|
Fredag
Det er underligt, hvad der gør, at man ”falder i”, som et gammelt udtryk
siger. Sådan tænkte Karen Marie også, da hun sad i sin lejlighed og
mindedes en varm og stærk oplevelse. Det var allerede to år siden. Hun
hørte bestemt ikke til de eventyrlystne eller grænsesøgende modne
kvinder. Hun skulle derimod altid vide sig sikker. Sikker på, der ikke
var noget uforudset. Udgifter eller var der en mand inde i billedet,
sikrede hun sig, så der ikke var mulighed for graviditet eller
kønssygdomme. Kort sagt, hun skulle være sikker på fyren og sikker i sit
ansvar m.h.t. p-piller.
På trods af denne hendes natur, var hun altså ”faldet i”. Sådan rigtig
alvorligt, så hun både savnede det og smertedes ved erindringen. Hvordan
var det egentlig begyndt? Hvad var der med ham, Andreas, som hun ikke
kunne modstå? Hvorfor var det ikke blevet noget varigt mellem dem?
Det var især hendes erindring om de fredage, de havde haft, som gav
hende særlig glæde, og som stadig kunne give hende uro og længsel i
hendes underliv. Der var navnlig en, som varmede hende specielt at tænke
på.
Den fredag for nu to år siden var det hendes tur til at købe ind. De
skulle altid lave maden sammen, de gav sig god tid til spisningen, inden
de hyggede sig foran hans tændte pejs. Hun var den fredag blevet meget
forsinket både på arbejdet og under indkøbene. Men endelig klokken halv
syv stod hun ved hans dør og ringede på. Ingen lukkede op. Hun hentede
de sidste poser i bilen. Han havde stadig ikke åbnet for hende. Hun tog
i døren. Den gik op. Så råbte hun hans navn højt. Ingen svar.
”Kom nu og hjælp mig med alle poserne!”
Ingen Andreas og inden svar.
Hun bar poserne ud i køkkenet, og da opdagede hun en seddel på
køkkenbordet. På den stod:
Kære Karen Marie!
Gør som der står på denne og de følgende sedler, du får.
Derfor ...
1) lad poserne stå og gå ned på gæsteværelset.
Kærligst den grumme.
Skriften kendte hun ikke. Hun tøvede lidt. Hvad var nu det for noget?
Havde de ikke aftalt, de skulle være fælles om det om fredagen. Hun var
træt og blev også lidt irriteret over det her. Hun stod et øjeblik. Gad
hun det her? Hun havde sådan glædet sig til denne fredag. Det var ham,
hun allerhelst ville være sammen med, og som hun havde tænkt så meget
på. Han kunne om nogen gøre hende helt vild. Han kunne virkelig tænde
hende. Men det var jo slet ikke sikkert, det var ham. Han kunne have
fundet på noget med en ven. Hvis det nu ikke var Andreas, hvem var det
så?
Alligevel lod hun poserne stå og gik langsomt ned ad trapperne og ind på
gæsteværelset. Det var mørkelagt, kun oplyst af tre stearinlys. På
bordet stor et glas med klar en klar væske i. Der lå også en ny seddel.
2)
Klæd dig af!
3) Nyd glassets indhold og tag det med på badeværelset.
Den grumme
Kunne hun nu også være sikker på, det var Andreas? Var hun offer for en
grov spøg fra hans side, og det var en af hans venner, der ventede
hende?
Skulle hun virkelig mod sine principper klæde sig af? Hun havde for en
gangs skyld lyst til at prøve det usikre og noget, hun ikke havde styr
på.
Hun begyndte afklædningen og nød den dejlige drinks. Det var hendes
yndlings, gin og tonic. Da hun stod i blot sine trusser og bh kildrede
det lidt i maven. Hun opdagede, at hun var en smule varm i kinderne. Da
hun kun manglede trusserne, nølede hun lidt. Hun blev altid lidt
underlig, når hun smed dem. Hvad skyldtes det mon? Havde hun fortrængt
en trist oplevelse med, at trusser blev taget af hende?
Da hun stod helt nøgen, tog hun glasset og gik ned ad gangen. Hun kunne
ikke tænde lyset i badeværelset. Da hun åbnede døren, så hun, at det
også var oplyst af stearinlys. En herlig duft, som vist kom fra det
næsten fyldte badekar, mødte hende. Dertil kom en behagelig musik fra en
lille radio på toiletmøblet, hvor der også var en seddel.
4)
Nyd nu badet, drinks og musik. Luk øjnene og slap helt af.
5) Når uret ringer, står du op og tørrer dig.
