Afstraffelse / Opdragelse (66)

Forfatter Titel Dato Uddrag af novellen
Jesper Mareridtet 1305
2012		 Hr. Madsen var ejer af en frugtplantage, fortrinsvis kirsebær, på det tidspunkt fuldmodne! Jeg havde sneget mig derind og fyldt en hel skotøjsæske op, flere kg som jeg og mine kammerater skulle nyde i fred, da Madsen dukkede op. Han greb min arm og sagde, - Nå, hvad laver du her? Dumt spørgsmål, alt var klart, indbrud og tyveri. - Du er ikke den første, og alle har de fået valget: Afstraffelse her og nu, eller vi følges ad hjem til din far? Jeg vidste det. Adskillige af mine kammerater havde prøvet det. De fleste valgte kontant afregning frem for noget, der måske var endnu værre fra den fædrene hånd. For mit vedkommende var det anderledes. Jeg havde aldrig fået klø. Min far var som sagt pædagog og troede ikke på det. Men der var andet, først en alenlang prædiken om hvor skuffet han var. Så, og det var det værste, stuearrest i en måned, det vil sige ingen fodbold. Jeg som lige var rykket op på førsteholdet og skulle spille turnering. Jeg samlede alt mit mod og mumlede, - Jeg bliver her. - Godt. Han tog mig i den ene arm, med den anden tog han skotøjsæsken og sammen gik vi ned mod et redskabsskur. Her slap han mig. Undervejs havde han samlet en kirsebærkæp der lå på jorden op. Da vi kom ind sagde han: - Tag bukserne af, også underbukserne og bøj dig over det bord der.
 
Jesper Prinsesse DONGs hævn 1504
2012		 Jeg skreg inde bag ballgaggen. Jeg bed i bolden, samtidig med at jeg både sked og pissede. Jeg vred mig og kunne mærke, hvordan min ømme ryg gled rundt i mit eget lort. Omsider kunne jeg ikke mere. Hverken skide eller pisse. - Så er han vist færdig, der kommer ikke mere, sagde Sem. Han tog gummihandsker på og tog fat i min slappe pik. På essen lå allerede en ring, som var ved at blive hvidglødende. De vaskede mit skridt og pik med noget desinficerende. Det sved i alle de små rifter, som ragekniven havde lavet. En af de andre tog den hvidglødende ring med en tang, stak min pik igennem den og førte den helt op til pikroden. Der klemte han den fast, så den sluttede helt ind til kødet. Man skulle tro, at det gjorde ondt, men varmen var så intens, at jeg intet mærkede, før ringen trak sig sammen og begyndte at køle af. Først da begyndte en vanvittig smerte at forplante sig op i mit underliv. Men igen, jeg kunne intet stille op, kun bide i gummibolden. Jeg har ladet mig fortælle, at det er de samme folk, der giver sultanens heste deres sølvsko på, som forsyner slaver med en pikning. Så kom de sidste sekunder som en fri mand. Jeg skulle have slavelænken på.
 
Jesper Ude og hjemme 1803
2012		 - Far skal til kongres i Singapore samen med mor, og jeg har fået lov til at komme med, det er en fødselsdagsgave. Men nu får han en prop. Uden varsel spurgte hun. - Hvad ville De have gjort ved mig, hvis det havde været i Afrika? - Du ville have fået 15 slag med spanskrøret, svarede jeg prompte. - Hvordan, stammede hun. - Du skal tage dine bukser af, og så får du 15 på din bare ende. - Det… det kan man da ikke. - Du adspurgte, og jeg svarede. I Afrika kan man. Hun blev endnu mere bleg end tømmermændene havde gjort hende til. - Nu kan du gå hjem og komme tilbage med en kost og en spade og hjælpe mig med at rydde op. Så kan du tænke over, hvad du vil. Din far eller de 15 rap. Hun kom snart tilbage, og vi arbejdede i næsten tavshed de næste par timer. Blomster skulle sorteres, nogle kasseres andre midlertidigt i baljer. Græsplænen skulle ordnes, hækken skulle rejses osv. Efter et par timer stoppede vi. Nu var det grove gjort. - Nå. Hvad vælger du? Den smule farve hun havde i ansigtet under arbejdet forvandt brat og blev erstattet af askegråt. - Spanskrøret. Hviskede hun..
 
Jesper Den dag det gik galt... for hr. Rattan, for ELSKEREN og for Mustapha 1003
2012		 Jeg hentede et par pøller og anbragte den under hans nakke, så han var i stand til at se sine egne spredte ben, og hvad der var mellem dem. - Joseph. Tag hans pik og få ham til at komme. - NEJ… NEJ. Lad mig slippe. Ikke en vantro. - Ti stille og opfør dig som en mand. Opfordringen var ledsaget at et slag med pisken der fik Mustapha til at skrige igen. - Javel, hr. Rattan. Han tav helt og lå med lukkede øjne, medens han ventede på at Joseph skulle gå i gang. - Hold dine øjne åbne.. HELE TIDEN... - Javel. Mustapha prøvede at leve op til sit ry som en mand… I mere end én forstand! - Kom så i gang. ELSKEREN rystede over hele kroppen. Han var lige så rød i hovedet som hans endeballer. - Kom så i gang, eller vil du op og hænge igen? Nå! Sker der noget. Gør som du gør på dig selv. Eller skal vi alligevel sende dig til fætrene så du kan lære det? - Jeg… jeg. Elskeren opgav. Højre hånd tog fat om en slatten Mustapha pik og begyndte at hive i den.
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 8 (SLUT) 2602
2012		 Igen faldt tampen og Maria stønnede. Det gjorde ondt, men varmen og fugten mellem hendes ben, var mere tydelig end smerten. Svend øgede langsomt tempoet og styrken i slagene og Maria følte sine balder brænde, men også væden der nu nærmest dryppende fra hende. Hun mærkede hvordan brysterne gned mod masten og de følsomme brystvorter stod stive mod særken og det grove træ. Hun var så tændt. Slagene stoppede, og hun mærkede i stedet for Hans’ hånd glide over de brændende balder. Hun spredte uden at tænke over det, sine ben så hånden kunne komme derned, hvor hun længtes så desperat efter at mærke den, men den gled bare drillende rundt på hendes balder, selvom hun vred sig og stønnede hæst. ”Hun har ikke lært lektien, så måske vi bør tage katten i brug.” Hun kunne høre på Hans’ stemme, at han var næsten lige så tændt, som hun selv var. Katten frygtede hun dog. Hun vidste at hun ikke ville blive lemlæstet af den nihalede pisk, men den var barsk. ”Du vil få et slag på ryggen og resten på dine balder.” Svends stemme var også hæs. De nød vist dette lige meget. Maria nikkede og forsøgte at forberede sig på slaget. Hun nåede lige at registrere lyden af de mange haler der skar gennem luften inden slaget ramte hendes ryg
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 7 1902
2012		 Svend tog Maria ved armen og førte hende ind gennem udstillingen. Maria fulgte villigt med, men hun kunne godt mærke, at hun var skuffet, meget skuffet. Det var der bare ikke noget at gøre ved. De kom ind i udstillingen, og Maria noterede sig, at de snart var igennem den. I al fald de ting hun ville lægge krop til. Det var måske også meget godt. Svend førte hende hen til pælen. Maria havde ikke de rigtige støvler på, bare de træsko hun plejede at have på, når hun gik rundt på museet. Hun trådte op på pælens spidse pigge og rakte hænderne op. Svend bandt hendes arme højt over hendes hoved, så slap han hende og lod hende stå. Maria svajede lidt og forsøgte at finde en måde at stå på, som gjorde det mindre hårdt, men det var ikke nemt, og hun var taknemmelig for træskoenes hårde bund, der fordelte trykket fra piggene. Hun mærkede, hvordan hendes krop blev strakt, og hendes bryster blev løftet op så de stod lige frem. Hun stod med lukkede øjne og forsøgte at leve sig ind i scenen. Hun forsøgte at glide tilbage gennem historien, men det ville ikke helt lykkes. Hun ønskede, at Hans havde været her, at hans hænder havde gledet rundt på hendes krop. Hun forsøgte endnu engang at forestille sig, at hun var i hæren, så opgav hun. Tanker var toldfrie, og hun overgav sig til tankerne om Hans’ hænder, der tog sig friheder på hendes udstrakte krop. Hun forestillede sig, hvordan hans hænder ville glide ned langs hendes udstrakte arme, ned langs hendes sider op ad hendes ryg ned foran, fingerspidser der ville stryge blidt over strittende brystvorter.
 
Jesper HAN, HUN og ELSKEREN, samt hr. Rattan (+Mustapha)
 		 1102
2012		 - Hvad der det. Han holdt den ene op foran hende. - Det… det… er en dildo, svarede hun med næsten lukkede øjne. - Har du prøvet sådan en? HUN så ud som ønskede hun at jorden ville åbne sig under hende. - Ja hviskede HUN. - Hvor tæve... - Hjemme. Når… når HAN ikke kunne. Hendes smertens tårer var nu blandet med skammens. - Og den her. Mustapha trak den anden frem. - Jeg ved det ikke. HUN stirrede forvirret på den. - Det hedder en buttplug. Hvor tror du den skal ind i dig? - NEJ… NEJ… I må ikke. Jeg har aldrig haft noget op i enden. I må ikke... Hører I… ikke i min ende. - Fint, vi starter med dildoen. Spred benene! HUN gjorde det modsatte. Desperat klemte hun lårene sammen. Klik, klik, og Mustapha havde anbragt en spredestang i karabinhagerne ved hendes ankler. Langsomt førte han dildoen ind i hende. HUN jamrede sig og forsøgte at appellere til mig. - Sig han ikke må. Jeg skal nok adlyde HAM.  - Rolig, grinede Mustapha medens han sørgede for at den sad fast. Den er helt moderne. Han trykkede på en remotekontrol. Der lød en svag summen og et sekund efter skreg HUN, - NEJ… NEJ stop det… la’ vær... OH… OH Iii!  Hun hev og sled i ringene, medens hun hoppede med de spredte ben.
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 6 1102
2012		 Han nikkede hen mod sofabordet, hvor der lå en støvekost. Maria tog den lidt forvirret, trak på skuldrene og gav sig til at støve af. Der gik dog ikke ret længe, inden hun blev bevidst om, at han havde valgt steder, hvor hun enten skulle have bagdelen lige i vejret, eller strække sig meget for at nå, så hendes barm stod lige frem. Hun var sig meget bevidst om hans sultne blikke på sin krop, og da hun måtte kravle ind under sofabordet for at komme til at tørre af, hørte hun ham rejse sig og mærkede snart efter hans hænder på sin bagdel. Hun gispede overrasket. Hans hænder var dejlige. Så kom hun i tanke om sin rolle og protesterede sagte. Han slap hende, og hun kravlede ud. ”Tag en stol og stå op på den, når du skal nå ovenpå reolerne.” Han smilede skummelt, men Maria adlød og stillede sig op på en stol. Han kom hen og lagde hænderne på hendes hofter. ”Du skulle jo nødigt falde ned.” Hans hænder gled hen over hendes balder og hendes ben, inden de gled ind under skørtet. Maria vred sig. ”Stå stille. Du har lovet at være mig til behag og adlyder du ikke, må du smage pisken igen, om nødvendigt kan du komme til at ride hesten en gang mere!”
 
Jesper Højt til hest 2901
2012		 - Nå så, slog jeg dig alligevel Hans, sagde no. 1. Åbenbart den lykkelige ejer af Porschen. Medens han åbnede bildøren og smed sin ridepisk ind på bagsædet. - På den måde du driver din hest, ja. Det ender galt en dag, Niels, og hesten har ikke godt af det. - Du var da ikke for god selv, replicerede Niels. Ingen af dem havde lagt mærke til Felix, staldknægten. Men pludselig åbnede han munden. - Hvad er det for en måde at behandle hestene på? I har skamredet dem, begge to! Og især Diana der havde et gult kort, hvilket betyder, at hun skal behandles blidt. Han så på Niels. De sorte øjne lynede og det var lige ved at der var fråde om hans mund som på Diana. - Hvad kommer det dig ved? Du skal bare sørge for at de heste kommer i stald. Hvad tror du, du er her for? Hvad bilder du dig ind? Var svaret. Men Felix var ikke til at stoppe. - Jeg er hamrende ligeglad. Det er enten berideren eller fru Memel, hvis drengene finder så meget som en rift på dem eller et mærke efter sporene.
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 5 2901
2012		 Han tvang ublidt hendes arme om på ryggen og bandt dem der. Maria mærkede, hvordan det fik hendes bryster til at stritte. Hans havde et sultent blik i øjnene, og de stramme bukser kunne ikke skjule bulen. Hans utilslørede begær fik Maria til at stønne. Svend gjorde dog kort proces, løftede hendes ben op over træhesten. Maria var drivvåd, og det var ikke en fordel. Hendes skamlæber skiltes, så det hårde træ blev presset ubehageligt mod hendes sarte skød. Hun peb sagte. Hans og Svend stod og betragtede hende. Hun forsøgte forgæves at finde en stilling, så det hårde træ ikke skar op i hende. De to mænd nød synet, det var der ingen tvivl om. Hans gik om bag hende og løftede op i hendes skørt, så hendes stribede bagdel kunne ses. Han fæstnede skørtet til hendes bundne hænder og trådte så igen tilbage. Maria vred sig under deres blikke. Det gjorde ondt. Hun forestillede sig uden problemer den unge piges kvaler, specielt da Hans stønnende lod hænderne glide over hendes fremskudte bryster. ”Du siger bare til, hvornår du vil… være til behag.”
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 4 2201
2012		 De greb fat i hende og trak hende uden videre med sig. Maria var ved at snuble over et dørtrin, men i stedet for at standse op, greb de bare hårdere fat i hendes arme. Det var rigtigt. Dengang ville de bare have slæbt hende med. Maria mærkede en sitren i sin krop. Hun var tændt og nød den lidt hårdhændede behandling. De nåede frem til gabestokken og de to mænd lagde hende i den. Svend sikrede sig dog at hun stod godt, inden de lukkede den. Maria prøvede om hun kunne komme fri. Det var umuligt. Svend og Hans stod og så på hende, en tid, mens hun vred sig. ”Du kan ikke komme fri. Nu kan du så stå her og tænke over, om du virkelig har bedre ting at tage dig til, end at komme i kirke og høre Guds ord! Samtidig kan du minde andre svage sjæle om, hvad der sker når man hellere vil fjase om på engen, end gå i kirke!” Maria rykkede lidt på sin krop så hun stod bedre. Hans stod foran hende og forsøgte vel at se spottende ud, det lykkedes nu ikke helt godt, for det hun kunne læse i hans øjne mindede ikke spor om spot, men om det begær hun selv følte. Svend havde dog andre ideer end at de skulle have lov til at kigge på hinanden på den måde. Han hev fat i Hans og de gik om bagved hende og blev stille. Maria lukkede øjnene og scenen blev levende. Hun stod på torvet, ikke i en tavs museumsbygning, og der var et mylder af liv omkring hende. Hun hørte gade drengenes hån og så andre kvinder pege fingre af hende. Hun kunne lugte skarnet i gaderne, fiskeaffaldet fra gyden, og lugten af kål fra et køkken.
 
Jesper En familie opdrages, del 1 0801
2012		 Far var askegrå, da Rolf pegede på ham. - Hvordan er det, du ser ud? Op med DEN. Spanskrøret pegede på hans pik, der hang slapt ned. - Jeg… jeg kan ikke næsten, hviskede han. - Hjælp ham! Han var ved at synke i jorden af skam, da hans svoger tog fat i hans ædlere dele og begyndte at hive i dem. Det hjalp, den rejste sig skråt op stor og stiv. Pludselig kom han. Spermen væltede ud både over ham selv og over stakkels onkel Peter. Så var det sofaen, hvor storesøster havde ligget før. Han fik 40 rap, det samme som han plejer at få med hårbørsten. Høje skrig medens han fik sine striber. Fra øverst på ballerne til ned på lårene. Rolf var systematisk. Striberne blev anbragt pænt parallelt ved siden af hinanden, hvilket ikke forhindrede blodet i at sive ned af ham og danne nye pletter på sofaen. Han skreg uafbrudt, indtil han stod ved siden af tante Aurora, og selv der fortsatte han med at hyle. Tilbage: Mor og onkel Peter. På knæ Jette! Slik ham.!! Der var ingen tvivl om, hvad Rolf mente. Onkel Peters enorme pik strittede frem som et kanonrør. Det var bare at åbne munden og føre den ind.
 
Jesper En familie opdrages, del 2 0801
2012		 Så skete det. Jeg fyldte de 18 år. I en hel måned holdt jeg den gående ved at være ekstrem artig og lydig, men selvfølgelig faldt jeg i til sidst. Det var vinter, og jeg havde fået lov til at løbe på skøjtebanen med mine klassekammerater… Og selvfølgelig kom jeg for sent hjem! Rolf ventede allerede, da jeg kom ind af døren. Der var intet at gøre. Tøjet af og over hans knæ. KLASK, KLASK. - Auuuugh! Ååååååhhhhhh! Nej du må ikke Jeg har fået nok.. Det var som om Rolf slog hårdere, nu da jeg var blevet 18. Jeg vred og vendte mig, men han var stærkere. Jeg kunne sprælle lige så meget jeg ville, han holdt mig bare fast, medens slagene haglede ned over mine stakkels baller, og jeg skreg mit: -AUUUUGH… ÅÅÅÅÅÅÅHHHH til ingen nytte. Det var tirsdag aften. Så var der 3 dage til fredag aften! 3 dage til at tænke på striber, til at genkalde sig hvordan far, mor, Merethe og ikke mindst onkel Peter og tante Aurora skreg, når Rolf svang spanskrøret.
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 1 2812
2011		 Hun tog riset i hånden. Svend var kommet med bundtet af de tynde grene og havde sagt, at det egentlig burde skiftes ud hver dag, da et tørt bundt vel ville give splinter i bagdelen. De havde leet en del af det, da de jo godt vidste, at det ikke skulle bruges. Maria daskede det forsigtigt mod sin hånd og mærkede et stød i sit underliv. Gad vide hvordan det ville føles mod hendes bare balder? ”Jeg tror, du ville nyde det. I al fald taget i betragtning hvor mange gange om dagen du har måttet onanere de sidste uger.” Svends stemme. Maria for sammen og rødmede dybt. Ikke bare havde han grebet hende på fersk gerning med riset i hånden, men det slog hende også, at dametoilettet lå lige ved siden af kontoret, og hun havde godt nok forsøgt at dæmpe sig, når hun kom, men indimellem havde hun måske stønnet lidt. Hun anede ikke, hvad hun skulle sige. Det var så ufattelig pinligt. Svend, hendes chef, stod og så på hende med et underligt blik i øjnene. ”Jeg … øhh…” Hun lukkede munden igen. Hun kunne jo ikke sige noget, der ville kunne redde hende.
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 2 0801
2012		 ”På torsdag arbejder du over Maria, og indtil da ville jeg nok se nærmere på ferlen og spanskrøret, hvis jeg var dig. Hvis dette skulle gøre dig så liderlig, at du må have orgasme på jobbet, så kommer du ind på mit kontor. Forstår du det?” Hun nikkede dybrød i hovedet. Hun kunne mærke sit skød trække sig sammen, og at hun blev våd. Snart efter kom en af de andre ansatte ind i kontoret, og de fik ikke snakket yderligere den dag. Maria stod og stirrede på ferlen. Spanskrøret havde de fleste, også hun, en ide om, hvordan føltes eller i al fald så ud, men ferlen var anderledes. Egentlig lignede den mest en krydsning mellem en slev og en paletkniv, en rund plade med et skaft på. Ferlen brugtes ind imellem til voksne i husholdningerne, men især i skolen, hvor også spanskrøret fandtes. Hun havde haft fat i begge dele og var blevet drivende våd, men hun havde holdt sig i skindet. Tanken om at skulle onanere foran Svend var alligevel for ydmygende.
 
Katrine Benthagen Særudstilling, del 3 1501
2012		 ”Maria. Du er fundet skyldig i hor og vil nu modtage den straf, som loven har bestemt.” Hun gøs i en blanding af skræk og forventning. Han tog fat i hendes særk og rev den i stykker med sine hænder, så hendes ryg og balder blev blottet. Hun kom med en lyd, der halvvejs var et gisp og halvvejs en stønnen. Hun opdagede, at baljen med risene var blevet flyttet, så hun kunne se den ud af sin øjenkrog. Det var friske ris, der lå i den, men der var ikke noget vand i den. Svend rakte frem og tog et ris. ”Hvad er straffen for hor, Maria?” ”Tre slag med ni forskellige ris.” Hendes stemme var en hæs hvisken, men svaret faldt prompte. ”Korrekt. Dengang ville du have fået dem alle på ryggen, det får du ikke i dag. Du får et på ryggen og resten på din bagdel. Står du hele straffen igennem, lover jeg dig, at belønningen vil være det værd.” Maria nikkede sammenbidt, så skreg hun overrasket, da riset ramte hendes ryg. Det gjorde så ondt. De næste to slag ramte hendes balder. Her var smerten nemmere at holde ud, men hun skreg alligevel…
 
Jesper Rattans krydstogt 0910
2011		 - Sandheden, please Nico. Sandheden. Kan jeg så få den? Ellers må jeg tale med din far. Han blev ligbleg. - Nej, nej det må De ikke. De må give mig tæsk en gang til, men De må ikke sige noget til far! Tårerne begyndte at komme frem. Jeg strøg ham over håret, han var trods alt kun en stor dreng. - Fortæl det så. Det var ikke jer, der var i kahytten om aftenen, men nogle andre. HVEM? - De lover ikke at sige noget til far? Jeg har svoret overfor Kyle ikke at sige noget. - OK, jeg siger ikke noget, men jeg tror at jeg ved hvem det var. - Det var Jane, nærmest hviskede han. - Hun bollede med Carl, den unge lyshårede steward. De må ikke sige noget til far… PLEASE SIR! Han tror at Jane er ham tro, men det er hun ikke. De må ikke sige noget. Far er mere syg end han ved af. Han tror at han har 1,5-2 år igen, men lægen har fortalt Kyle og mig at det kun er 6 måneder… højest. Han skal have det rart i den tid. Han var faldet til ro nu. Det havde lettet at tale med nogen.
 
Jesper Det sorte rum 1109
2011		 - Kom så videre. Tror du det er et hvilehjem. - Aaaaaaav. Ali er ubarmhjertig. Indersiden, højre, venstre. Jeg støder på noget, nosserne. Jeg tager fat om dem. De er store med hårde kugler. Hvordan gør man? - Kom så i gang Benny. Få så gjort noget. Jeg slikker ud i det sorte rum igen. Findes der en verden udenfor? En med lys og solskin? Blindfolden strammer, der er ikke den mindste revne. Skal det altid være sådan. Resten af mit liv? - Godt. Pikken. Den er varm og stritter allerede op i mit ansigt. Jeg begynder ude fra hovedet. Forhuden er trukket tilbage. - Ind i munden med den SUT. Jeg adlyder. Den bliver større og større, stivere og stivere. Ali lader den trænge længere og længere ind. Jeg kan føle at den rammer drøblen. SÅ. Pludselig trækker Ali mit hoved bagover samtidig med at han hiver pikken ud.
 
Jesper Ciao ciao bambino 2808
2011		 Der var engelsk fodbold i fjernsynet og bagefter var folk blevet sultne så der blev sendt bud efter pizzaer. De kom pr. bud på knallert. Det var mig der skulle lukke op. Jeg prøvede at skjule mig bag døren, men det gik ikke, jeg måtte ud i fuld skikkelse. - Wauw! Hvad har du gjort? Pizzadrengen var en 16 åring mørkhudet yngling. Han kikkede forbløffet på min nøgne krop og især på min glorøde ende. - Fortæl ham det! sagde Sebastian. - Jeg... jeg har været ulydig. Jeg har lånt en bil uden at få lov. Derfor har jeg fået røvfuld. - Gjorde det ondt? Var det ham, der gav dig den? Han pegede på Sebastian. Jeg mærkede hvordan hans øjne gled op og ned ad mig. Min pik begyndte ufrivilligt at rejse sig. - Augh, du er også blevet barberet. Du må have været meget ulydig. - Han er ikke færdig endnu. Har du lyst til at give ham en omgang. For eksempel med dit bælte? Spurgte Sebastian venligt. Drengen nikkede. Jeg kunne se hans bukser begynde at bule.
 
Jesper Syklubben 1408
2011		 Så er der kun 3 tilbage. Jens, Knud og mig. Hvem bliver den næste? Jeg gyser ved tanken om at det bliver mig. Og hvem skal straffe mig? Karin, Lis eller Henriette. For Guds skyld ikke Lis. Jeg har prøvet det før. Hun slår hårdt, længe og ubarmhjertigt. Sidste gang varede det uger inden jeg kom over det og kunne sidde ned igen. Det blev Jens, og det blev Lis, der skulle straffe ham. Jeg drog et lettelsens suk. Lis kunne det ikke blive nu. Jens er klar over, hvad der venter. Han udstøder et brøl og smider sig på jorden. - DET MÅ I IKKE. Hører I. Jens er stor og fed. Hele hans krop, dirrer medens han skriger. - I MÅ IKKE! Det hjælper ham ikke. Henriette og min egen kone Louise tager fat i hans arme og slæber ham hen til prammen, medens han sparker vildt.
 
Jesper Voksne mænd græder ikke 0708
2011		 - Så må det vist være godt, lød det fra Mustapha. - Få ham ned og få det svineri tørret op. Og Ali lær ham at opføre sig ordentlig, det svin. Jeg sætter mig ud i forkontoret imedens. Rebene blev slækkede. Jeg faldt ned på knæ, jeg orkede ikke andet. Ali kom med en gulvspand og nogle klude samt en paddle. - Kom så i gang. Få ryddet helt op ellers... AUUGH! Paddlen ramte min ødelagte røv. Jeg skrubbede og skrubbede. Jeg var villig til at gøre alt for at undgå at få flere tæsk. Men det hjalp, ikke. Paddlen faldt ubarmhjertigt med et ”Se så at bestille noget køter!” Omsider var han tilfreds. - Gå ud på toilettet og rens spanden og vask samtidig din ende. Den er jo møg belortet… Husk dit røvhul! Auuiiigh! Augh. Hver gang jeg rørte mine baller jog en jagende smerte igennem mig, men omsider fik jeg da skyllet dem. - Læg dig på knæ, hovedet helt ned i gulvet. Jeg var åbenbart ikke færdig med negeren. - Op med røven. Min ende strittede op, medens min næse var begravet i noget der var en lugt af lort og sæbe. - Åbn dit røvhul. Har du nogensinde fået negerpik? - Nej… NEJ! Du må ikke Ali. Jeg er ikke til mænd, det her er værre end Mustapha. En sort pik op i mig.
 
Jesper American Holyday 0506
2011		 - Ud af vognen! Stå op af siden, hold hænderne på taget. Alle tre! Også pigen. - Er I helt fra forstanden? Han forklarede, at det var et sjældent naturområde, hvor ikke engang engle måtte træde. Kun redningsvogne og ambulancer. Vi undskyldte med at vi var dumme turister, men nej, taksten var 800 dollars, cash på stedet her og nu. - Det har vi ganske enkelt ikke. Vi er fattige turister som har spillet alle vores rede penge op. - Ser jeg ud, som om jeg er en creditcard automat, spurgte han med dyb ironi. - OK, så er det ned til byen til en dommer. Der kan I betale med plastic, men det vil sikkert koste jer 10 dage i fængsel. - Kan vi ikke finde på noget andet? Jane forsøgte at charme sig ind hos manden. - Jo, frøken. Fordi I er fremmede, kan vi ordne det på stedet. Det er ellers noget vi kun gør med lokale teenagere, der vil have straffen overstået her og nu... 80 rap med en grøn pilekvist over den bare røv. Det er 1 rap for hver 10 dollar. I må selv om hvordan I fordeler det, og jeg giver jer en rabat på 5, så er det deleligt med tre grinede han.
 
Jesper A la Marcia (I march tempo) 0905
2011		 - Rejs dig! Træk bukserne ned. Også underbukserne! Bøj dig ind over spisebordet og stræk hænderne frem. Jeg gjorde som befalet. Bukserne dalede ned om mine ankler. Først de rigtige, så mine boxer shorts. Jeg bøjede mig over bordet og strakte de lænkede arme frem, så meget jeg kunne. Fru Knudsen tog et fast greb i min skjorte og trak den op over hovedet på mig. Jeg hørte hvordan knapperne sprang af. Undertrøjen fulgte efter. Hun bandt en snor i håndjernene og gjorde den anden ende fast til bordbenene. Så trak hun en genstand frem. Den var ca. 30 centimeter høj, lavet af mahogni og formet som en pyramide. - Ved du hvad det er? Jeg rystede på hovedet. - Det kaldes en metronom, og bruges til at lære elever at holde takten, når de spiller. Hun åbnede siden, og ud sprang et lille pendul, der gav sig til at svinge frem og tilbage, medens det udstødte et taktfast, TIK TAK. - Ser du, rytmen kan ændres, forklarede hun. - Jeg tror vi starter med a la marchia, på dansk march tempo. Det findes både hurtigt og langsomt. Vi tager det langsomme.
 
Jesper Intern afgørelse 1504
2011		 Forfærdet ser Sophie hvordan hendes datter må sprede benene, samtidig med at hun ser det bule i Felix bukser så lynlåsen er ved at sprænges. Han har placeret Kathrines skød lige over det strategisk vigtige sted. “Kom så i gang,” Fru Memel er ubønhørlig... Felix lader den højre hånd glide ned over ryggen til den når de spredte lår. Så søger den ind på indersiden. Det går op for Sophie hvad der skal ske. Hun udstøder et skrig. “Nej Felix du må ikke. Fru Memel stop ham.” Det eneste svar hun får er fra Felix: “Er din datter jomfru?” ”Kathrines skamlæber åbner sig. Hun begynder at jamre: “NEJ... NEJ Ikke fingeren. Stop Felix. Jeg kan ikke.” Hendes tonefald begynder at ændre sig. Fra smerteskrig glider det over i en klynken af vellyst. “Felix. Felix ikke der. Du må ikke. Ikke min klit… Ikke den. Hører du. AUGH AUGH.. GIV MIG MERE! … MER‘..MER!” Sophie er rædselsslagen. Fra at have set sin datter vride sig i smerte under de tre damer, ser hun nu en Kathrine der vrider sig… i vellyst.
 
Jesper Gengældelsen 2106
2011		 Felix var iskold. - Vis os dine patter! Kathrine se på hende. Hvis du drejer hovedet går det ud over dig selv. Med lukkede øjne knappede Sophie blusen op og begyndte at krænge Bh’en af. To kæmpe bryster væltede ud …størrelse D+. - Begynd at lege med dem. Du ved hvordan. Og du Kathrine ser stadig til... Husk på, at når du bliver stor, ser dine nødder ligesådan ud! Tårnene flød ud af Sophie da hun begyndte at pille ved dem på de følsomme steder. - Glem ikke gajolerne. Den ulykkelige Sophie klemte de brune brystvorter næsten flade. Bukserne af… og strømpebukserne. NU! Tøjet gled af. Nu var der kun et par ikke særlig flatterende bomuldstrusser tilbage. - Af med dem! Den sidste bastion forsvandt. - Spred så de ben… Himmel sikke en urskov! Sophie var dybrød i hovedet medens hun forsøgte at dække skridtet med hænderne. - Onaner!
 
Jesper Alternativet 0904
2011		 Mustapha kommer med 4 lædermanchetter med karabinhager. To til håndleddene og to til anklerne. Han fortrækker ikke en mine, kun i det øjeblik Mustapha langsomt lader sine hænder glide over hans nosser, går der som en gysen igennem ham. “Få den op og stå… leg med den. Jeg vil se den sprøjte.” “Jeg… jeg...” Længere når han ikke før bæltet igen rammer ham. “Kom så i gang... ONANER!” “AUUUGH… ÅÅÅGH!! Jeg skal nok.” “Skal nok hvad?” “Onanere, sprøjte... jeg skal nok gøre det.” Han hiver og slider i pikken, men det tager sin tid før der sker noget. Han bliver mere og mere desperat medens han ser på Mustapha og bæltet. Pludselig sker det, det vælter ud med tyk hvid sperm. “Op på din mave med det. Det er synd at det går til spilde.” Han bevæger sin pik som var den en brandslange, men det kniber, den er tyk og stiv. “Du bliver stående, søg for at den stritter, ellers…
 
Jesper Lillebrors hævn 2003
2011		 “AFSTED! Stil dig for enden af den” Sebastian ved hvad han vil. “Bøj dig over sengegærdet, stræk hænderne frem. Inden jeg ved af det har de bundet mine håndled sammen med en lang snor som de binder fast til hovedgærdet. Jeg er helt strakt og min røv stritter opad..lige parat til paddlen! “Spred benene.. Sig mig lærer du det aldrig?” De bliver bundet til hver sin sengestolpe. Den smule hud der tilbage spænder over min røv, jeg kan føle hvordan mine nosser hænger ubeskyttet ned mellem lårene.. Hvad skal der ske nu? “Du ser sød ud” håner Markus mig. “Lige til at kneppe. Har du fået pik før?” Han begynder at lege med mine nosser. NEJ... NEJ Det måtte ske. Det var det jeg havde frygtet. Jeg skal bolles. Af Markus. Jeg stivner af skam og skræk. Jeg har aldrig prøvet det før! ”HJÆÆLP!… SEBASTIAN HJÆLP MIG. JEG ER DIN BROR. Gør noget. Stop ham.. kære Sebastian.” Jeg skriger uartikuleret ”SEBASTIAN.” Om et øjeblik får jeg Markus pik ind i mit hul. ”HJÆLP MIG! “Lad være.”
 
Jesper Tag din straf 2201
2011		 “Hr. Rattan..” begynder jeg. “Han har allerede fået en advarsel og alligevel fortsatte han. Han må tage sin straf. Er det ikke det De selv har sagt, selvom De så sørgeligt har svigtet Deres idealer da det kom til stykket.” Jeg er tavs, jeg har intet at sige. Rattan står stille og tænker… Niclas venter, måske med et svagt håb inderst inde. “Godt.” Rattan vender sig mod mig. “De giver Niclas så mange rap med spanskrøret, som De selv synes, at han fortjener. Og så hårdt som De selv synes. Hvis det ikke er op til hvad jeg synes, overtager jeg det selv, og så er det 30 ekstra… FORSTÅET!” “Godt. Mustapha læg ham over briksen og få puden ind under ham. Mustapha gør som befalet, han ser skuffet ud. Havde han mon håbet selv at skulle svinge spanskrøret? Niclas stirrer på mig. Han ved ikke hvad han skal tro eller håbe. Hvad venter der ham? “Hr.. hr. De må ikke slå mig ihjel.
 
Jesper Niclas igen

Forts. af Tag din straf

 1302
2011		 Kønne blå øjne, spinkel krop og lyst krøllet hår. Han stod med hænderne foran skridtet, medens han ventede på hvad der så skulle ske. “Hvor gammel er du?” “Jeg… jeg er lige fyldt 17. For en uge siden hr. Lad mig slippe, jeg lover aldrig at gøre det igen.” “Det lovede du også da du fik spanskrør hos hr. Rattan!” ”Denne gang skal jeg nok.” Stemmen var desperat medens han kikkede på spanskrøret. Det var helt nyt. Jeg havde aldrig ejet sådan et før. Hvorfor skulle jeg det? Det var købt hos en dame der så meget professionel ud. Hun havde rådet mig til at slibe det og bagefter lægge det i vand for at gøre det smidigt. Nu lå det og dryppede om kap med Niclas pik. Begge lige stive og våde. “Godt læg dig over stolen. Op med enden. Hvor mange fik du sidst?” “Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske det. Det gjorde bare så ondt… La’ vær. Ikke så mange, jeg kan ikke tage det.”
 
Jesper Lagerregnskab 2201
2011		 - Larsen... Der mangler et karton med 1000 cigaretter i forsendelsen til Jochumsen! - Nej, hr direktør. Den var bare forsvundet under optællingen. Den er kommet til veje. - Fint. Jeg stoler på Dem Larsen. Jeg troede et øjeblik at ham unge Knud havde stukket dem til side. Det er jo fristende for de unge mennesker. - Nej, alt er i orden… nu. - Jamen så skriver jeg papirerne ud. Fragtmanden kommer om et kvarter. For resten. Hvor er samme Knud, jeg kan ikke se ham fra vinduet? - Han har fået lov til at gå hjem, han følte sig ikke helt vel…
 
Jesper Fader, jeg har syndet 2811
2010		 Jeg var ikke den eneste dreng i skolen, der havde fader Heinrich som skriftefader, vi var flere. Man kunne kende os på den måde, vi sad på stolen dagen efter et skriftemål. Især var der en sort dreng fra Afrika, Peter. Jeg så, hvordan han sommetider ikke kunne sidde stille i timen. Han bevægede sig hele tiden, medens han af og til tog sig til røven.  Øjensynligt havde han skriftet! Jeg fantaserede om, hvordan det så ud, når han fik sin omgang. Fra gymnastik kendte jeg hans røv. Den var stor og fast… og sort! Jeg prøvede at forestille mig, hvordan det var, når den lå over stolen strittende opad, medens fader Heinrich svang sit spanskrør. Hvordan mon hans striber så ud… på sort baggrund… Mon han havde hylet ligeså meget som jeg?
 
Jesper Tavshedens pris 1411
2010		 Manden gik ned til vandhullet og skar en fire fem pilekviste af. Med en lommekniv snittede han dem til så de var parate til deres ny funktion… SOM SPANSKRØR! Da han kom tilbage lå den anden lydigt bøjet over bordet. Armene var strakt frem og hænderne holdt fast om den modsatte kant. Han havde en grå T-shirt på med indskriften YALE UNIVERSITY på ryggen. Den var gledet op så der var et bart stykke brun hud inden cowboybukserne. Disse var stramme, især over ballerne, og det at han bøjede sig, fik dem til at stramme endnu mere. Det var som trommeskind trukket over en ung røv, der nu ventede på sin straf. “Du har stadig ikke noget at sige? Sidste gang! Godt du får så mange tæsk der kan ligge på din røv. Det vil sige 100... OG DU TÆLLER HVERT ENESTE SLAG... HØJT!
 
Jesper De 3 skridt 3010
2010		 "På knæ køter. Ved du hvad det her er?" Han tager en rund torpedoformet genstand frem ca. 15-20 cm lang. Et gys af rædsel farer igennem mig medens jeg mumler "nej." "Det hedder en buttplug og den skal ind i dit røvhul. Her er noget creme til at hjælpe dig. "Nej… nej, jeg kan ikke. Jeg vil ikke." Jeg ligger på knæ med røven strittende op. Hver gang jeg rør den, jager smerten igennem mig. "Nu skal jeg hjælpe dig," griner Mustapha hånligt. "Sæt dig på hug. Buttpluggen under dig, og så presser du den op. KOM SÅ IGANG!!" Et piskeslag knalder ned over min ryg. AUUGH... IIIGH DET GÅR IKKE." Det føltes, som om jeg skulle revne på langs, da buttpluggen langsomt trængte op i min røv. Pludselig gik det hurtigt. Jeg havde passeret ringmusklen! "PÅ KNÆ IGEN… TRÆK MINE BUKSER NED OG TAG MIN PIK I HÅNDEN." "Nej lad mig slippe. ÅÅÅÅGH ÅÅÅÅGH NEJ... LA'VÆR. STOP DET... PLEASE."
 
Jesper Spillegæld er æresgæld 3010
2010		 PLUDSELIG KOM DET... GRÅDEN. Det væltede ud af ham i stride strømme. Ikke en gråd af smerte fra de tæsk han havde fået. Men noget der kom helt indefra. Noget dybt ulykkeligt. HAN GRÆD OG GRÆD MEDENS HAN JAMREDE: “Hvordan skal jeg klare det? Hvad skal jeg sige til far? Hvad vil folk sige?” Han var helt i panik. Han faldt på knæ, medens han hulkede videre. Jeg tog hans hoved i mit skød og forsøgte at trøste. “Tag det nu roligt. Du HAR fået din straf og kun dine spille ”venner” og jeg ved noget om det. “Der er stadig en gæld og om 3 måneder står jeg her igen. Det holder aldrig op. Det kommer ud til folk og hvad så? Min far?” Gråden kom frem igen.
 
Jesper Fra de nordlige provinser 1909
2010		 Så heldig var far ikke. Allerede efter et par dage hørte jeg ham en nat skrige i barakken: "NEJ.. NEJ LA'VÆR... JEG ER EN MAND" hylede han på engelsk. Jeg prøvede at se hvad det var, men min sidemand, en malay lagde sig over mig, medens han hviskede: "Lad være at se derhen." Far lå på gulvet. De holdt ham fast i arme og ben, medens en hel række fanger, både kinesere og malayer stod rundt om ham. "JEG ER EN MAND," skreg han hele tiden. "TI STILLE... ELLERS SKÆRER VI PIKKEN AF DIG!! ... OG SÅ ER DU IKKE EN MAND MERE!!" hørte jeg en kineser sige.. Jeg ved ikke hvor mange der tilfredsstillede sig med ham den nat, men siden da var han knækket. Jeg så hvordan han nat efter nat frivilligt gik hen til kineserne når de kaldte så de kunne bolle ham og hvordan han knælende bagefter slikkede deres pik.
 
Jesper Kontrakten, del 1 2708
2010		 SÅ VAR DET MADS’ TUR. Det var ikke bedre. Høje hyl og bønner om: “La’ vær'. Nej, ikke mere” fyldte salen. Noget mærkeligt greb mig. JEG ØNSKEDE AT DET VAR MIG DER FIK PRYGL! At det var mig der lå over bukken og vrælede. Det var en følelse jeg ikke kunne stoppe Jeg mærkede udløsningen i mine underbukser. Det blev endnu værre da vi nåede til Ole. Han tiggede og bad om at slippe men lige lidt hjalp det. Over bukken måtte han. Bukserne strammende over balderne. Sveden drev ned af mig, medens han lagde sig med røven opad. Hans teenage balder dirrede hver gang Madsens spanskrør ramte dem. Jeg lukkede øjnene og forestillede hvordan det ville være over min egen ende. Smerten, skrigene og især ydmygelsen.
 
Jesper Kontrakten, del 2 2708
2010		 Min frygt viste sig at være rigtig. Knap var døren blevet låst før den ene vendte sig mod mig. "Nu skal vi have det sjovt NU ER DET VORES TUR... TAG TØJET AF KØTER." Jeg krøb sammen af skræk. "Nej I må ikke. Min Herre vil ikke have det." "FÅ DET AF!!". Før end jeg kunne gøre modstand lå jeg på maven. Den ene holdt mine arme over hovedet. Den anden gik i gang med at hive tøjet af mig. Jeg skreg så meget jeg kunne, men jeg ved at ingen kan høre mig. Cellen ligger alt for isoleret. Det er med vilje. Mit herskab vil have fred for hylende slaver om natten. "Nej nej IKKE DET!" Jeg så hvordan den ene tog sit eget tøj af og gættede hvad der skulle ske. "I må ikke. Jeg har aldrig gjort det før... La' vær'. JEEEG... JEG ER JOMFRU. MIN HERRE VIL IKKE HAVE DET ...HOLD OP."
 
Jesper Askekæppen 3107
2010		 "Jeg tolerere ikke hovedbeklædninger indendørs. Kun turban og et religiøst tørklæde hos pigerne. FORSTÅET! Og lad være med at se ud som om I lige var trukket op af en genbrugscontainer." Den enlige kasket forsvandt ikke. Fru Bertelsen drog et dybt suk. Hun kunne lige så godt tage kampen først som sidst. "KOM HER OP!" Kasketten kom op til katedret, uhyre langsomt."NAVN?" "Mohamed" "Fint. Tag dine bukser af og læg dig over denne stol." Hun trak en tom stol ud på midten af gulvet. "Er du gal, det kan du ikke!" "Det kan du tro jeg kan. Enten er det den endefuld du fortjener, eller direkte ned til forstanderen, og derfra UD. Det vil sige intet svendebrev! JEG HAR SIKRET MIG OPBAKNING. Du har eet minut til at vælge! I øvrigt hedder det DE og FRU Bertelsen. FATTET?
 
Jesper Første (og sidste?) gang x 2 1407
2010		 Jeg kan se ham helt nu. Normal bygning. Røven er stadig fast. Det ser ud til at han dyrket fitness for at holde sig i form. Ballerne er stramme... sådan da! "TAG HÆNDERNE NED LANGS SIDEN" Han bliver kobberrød i hovedet. Han ved hvad de dækker! Ganske rigtigt. Pikken springer ud som en stålfjeder. Nu har han ingen steder at skjule den! "IND VED SIDEN AF" Nu skal regningen betales. "NEJ... NEJ DET KAN DE IKKE" Han stirrer på det åbne skab hvor alle spanskrørene, de 3 piske og paddlen hænger. Plus det løse så som remme og manchetter. "LÆG DIG OVER BUKKEN!" Han vender sig om. Først nu får han øje på den. De fire ben og tværbjælken der kan bevæges op og ned. "NEJ.. DET KAN DE IKKE. DE MÅ IKKE... HØRER DE!" Læg dig ned. FRIVILLIGT. Ellers henter jeg assistance. Benene ryster under ham, hen er grå i ansigtet, han nærmest slæber sig hen til bukken. Han kan ikke kontrollere sit vand mere, der danner sig en pæn lille sø ved bukken.
 
Jesper Mod nye tider 1407
2010		 Det er vores datter Louise. Hun er lige fyldt 17 og har ikke fået spanskrør… endnu! Vi er begge enige om at hun skulle være tilstrækkelig moden til at forstå alvoren i familietraditionen. Nu mener Petrus imidlertid at tiden er kommet. Så næste gang hun skejer ud... så. Jeg har tigget og bedt ham om at droppe denne forældede tradition, men alt er prellet af på ham. "Jeg lovede din far at fortsætte, ligesom han havde lovet SIN far da denne ikke kunne mere" Alle mine argumenter om nye tider og nye skikke har været forgæves det eneste han har villet gå med til, var at tænke over det endnu engang. Det skete en aften da jeg lå ved siden af ham i sengen, med en glødende røv efter en (fuldt retfærdig) omgang. Smerten var rædsom, og jeg tænkte på, at snart ville Louise opleve det samme... Næste gang hun dummede sig! Problemet løste sig af sig selv. "Barnet" skulle på en skoleudflugt og blandt andet besøge en fabrik hvor de krævede en attest underskrevet af en forældre.
 
Jesper Hvorfor mig? 2706
2010		 OP MED DIG! OVENPÅ! Louises stemme er skarp og bydende. Jeg lusker op ad trappen til første sal, ind i gæsteværelset. Jeg ved hvad der skal ske...  SPANSKRØRET. Men hvorfor gør jeg det frivilligt? Hvorfor protesterer jeg ikke? Det er rigtigt at jeg har dummet mig. Spanskrøret kommer altid, når jeg når jeg har lavet noget galt. I dette tilfælde havde jeg glemt at fylde benzin på bilen. Kun en venlig herre med en reserve 5 liter dunk reddede Louise fra at strande på en øde landevej.
 
Jesper Rattans dilemma 3005
2010		 Det er rigtigt at det kun er når jeg har lavet lort, men det sker så tit OG DET GØR SÅ ONDT! Det sker på min bare ende. Jeg skal tage al tøjet af og så har vi en polstret lænestol, hvor jeg skal stille mig bag ryggen, bøje mig fremad og tage fat i armlænene. Min røv stritter lige op i luften. Så slår hun med det spanskrør hun fik af Dem. JEG KAN HØRE DET SUSE OG SIGE SCHWITCH FØR DET RAMMER RØVEN. Det gør rasende ondt, men hvis jeg skriger, siger Hanne at jeg får ekstra så jeg prøver på at lade være. Det lykkes ikke altid og så siger Hanne: "Nu får du 10 mere for at flæbe." SOMME TIDER FÅR JEG UDLØSNING. Hanne siger, at det må jeg ikke, men jeg kan ikke stoppe det. Det kommer pludselig og sprøjter ned på gulvet og stoleryggen.
 
Jesper Et smerteligt gensyn 1403
2010		 Jeg begynder at knappe op. Skjorte, undertrøje, bukser. "Se så at få lidt fart på." Til sidst står jeg kun iført underbukser. Jeg tøver, det er min sidste værdighed. "DET HELE," brøler Mustapha. Mine hænder ryster, medens jeg langsomt krænger dem af. Så står jeg der. Uden en trævl på kroppen. Jeg kan mærke rødmen i ansigtet. "Uret... og dine bøssearmbånd!" "Det er ikke bøssearmbånd," hvisker jeg. "AUGH... AUGH MINE NOSSER NEJ." Mustapha slår, ikke med et spanskrør, men med noget der ligner en tynd, kort, bøjelig blomsterpind. Han rammer lige på nosserne. "FÅ DEM SÅ AF!" "DIT HUNDETEGN. Det er det eneste jeg har på, det hænger i en tynd kæde om halsen. "Nej, nej lad mig beholde det," græder jeg. "AUGH... AUGH."
 
Jesper Den bitre og ømme ende 3103
2010		 Vi mødtes flere gange og det endte altid hos mig. Efterhånden forsvandt striberne hos os begge og vi kunne nyde hinandens kroppe uden smerter. Han fortalte at han hadede sin stedfader, en forhenværende officer der kun havde disciplin i hovedet. Hans mor var flere gange gået i forbøn for ham men det hjalp som regel ikke. Stedfaderen mente at kun hård disciplin kunne hjælpe og tilsyneladende kendte han hr. Rattan. Guderne må vide hvorfra. Lucas knugede sig ind til min krop: “Du er den eneste voksne der forstår mig. Mine kammerater forstår mig heller ikke. JEG ER ANDERLEDES!” Men en dag revnede ballonen. Jeg modtog et brev: Der indkaldes til FAMILIERÅD PÅ NÆSTE ONSDAG KL 15. ONKEL PETER. Jeg var lamslået. Hvorfra viste onkel noget om mit privatliv?  Samme dag ringede Lucas. Grædefærdig. "HVAD HAR DU FORTALT MIN STEDFAR? Han var både rasende og bange. JEG SKAL HEN TIL HR RATTAN IGEN."
 
Jesper Fra solens rige 3103
2010		 Den næste. Hr. Tung spildte ikke tiden. Bukserne af. Den vide skjorte hevet op til bæltestedet og nummer to var parat til at få sin straf. Han var ikke så hårdfør som sin forgænger. Jeg stod ganske nær ved ham og så at allerede ved "KU... TUNG- SAN" Nummer ni hr. Tung begyndte tårerne et at pible ud af øjenkrogene. Han sagde ikke noget men prøvede på at virke afslappet. Ved NI-YÛ, Det tyvende begyndte han at græde sagte. På det tidspunkt havde hr. Tung forvandlet hans ende til et billede af den opgående japanske sol! Paddlen lavede ikke striber, men landede på ballerne med et klask der fik dem til at deformere sig under slaget. Ved det to og tredivte slag kneb det for ham at blive stående. Benene eksede under ham. Han knugede hænderne ind i benene medens han udstødte et undertrykt skrig hver gang paddlen fandt sit mål.
 
Jesper Kunsten ikke at tabe ansigt 0703
2010		 På slaget tolv ringede han på min dør. Jeg lukkede op, og der stod han medbringende et spanskrør. Ansigtet var ubevægeligt, nærmest forstenet. Den gule farve var erstattet af en mere hvid. “Godt, det er sidste chance for dig til at sige fra,” fortalte jeg ham. “Jeg skal nok tage min straf Lau Wai,” mumlede han med øjnene slået ned. Nå, nu var jeg blevet forfremmet til Lau Wai, ”agtværdige onkel”, en betegnelse man bruger om ældre personer, som man ikke er i familie med, men som fortjener stor respekt. “Tag bukserne af!" Ansigtet er ubevægeligt, men farven har skiftet til rød. Han er ved at tabe ansigt! Et klik fra bæltespændet, en knap der åbnes, en lynlås der lynes ned og bukserne begynder at dale ned om anklerne.
 
Jesper Sommernattens smil 1002
2010		 En god middag, en fortræffelig vin og udsøgte jordbær… Og så desserten! Klokken 8 stod den inde på bredden. Temperaturen var faldet til omkring 27 grader, men hele øen emmede af varme fra ophedede klipper. De 3 piger var stadig iført bikini, men den gåsehud jeg kunne se på alle tre skyldes ikke naturen, men noget helt andet! “Kom om bord. Vi tager dig først." Jeg pegede på moderen. Hun begyndte at flæbe. “NEJ... NEJ INTE SMISK... IKKE MEDENS FLICKORNE SER PÅ DET. SNÄLLA NI SKÅN MIN PO-PO." “Godt. Du går ombord på båden alene. Ida, du venter her og du Ulla tager denne kniv. Oppe på stien til venstre er der en hasselbusk med et bånd omkring. Du skærer 3 grene af, ca. 170 cm lange og lidt tykkere end din tommelfinger. DU VED HVAD DE SKAL BRUGES TIL, så hvis de ikke er gode nok bliver du sendt tilbage... og du selv får ekstra straf! FORSTÅET?" “Ja hr.," hviskede hun og forsvandt.
 
Jesper Du må ikke stjæle 1 1501
2010		 Vi fik lov at klæde os på. Selve det at få tøj på den ødelagte hud var en smertefuld omgang. Vi peb begge to, da stoffet rørte ved striberne, især der hvor de stramme underbukser rørte på den hudløse, glødende ende. Vi kom ud i forkontoret. "OP AF VÆGGEN... HELT OP, OG I RØR IKKE JERES RØV... FORSTÅET?" Det var perkerdrengen der kommanderede. Manden talte i telefon. AUUGH!... AUUUGH... IKKE IGEN... IKKE MERE!!! Det var Benny der skreg højt igen. Gennem øjenkrogen så jeg hvordan drengen lod en ridepisk falde over den arme fyrs ende. Selvom Benny havde både rigtige bukser og underbukser på, hylede han lige så højt som før. "KAN DU IKKE FORSTÅ, AT NÅR JEG SIGER, AT DU IKKE MÅ RØRE DIN RØV, SÅ MÅ DU IKKE. FORSTÅR DU IKKE DANSK?"
 
Jesper Davids dagbog 1 0912
2009		 Afstraffelsen skete i et lokale i en baggård. Jeg tiggede og bad om at få den nedsat men hr. Rattan var ubøjelig. "Tag dit tøj af... alt sammen. Jeg rystede af skam især da Rattans hjælper kom ind. DET VAR MIT FØRSTE MØDE MED MUSTAPHA, EN 17 ÅRIG PERKERDRENG. Jeg var ved at synke i gulvet af skam. 7-8 år yngre end jeg. Så han hånligt på mig medens jeg smed det ene stykke tøj efter det andet. Til sidst var der kun underbukserne tilbage. Jeg mærkede hvordan det bulede indenunder, både min pik og mine nosser syntes at svulme op og fylde de små trusser helt ud. "Nå sker der noget?" spurgte han med et grin. Tårerne løb ned ad mig da jeg tog fat i elastikken og begynde at krænge dem ned over pikroden. Pikken sprang ud som en fjeder da jeg nåede længere ned. Den stod vandret ud i luften, tyk og stiv...
 
Jesper Davids dagbog 2 1612
2009		 Jeg var alene i min lejlighed ganske som i gamle dage. Klokken var omkring otte. MEN SÅ KOM DER EN SMS: “KOM NED PÅ PARKERINGSPLADSEN BAGVED EJENDOMMEN. PÅKLÆDNING T-SHIRT OG COWBOYBUKSER... INTET ANDET!” Jeg kikkede ud ad vinduet. Pladsen var næsten tom. Det regnede stille men vedvarende. I et hjørne holdt en stor vogn. Tre skikkelser stod lænet op ad den. FÆTRENE! Jeg anede ikke mine levende råd. Blev jeg her oppe, kom de og hentede mig. Låsesmeden kunne jo komme ind alle vegne. Jeg så i ånden hvordan de bandt mig, gav mig noget i munden og slæbte mig ned ad trappen til vognen. Jeg valgte at komme ned. Hurtigt skiftede jeg til den ønskede T-shirt og cowboybukserne. Der stod de så... 3 perkere, alle ældre end Mustapha, ca. min egen alder. "Nå sådan ser han ud. Mustaphas slave... svinet." Stå ret! KLASK KLASK FÆTRENE SLOG LIGE SÅ GODT SOM MUSTAPHA "Hvem har sagt at du skulle have sko på?"
 
Jesper Svigermors skarpe tunge + Fluen på væggen 2010
2009		 ”Mads, læg din mobil på bordet.” Han stirrede spørgende på mig, men gjorde som befalet. Jeg forbandt den med vort eksterne højttaler system og tastede et nummer. "Walfried Jørgensen" lød det gennem højttaleren. Virkningen var forbløffende. SUS udstødte et skrig. "Ikke mor ikke mor." MADS brød sammen i gråd: "Ikke medens min svigermor hører på det. Ikke DET hr. Rattan. De må ikke.." "Ti stille I to skvat," hvæsede højttaleren i den kendte maskingevær stil. "Nu er I knap så modige, som da I troede, at I kunne narre mig. NU GØR I HVAD HR. RATTAN SIGER, ellers lukker jeg for den sidste konto. Hr. Rattan, så kan De godt gå i gang efter aftalen og Deres eget skøn." ”Stil jer med ansigtet mod væggen, begge to.” Jeg har overvejet om jeg skal tilkalde Mustapha, min hjælper. Han er lige nede i sin fars grønthandel, og kan komme med det samme. Men foreløbig vil jeg (og fru Jørgensen) klare det selv. ”Hænderne om på ryggen.” Jeg binder Sus hænder stramt, men lader Mads’ være frie.
"På knæ Sus, ansigtet helt ind mod væggen. Mads læg dig over bukken med arme og ben spredte."
 
Jesper Ridser i lakken 0810
2009		 "Det var halvdelen. Bøj dig igen." "Nej NEJ, hr. Rattan. Jeg kan ikke tage mere. Jeg VIL ikke." "Ja, men så sender jeg dig tilbage. Du har selv indgået aftalen og så må du holde den… eller hvad? "Jeg skal nok." Han tager sig sammen, trækker vejret dybt. Han prøver virkelig på at være tapper! De næste 10 får striberne til at flyde sammen, og blodet til at løbe ned af lårene i små striber. Han vakler og har svært ved at stå med benene spredt. Jeg tænker på Otto Cain, der tog 60 rap uden at kny. Ungdommen er blød i dag! "Rejs dig, du får en pause." "Tak, Jeg skal nok tage de sidste... Det lover jeg. Men giv mig en pause, det gør så ondt, hele min røv brænder.
 
Jesper Rattans dame 3008
2009		 "Stå stille TÆVE" Pling!! siger det da den tredje forsvinder og Mustapha stikker sin hånd dybt ned i Tinas kavalergang. Han river en flænge i udskæringen, ikke særlig stor, men langsomt, næsten forsigtigt udvider han den nedad. Tina skriger og vrider sig. "Nåde, lad mig få min straf nu. Giv mig spanskrør hr. Rattan. Stop ham." Mustapha bliver ved indtil kjolen er delt i to stykker. To brutale ryk i bagfra og der er ingen kjole mere, kun nogle pudseklude der ligger på gulvet. Et enkelt ryk og også Bh'en bliver til pudseklude, 2 stk. Tårerne løber ned ad Tina nu, medens Mustapha lader sine hænder glide ned over hendes krop. Han har smidige hænder med lange fingre, der føler alt. "La' vær. Du må ikke tage på mine bryster. Hører du!" "Hold bøtte tæve, du har ingen bryster. DU HAR PATTER. HAR DU FATTET DET?"
 
Jesper Under Afrikas sol 0208
2009		 Jeg var faktisk på vej hen til ham fra mit hotel, der var bælgravende mørkt, men jeg kendte vejen, da jeg hørte nogen bag ved mig. Instinktmæssig dukkede jeg mig og løftede venstre arm. Resultatet var at den tog af for det slag der var tiltænkt mit hoved. Samtidig sparkede jeg bagud, og at dømme efter det brøl der lød, ramte jeg et strategisk vigtigt sted på min overfaldsmand. Han foldede sammen som en lommekniv. Samtidig skete et mirakel. En politijeep, formodentlig byens eneste, standsede og ud sprang to betjente. De tog sig af manden og smed ham op i jeepen. Den ene kørte væk med ham til stationen, den anden ledsagede mig til dr. Ibrahim. "Den arm skal i gips, jeg ved ikke om den er brækket
 
Jesper Speedy Thomas - Rattan filialen 2607
2009		 WHAMM!.. En blå speedbåd nærmede sig med stor hastighed direkte ned mod mig. Den passerede mig i ca. en meters afstand, med alt for stor hastighed. Jeg bandede, jollen gyngede og tog vand ind. Føreren slog et sving og gentog manøvren, men denne gang var jeg parat. Jeg tog en serie billeder af idioten.  Tredje gang gik det galt. Han rette ikke op i tide. Resultatet var at hans påhængsmotor strejfede min stævn. Kappen til motoren faldt af og havnede i min jolle. "Blue Lady" forsvandt i en kaskade af vand, ind mod havnen. Selv ankom jeg til havnen en halv time senere, Fiske-Peters jolle løber max 3 knob! Jeg gik op på havnekontoret. Jeg var stadig godt sur. De lømler burde hænges ved daggry eller i det mindste tvinges til et besøg hos Rattan Import/eksport i storstaden.
 
Jesper Det nye spanskrør 1307
2009		 Det tog sin tid for far slog både hårdt og længe, og selv efter at han var holdt op fortsatte Peter med at jamre sig. Så gik der kun et par minutter så var far hos mig. Jeg kendte proceduren: Af med nederdel eller jeans. Fingrene ind i elastikken til trusserne, medens jeg tiggede og bad om at få lov til at beholde dem på. Det lykkedes kun sjældent. De endte som regel nede om anklerne. Min smidige pigekrop bøjede sig automatisk. Håndfladerne i gulvet, stive knæ og benene let spredte for at stå bedre fast. Far trak blusen næsten helt op til skulderen og så var vi klar. Så skete det! Jeg hylede lige så meget eller mere som Peter: "AUW AUW STOP.. MOAR MOAR. Men mor kom ikke til hjælp, hun skulle ikke have noget at gøre med spanskrøret, dertil havde hun prøvet det for ofte selv. Jeg prøvede at stå stille, medens spanskrøret trak sine spor over mine små faste baller.
 
Jesper Min(e) slave(r) 0706
2009		 Han har prøvet det før. Starter med at slikke nosserne før han går i gang med pikken. Han starter fra roden og arbejder sig ud, til sidst tager han den i munden og begynder at sutte. Jeg mærker den bliver stiv, men lige før jeg skal komme stopper han og ser spørgende på mig. Tårerne løber ned af ham medens han skæver til Kim. "Godt, læg dig over sengen, spred benene og åbn dit røvhul." Han adlyder, spreder benene og spreder ballerne med hænderne. Jeg lægger pikken omhyggeligt tilrette inden jeg støder den ind i ham. Han giver et skrig fra sig da den passerer ringmusklen, jeg kan se hvordan han knytter hænderne medens han trækker vejret i stød. Jeg nyder det i fulde drag, medens jeg støder den op i ham. Efter jeg har fået udløsning lader jeg pikken blive lidt i ham, inden jeg blidt trækker den ud
 
Jesper Bag den lukkede dør 2604
2009		 Da døren var lukket så han roligt på os: "Er I klar over hvad I beder om. Hvis I skal dele pigernes straf er det spanskrør, MINDST 25 SLAG. Det gør ondt og sætter mærker. DET HER ER SIDSTE CHANCE FOR AT TRÆKKE JER TILBAGE. Hvis I siger nej åbner vi bare døren igen, I kan gå roligt hjem og ingen får noget at vide." Undtagen pigerne, De gætter det og spreder det. Vi er fanget i en fælde tænkte jeg. Jeg så på de to andre. Sveden piblede frem på Patrics pande medens han stod og fugtede læberne. Ali var helt rolig. Jeg vidste at han var vant til straf, nok var hans fader en moderat muslim, der gav sine sønner en lang line, men der herskede disciplin i hjemmet på Aurikkelvej "Vi bliver" mumlede Patric
 
Jesper Dagen derpå - enden på festen 0504
2009		 Far annoncerede straffen: 100 slag fordelt på en endefuld, en omgang med hårbørsten og spanskrør. "100! Det kan du ikke!" Mor var ligbleg. Sophie levede op til sit øgenavn: Tude Sophie og begyndte at græde. Selv stod jeg bare og måbede. 100 slag. Kan man overleve det? Og så spanskrør. Det havde jeg aldrig fået, jeg var kun 16 år, fyldte ganske vist 17 om en måned. Vi kan lige så godt gå i gang med det samme: "PIA, TAG TØJET AF!" Mor protesterede vildt: "NEJ, HOLGER. DET KAN DU IKKE… IKKE MEDENS PIGERNE SER DET! LAD MIG FÅ DET ALENE." Sandt nok. Vi havde aldrig set mor få klø, Men vi havde stået udenfor fars kontor og hørt hende jamre: "Nej, La' vær. Jeg gør det ikke igen", medens høje klask og skrig fortalte hvad det skete.
 
Jesper Den hvide kalit 0803
2009		 Hun skreg og sparkede, strittede imod på alle måder da de slæbte hende hen til stativet, men intet hjalp, heller ikke bønner og gråd. Snart hang hun, som vi andre havde hængt, med sin teenager røv strittende bagud. Den var fast og lille, lidt spids. Den havde sikkert aldrig smagt et spanskrør. DEN PROFESSIONELLE tog sin T-shirt af, brugte den til at tørre sin overkrop med og fiskede et tredje spanskrør op af krukken. Det var lidt tyndere end de foregående, men mere smidig. DEN PROFESSIONELLE stillede sig op ved siden af hende, og sergenten begyndte at tælle. AUV AUV, NO PLEASE PLEASE... HELP ME MUMMY.
 
Jesper Den jaloux slave 0103
2009		 Herren havde FRØKENEN til bords. Jeg kan ikke lide hende, Herren ser alt for meget til hende. Jeg ved ikke om det var min underbevidsthed, men pludselig "tabte" jeg en hel tallerken varm suppe ned af hendes flotte selskabskjole. Frøkenen blev rasende, og ville hjem med det samme for at skifte. Værtinden blev ulykkelig og min herre blev vred. Nu er vi på vej hjem. De andre slaver sendte mig sigende blikke da vi gik, noget i retning af: Godt det ikke er mig, vi ved hvad der skal ske… Og de har ret. Knap er vi kommet indenfor døren før min Herre tager pisken ned fra væggen. Jeg jamrer: "Det var et uheld. Jeg mente det ikke. Jeg kunne ikke gøre for det. Skån min røv, jeg har striber endnu fra sidste omgang. Det gør så ondt."
 
Jesper Et sidespring betales 2610
2008		 Kan vi ikke godt lade være? Hun så på mig med store øjne der var lige ved at fyldes med tårer. Hennes make-up var ved at gå i opløsning, mascaraen flød ned af kinderne. Hun var omkring 35 år, pænt påklædt, lidt over det normale. Vielsesringen røbede hvorfor hun var her. Jeg havde fået en opringning på min anonyme mobil fra en mand der kort og godt sagde: "Min kone har foretaget et sidespring, men vi er blevet enige om at fortsætte efter en passende afstraffelse. Hårdt, men ingen striber. Er det noget De kan påtage Dem?"
 
Jesper Straffen 0911
2008		 En sidste justering op/ned med bukken og jeg stod helt fastspændt, uden at kunne røre mig en tomme. Det eneste jeg kunne bevæge var hovedet og kun en lille smule. Men nok til at se spanskrøret. Så kom slaget: AUUUGH... iiigh... nej. En jagende smerte først på røven så i resten af underlivet. Jeg skreg til himlen. "Gag ham dreng." Mustapha tog fat i mit hår, tvang hovedet tilbage samtidig med at han proppede noget i munden på mig. En slags gummiblære der kunne pustes op med en slange. Den tvang min tunge bagover, det eneste jeg kunne udstøde var uuugh og aaaagh.
 
Jesper Den tavse mand 1511
2007		 Han rakte mig brevet. 2xxL stod der, det måtte være alvorligt. For selvom "R" er en mand af den gamle skole (og dyder, herunder en stærk tilhænger af korporlig afstraffelse) er det sjældent at han svinger sig op i de højder. Jeg så på manden. Omkring 30, hverken tyk eller tynd, pænt påklædt i tøj af god kvalitet, velpudsede sko. Advokat, arkitekt eller succesrig forretningsmand, der var kommet på kant med "R". Han sagde ingenting, stod der bare med sved på panden og svagt rystende ben. "Gå ind ved siden af og klæd dig af... HELT." Han adlød tavst, tog tøjet af uden at sige et ord
 
Jesper Serie del 1-4
 Faldet		 2309
2007		 Mona lader pisken glide ned over mit bryst, rundt om lårene alt i medens jeg jamrer "Skån mig. Jeg er ikke liderlig, det er en fejltagelse, omforladelse" Men jeg ved det ikke hjælper. Hvad bliver det nosserne eller pikken? Det blev pikken. Det første slag ramte helt ude på pikhovedet. Jeg udstødte et brøl og et langtrukket AUUUUUW da det næste ramte midt på. Samtidig mærker jeg noget andet. Det er ikke sandt! "Lars du må ikke" Men der er kun én forklaring. Lars pik er på vej op i mit røvhul.