Serien: Godsets Frue

Serien: Godsets Frue
Forfatter: Katrine Benthagen

Titel - Afsnit	Oprettet	Uddrag fra novellen
Kapitel 1	1302 2011	Hun stod lidt med lukkede øjne og det nederste af sine ben i vandet og lod den lette brise tørre sig. Så sukkede hun dybt og trådte op på bredden, hvor hun havde lagt sit tøj. Hun spærrede sine øjne vidt op. Tøjet var væk. Hun så sig forvirret omkring. Hun havde da lagt det her, hvor hun altid plejede at lægge det. Hun gik lidt frem og tilbage, havde hun virkelig været så varm og træt, at hun havde lagt det et andet sted og så glemt det? ”Er det det her, du leder efter?” Høgen trådte frem fra en busk med hendes tøj i hånden. Hun skreg forskrækket op og forsøgte at dække for sin nøgne krop med sine hænder. Han smilede bredt. ”Godaften, Mette. Sjældent at se så vindunderligt et syn i skoven som jeg har set de seneste aftener.” Hun blev blussende rød. ”Giv mig mit tøj!!” Hun kunne mærke, at hun blev vred. Hvordan kunne han tillade sig at stå og glo på hende på den måde og så oven i købet stjæle hendes tøj. ”Det koster, Fru Mette.”
Kapitel 2	1702 2011	Han trådte hen foran hende og greb fat i hendes hår. Han kyssede hånligt hendes mund, flåede så hårdt i hendes særk, at den revnede og hendes bryster blottedes. Hun var stiv af skræk. Hun huskede alt for tydeligt, da fogeden Franz havde voldtaget hende. Hun evnede ikke at protestere, da han rev og sled i resten af hendes tøj og snart efter stod hun nøgen og kunne kun forsøge at dække for sin krop med sine hænder. Han pressede hende ned på knæ og famlede med sin frie hånd ved sine bukser. Han trak sit lem frem og hev hårdt i hendes hår, så hendes nakke røg tilbage, og hendes mund stod åben. Han pressede sit lem ind i hendes mund. Hun kunne ikke have lukket munden, om hun så ønskede det. Han så hånligt ned på hende, og hun mærkede forbavset, hvordan en lille flamme af vrede flakkede inde bag angsten. Han havde ingen ret til at gøre det her mod hende. Hun sendte ham et vredt blik, men han havde lukket øjnene i nydelse, mens han stod og pressede sit lem ind og ud af hendes mund.
Kapitel 3	0603 2011	Hun bed tænderne sammen og skænkede op i krusene. Hun mærkede en hånd på sin bagdel og flyttede den irriteret, men uden at sige noget. ”Vær lidt venlig, Fru Mette.” Lederen greb hende om livet og trak hende ned at sidde på sit skød. Hun sad stiv i hele kroppen af afvisning, mens han blidt lod en hånd glide ned over hendes ryg. De drak grådigt af øllet, mens hun betragtede dem tavst. Den ene af dem var ganske ung ikke meget andet end en stor dreng. Den anden var en brutalt udseende mand, som var sværere at aldersbestemme, hun mente dog ikke, han var så gammel, som han så ud, men der var noget ved ham, der fik hende til at gyse. Lederen kunne hun ikke se, hun sad med ryggen til ham, men så meget desto mere kunne hun føle ham. Hans hånd hvilede nu besiddende på hendes bagdel, og hun måtte kæmpe for ikke at flytte den. De drak videre en tid i tavshed, så satte lederen kruset ned, og inden Mette havde nået at opdage, hvad han ville, førte han hænderne op til hendes bryster og løftede dem frem mod de to andre. Hun krympede sig flovt, men forsøgte at se upåvirket ud. Han tog fat i hendes særk og flåede den, så hendes bryster hang frit.
Kapitel 4	0603 2011	”Find noget olie!” Hun så på ham og evnede ikke at skjule et lille skær af frygt i sine øjne, så rejste hun sig og fandt en flaske olie. Da hun kom tilbage til bænken, havde han klædt sig af. Han så forundret på hende, men smilede så. ”Læn dig ind over bordet.” Hun gøs, men adlød hurtigt. Det havde hun ikke gode erfaringer med, eller jo, men hun havde også nogle meget slemme. Hun var bange nu, men bed tænderne sammen. I det mindste ville hun ikke opleve den ydmygelse, som hun havde oplevet i går. Hun mærkede olien løbe ned i revnen mellem sine balder og knyttede hænderne, så knoerne blev hvide. Hans hænder gled blidt hen over hendes balder, og en finger fandt vej ind imellem dem. Hun bed sig i læben for ikke at klynke af skræk. Det kunne være rart, når det var Herren, der gjorde det, og han tog sig tid. Gjorde han ikke det, gjorde det bare ondt. En finger lagde sig på stjernen og masserede den nænsomt. Hun rystede af skræk.
Kapitel 5	1103 2011	”Smuk god og flittig. En hver mands drøm.” Han lod hænderne glide nedover hendes ryg og krammede hendes balder, mens han trykkede hende tæt ind til sig. Mette mærkede fortvivlet sin krop reagere på ham, hun måtte tage sig sammen for ikke at slå armene om ham. Det var så forkert. Hun var en gift kvinde. Han havde voldtaget hende og alligevel havde hun lyst. Han bøjede sig ned og fandt hendes mund, med sine læber. Hun klynkede sagte ind i hans mund. ”Giv slip, Mette. Bare nyd, og gør for en gangs skyld, det du har lyst til. Du har fortjent det.” Hans stemme var en hæs hvisken. ”Gode, dejlige kvinde.” Hans kys blev mere grådigt, og hun opdagede rædselsslagent, at hun besvarede det. Han trak hende med sig over til sengen og slap hende ikke et sekund, mens han fik dem begge ned at ligge
Kapitel 6	1103 2011	Fornuften ramte hende. Hun kunne ikke og slet ikke med ham. Det var Herrens bror. Hun kunne mærke på ham, at han ikke var til at stoppe nu. Han begærede hende, og hans hænder var over alt på hendes krop med samme iver som en, der er sultedøden nær, griber om et stykke brød. Han knugede hende så tæt, som om han var bange for, hun skulle forsvinde mellem hænderne på ham, og hun kunne mærke sin krop reagere på ham, men nej, det gik ikke. Det gik ikke. Hendes brystvorter var stenhårde og blev gnedet ind mod ham. Hun kunne mærke sine bryster tynge. Kroppen føje sig efter hans. Hans hænder, der klemte om hendes balder. Hun gengældte hans kys.
Kapitel 7	2003 2011	Billeder af Høgen, oftest ude ved skovsøen, men ikke hvor hun skubbede ham væk. Tværtimod trak hun ham tæt ind til sig, kyssede ham, blev kysset over alt, vred sig af nydelse under ham på det bløde græstæppe under et træ. Følelsen af hans lem inde i hende så hårdt og dog så blødt. Smagen af ham i hendes mund. Den smag hun alt for tydeligt huskede og længtes efter at smage igen. Hun tog sig gevaldigt sammen og greb regnskaberne. Det her gik virkelig ikke. Hun sukkede. Lyset i stagen blafrede. Der lød en rømmen bag hende. Hun vendte sig om, sikker på det var hendes tanker, der spillede hende et puds. Der stod Høgen. Han havde taget hatten af og bukkede nu høfligt for hende. ”Godaften Mette. Forstyrrer jeg?” Hun gispede overrasket og blinkede med øjnene for at sikre sig, at han virkelig ikke bare var et billede skabt af hendes fantasi, og hun rødmede dybt.
Kapitel 8	2003 2011	Hun for forskrækket sammen, da hun så Herren sidde bag skrivebordet med regnskabsbøgerne åbne. Han så op på hende, men sagde ikke noget og uden at gøre sig klart, hvad det var hun gjorde, gled hun ned på knæ midt i rummet og så ned i gulvet. Det var først efter en tid, at hun overvejede, hvorfor hun gjorde det. Svaret kom overraskende fra hendes krop, der dirrede og sendte små bølger af varme rundt. Hun mærkede, at hendes brystvorter stivnede og gned mod stoffet i særken for hver vejrtrækning. Hun rødmede skamfuldt. Der hørtes ikke en lyd fra ham. Til sidst løftede hun blikket en anelse og skævede op til ham. Han sad stille og så på hende. Da han så, hun havde løftet blikket, rejste han sig og gik hen foran hende. Hele hendes krop dirrede. Ville han endelig røre hende? Tale til hende? Han sagde ikke noget, stod stille og så på hende. Så åbnede han sine bukser og fiskede sit lem frem. Hun mærkede, hvordan begæret rasede i hendes krop, mens hendes sind krympede sig. Havde han slet ikke tænkt sig at sige noget? Røre ved hende?
Kapitel 9	2703 2011	”Tag hende. Tag den lille dydige ko.” Mette mærkede forfærdet et fremmed lem trænge ind i sit drivvåde skød. Det var ikke Herren, det var helt sikkert, men da kvinden holdt hendes ansigt fast presset mod sit skød, og hendes ene hånd lå på kvindens bryst, mens hun holdt balancen med den anden hånd, havde hun ingen chance for at finde ud af, hvem det var der tog hende, og efter ganske kort tid var det også ligegyldigt. Lang tids opsparet lyst fik frit løb gennem hendes krop, og hun skreg sin nydelse ind i kvindens skød. Grebet i hendes hår strammedes, da kvinden stønnede højlydt, og hendes skød blev om muligt mere vådt. Manden stødte dybere og hårdere, og Mette slap et ganske kort øjeblik kvindens bryst. En skarp smerte fra hendes egen brystvorte rev hende tilbage til virkeligheden. Kvinden havde grebet om hendes brystvorte og sat neglene i. Mette skreg og fik sin hånd tilbage på brystet. Så slap kvinden med neglene, men fortsatte med at nulre brystvorten.
Kapitel 10	2703 2011	Han så indtrængende på hende. Hun stirrede stadig tavst på ham. Havde det virkelig betydet noget for ham? Havde han været angst, som hun selv, for den barselsseng? ”Jeg brugte timerne på at tænke på dig, på barnet, hvad I lavede. Jeg burde have tænkt på den mission, der slog fejl, men nej. Så en dag kom der nye vagter. Det var lejesoldater.” Hans ansigtsudtryk blev hårdt og tillukket. ”En af dem kunne berette sandheden om dig. Min dydige gode Mette. I starten. Jeg nægtede at tro på ham, jeg skændtes med ham, sagde at han var en løgner. Sådan var min hustru, min Mette, ikke. Hans latter… jeg vil aldrig glemme den. Aner du, hvordan det var for mig at sidde og høre ham beskrive dine brysters form? Det lille modermærke under det venstre bryst? Høre ham beskrive, hvordan din mund føles om en mands lem, og om hvor meget du nød det? Han … han beskrev endda, hvordan du lyder, når du kommer.” Herren kom med en lyd, der mindede om et forpint hulk og noget gik langsomt op for Mette. ”Jeg troede i starten, at han havde voldtaget dig, og jeg fortrød så bittert, at jeg lod dig sidde med så dårlig bevogtning. Men han beskrev så detaljeret… Aner du hvilken tortur, det var for mig? Sådan et groft svin, og ham havde du ladet… Du, som var så tøvende overfor mig. Så dydig og ærbar og lod, som om du intet havde prøvet.”
Kapitel 11	0204 2011	Signe blev lagt på en seng, og Mette begyndte meget blidt og forsigtigt at skære tøjet af hende. Signe mumlede noget, og Mette kunne lettet se, at udover nogle grimme blå mærker på pigens bryster, så det ikke slemt ud. Hun gjorde tegn til en af pigerne om at hjælpe hende med at få Signe op at sidde, så de sidste laser kunne blive fjernet, og hendes krop blive vasket ren. Pigen stillede sig foran Signe og holdt hende, mens Mette fjernede tøjet fra hendes ryg. Det sad fast. Klistret til hendes krop, og Mette rykkede blidt i det. Signe skreg af smerte, da tøjet rev sig fri fra det store flammerøde og betændte F, der var brændt ind i hendes ryg. Mette pressede begge hænder mod sin mund for ikke at skrige. Hun flyttede hovedet og kastede voldsomt op i en spand, der heldigvis stod ved sengen. Hun var ikke længere i tvivl om, hvor feberen kom fra, og hvem der havde haft fat i Signe.
Kapitel 12	0204 2011	Tårerne var tørret ind på hendes kinder. Nu gik hun roligt rundt i skoven. Det var ukendte stier, hun gik på, men hun havde fået listet ud af Signe, hvor hun havde været, da Franz fik fat i hende. Hun følte sig sørgmodig, men ikke bange. Det havde været hårdt at forlade Birgitte, men hun vidste at Signe ville være der for pigen, og Herren ville nok træde til, når hun ikke var mere. Hun havde taget en kniv med, men hun satsede ikke på, at hun ville få en chance for at bruge den. Det var ikke, fordi hun ikke ville forsøge, men Franz var ikke så blind for andre, som Amalie havde været dengang, så hun regnede ikke med andet end, at det måske ville kunne afkorte hendes lidelser. Hun gøs. Hun var træt nu. Solen var ved at gå ned, så hun måtte have gået længe. Hun var forbavset over, at ingen havde antastet hende, men hun ville ikke gå tilbage til Godset. Dels var hun ikke sikker på, hvor hun var, dels ville hun næppe igen kunne smutte væk på denne måde. De havde nok opdaget, at hun var væk nu, og det brev, hun havde lagt til Signe, var nok læst, så de vidste, hvorfor hun var gået. Hun standsede ved en lille gran og skar med besvær et par grene af, så hun ikke ville skulle sidde på den bare jord. Hun satte sig på grenene i ly under granen og stirrede ud i skumringen, mens hun pakkede sit sjal godt om sig.
Kapitel 13	1004 2011	”Tror du ikke, du skulle prøve at komme op og sidde ved bordet i dag? ” Signe sukkede og nikkede så. Mette satte bakken på bordet og gik hen for at hjælpe Signe op af sengen. Hun slog dynen til side for Signe og tog fat om livet på hende. Signe lagde armene om Mettes hals, men i stedet for at rejse sig, lænede hun sig frem og kyssede Mette med en inderlighed, som hun aldrig havde oplevet før i noget kys. Mette stod stiv som en støtte, mens Signe fortsatte med at kysse hende og holde hendes ansigt i et jerngreb. Pigen klynkede, imens hun kyssede hende, men Mette var alt for lamslået til at reagere, var det hende Signe elskede? Endelig sansede hun at rive sig fri af Signes greb, og hun løb ud af kammeret.
Kapitel 14	1004 2011	”Du ville sælge din krop til hvem som helst for mad til dit barn, så kan du vel gøre den samme handel med mig. Læg dit tøj!” Ethvert spor af ømhed i hans stemme var forsvundet. Han var vred, og hun lagde med rystende hænder sit tøj uden på noget tidspunkt at løfte blikket fra gulvet. Hun lod det falde ned ved siden af sig og stod snart efter nøgen foran ham. Uden at tænke over det knælede hun ned på gulvet, mens alt inden i hende skreg af sorg og protest. Det var ikke sådan, det skulle være sket. Hun hørte ham sukke hæst og kunne næsten fysisk mærke hans blik glide hen over sin krop. Hun hørte raslen af tøj, da han åbnede sine bukser, så mærkede hun hans hånd i sit hår og åbnede automatiske sin mund, men han hev hende op at stå. Det smertede i hendes hoved, men hun bed tænderne sammen og kom ikke med så meget som et klynk. Hun lukkede sine øjne fast i. Hun kunne ikke bære at se på hans ansigt. Hun vidste, det ikke længere ville have nogen lighed med det ansigt, hun havde elsket så højt, og at alt hvad hun havde haft af drømme nu uigenkaldeligt var sunket i grus. Han holdt hendes hoved let bagoverbøjet med et solidt greb i hendes hår, og hun krympede sig forskrækket, da hans fingre gled over hendes ansigt. Der kom dog intet slag. Han strøg bare blidt over hendes ansigt, inden han med en hæs stønnen flyttede sine fingre og kyssede hende.
Kapitel 15	1504 2011	Han var så blid, så forsigtig, at hun opdagede, at hun selv drev ham til at tage sig voldsommere, hårdere. Hendes arme knugede ham ind til sig. Hendes mund kyssede ham dybt, og hun havde foldet sine ben om hans ryg og pressede ham dybere ind i sig med hælene. Hun skreg i nydelse, da orgasmen rullede ind over hende, og han gav hende en lille pause, hvor han bare kyssede hende og mumlede kærlige ord for så igen at støde ind i hende. Pludselig stivnede han og gjorde sig blidt fri af hendes greb. Han greb sit sværd og forsvandt ud af døren, og hun mærkede kulden fra rummet og tomheden i sine arme og i sit skød. Hendes krop summede af den lyst, hun følte, og af kærlighed til ham. Hun længtes efter, at han vendte tilbage, så hun igen ville kunne smage ham, dufte ham, mærke ham. Sengen føltes så tom. Døren gik op, og hun rakte forventningsfuld og glad armene ud efter ham. Smilende åbnede hun øjnene. Så skreg hun højt. Det var ikke Høgen men Franz, der trådte ind ad døren, og han holdt et bloddryppende sværd i hånden.
Kapitel 16	1504 2011	Smilet forsvandt, og hun anede et glimt af noget, der mindede om usikkerhed i hans øjne. ”Vil du gøre noget for mig?” Hans stemme var hæs. Hun nikkede. ”Vil du tage denne kande vand og hælde den ud over dig?” Hun stirrede forbløffet på ham, så nikkede hun og tog imod kanden. Hun løftede den op over sig, men tøvede så. ”Ja?” Han smilede til hende. ”Må jeg ikke godt lægge særken først? Jeg skal over i mælkerummet bagefter…” Hun rødmede og stemmen sank til en hvisken. Hans smil blev kun bredere. ”Nej Mette, men jeg vil tro din særk er tør, inden du går herfra.” Han grinede frækt til hende, og hun tippede kanden og lod vandet plaske ned over sig. Hun blev våd og gispede højt, da det kolde vand ramte hendes varme hud. Hun kunne mærke særken klæbe til sin krop og skævede ned over sig selv. Særken var gennemsigtig nu, og hendes brystvorter sås tydeligt igennem stoffet. Høgen stønnede hæst og trådte et skridt tilbage, så han bedre kunne se hende.
Kapitel 17	2504 2011	Mette listede hen ad den mørke gang. Hun havde endelig fået bund i regnskaberne, og nu skulle de bare lægges ind på kontoret, så ville hun måske kunne nå at hvile lidt inden dagens dont kaldte. Hun smilede. Måske ville det være i dag, hun fandt ud af, hvad Signe havde for med et par af pigerne. Der var forbløffende megen fnisen omkring de tre tøser, og de rendte ind og ud af hendes kammer. I starten havde hun været bekymret, hendes egne oplevelser med Amalie sad dybt i hende, og pigerne var hendes ansvar, men den megen fnisen beroligede hende. Hun åbnede døren ind til kontoret. Fuldmånen lyste klart ind gennem ruden, og hun kunne derfor roligt liste ind og lægge regnskaberne på skrivebordet. Så ville Høgen finde dem, og hun ville ikke behøve at tale med ham. Hun undgik ham nu. En oplevelse, som den med vandet, ville hun ikke risikere igen. En lyd fik hende til at kigge over mod væggen. Der var blevet stillet en seng ind i kontoret, og på den lå, af alle mennesker, Høgen, og sov trygt. Månen skinnede lige ind på ham, og hun kunne se, at han havde sparket dynen af i søvne. Hun stirrede længe på ham. Han var så smuk. Hun gøs. Der var koldt i rummet og uden at tænke over det, listede hun hen og trak dynen op over ham. Forsigtigt listede hun hen mod døren. Det her gik ikke, hvorfor skulle hun nu risikere det her? ”Mette?” Hun stivnede. Hans stemme lød søvnig, og hun svarede ikke, håbede på, at skyggerne ville skjule hende, og han ville tro at han havde drømt. Det håb forsvandt dog hastigt, da han slog dynen til side og steg ud ad sengen. Hun rystede af skræk og rykkede uden at tænke over det baglæns mod døren. ”Stop! Hvad laver du her?”
Kapitel 18	2504 2011	”Vend dig om.” Hans stemme var ikke meget mere end en hæs hvisken nu. Han trak fingrene ud af hende, og hun vendte sig om på alle fire. Hun mærkede hans hænder kærtegne sine balder, så lagde de sig fast om hendes hofter, og hun bed sig i læberne og rustede sig til smerten, som nu ville komme. Hun skreg højt af overraskelse og nydelse, da han stødte dybt op i hendes skød og tog hende hårdt og hurtigt. Han slap hendes hofte med den ene hånd og lod to fingre glide op i stjernen. Så kom hun. Så voldsomt som hun næppe nogensinde før var kommet. Han strøg hende blidt over ryggen, mens hun kom til sig selv, så trak han sig ud af hendes skød og fjernede fingrene og erstattede dem med sit lem. Roligt gled han op i hendes afslappede indre, og hun gispede sagte af nydelse. Der var ingen smerte kun nydelse og glæden over at glæde ham. Forsigtigt begyndte han at bevæge sig i hende. En hånd gled ned til hendes skød, og hun stønnede hæst. Det var sådan, det skulle være. Han satte farten op og stødte dybere i takt med, at hendes stønnen blev højere. Hun kunne høre, at han også nød det. Så kom hun, og idet hun kom, stødte han dybt op i hende, og hun hørte ham stønne sin nydelse ud
Kapitel 19	0205 2011	”Du skal lære at adlyde. Du har så tydeligt fået Fruenykker, men dem kan du glemme. Ret dig op. Skyd brystet frem!” Mette rettede sig op og skød brystet frem. ”Se her! Hvor tror du, de skal sidde?” Mette så op og fik øje på to klemmer og gøs. Hun kunne da ikke mene at…? Hun trak uden at tænke over det brystet til sig, hvilket kostede hende et sviende klask over brysterne. ”Du vover at trække dig? Frem med brystet!” Mette skød rystende af skræk brystet frem og skreg så ynkeligt, da kvinden satte en klemme i en følsom brystvorte. Hun formåede dog at lade være med at trække brystet tilbage og endda at tie, da smerten skød igennem hendes krop fra den anden brystvorte. Tårerne kunne hun dog ikke holde tilbage. Kvinden stirrede vredt på hende. ”Du vil tjene godset?” Mette nikkede. Ja, det var hendes pligt. Det var, hvad Amalies fætter havde vist hende, var hendes vej, og det folkene forventede af hende. At hendes hjerte og krop så skreg efter noget andet, måtte hun glemme så hurtigt som muligt. Kvinden så ondt på hende. ”Godt. Du vil komme til at tjene det. Husk på lille ko, jeg er en del af godset.”
Kapitel 20	0205 2011	Hun hørte Herren stønne. ”Rid hende Mette!” Mette begyndte sammenbidt at bevæge sig på pinden. Hun hadede det her. Hun hadede tanken om, at han nu bare stod og så på dem. Hun hadede den kolde hårde pind indeni sig. Hun hadede, at hun var våd og meget mod sin vilje var begyndte at nyde pinden. Hun hadede… Hun stivnede, da hun mærkede hans hænder sprede sine balder, og Den Sorte Kvindes hænder gribe hårdt fat i hendes krop, så hun var tvunget til at ligge helt stille. Hun rystede af skræk. Hun mærkede spidsen af hans lem glide mellem sine vidtspredte balder, og hun mærkede sin krop ryste af angst. Så mærkede hun spidsen af hans lem mod stjernen. Hun pressede sine læber tæt sammen og forsøgte at forberede sig på smerten. Han pressede ubarmhjertigt på, og hun skreg af smerte. Kvindens greb om hendes krop strammedes, som om hun ville være sikker på, at Mette ikke rørte sig. Langt væk gennem tågen af smerte, hørte hun ham stønne. ”Så forbandet stram som en jomfru.” Hun mærkede tårerne trille nedad sine kinder. Det gjorde så ondt
Kapitel 21	0905 2011	”Jeg er Mette.” Pigen målte hende med blikket fra top til tå. ”Ja, det forklarer selvfølgelig en del.” Hun så ned i regnskaberne, og Mette mærkede, hvordan hun begyndte at blive vred. Der måtte være en kant. ”Hvem er så du?” Mette kunne selv høre, at hendes stemme lød spids. Det var ikke en tone, hun plejede at bruge overfor nogen, men hun brød sig ikke om blikket i pigens øjne. Hun var ikke vant til at blive set på med foragt af folk, der sad og så i hendes regnskaber. Pigen så op. ”Jeg er Emma. Herrens nye sekretær.” Mette gøs. En hoven tøs, var det, hvad han havde ansat? Hun var køn, meget køn. Det var vel derfor han havde antaget hende. ”Du har en del at forklare.” Pigen så op på Mette, der så lidt forbavset på hende og satte sig i stolen, der stod foran skrivebordet. Pigen greb en nyt stykke papir og begyndte at notere. ”Har ingen respekt. Sætter sig uden tilladelse.” Mette mærkede, hvordan det kogte i hende. Hvad i alverden bildte den lille tøs sig ind? Pigen så igen på hende. ”Ja, det forklarer jo, hvorfor tyendet opfører sig, som de gør. Jeg greb et pigebarn i at tage kyllinger.”
Kapitel 22	0905 2011	”Tak Einar. Det var lige i rette tid.” Herrens stemme lød hæs og forpustet. Hirdmanden lo liderligt. ”En ordre skal jo adlydes til punkt og prikke.” Mette krympede sig. Herren havde altså planlagt, at hirdmanden skulle dukke op nu. Det var heldigvis en af de nye. Havde det været en af dem, hun havde kendt fra sine første dag her, havde det næppe været til at bære. Herren stødte op i hende. Han og kvinden havde ellers ikke bevæget sig i hende, siden det havde banket på døren. Herren stønnede. ”Find dig et ledigt hul, Einar. Hendes mund er bestemt ikke at foragte.” Mette lukkede øjnene for at skjule ydmygelsens tårer. I det samme mærkede hun Herrens fingre lukke sig om sine ømme brystvorter. Hun skreg ynkeligt. ”Åben så den mund og sut ham!” Hun åbnede munden og mærkede et stenhårdt lem støde dybt ind med det samme. Hun begyndte at suge på lemmet og mærkede i det samme Herren støde op i hende. Hirdmanden stønnede højt. ”Den mest fantastiske hore. Hvor kan hun dog bruge sin mund.” Mette krympede sig, men turde ikke stoppe med at suge på hans lem. Herren og Den Sorte Kvinde stødte nu igen ind i hende, og også hirdmanden begyndte at støde i hendes mund. De stønnede alle tre, mens Mette kæmpede mod kvalmen. Mandens lem gled dybere og dybere ind for hvert stød.
Kapitel 23	1505 2011	”Det må jeg sige, Harald, den frille ville hvem som helst misunde dig. Hvis man finder den slags på landet, burde jeg nok oftere opholde mig på det gods, min Fader gav mig.” Harald lo stolt og gav Mette et klem. ”Ja Ulrik. Bedre end at jage din stedmoders hofdamer.” Mette spærrede forbavset øjnene op. Herren og den fremmede lo og snakken faldt på kvinder, som Mette aldrig havde hørt om, og hendes tanker drev væk. Hun sad stille på hans skød og tænkte på, hvad hun ikke tidligere ville have givet for den mulighed for at være tæt på ham. De to mænd drak og skålede, og Mette rødmede, da hun hørte dem detaljeret diskutere en kvindes evner i sengen. Hun forsøgte at tænke på, hvad hun skulle nå i morgen, da Herrens stemme med et rev hende ud af sine tanker. ”Mette er bestemt heller ikke uden evner. Hendes mund er fantastisk.” Hun stivnede, og han strammede grebet om hendes liv. Den fremmede lo, og nu kunne Mette høre, at han var stort set lige så drukken som Herren. ”Det kan du sagtens påstå Harald. Den godte deler du jo ikke.” To sekunder senere fandt Mette sig selv knælende på gulvet
Kapitel 24	1505 2011	En sen aften væltede Herren ind ad døren til kammeret. Hun sad netop og syede på en af hans skjorter, som havde fået en lang flænge i ærmet og fór forskrækket op. ”Mette, du må hjælpe mig.” Hun stirrede angst på ham. ”Er du kommet noget til?” Hun trådte hen foran ham og kiggede grundigt efter blod eller andre tegn på, at han kunne være såret. Han lagde en hånd på hendes skulder, og hun stivnede. Han var fuld, meget fuld. ”Nej Mette, men jeg har gjort noget frygteligt. Du må hjælpe mig.” Hun mærkede angsten sprede sig i sin krop. ”Jeg.. Jeg har spillet, og jeg troede, jeg ville vinde så.. Så jeg satte alt for mange penge ind. Men jeg tabte… Men de vil acceptere dig i stedet for penge.” ”Mig?” Hun stirrede forvirret på ham. ”Ja dig Mette, de er tre… for Godsets skyld.” Han så flov ud. Hun rystede af rædsel. Han ville have hende til at ligge med tre mænd af hans egen slags, fordi han havde spillet alt for mange penge væk. Han lagde armene om hende og trak hende ind i sin favn. ”Mette, gode søde Mette. Vil du ikke nok?” Hans ånde stank af druk, og hun mærkede en bølge af kvalme skyde gennem sig. Hun kunne mærke, at han dirrede og så op på ham. Han kyssede hende blidt. ”Elskede Mette. Ellers kan vi miste godset.” Hendes mave trak sig sammen, da han nævnede beløbet. Nægtede hun, ville Birgitte miste alt. ”Jeg.. jeg gør det.”