Næste seddel ligger uden for døren.
Den grumme
Hun
gik op i karret. Behagelig varmt vand. Lige tilpas. Hun gøs af velvære,
da hun lagde sig tilbage. Hun slappede mere og mere af. Lukkede øjnene,
lagde hovedet mod kanten, lyttede til musikken og faldt hen. Drømte
måske også lidt. Følte velvære, som hun ikke kendte.
Men hvor var Andreas? Hvorfor dette hemmelige? Hvad ville han?
Hun vækkedes af et urs ringen, og hun huskede besked og seddel. Hun
skyllede det vellugtende vand af sig med bruseren, stod op og tørrede
sig. Gik ud på gangen, og ganske rigtigt, der lå en ny seddel.
6)
Gå tilbage til gæsteværelset. Der er en ny seddel under stolen.
Den grumme
Hun gik tilbage meget spændt på, hvad den nye besked ville være. Der lå
en ny seddel under stolen.
7)
Tag badekåben på.
8) Tag halvmasken på, så du ikke kan se noget. Den ligger på bordet.
9) Åbn døren og vent!
Den grumme
Hun
havde uro i maven. Usikker og bestemt heller ikke fri for at være en
smule bange. Hun skulle ikke tage noget af sit eget tøj på? Hvad ville
der ske, hvis hun nu bare tog tøjet på og ventede? Men hvor var hendes
tøj?
Hun kunne ikke se det. Hun tog badekåben på og derefter halvmasken,
satte den, så hun intet kunne se og åbnede så døren.
Næppe havde hun gjort det, før to stærke hænder tvang hendes arme om på
ryggen. Der blev de låst fast med noget, som hun følte som håndjern.
Hænderne greb derefter om hendes skuldre og ledte hende fremad.
”Løft højre ben!” bød en streng stemme, som hun ikke kendte. Hun adlød
uden at sige noget. Hvem var det? Hun var skræmt, usikker og væmmelig
til mode. ”Du er på en trappe. Løft nu det andet ben og gå opad. Jeg
støtter bagtil.” Stemmen kendte hun altså ikke. Så var det altså ikke
Andreas. ”Nu er trappen færdig!” Hun stod stille, men så tog hænder fat
i badekåbens bælte og trak hende fremad.
Hun fornemmede en behagelig krydret duft i det rum, hun nu stod i.
Så blev bæltet løsnet, og håndjernet taget af den ene hånd.
”Tag så badekåben af!” bød den fremmede stemme strengt.
Skulle hun skrige, og hvad ville det hjælpe? Hvor var Andreas?
Hun tog lydigt kåben af og stod helt nøgen. Håndjernet blev lagt på den
frie hånd igen, men nu var hænderne samlet foran hende.
”Læg dig på knæ, lige hver du står!”
Hun adlød. Turde faktisk ikke andet, for hvad ville der ske, hvis ikke
hun gjorde, som der blev befalet?
”Læg dig frem på maven med hænder og arme strakt fremad!”
Da hun lå der strakt helt ud, blev der stoppet noget i hendes ører, så
hun heller ikke kunne høre det mindste. Håndjernene blev taget af hende.
Armene blev ført tilbage og ud til hver sin side og bundet der. Benene
blev skilt, og da de var kommet et stykke ud til hver side, blev også de
bundet. Så mærkede hun en kølig væske blev hældt ud over hendes ryg og
baller.
Kyndige hænder begyndte nu at massere hendes arme, ryg, ben og baller.
Det var tydeligt at mærke, at det blev gjort af en, der vidste, hvordan
man skulle massere. Men efterhånden kom hænderne også mere og mere på
indersiden af lårene og ind i revnen. Ballerne blev grundigt æltet. Hun
nød det. Så kom hænderne skiftevis mere og mere op i skridtet på hende.
En finger strejfede hendes skedeåbning, så kom en om og nulrede hendes
anus. Pludselig fik den ene balle et klask. Hun kunne ikke høre det, men
mærke det. Så kom der et til på den anden balle. Så fulgte flere klask
lige efter hinanden. De blev mere og mere følelige. Det var lige ved at
gøre rigtig ondt, men hun mærkede også, hun blev våd i skridtet. Det var
også så dejligt at mærke. Hun følte begge baller nærmest glødede nu. Der
kom flere klask, og de blev ikke blødere. Hun prøvede at vende sig, men
hun kunne ikke komme væk. Nu gjorde det faktisk rigtig ondt.
”Av, for pokker! Ikke mere nu!” Men klaskene holdt ikke op, de kom
hurtigere og hurtigere. ”Av, for satan! Hold nu op. Det er nok nu!”
Ballerne sved. Så kom der to meget hårde på hver. Det næste, hun
mærkede, var en kølende væske, der blev hældt ud over ballerne og
masseret blødt og behageligt rundt på dem. Der blev hældt mere væske på,
som løb ned i revnen og ned i skridtet. Båndene blev løsnet fra både
arme og ben.
”Vend dig om!” kom det igen befalende af den fremmede stemme.
Hun vendte sig besværligt om på ryggen. Straks blev armene ført ud til
siden og bundet. Benene blev igen skilt meget og bundet i
yderstillingen. Hun mærkede, det drev i hendes skridt. Hun ønskede lige
nu bare at blive kneppet. Hun savnede pik, kunne hun mærke.
Ja, mindedes Karen Marie hjemme. Jeg blev mere og mere liderlig. Jeg
ønskede kun at blive kneppet. Mit underliv formelig skreg efter at blive
tilfredsstillet. Nu tog hænderne fat på at massere min forside. Maven,
benene, men kun et stykke op ad lårene, Så gik til op til hovedet,
halsen, om i nakken og så ud på armene. Men nu kom turen til mine
bryster. Ganske blidt og stille, rundt om vorterne og så lige strejfe
vorterne. Nej, hvor var jeg hungrende, og jeg husker, jeg bad: ”Må jeg
ikke få pik nu?” I stedet tog hænder og fingre fat på skamlæberne.
Skilte dem af, nulrede klitten. Det gjorde godt. Jeg nød det. Stønnede
højere og højere og til sidst nærmest råbte jeg: ”Jeg vil have mere.
Bliv ved! Du må ikke standse nu!” Jeg gispede. Det drev af mig, jeg
prøvede at vende og vride mig løs. Jeg var uhjælpelig bundet. Fingrene
blev ved, og jeg mærkede, min orgasme var lige ved at komme.
Så holdt hænder og fingre op. Min vejrtrækning fortsatte stødvis. Så
blev jeg slikket i fissen. Tungen legede med min hævede klit. Nej, hvor
slikkede den tunge skønt. Men så holdt det også op. Lige før orgasmen
kom.
Jeg sukkede og snappede efter vejret, da min fisse blev våd af noget
meget koldt og vådt. Det gøs i mig. Det måtte være en isklump, og jeg
skreg: ”Nej, at du kan nænne det! Jeg vil ikke have is. Jeg vil have
pik!”
Intet rørte mig. Jeg kunne intet se og intet høre. Jeg følte mig tom.
Men
da jeg var faldet lidt ned, mærkede jeg en stor, dejlig varm pik blive
stukket ind i min hungrende fisse. Den skulle ikke røres ret meget, før
min første orgasme væltede frem. Jeg skreg af velvære: ”Åh, det er godt!
Bliv ved, bliv ved! Ja, det er godt. Åh, du må ikke gå!” En ny orgasme
var på vej. Manden blev ved. Pikken bankede op i mig. Uophørligt. Jeg
blev virkelig bollet. Sådan rigtig gennembollet, som jeg kunne huske at
være blevet det før så godt. Hans åndedrag blev kraftigere, og til sidst
kom hans skrig og voldsomme støn, som tegn på hans udløsning.
Jeg havde ikke oplevet noget så godt før. Jeg var totalt færdig.
Ham manden blev også tungere og tungere, så til sidst rejste han sig.
Efter en stund blev båndene løsnet. Det i ørerne blev taget ud. Og så
blev halvmasken fjernet til sidst. Hvem var det så? Hvem var det, der
havde pirret mig så længe og kneppet mig så skønt? Jeg missede med
øjnene.
Det
var Andreas. Han smilede varmt til mig og tog en lille metalplade ud af
munden. Det var den, der havde ændret hans stemme.
Vi lå længe på tæppet og nød hinandens nærhed. Ilden i pejsen var næsten
gået ud, og det blev meget sent, før vi fik mad den fredag.
Hvor var jeg lykkelig og mæt, tænkte Karen Marie igen.
Men hvorfor var de så ikke blevet ved med at være sammen? Det forstod
hun ikke. Hun mærkede, at hun igen var våd mellem benene. Hun længtes
igen efter ham. Hun længtes efter noget tilsvarende. Bare jeg kunne få
det sådan igen. Bare Andreas ville ringe. Kunne hun ikke ringe til ham?
Hun kunne måske også indrykke en annonce på nettet.
Bare der ikke var for megen risiko forbundet med det.
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |