|
LÆSERNES EGNE NOVELLER |
|||
|
Forfatter: Alexa© |
Genre: Utroskab |
Dato: 11.09.2010 |
|
|
Traktortræk Jeg er en bypige, jeg har boet i lejlighed hele mit liv. Jeg forstår mig ikke på teknik, har aldrig haft kørekort, ved ikke hvilket mærke vores bil er. Jeg har aldrig arbejdet andre steder end på universitetet, hvor jeg er uddannet og nu forsker og underviser. Men så fik min mand et arbejde, hvor han nogle gange hver sommer skulle på diverse markeder og dyrskuer og demonstrere for sit firma. De var normalt to om det, så det betød ikke så meget for mig, bortset fra at jeg fik en weekend alene med børnene. Men så var der gået rod i planlægningen, der var en weekend hvor hans makker ikke kunne komme med. Det var ikke så stort et problem, at han skulle klare udstillingen alene, der var sjældent ret mange kunder. Men han var vist bange for at komme til at kede sig, så han spurte, om jeg ville med, han mente det kunne være hyggeligt. At tilbringe en weekend på et marked i Vestjylland, var ikke det jeg forstod ved ”hygge”. Jeg havde ganske vist aldrig været i nærheden af sådan et marked, og vidste ikke andet om hvad der foregik, end noget jeg havde set i Tv-avisen fra Hjallerup Marked. Men jeg tænkte, at det kunne være et interessant felt studie, så vi fik børnene passet, der var trods alt grænser for, hvad de skulle udsættes for, og så tog vi af sted fredag aften.
Lørdag var den store markedsdag, det var ca. lige så støvet, simpelt og
langt ude på landet, som jeg havde forventet. Der var en del, der var
interesseret i min mands stand, men ikke ret mange egentlige kunder. Jeg
fik efterhånden lært at dele brochurer ud og kunne svare på de mest
almindelige spørgsmål, så dagen gik med det. Det første der ramte mig var lyden, da en traktor brølede af sted. Jeg kunne høre lyden og næsten mærke det med hele kroppen. Jeg har levet med trafikstøj hele mit liv, har altid set det som en ligegyldig og lidt irriterende baggrundsstøj. Men det her var anderledes, lyden var dybere, renere og kraftigere. Jeg fik mig mast frem gennem menneskeranden, helt frem til snoren, så jeg kunne se hvad der skete. I det samme startede en stor rød traktor på sit træk. Det larmede, det støvede, røgen stod sort og tyk op gennem udstødningen og jorden rystede da uhyret drønede forbi få meter fra mig. Jeg var frastødt, det var beskidt, og det måtte forurene forfærdeligt, alligevel stod jeg og holdt vejret og spændte i hele kroppen, som for at hjælpe kæmpen med at nå full-pull. Jeg blev stående, mens de rodede med at få den næste traktor gjort klar. Den var grøn, uden hus, så man kunne se manden der sad og styrede. Han så meget lille ud på ryggen af den kæmpe maskine. Men da han startede, var jeg fanget igen, spændt i hele kroppen, holdt vejret, og kunne næsten mærke kræfterne arbejde. Derefter fulgte den ene traktor efter den anden, nogle af dem kom igen, men hver gang ramte det min krop, ud i hver celle, når de dansede ned af banen. Mens de trak slæden tilbage og gjorde klar til den næste traktor, studerede jeg mændene der arbejde der. De fleste var tætte, muskuløse og let buttede yngre mænd. Der var også en anden type, senede og næsten magre. De fleste var iført blåt arbejdstøj, de så alle lidt beskidte og usoignerede ud. Til trods for at de så grove ud, tumlede de elegant de store motorer, og lidt efter lidt kunne jeg se, at enkle af dem nød det og lavede lidt show for publikum. Publikum var folk i alle aldre, børn, unge, voksne og ældre, mænd og kvinder. Det så ud til at det mest var bønder og håndværkere. Hver gang en traktor kørte af sted, var det som om vi blev ét, en menneskemængde der koncentreret stod og fulgte hestekræfterne banke af sted på banen. Vi stod så tæt, at jeg kunne sanse hver en trækning, der gik gennem kødranden. Da jeg havde stået der en halv times tid, var jeg udmattet og varm som havde jeg løbet en lang tur. Mit hjerte hamrede og mine kinder var røde, men det der overraskede mig aller mest var, at mit skød dunkede. Jeg kunne ikke holde til mere, der skulle ske noget. Så jeg begyndte at trække om på den anden side af banen, hvor traktorerne stod parkeret langs et læhegn. Jeg havde aldrig set en traktor på nært hold før, jeg anede intet om hvordan de fungerede, men jeg kunne se at de på en eller anden måde var smukke. Jeg gik langs rækken, nogle var små, andre store, nogle så ud til at være almindelige arbejdstraktorer, andre så ud til at være lavet specielt til dette. De fleste var flot malet i klare farver, mange var blanke og skinnede, der måtte være brugt mange timer på at få dem til at tage sig ud fra deres bedste side. Mellem traktorerne stod nogle af chaufførerne og snakkede og drak øl, enkelte arbejde på deres traktor. En af dem var en høj tynd mand, der stod med hænderne langt inde i motoren på en mindre traktor. Han måtte arbejde i blinde, for han kikkede over traktoren, mens han småsnakkede med en gruppe mænd. De så ikke ud til at have noget imod, at jeg gik der, de lagde knapt mærke til mig, bortset fra ham den høje, han fulgte mig med øjnene, dog uden at stirre. Jeg fortsatte helt ned for enden af rækken af traktorer og gik om på siden af den bagerste, hvor jeg stod skjult for resten af pladen. Det var en meget stor blå maskine, en af dem med små forhjul. Jeg satte hænderne på det varme dæk og studerede motoren, der var malet sort, men med mange blanke dele. Ham den lange kom også derom og så på mig, og så løftede jeg op i nederdelen og trak trusserne af. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det. Det var slet ikke mig, jeg var til blid elskov, mellem mennesker der elsker hinanden, jeg var gift, så for mig var sex noget der foregik mellem mig og min mand. Men jeg vidste jo godt, hvorfor jeg gjorde det, det var fordi jeg ville have at han skulle tage mig. Mit hoved sagde at det her var forkert, jeg kunne ikke stå der og byde mig til for en tilfældig fremmed. Men da han gled ind i min garage, fortalte min krop mig, at det var helt rigtigt. Min hjerne fortsatte med at sige nej, enhver kunne komme forbi og se os, han var slet ikke en mand for mig, hans grove og beskidte hænder var som sandpapir mod min hud, han lugtede af sved, øl, tobak og noget der måtte være dieselolie. Han tog ingen hensyn til mine behov, han oksede bare løs, som den simple bonde han var. Så min hjerne skreg nej, nej, nej. Men for hver gang hans stempel bankede i bund i min cylinder, skreg min krop ja, ja, ja. Jeg var ude af stand til at gøre noget, ude af stand til at stoppe det, var et viljeløst offer for hans, og hvis jeg skal være ærlig, ikke mindst min egen liderlighed. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel, kom jeg. Han holdt heldigvis fast i mine hofter, ellers var jeg faldet om, så kraftig var orgasmen, hele min krop trak sig sammen og eksploderede, helt ude af kontrol. Han fortsatte i samme tempo, mens ekstasen fortsatte med at rulle i min krop. Og så kom han, jeg konstaterede det bare som en detalje, men det betød at det var slut. Langsomt kom jeg ned på jorden igen, mine ben begyndte at kunne støtte og han gled ud af mig. Jeg stod et øjeblik og forsøgte at samle mig, da jeg vendte mig om var han væk. Normalt er tiden bagefter noget af det bedste for mig, at ligge og kæle og nusse, at hygge og slappe af. Men nu var jeg kun glad for at han var væk, jeg havde brugt ham til det, jeg kunne bruge ham til. Jeg gik tilbage til min mand, jeg så mig ikke tilbage, så ikke om der var nogen der kikkede efter mig, ville ikke vide det, ville bare væk. Da jeg var kommet tilbage, spurgte min mand, hvordan det havde været. I det samme løb der en dråbe af mine og bondens safter ned ad mit lår, og jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt mine trusser dernede. Men hvad skulle jeg sige? Jeg kunne jo ikke fortælle, at jeg var blevet så liderlig af at se de osende og larmende metal maskiner tøffe rundt, at jeg havde været nødt til at få en ukendt, beskidt og ølstinkende traktorfører til at fikse mig. Så jeg mumlede at det havde været ok, der kom heldigvis en kunde i det samme.
Hvad synes du om
novellen? Andre noveller af samme FORFATTER |
|||