|
Vagtværelset
Med hurtige skridt og lidt overdrevne armbevægelser kom hun ind i
frokoststuen og styrede direkte mod den stol, hvor jeg sad henslængt med
benene over kors og drak en kop morgenkaffe.
”Du kan det der med mobiltelefoner, kan du ikke lige se, om den her er
gået i stykker, jeg tabte den på gulvet herude i gangen”.
Hanne havde stillet sig ved siden af min stol. Hun bøjede sig ned og
holdt telefonen, så vi begge kunne se den. Medens hun vendte og drejede
den, pegede hun på en lille detalje, som så ud til at sidde forkert.
”Det er en billig en, som jeg købte da min mand skred. Jeg skulle bare
have en eller anden telefon”.
Jeg kunne umiddelbart ikke se noget galt med telefonen, så jeg tog den
ud af hendes hånd for bedre at kunne undersøge den. Bagsiden fejlede
ikke noget, batteridækslet var intakt, tastaturet savnede ingen taster,
og skærmen var også OK. Dog, da jeg kiggede på telefonens forside, greb
hun min hånd, og nu så jeg teksten i sms’en: kom til vagtværelset i
aften der er noget jeg MÅ vise dig. Mærkeligt med bydeform, uden
tegnsætning, men versaler. Det røbede et emotionelt sindelag. Det var
sikkert ikke den nye Gucci taske, hun ville vise mig. Det øjeblik
mærkede jeg en prikken i huden og en rødmen, der som flaksede hen over
mit ansigt. Hanne stod imidlertid, så hun dækkede for de andre i rummet,
og om nogen så det, var det hende, som tog det som accept af
invitationen. Hun fylder godt i landskabet, Hanne, må siges at tilhøre
den mere bastante type af kvindekønnet med en fyldig barm, en ganske
trind mave som, ville onde tunger sige, er af Michelinsnittet, og et par
ben, som begynder med telefonstolper af lår og slutter i et par
velplejede fødder med rødlakerede negle. For hende må det siges at være
taknemmeligt at klæde sig i et par bukser og en busseronne som kan holde
styr og facon på hendes korpus. Hun er en smuk kvinde, hun har en fin
statur, og hun er stolt af sit udseende. Det lyser ud af hendes ansigt
med de brune øjne, de buttede kinder og fyldige læber. Hendes mørke hår
er skulderlangt og krøller, som var det hende, der skulle levere hår til
alverdens barometre. I dag hang regnen i luften, og hendes frisure var
tilsvarende vilter og lokket. Vore blikke havde mødtes mere end én gang
i mere end de uforpligtende få sekunder og hendes stil med at drikke
kaffen med begge hænder på koppen, medens hun med let sammenknebne øjne
kiggede på mig var heller ikke til at tage fejl af. Her var signaler nok
til en hel lærebog i det erotiske kropssprog: Du er i mit fokus, hold
om mig, drik af mit skød. Lidt svært at svare på, men da jeg gav
hende telefonen tilbage, aede jeg den som en fallos og sagde, at hun
skulle passe godt på den. En let sitren i hendes mundvig fortalte mig,
at vi talte i samme kode.
Dagen forløb med de vanlige gøremål, og de få gange vore veje krydsede,
fik hun et febrilsk udseende, snakketøjet gik op i kadence for at dække
over en forlegenhed, som kun jeg kendte baggrunden til.
Hen under aften slog jeg et slag omkring kaffestuen, blot for at
konstatere, at Hanne ikke sad og kiggede på TV med de andre, og efter et
høfligt ”God aften” fortsatte jeg ned mod vagtværelset. Jeg bankede let
på døren, trykkede håndtaget ned og gik ind i den mørke mellemgang, hvor
der var en lille garderobe, oplag af sengetøj og håndklæder og døren ud
til badeværelset. Inde på vagtværelset sad Hanne i sengen med bøjede ben
og splitternøgen med puder bag ryggen og kiggede på fjernsynets
lokalprogram. Hvorfor mindede hun mig om Wiig Hansens Moder Jord? Den
organiske kødelighed. Bryster og et svulmende køn som fanger blikket og
sanserne. Hun svingede benene ud på gulvet, kom op at stå og vi
omfavnede hinanden ved siden af sengen.
”Godt, du kunne komme, altså, at du ikke blev kaldt op på
afdelingen!”, sagde hun og jog en hånd ned i skridtet på mig. - Gad
vide, hvor længe siden det var, hendes mand havde forladt hende?
”Jeg skal flytte til Odense i næste uge og arbejde dér, jeg ville ikke
gå glip af min sidste mulighed for at komme i seng med dig, så derfor
vil jeg vise dig noget”.
Hun trak i snoren i mine bukser, som sejlede mod gulvet, og hendes hånd
fandt vej ned i mine underbukser. Med et stort, vådt kys lod jeg mine
hænder fyldes af hendes bryster, bløde, varme, med en indbydende vorte,
som jeg samlede læberne omkring og kyssede. Mine hænder søgte hendes
skød, men hun lod sig dumpe ned på dobbeltsengen som knirkede under
hendes vægt. - Hvorfor har man dobbeltseng på vagtværelser?
”Kom så”, kommanderede hun, lå som en Venus af Willendorf, dog med
spredte ben og fri udsigt til et sortkrøllet, vildtvoksende måtte,
store, svulne skambøffer og en glinsende Venuskløft.
”Kom og sæt din stav i min rosengård”. Det var bare at lægge til kaj
mellem de to fendere af lår og bore pikken i hendes indsø. Jeg har
aldrig kneppet så fyldig en figur før, så det var med fornemmelsen af at
ride på en bølge, at jeg lå på hendes mave og lod stemplet gå i
cylinderen. Hendes bryster deltog i bølgebevægelsen, og Hanne kunne
udmærket være et eksempel på vedvarende energi, hvis vi kunne koble os
til en generator. Hendes fisse foldede sig om min stav og sendte lykkegys gennem mine lænder. Jeg ville ikke sådan sprøjte indenfor de
første fem minutter, så jeg trak mig ud og gled ned over Hannes korpus,
tvang hendes lår yderligere fra hinanden, og lod læber og tunge lede sig
vej fra skambøfferne ind i flige og folder i jagt på hendes klitoris.
Jeg slikkede den på kryds og tværs til safterne drev af hendes musling,
og hun løftede bagtøjet i en skælvende orgasme samtidigt med at hun
klemte mig fast mellem lårene. Hun løsnede skruestikken, og jeg kunne
undrende se, hvordan hendes kusse foldede sig sammen, hendes
kærlighedsskakt lukkede sig, de indre skamlæber gik for og skambøfferne
gled for som sikkerhedsdørene i et bank. Men, banken var ikke lukket for
dagen, der var virkelig noget at lave efter tre.
Ӂh, tag mig bagfra. Stik din stive pik i min kusse. Du skal ramme mit
G-punkt”, sukkede hun efter at have fået vejret. Hun vendte sig på
maven, spredte benene og løftede porten til sin lysthave. Jeg trængte
mig frem mellem baller så store som fiskebøjer og sænkede mit udstyr i
hendes kildevæld af kussesafter. Hun fladede ud, så godt det nu gik, så
min pik stødte lige ned mod hendes G-punkt. Det var lige, den kunne nå,
som jeg lå der og vippede over hendes baller. Egentlig behøvede jeg en
tremåneders kur i pikforlængelse, hvis jeg skulle nå den æselstørrelse,
som hun behøvede. Hun indså også min begrænsede formåen og skubbede
numsen bagud, så mit anker kom i bund mellem hendes ballonballer. Snart
kom hun i en serie orgasmer, som fik hendes enorme renæssancekrop i
svingninger og truede med at få sengen til at brase sammen som Golden
Gate-broen i blæsevejr. Jeg mærkede safterne stige, nosserne trak sig
op, og jeg fyrede hele min ladning i hendes terne og faldt sammen over
hende. Suk, hvor var det godt! Det her var noget andet end to skeletter
på et bliktag, snarere som en hoppepude på et landsbymarked.
”Hvad var det så, du ville vise mig?”, spurgte jeg, da vi lå side ved
side og nød postorgasmens fornemmelse af trægt flydende lava i kroppen.
”Ikke noget”, sagde hun, ”jeg bliver bare så brunstig, skrukliderlig,
når jeg har ægløsning”, … hun så ud, som noget faldt hende ind, ”Kan vi
prøve igen i morgen? Det kunne måske bedre chancerne for, at vi får en lille-Hanne at se. Jeg skal nok sende dig et billede, hvis der kommer
noget ud af det her”. Jeg overvejede et øjeblik, så hende dybt i øjnene
og nikkede
”Jeg kommer bare igen i morgen”. Jeg lå nu ved siden af hende med et
ben over hendes og en hånd i fissen, klemt mellem hendes lår som for at
sætte prop for vore elskovssafter, trak dynen over os og kyssede hende
på halsen. Hun gøs. Jeg tænkte på, at jeg måtte huske at skrive til
hende i Odense, at jeg blev steriliseret for 10 år siden. Lige nu kunne
det vente…
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |