|
Efterlysning -
del 5
Har du ikke læst tidligere
afsnit, kan
du gøre det HER
Resume:
Vores sub blev sidste gang sendt ud til Fru L og hendes datter hvor han
skulle agere levende væsen til seksualundervisning. Uden at ville det,
blev det ham der kom til at tage Frk. N’s mødom. Vel hjemme skal vi nu
høre hvad der videre skete vores sub…
Der blev ingen næste gang. Da jeg kom hjem og Cindy afkodede min GPS,
fremkom alle begivenheder, alle, ind i mindste detalje. Det var ikke
alene en GPS, det var også en black box, som lige havde registreret en
sub som styrtdykkede i Frau Ilsas kælder med en lænke om anklen.
Dagen efter meddelte Frau Ilsa, at jeg havde husarrest i en måned. Hun
havde meddelt min arbejdsplads, at jeg havde opsagt min stilling. Hun
havde desuden opsagt mit lejemål og solgt mit bohave. Posten, hvis nogen
gad skrive til mig, blev omadresseret.
”Du ser sikkert snart en kredit i regnskabet fra De Barmhjertige
Samaritanere. Det er hvad dit møblement kunne indbringe. Fra nu af bor
du her og arbejder for mig, og du har husarrest i en måned. Biljana er
din vogter, og hun kan sit kram, vær så sikker. Jeg kan ikke med sindsro
se frem til at aflevere så forbandet uopdragen en sub til min
efterfølger, hvis det skulle blive nødvendigt, gud forbyde det.”
”Din idiot, dit elendige kryb,” sagde Biljana, da hun stillede en bakke
med mad og et glas vand på mit skrivebord i kælderværelset, ”nu skal du
fand’me få tæv”. Så det var altså hende, der var kokken. Hvorfor havde
jeg dog ikke tænkt den tanke, og hvad forskel gjorde det? Måske kunne
jeg have ønsket mig en fangevogter med et større ordforråd af bandeord,
det var ikke så udviklet. Ugerne gik, jeg kom ikke ud af min kælder.
Cindy var mit eneste og sjældne selskab udover Biljana, som kom med sit
fedtede hår og et tykt voksdugsforklæde og serverede. Det var også
Biljana, som fulgte mig til toilettet i vaskekælderen en gang hver dag.
Det var efter et besørget ærinde dér at hun beordrede mig op på bordet
på alle fire og skurede min røv med lokums-børsten.
”Frau Ilsa har bedt mig forberede dig til onsdagsmøderne,” sagde hun og
dyppede fingrene i en krukke med creme. Derefter stak hun uden varsel
først en, dernæst to fingre op i røven på mig. Det gjorde forbandet
ondt, og jeg forsøgte at undslippe hendes fingre, men hun fulgte bare
efter med sin fede underarm. Hendes overfald var dog ikke uden effekt,
for jeg fik en klædelig erektion, som ikke gik at skjule i den
situation.
”Det er vist en halv Arnold,” mumlede hun, medens hun roterede fingrene
i min endetarm, ”Jamen, hvad ser jeg? Er du til den slags også? Det stod
der da ikke noget om i papirerne fra Miss Tessa, så ku vi da ha ladet
dig prøve dukke Lise i det andet hul også, vi er jo ikke umenneskelige.”
Biljana havde under min husarrest tilset at jeg tømtes to gange
ugentligt i dukke Lise. Det var med bistand fra Cindy, jeg tror gerne
hun havde hjulpet mere personligt, men det indgik ikke i hendes
beføjelser. ”Nu skal du se, vend dig om,” sagde hun og trak fingrene ud.
Min stive pik omviklede hun med toiletpapir, tog den halvtomme rulle og
stak pikken ind i den og begyndte at bevæge den op og ned, samtidig med
at hun igen drønede to fingre op i røven på mig.
