tog det sorte
silketørklæde, der lå over stoleryggen. Bildøren blev smækket, og jeg
kunne se, hun så sig mere om i bilen. Hun tog de to håndjern og lagde et
om hvert håndled. Hun satte sig nogenlunde midt på bagsædet og bandt
sluttelig det sorte tørklæde for øjnene. Alt sammen ligesom der stod på
sedlen. Tilsyneladende var hun helt rolig. Næsten lidt for rolig eller
viste det blot, hun nu havde helt tillid til mig?
Jeg gik mod bilen efter at have set mig godt omkring endnu engang. Jeg
følte, jeg var alene på pladsen. Lukkede den ene bagdør op og sagde:
”Velkommen til Danmark, Bodil Marie. Jeg håber, du har haft en god
rejse. Det er dejligt at se dig igen.”
”Tak, jeg har glædet mig. Jeg er spændt. Jeg har savnet dig.”
Jeg gav hende et let kys på kinden, tog det ene håndjern og låste det
fast i bøjlen, der er i siden på bilen. Lukkede døren, for straks efter
at lukke den anden bagdør op og gjorde det andet håndjern fast i en
anden bøjle. Hun sad nu med let spredte arme, som hun nemt kunne bevæge,
dog uden at være i stand til at tage bindet fra øjnene. Jeg strammede
knuden og trak tørklædet lidt længere ned for øjnene. Hun måtte ikke
kunne se skilte eller andet, der kunne fortælle, hvor vi kørte.
”Har du en mobiltelefon med?”
”Ja, hvorfor det?”
”Hvor er den?”
Hun svarede lidt nølende, at den lå i hendes jakke. Jeg tog den og slog
strømmen fra, listede kortet ud af den og lagde det i handskerummet.
Jeg lagde telefonen tilbage i hendes lomme og forklarede, så sødt jeg
kunne, hvorfor jeg havde gjort sådan, og hvorfor hun havde bind for
øjnene.
Hun sagde stille: ”Du skal ikke være urolig. Jeg er ikke ude på andet,
end vi skal have det godt sammen. Jeg har set frem til, vi skulle ses.”
Vi kørte mod
Rågeleje ad små veje. En gang imellem kørte jeg også lidt i ring for
endelig at køre ned ad den vej, der førte til det store lækre sommerhus,
der rummede alt, hvad et hjerte kunne begære.
Jeg åbnede bagdørene, løsnede håndjernene fra hende og fra bilen, lagde
dem i min lomme og tog så tørklædet af hende. Hun kom ud missede lidt
mod det meget skarpe lys, der var trods tidspunktet.
Da hun havde stået lidt set sig om, gik hun helt hen til mig:
”Kys mig. Det har jeg længtes efter.”
Jeg knugede hende indtil mig og kyssede hende og sikkert lidt voldsomt.
Men hvor var det dejligt at se hende igen. Hun var præcis så dejlig, som
jeg kunne huske hende. Hun tog mig om halsen og klemte mig, så jeg
næsten tabte vejret. Det var som om, hun ikke ville slippe mig.
Da vi endelig efter et utroligt langvarigt kys havde sluppet hinandens
munde, men stod tæt sammen, sagde hun smilende:
”Må jeg nu få at vide, hvad du hedder?”
”Ja, nu må du. Jeg hedder Jens Michael!”
”Flot navn. Kys mig, Jens Michael!”
Det var som om, hun ikke kunne få nok. Hun lagde armene om min hals og
trykkede sit hoved ind mod mig. Jeg tog forsigtigt hendes hoved og
bøjede det en smule opad. Hun havde tårer i øjnene. Hun smilede
forsigtigt.
”Jeg er bare så lykkelig. Jeg har været så bange for, jeg ikke skulle se
dig igen. Du har været væk fra mig så længe, synes jeg,” sagde hun.
Hun lagde igen hovedet ind mod mit bryst stadig med armene om min hals.
”Hvad har du glædet dig mest til, når vi skulle være sammen?”
”Bare at vi er sammen. Det hele. Du bestemmer. At du vil elske med mig.
At du vil være sød ved mig. At vi kan være alene sammen igen, uden at
jeg er bange for, hvad du gør ved mig.”
Jeg løsnede mig fra hende, tog begge hendes hænder, så hende dybt i
øjnene og smilede varmt til hende med: ”Jeg vil prøve. Jeg vil prøve at
være sød mod dig. Jeg vil prøve at gøre det sådan, at vi får det godt og
skønt sammen.” Jeg beholdt den ene af hendes hænder i min, tog hendes
taske ud, og vi gik sammen op til huset.
Klokken var allerede over 6, så det var tiden for en drinks.
Jeg gik foran hende ind i huset, satte hendes taske i gangen og åbnede
døren til den ualmindelig store stue med en høj disk ud til køkkenet.
”Sæt dig lige der, hvor du helst vil sidde, så kommer jeg med en lille
god velkomstdrinks til os.”
Hun stillede sig hen ved vinduet, tørrede øjnene og kikkede ud.
”Hvor er her smukt. Sikken en skøn udsigt. Jeg nyder den, før jeg sætter
mig. Du må ikke lave den stærk til mig. Jeg bliver hurtigt fuld og
søvnig, og så kan du ikke bruge mig!” Hun vendte sig og smilede til mig.
”Jeg regner jo ikke med, jeg får lov at sove så meget!”
Det tegnede indtil videre godt. Hun virkede fri, tryg og utvungen. Det
var overraskende for mig. Jeg lavede to tynde gin og tonic med
citronskive. Gik hen satte dem på det lave sofabord og gik derpå hen bag
hende, lagde mine arme om hendes liv og førte dem derefter langsomt op
til hendes bryster. Jeg kunne ane, hun lukkede øjnene og sukkede, mens
hun lagde sine hænder uden på mine og klemte dem lidt.
Vi satte os ved siden af hinanden i sofaen. Efter vi havde skålet og
drukket, lænede hun igen sit hoved ind til mig. Et tydeligt og godt tegn
på tillid og afslappet holdning til mig. Jeg spurgte, hvordan resten af
hendes ferie var gået. Hun fortalte glad, at hun hver eneste dag flere
gange var gået til søen og badet i håb om, jeg ville vise mig. Hun var
blevet så glad, da hun så brevet var væk og håbede, det var mig, der
havde taget det. Hun havde ikke en eneste gang overvejet at melde den
voldtægt. Hun indrømmede derimod, hun havde savnet mig ganske
forfærdeligt. Jeg fortalte, at jeg stadig ikke kunne forstå min
handling. Det lignede mig ikke at blive voldelig eller et udøve tvang på
den måde.
Hun vendte sit ansigt op mod mig og sagde med et skælmsk smil:
”Jeg ønsker, du igen vil bestemme over mig. Jeg nød at mærke din magt og
styrke. Jeg nød, at jeg ikke andet end kunne adlyde, hvad du ville.”
Jeg smilede tilbage med: "jeg havde også forestillet mig, at det var
mig, der skulle bestemme i denne weekend. jeg håber bare du er lige så
glad og tilfreds, når vi skal tage afsked på søndag."
Vi drak i
tavshed lidt af vore drinks. Hendes forældre – moderen var dansk og
faderen svensk - var først kommet to dage senere. De havde gentagne
gange spurgt til, hvorfor hun var så tavs, om der var sket noget, og om
der havde været noget uhyggeligt. Hun havde haft svært ved at svare
tilfredsstillende. Godt, hun i hverdagen havde sin egen lejlighed. Nu
havde jeg også fået forklaringen på, hvorfor hun kunne tale dansk så
flot, som hun gjorde. Hendes veninde var kommet noget senere. Til hende
havde hun ikke turde fortælle, hvad hun havde oplevet med mig. Veninden
ville utvivlsomt have tal med forældrene om det. Nej, det var blevet en
vidunderlig oplevelse og skøn hemmelighed, der ikke skulle fortælles.
Jeg spurgte: ”Hvorfor skrev du brevet til mig og lagde under brættet?”
”Fordi jeg gerne ville elskes sådan igen. Jeg vil gerne opleve, hvad du
kan finde på, og at jeg ikke ved det. Det er det, jeg glæder mig til.
Jeg er spændt, men jeg stoler jo på dig. Jeg er blevet nysgerrig. ”
”Var du meget bange oppe ved søen?”
”Ja, meget, for jeg var nok klar over, hvad du først ville gøre ved mig,
men så var jeg bange for, at du ville slå mig ihjel til sidst, så jeg
ikke kunne sladre. Det var det sidste, der gjorde mig så ræd.”
”Jeg er så flov over og ked af, at jeg virkelig kunne finde på at
voldtage.”
”Du havde aldrig fået lov at røre, hvis ikke du havde gjort sådan. Og så
nød jeg det pludseligt, opdagede jeg. Jeg blev vis på, du ikke ville slå
mig ihjel. Du gjorde så meget dejligt ved mig.” Hun vendte igen sit
ansigt op mod mit. ”Du skal kysse mig nu, Jens Michael.” Hun vendte sig
om mod mig, så jeg rigtig kunne nå hendes læber. Vi kyssede
lidenskabeligt og voldsomt. Det var, som om hun blev mere og mere grådig
efter mig.
I en pause spurgte jeg: ”Vil du med en tur på stranden, før vi spiser?”
”Gerne!” Hun sprang hurtigt op fra sofaen, vendte sig om og rakte sine
hænder ud mod mig: ”Du viser vej!”
Vi gik ned over grunden, der var beplantet, så naboerne ikke kunne kigge
ind på den. Hele tiden skulle hun lige kysse mig. Hun var som en
halvstor teenager, der var kåd af forelskelse. Kunne hun virkelig være
forelsket i mig, der var så mange år ældre end hende? Spiller alder en
langt større rolle for den ældste end for den, der er meget yngre?
Sådanne spørgsmål meldte sig i mig under turen til stranden. Vi nåede
vandkanten, og var solen langt nede ude mod vest. Der var ikke mange
krusninger på vandet. Hun lænede igen hovedet ind til mig. Da vi havde
stået en stund helt tavse, tog hun sine sko af. Hun soppede lidt ud, gik
frem og tilbage.
”Det er slet ikke koldt. Skulle vi ikke gå i vandet? Vil du ikke med i
vandet? Skal vi?” Hun smilede og begyndte at tage sit tøj af.
”Vi kan bade nøgne. Du har jo set mig sådan før!”
Inden jeg havde fået svaret, lå hendes sommernederdel og bluse og det
øvrige i sandet, så vandet ikke kunne nå det. Hun løb ud og lod sig
falde og så kom det: ”Det er hemskt skønt. Skynd dig!”
Jeg smed hurtigt tøjet og løb ud til hende. Hun formelig sprang mig om
halsen, så vi væltede, og mens vi lå under vandet kyssede vi igen
heftigt. Hun slap og lod mig om at holde os tæt sammen. Straks var
hendes hænder i mit skridt og tog om pung og penis. Det var dejligt. Jeg
var overrumplet af hendes ligefremme og tillidsfulde væsen.
”Kan du godt undvære mig?” sagde hun drillende og kastede sig baglæns i
vandet. Jeg fulgte efter, vi pjattede og legede som kåde børn. Jeg måtte
helt overgive mig. Vi var efterhånden kommet ud på det dybe, så jeg
svømmede ned under vandet ind imellem hendes ben bagfra og dukkede op
med hende siddende overskrævs på mine skuldre. Hun holdt om min pande.
Jeg lænede mig bagud, så vi faldt. Jeg vendte mig, så mit hoved lå
mellem hendes ben, og jeg kyssede hende grådigt lige i hendes mis. Hun
holdt fast om mit hoved, så jeg vanskeligt kunne flytte det. Jeg kyssede
igen, og hun blev helt rolig. Vi svømmede langsomt indad. Da vi var inde
på lavt vand, løftede jeg hende op i mine arme. Hun holdt fast om min
hals. Hun kyssede mig hele tiden. Da jeg havde sat hende ned, tog hun
hurtigt sit tøj og løb op mod det sted, vi var kommet ned på stranden.
Jeg samlede mit tøj op og fulgte langsomt efter. Jeg ville godt se, hvad
hun kunne finde på. Hun nåede huset før mig. Hun gik direkte ind i
stuen. Hendes tøj var smidt på gulvet, og hun stod nøgen med front mod
døren.
”Jeg vil nyde din nøgne krop. Den så jeg ikke sidst!” Jeg lod mit tøj
falde til gulvet, gik langsomt hen mod hende og bredte armene ud. Hun
kom mig i møde. Hun klyngede sig til mig. Forsigtigt lagde jeg hende ned
på gulvet. Hun spredte benene vidt ud og løftede knæene, så der var helt
åbent til hendes skød. Vi elskede ubehersket og heftigt. Det var bare
sådan, at vi ikke kunne vente længer. Jeg havde haft et brændende begær
efter hende. Hun skreg, stønnede og knugede sig ind til mig. Vi begge
fik udløsning for vort gensidige begær. Vi sagde ikke noget, men jeg
kunne mærke, at min egen spænding var afløst af befrielse og herlig ro.
Hun smilede varmt til mig med følgende: ”Du er så dejlig, Jens.”
Jeg løftede mig lidt op fra hende, støttede på albuerne, men blev
liggende mellem hendes ben. Hun løftede hovedet, så hun kunne nå op og
kysse mig. Jeg nød det. Sikken begyndelse på en elskovsweekend. Jeg
følte en lykke, som jeg ikke havde haft i årevis. Tænk, at en sådan ond
og alvorlig forbrydelse, som jeg havde begået, kunne føre til dette
skønne. Det var de tanker, der røg gennem hovedet på mig, medens vi lå
sådan. Hun lå helt stille, smilede og så slyngede igen benene op om mine
hofter. Jeg havde svært ved at holde mig oppe på albuerne, men jeg ville
nødigt trykke hende mod det hårde underlag. Jeg hviskede: ”Vil du med
hen og lave mad?” Som svar kyssede hun mig - igen heftigt og krævende.
Mon hun ville have mere elskov nu? Jeg ville helst sunde mig en
halvtimes tid, før jeg igen var til den store nytte for hendes brændende
begær. Var det alderens skyld? Jeg rejste mig op på knæene. Hendes arme
og ben var fortsat rundt om mig. Hun ville ikke slippe mig. Drillende
kom det: ”Skal du da have en lille pause!”
”Hvis du vil bevilge mig det!”
”Helst ikke, men jeg bliver nødt til det, kan jeg mærke.”
Nøgne fulgtes vi med hinanden i hånden hen i køkkensektionen. Der var en
fin temperatur, så vi frøs ikke det mindste.
”Skal vi lave mad sådan her? Vil du ikke først have tøj på?”
”Næh, jeg har aldrig prøvet at lave mad, mens jeg var nøgen, og så nyder
jeg nyder at se på dig. Jeg nyder, vi har det sådan. Hvad skal vi lave?”
Jeg hev nogle dejlige bøffer ud af køleskabet. Trak skuffen med
grøntsager ud og tog salat, tomater og agurk op. Jeg vendte mig om og
sagde: ”Og når vi så har spist det, skal du få kærlighed og kildevand!”
I et drillende tonefald sagde hun: ”Jah, hvis du har kræfter til det!
Det er jo ikke sikkert! Elskov kan godt være anstrengende!”
Jeg gik hen til hende, krammede hende begærligt og voldsomt.
Hendes brystvorter var spændte og strittende lige ud endnu. Hun begyndte
at røre ved mit lem og min pung, mens hun stak sin tunge ind i munden på
mig. ”Hvis ikke du er sød, giver jeg dig håndjern på!”
”Nej, det gør du ikke, for vi skal lave mad, og du tør da heller ikke!”
Jeg gik hen til mine bukser på gulvet, tog begge hold håndjern og gik
hen mod hende. Hun løb straks ud af stuen og ud på grunden, højt
grinende. Hun så fristende og dejlig ud. Jeg efter hende. Da jeg nåede
hende, fik jeg hurtigt vredet hendes hænder om på ryggen og gav dem
håndjernene på. Hun gjorde faktisk ikke ret meget modstand. Hun ønskede
måske netop det her. Det andet sæt og satte jeg om hendes ankler.
”Jamen, nu kan jeg jo ikke gå! Skal jeg så blive herude i nat?”
”Næh, du kan gå med små skridt ind i huset. Nu er du måske færdig med at
være så kåd og fræk?” sagde jeg besiddende og alvorligt med et glimt.
”Nej, hvor er du slem, Jens Michael. Jeg er jo bare glad for dig.”
”Kom så, Bodil Marie! Husk små skridt, så du ikke mister balancen.”
Da vi endelig nåede ind i køkkenet efter gentagne gange at have kysset
på vej ind, skænkede jeg rødvin i et par glas og holdt det ene hen til
hendes læber. Hun drak med lukkede øjne, og det var tydeligt, hun nød
situationen. Jeg drak selv, stillede begge glas på bordet, gik hen og
stillede mig lige foran hende. Hun åbnede øjnene og kiggede spørgende.
Jeg rørte blødt og forsigtigt hendes brystvorter. Hun lukkede igen
øjnene. Jeg nulrede dem blødt, så de blev mere stive og blodfyldte. Hun
sukkede og blev mere stakåndet: ”Åh, lad mig røre dig. Hvor er det… !”
kom det stønnende. Hendes åndedrag blev hurtigere og hurtigere, jo mere
jeg nulrede og kælede med hendes bryster. Jeg nød synet af hendes smukke
krop, som hun stod der helt nøgen og ude af stand til at røre ved mig
eller gøre modstand. Jeg ville holde inde, når hun var kørt op. Det var
lige før, jeg også kunne give hende udløsning sådan, hvis jeg fortsatte.
Pludseligt holdt jeg op. Hun åbnede omgående øjnene.
”Nej, det må du ikke! Bliv ved! Jeg elsker det! Jeg vil have mere nu.
Jeg beder dig. Vil du ikke nok være sød at røre mig igen?” bad hun
inderligt.
Hun sukkede dybt. Jeg gik længere væk fra hende for rigtigt at nyde
synet af hendes smukke og velformede krop og hendes smukke bryster. Jeg
tog fotografiapparatet og tog fra flere sider billeder af hende. Hun
smilede sødt og varmt, mens brystvorterne stod stive og fristende.
”Nu kan jeg ikke hjælpe dig.”
”Er du meget sulten?” Jeg havde lige fået en fræk og dristig ide.
”Ja, men kun efter dig! Jeg kunne sætte tænderne i dig og æde dig.”
Uden at svare, lagde jeg bøfferne ind i køleskabet, tog det sorte
tørklæde og bandt for øjnene af hende.
”Hvad skal vi nu? Vil du ikke lave mad til mig?”
Jeg tog og førte hende ned ad gangen til det store badeværelse, der både
havde bruser, badekar, spa og sauna.
”Joh, men nu skal du først i bad og så i sauna. Derefter venter
massøren.”
Jeg tog håndjernene af anklerne for at give et på hvert af hendes
håndled. Derpå fastgjorde jeg dem til vandrør, så hun stod i en fin
korsstilling med let spredte arme. Jeg tændte også for saunaen.
”Men jeg tror, det er bedst, jeg vasker dig. Du skal blive fin ren!”
”Nej, du skal ikke. Jeg har da været i bad i dag!”
”Ja, men nu skal du bare se, hvor godt jeg kan gøre det.” Jeg gik hen
til vandslangen ved spaen og lukkede op for det kolde vand til slangen,
og uden at sige yderligere begyndte jeg at spule hende over hele kroppen
med koldt vand. Hun skreg og vred sig i håndjernene, men hun kunne ikke
blive fri for vandstrålen. Hun gispede og råbte endnu højere: ”Åh. Jens!
Hold op. Hold op. Jeg, jeg vil ikke mere. Stop nu. Det er nok! Jeg er
ren!”
Jeg lukkede for vandet. Gik hen og kyssede hende igen heftigt, og hun
gengældte dem heftigt. ”Åh, Jens, det var fejt og ondt. Du er så slem!
Jeg vil røre ved dig. Gør mig fri, så jeg kan.”
Jeg lukkede op for det varme vand, sørgede for passende temperatur og
spulede hende nu med det. Lukkede igen. Tog noget velduftende sæbelotion
og gik hen og begyndte at smøre hende ind. Jeg kunne selvfølgelig ikke
vente ret længe med at ælte og smøre det på hendes bryster. Hun sukkede
igen, vred og vendte sig. Prøvede at komme fri, men hun stod stadig med
armene ud til siderne, så jeg frit kunne komme til lige, hvor jeg ville.
Derpå tog jeg fat på hendes mave. Stillede mig helt hen til hendes ryg,
så hun kunne mærke min krop og mit nu rejste lem. Jeg smurte hendes dusk
godt ind, og mine fingre kom længere og længere ned og ind i revnen.
Derefter fik hendes lækre bagdel en tur. Godt jeg selv var nøgen, for
sæben og vandet fra hendes var også på min krop.
”Spred benene lidt mere, så jeg rigtig kan komme til!” Hun spredte dem.
Jeg blev mere og mere nærgående, og hun stønnende, sukkede og vred sig
mere og mere. Jeg blev ved uden at sige noget. Jeg nød igen at mærke,
det var mig, der bestemte. Jeg stak også fingre ind i hendes anus. Hun
prøvede at bukke sig lidt forover, men kunne ikke. Jeg tog igen fat og
gned hendes hævede knop og hendes krop rystede. ”Åh ja. Åh! Åh, Jens!”
var det eneste hun gispede i sin hurtige vejrtrækning. Nu fik hun
endelig den udløsning, der havde været på vej, og som hun havde længtes
efter.
”Må jeg ikke godt også få dig rigtigt? Jeg vil gerne! Jeg vil gerne
mere.”
Jeg lukkede begge håndjern op, så hun kunne få armene ned. Jeg blev bag
hende og førte hende hen til toiletbordet. ”Bøj dig frem. Støt på bordet
og spred benene!” kommanderede jeg.
Da hun havde fundet støtte på bordet, stødte jeg forsigtigt mit
erigerede lem ind i hendes våde varme grotte. Helt ind, så langt jeg
kunne. Hun stak sin bagdel mere bagud. Jeg stødte hårdere og hårdere, jo
vildere mit begær blev. Vi var i en god takt sammen. Jeg stødte hårdere.
Der gik ikke lang tid, før vi begge fik tiltrængt udløsning. Ikke så
langvarigt, men skønt var det. Da jeg endelig standsede og trak mig ud,
vendte hun sig om og lagde armene om halsen på mig: ”Åh, Jens. Jeg
elsker det med dig. Jeg elsker dig. Du er en skøn elsker. Du er en
dejlig mand.” Vi stod en tid lang bare sådan. Vi skulle vist begge have
vejret og nyde øjeblikket. Det hører med til mine bedste og dejligste.
Det boblede i mig.
”Nu skal vi vist skylle hinanden inden sauna. Den har en fin
temperatur.” Den gensidige skylning blev både kåd, støjende og dejlig.
Man skulle tro, det var to meget pjattende nyforelskede unge, der
legede. Forelskede det var vi, men ikke unge, ikke jeg i hvert fald. Vi
gik i saunaen.
”Jeg vil ligge, så jeg har mit hoved i dit skød, så jeg rigtig kan se og
røre dig. Er det i orden for dig?” spurgte hun i et uimodståeligt
tonefald.
Sådan sad og
lå vi længe. Vi sagde ikke noget. På et tidspunkt havde jeg på
fornemmelsen, at hun faktisk sov lidt. Da vi var rigtig svedige begge
to, gik vi i brusebad. Derefter tørrede vi hinanden. Vi var begge meget
optagede af at tørre hinandens mere intime steder. Hvor var det uvant,
men skønt at blive tørret af kvindehånd. Hun var så interesseret i min
pung og den slatne penis. Jeg i hendes bryster, skød og bagdel. Nu
skulle det være. Jeg tog en flaske med massageolie.
”Nu går vi et andet sted hen. Kom Bodil Marie!”
Lidt længere tilbage ad gangen var der et værelse med et par brikse. Jeg
fandt i et af skabene et stort håndklæde, som jeg spredte ud på en
briks. ”Læg dig op på den på maven. Jeg skal nok hjælpe dig!”
Hun vendte sig. ”Er du slet ikke spor sulten, Jens Michael? Kan du blive
ved uden mad?”
”Skal vi lave mad først, synes du?” svarede jeg.
Sådan blev det. Vi gik i køkkenet, begge stadig nøgne. Vi tog dog hver
sit køkkenforklæde på. Det kunne jo være stegningen ville sprøjte lidt,
og det var også rart at have det til at tørre hænderne i.
Jeg har
aldrig nogen sinde oplevet en så hyggelig, kåd, varm og kærlig omgang
madlavning. Jeg havde på fornemmelsen, at vi hele tiden lige måtte røre
ved hinanden, kysse hinanden og klappe hinanden bagi.
Det var simpelthen så afslappet og på en eller anden måde fornøjeligt.
Snart sad vi ved bordet over for hinanden uden forklæder, men stadig
helt nøgne. På tallerkenerne var der bøf, salat og stegte kartofler. Jeg
kunne ikke ønske mig et måltid bedre, tænkte jeg. Vi skålede, tog
hinandens hænder henover bordet og snakkede om alt og intet. Tiden gik
hurtigt. Alt for hurtigt. Snart var den over 12.
”Skal vi ikke vente med massør til i morgen?” spurgte hun håbefuldt.
”Lad os det. Men vi vil ikke slutte det her nu. Synes du vel?”
Vi drak mere vin, og da der var gået et stykke tid, kom hun over og bad
mig om at flytte mig ud fra bordet, så hun kunne sidde hos mig. Hun
lagde armene om halsen på mig. Og så kom det kærligt, skælmsk og varmt:
”Tænk, at en voldsmand kan være så dejlig! Tænk, at du er så varmt et
menneske.” Det efterfulgtes af en langt, inderligt og meget vådt kys.
Klokken var
tæt på 2, da vi fandt den store pragtfulde dobbeltseng, der var redt med
lækkert sort silkelinned. Enten var det på grund af Bodil Maries krop,
eller også var det det sparsomme lys, der gjorde, at jeg på dette
tidspunkt ikke så, at der til hver af de fire hjørnestolper med sort
kraftigt bånd var bundet sorte lædermanchetter. Vi krøb selvfølgelig
under samme lette sommerdyne. Vi pillede, nussede, rørte, kyssede og
legede med hinanden. Væltede os skiftevis oven på hinanden, spredte
hinandens ben, så vi rigtig kunne røre og kysse de mest følsomme steder.
Men træthed, mathed og søvn meldte sig efterhånden hos os begge, så vi
faldt begge i søvn efter en herlig kåd elskovsleg, der havde varet
næsten til de første morgentimer. Jeg nåede dog lige at tænke, inden jeg
sov helt ind: ”At en mand i min alder kan få lov at opleve det her med
en så varmblodig og meget yngre kvinde. Ufatteligt!”
Fortsættes
senere
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |