Titel - Afsnit

Oprettet

Uddrag fra novellen

”Hvor mange gange lod du ham tage dig?” Mette vred sig under hans undersøgende blik. ”Kun en gang.” Hun hviskede flovt. Det var forkert, meget forkert, men hun havde ikke kunnet nægte ham det den sidste aften inden han skulle af sted. Mette mærkede kinderne blusse. ”Klæd dig af!” Hun tøvede, men det var jo ikke andet end hun inderst inde havde regnet med, så med rystende hænder fik hun lagt sjal livstykke skørt og særk. Det føltes som om han var stille i lang tid og Mette måtte kæmpe med sig selv for ikke at dække for sine bryster og sit skød med armene. ”Du ser jo nydelig ud. Din krop behager mine øjne. En handel Mette. Jeg lader din far vente med at betale, du lader mig have fornøjelse af din krop?” Mette nikkede. Det her var, hvad hun havde frygtet men også regnet med. Hun tænkte på sine små søskende. Hun måtte og skulle klare det så de ville overleve vinteren.

”Rejs dig op!” Mette rejste sig snøftende. ”Jeg havde håbet, jeg kunne udføre Herrens ordre om at se dig nærmere efter, så det blev rart for os begge to, men det ville den lille ko ikke. Læg dig ned og spred benene!” Mette adlød snøftende og hulkende af skræk og lå snart efter med vidt spredte ben. Kvinden stod og så foragteligt ned på hende. ”Herren har bedt mig efterprøve din påstand om, at du er stort set uberørt. Jeg er flink, så du kan vælge mellem min hånd og min.. hmm målepind.” Mette stirrede på kvindens hånd. Hun huskede hvor ondt det havde gjort, da Hans maste sit lem op i hende, og nok havde hun ikke set meget til det, men det var i al fald mindre end kvindens hånd. Kvinden så afventende på hende. ”Pinden.”

”Hvad bilder du dig ind!” Mette eksploderede og tog fat i hestens bidsel. "Hvad aner du om noget som helst?” Hun var rasende og det hjalp ikke at han sad og lo af hende. ”En lille vildkat? Det får Herremanden nok pillet af hende og dog. Måske er hun anderledes overfor de fine. Det er trods alt hurtigt, hun har fået så fin en gave.” Mette rasede og anede ikke hvad hun skulle svare. Sådan en… ”Nyd det endelig lille Mette højt på strå.” ”Jeg er aldeles ikke højt på strå. Jeg… jeg er bare nødt til det. De små sulter og…” ”Og Mette så en chance for at forbedre sine kår, blive andet og mere end en simpel fæstebondes hustru.” ”Hvem er du?” Mette fnøs rasende og ville end ikke ofre et ord på hans beskyldninger. Han tog hatten af og bukkede ironisk oppe på hesten. ”Jeg har mange navne, men du kender mig vel bedst under navnet Høgen.” Mette stivnede. Det var områdets mest berygtede røver.

Mette sukkede nydende. Det her var dejligt. En finger gled ind i revnen mellem hendes balder, og Mette stivnede. Det kunne han da ikke mene. Fingeren lagde sig til rette på stjernen, og Mette gispede og samlede benene i ren refleks. Fingrene forsvandt fra hendes skød, og en hånd landede med et sviende klask på hendes balde. ”Spred så de ben!” Han hvæsede hæst, og den hårde tone havde fundet vej tilbage til hans stemme. Hun spredte igen benene, nærmest som en refleks, og bed sig i læben for ikke at klynke. Han mente det altså. Hun pressede igen kinden ned i bordpladen og bed tænderne sammen.
 

Kvindens fingre gled ned til Mettes skød og pressede sig brutalt ind i hende. Mette kvalte et gisp af smerte. ”Sandt. Han har næppe brugt dig der. I hvert fald ikke meget.” Kvindens stemme var nu sænket til knapt hørlig hvisken. Mette pressede læberne samme og knugede hænderne om kanten af bordet. Hun hadede at blive rørt der. Det gjorde altid ondt. Fingrene forsvandt fra hendes skød og Mette mærkede noget vådt blive hældt ud over sine balder. Fingeren i hendes numse forsvandt, og Mette åndede lettet op. Så mærkede hun kvindens hænder på sine balder. Det gik op for Mette, at den glatte væske, hænderne nu fordelte på hendes balder, måtte være den olie, hun selv havde bragt op. Havde kvinden hele tiden haft dette planlagt? Den ene hånd forsvandt, og Mette mærkede, hvordan en strøm af olie blev hældt ned i revnen mellem balderne. Så fulgte fingrene efter, og hun mærkede overrasket, at to fingre uden det mindste besvær gled op i hende.

Hun bankede forsigtigt på døren og åbnede den. Franz stod midt i rummet og smilede ondt til hende, da hun trådte ind. Hun gøs. Det smil lovede ikke godt. ”Ja Mette. Din far er jo bagud med betalingen…” ”Jamen Herren har sagt, at den sag er i orden.” Hun så forvirret på ham. Det var det da. Det havde Herren da sagt, at det var deres aftale. Hun… gjorde det hun nu skulle for ham, og han lod hendes far vente med at betale. Franz stod og så på hende. ”Ja Herren er for god af sig. I bønder er jo bare dovne og fordrukne. En pisk havde nok lært din far at passe sine ting, og nu udnytter du Herrens godhed. Men så let skal det ikke gå dig. Af med tøjet!!”

Herren havde fået ildevarslende rynker i panden. ”Så… voldtog han mig.” Herren stirrede måbende på hende. ”Hvad gjorde han?” Mettes stemme sank til en næppe hørlig hvisken. ”Han brugte min mund, voldtog mig, sprøjtede sin sæd ud i mit ansigt og lod mig så ligge.” Herren rejste sig brat op, så Mette tumlede ned på gulvet. I tre skridt var han ude af rummet, og hun kunne høre ham brøle på Hirdens anfører Thor. Hun turde ikke at rejse sig og blev liggende, som hun var faldet på gulvet. Det føltes som om, der gik lang tid, før Herren var tilbage. Hun kunne høre på hans skridt, at han var vred, og hun krøb sammen. Døren røg op med at brag, og hun for rystende sammen og gemte ansigtet i sine arme. ”Ligger du der?” Hun nikkede tavst og vovede ikke at se op på ham. Hun mærkede hans hænder på sin ryg. Så løftede han hende op og bar hende ind i værelset ved siden af og lagde hende på sin seng.