”Det virkede udmærket i Jasenovac, der brugte vi bare avispapir og en
overskåren oliedunk fra værkstedet. Det smurte også så godt. Det her må
vist kaldes luksusudgaven”. Jeg anede ikke, hvad hun snakkede om. Ved
hvert pumpeslag stak pikhovedet ud af rullen som en forskrækket
skaldepande og paprøret rev forhuden tilbage og skar ved roden. Her
virkede det også ’udmærket’. Jeg var fuldstændig prisgivet dette
uformelige kvindemenneske med patterne trykket mod mit knæ, som
rutineret masturberede mig med en rulle lokumspapir samtidig med at hun
kørte to fingre ind og ud af min røv i en slags primitiv
prostatamassage. Snart udløste hun min ladning, som sjaskede op over
brystet og op i panden på mig. Så fik jeg lov at kravle ned af bordet og
tilbage til mit kælderrum. Ydmyget og inderligt lykkelig, igen, tørrede
jeg klatterne af med toiletpapiret.
Mærkeligt nok var jeg stadig betroet at forestå korrespondance og
bogholderi, men fik nu kun lov at gøre rent efter onsdagsmøderne. Efter
at have sikret mig at jeg kunne sløre alle spor på computeren skrev jeg
til Vintrix.
Min herskerinde, min Vintrix
Jeg tør næsten ikke skrive.
De ved formodentlig, at jeg befinder mig under Fru Ilsa nu. Hun er på
tjenesterejse
i Tyskland og jeg er ”alene” med mine vogtere i huset.
Det har været forfærdelige måneder, om end behagelige også for min
s-sjæl (jo, jeg har en sjæl). Det har været meget lys, latex og læder,
og jeg har modtaget en demonstration af GPS-systemets effektivitet, det
er derfor, jeg nu sidder lænket
Hvis Fru Ilsa på en eller anden måde opdager min
appel til Dem, vil Hun muligvis alliere sig med Dem i en afstraffelse,
eller måske gøre dette selv.
Som situationen er, er det naturligvis meget ambivalent for mig, det
hele bare understreger min ringe status.
Jeg forstår fuldt ud Deres overraskelse. Ingen ønsker at sige noget om
min usle person, ikke efter Lady Tessa.
De, af alle, De er en magtfuld kvinde, og hvis De kan hjælpe mig vil jeg
stå til Deres rådighed dag og nat.
Bare lad mig vide om jeg kan møde Dem på et evt. ærinde i byen for Fru
Ilsa. Hvis jeg nogensinde skulle komme udenfor en dør igen.
Det skal se ud som en tilfældighed for selvom jeg er alene, er jeg
overbevist om, at jeg overvåget.
Fru Ilsa bor i E. ...tæt på F-torvet. ..., hvor vi plejede at handle.
Hvis De har muligheden, beder jeg Dem ydmygt at diktere, hvornår De er i
området, eller kan opholde Dem der for min skyld.
Jeg er overbevist om, at Fru Ilsa iflg. dominakodexet vil acceptere, at
De overtager kommandoen over min krop og sjæl. Skriv til mig på
severanus@gmail.com, jeg håber, at jeg lever og ser Deres svar.
Engang dit, Severanus
Nu var det bare at vente. Forleden kom Cindy og satte sig. Hun var led
og ked af det hele, men sad også uhjælpeligt fast i sin kontrakt. For at
aflede hendes desperation spurgte jeg til Arnold og om hun vidste, at
han havde en tatovering.
”Det har jeg også,” sagde hun, ”ISS står der på mine skamlæber, men ved
du ikke, at Arnold er død og borte?” Og hun begyndte at græde. ”Hvad var
der sket,” spurgte jeg.
”Frau Ilsa ville have en afstøbning af hans pik, når den er som størst
og den er allerede enorm, ved du. Jeg var der, Biljana var der, og
Arnold blev spændt fast på bordet i vaskekælderen. Han havde en kæmpepik,
jeg skulle stå over ham med min flagrende skamlæber, du ved, og den blev
bare større og større, han er jo kun et mandfolk. Frau Ilsa ville se den
endnu større, inden Biljana lavede afstøbningen, så hun stak en
elektrisk dims af en slags ind i hans røvhul. Så satte hun strøm på.
Stakkels Arnold, han spjættede og flåede i remme og lænker, men til
ingen nytte og hans pik voksede endnu et par centimeter, sådan så det i
hvert fald ud.” Jeg forstod, at Frau Ilsa havde anvendt et instrument
som mest anvendes for at udløse ejakulation hos dyr i fangenskab – jeg
så det, da jeg arbejdede for en dyrlæge i Givskud Løvepark - for at
bruge spermaen til insemination – men det var jo egentlig Arnold også,
et vildt dyr i Frau Ilsas dyrehold.
”Da Frau Ilsa var tilfreds, kom Biljana støbemassen på, og den hærdede
af på et par minutter. Jeg bare stod i et hjørne og håbede, at jeg ikke
skulle blandes ind i det mere. Men så kom Frau Ilsa og sagde, at hun
ville have originalen knust for at undgå ’Verfalschungen’. Skær den af,
sagde hun til Biljana i det fedtede voksdugsforklæde og gummistøvlerne.
Jeg bare skreg, Arnold skreg, da Biljana skar hans 35 cm store pik af
ved roden. Blodet sprøjtede ud og Biljana gjorde, hvad hun kunne for at
stoppe det. Arnold bare jamrede, men mindre og mindre og til sidst holdt
det helt op. Hele vaskekælderen flød med blod. Jeg løb op ad trappen.
Det må have været den eftermiddag du var ude hos Fru L?” Jeg var
rædselsslagen, Frau Ilsa havde overskredet alle grænser, godt hjulpet af
den serbiske matrone, der sikkert også var totalt befriet for hæmninger
i den retning.
”I onsdags viste så Frau Ilsa afstøbningen, lang, stiv og mørk som
Arnolds. Han ku ha været stolt. Frau Ilsa har planer om få den
fremstillet i to versioner, en med vibrator, en som strap-on. Damerne
sukkede og stønnede og ville vide, om de kunne få en privat konsultation
med ejermanden. Desværre, havde Frau Ilsa svaret, han har skiftet
adresse. Nåda, hvortil? Jo, sagde hun, han er flyttet ud til
Vestforbrændingen. Og de bare skraldgrinede. Mit skød var også med i
udstillingen, og de diskuterede, om det kunne bruges som sæbeskål eller
madskål for en hund – eller en mand, var der en, der foreslog. Men, s,
jeg er urolig, for Frau Ilsa sagde, at hun også ville lave en afstøbning
af din, men der er da ikke noget at råbe hurra for, er der?” Jeg forstod
nu pludselig, hvad Biljana havde ment med ’en halv Arnold’, som siden
var blevet ’næsten en hel Arnold’ og mine fantasier rullede i gang. Jeg
så strap-on versionen monteret snart på den overvægtige, brystdaskende
Frau Schmidt, hun ville sikkert få et anstrengelsesudløst astmaanfald og
synke omkuld hvæsende i sin inhalator, snart på min favorit i
onsdagsselskabet, en umådelig smuk kvinde, Frau C, som jeg havde truffet
under nogle forretningsforhandlinger for nogle år siden. Kort, koncis og
effektiv og utrolig smuk, som sagt. Dengang havde forholdet udviklet sig
i andre baner, nu så jeg for mig, hvordan hun iskoldt og effektivt
penetrerede mit røvhul med den genfødte Arnold. Men Cindys beretning
havde også åbnet for andre muligheder og dagene efter spekulerede jeg
bare på flugt. Men med fodlænken og GPS? Det var umuligt. Biljana var
meget mod sin vilje venlig og sagde, at nu måtte jeg hellere se at komme
i gang med donkraften, hvad hun så ellers mente med det.
Her slutter optegnelserne uden videre forklaring og ingen spor er siden
set af frk. C og hr. S.
Ved De noget, henvend Dem da på ovst. nummer.
Og
dette var så sidste afsnit af Efterlysning. /Red.
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER |