|
Julerosen
Jeg
var til én af de mest kedelige invitationer, man kan opleve i vores
land, en firmareception, men når man endelig er ankommet til dette
arrangement, så kan man jo kun forsøge på at få tiden til at gå på
bedste måde, og da det som regel ikke er ens mest eftertragtede
drikkevarer eller spiselige ting, de serverer på disse triste fester,
så må man se sig om efter noget andet, man kan få tiden til at gå
med på bedste måde.
Og jeg plejer som regel, at se mig om efter en eller flere damer, da
et nyt bekendtskab jo ikke er det værste man kan få. Så mine øjne
flakkede lidt rundt, og ganske rigtigt, der var der én af de kendte,
der vinkede til mig. Men det var ikke det, jeg havde mest lyst til,
for lige netop hende, Anja, hende havde jeg en aftale med for et par måneder
siden, og den brændte jeg af. Jeg havde glemt en anden aftale, og så
undlod jeg at møde Anja. Jeg anede ikke hvor hun boede, så jeg blev
bare væk.
Hun omtalte overhovedet ikke den afbrænding, men hun fortalte, at hun
skulle ned og flytte sin bil, så hun måtte stikke af, - men kommer
du ikke hjem til mig skat, kom i morgen ved tretiden, så får vi en
sludder og en kop kaffe, og så en middag og hun skød til mig, dette
underforståede skud, middag eller?
Jeg
kørte ud til adressen og tænkte, bor hun så elendigt? Jeg havde købt
en stor og flot mørkerød julerose, og jeg vandrede op ad de slidte
trappetrin til tredje sal, og så der stod A. Blom på døren. Jeg
anede ikke hun hed Blom til efternavn, men ringede på og ventede længe,
før en dame åbnede døren og så forundret på mig. Jeg spurgte
efter Anja, men hun rystede på hovedet, - næh, jeg hedder Anna Blom,
ikke Anja.
Anja havde lavet en and med mig som straf, men nu stod jeg her og
havde ulejliget en fremmed dame. Så jeg gav hende julerosen.
- Men så må de også komme ind og få en kop kaffe.
- Nej det er ikke nødvendigt!
- Jo, så vil jeg ikke havde blomsten.
Frem og tilbage diskussionen stoppede med, at jeg trådte ind hos Anna
Blom.
Hun
var en sød og pæn dame, og vi sad og drak kaffe overfor hinanden.
Men det generede mig en lille smule, at damen Anna, bevidst sad og skrævede
ud, så jeg ikke kunne undgå, at se hendes hvide trusser i skridtet.
Og hun halede sin kjole op ad lårene, når hun bevægede sine arme.
Hun var en pæn dame, sød, venlig, og renligheden lyste ud af hende,
men hun var immervæk nok tyve år ældre end jeg, der var rundet de
fyrre, så det var ikke lige den aldersklasse, der gav mig de største
rejsninger, hvis der var tale om det.
Da jeg endelig havde drukket to kopper kaffe og lagde an til, at ville
rejse mig og gå, bad hun mig så mindeligt om at blive lidt længere.
Hun havde været enke i fem år, og kendte ingen. - Jeg har ikke været
i selskab med en mand i mange år, og så kommer du, men vi kender jo
desværre ikke hinanden, men jeg er da glad for dit besøg, selvom du
troede jeg var en ung dame.
Så jeg tog endnu en kop kaffe og fortalte om mit arbejde som revisor,
og hun kom hele tiden ind på det ægteskabelige i sin udlægning af
sin samtale, om det at sidde alene og aldrig få besøg.
Hun rejste sig, gik ud i køkkenet og kom ind igen og gik hen foran
mig og sagde direkte, - hvis nu jeg havde heddet Anja og var
femogtredive år, så havde jeg nok siddet på dit skød, og du havde
overgramset mig, mon ikke? Men nu hedder jeg Anna, er femoghalvtreds,
så det interesserer ikke Herren, han har slet ikke lyst til at være
sammen med en dame i den alder, selvom hun gør sig til?
-
Det er noget sludder, sagde jeg, men tænk dig nu, hvis jeg var kommet
ind i din lejlighed og i stedet for at sætte mig ned og drikke kaffe,
så havde overfaldet dig og trukket bukserne ned på dig, så havde du
sikkert skreget på politi og meget mere, tror du ikke Anna.
- Jo, det kan da nok være, men jeg så din væmmelse, da du sad og så
op under min kjole og jeg prøvede endda at løfte kjolen højere op,
da jeg så dine øjnes retning, så du bedre kunne se det, du gerne
ville.
- Nej, ved du nu hvad Anna, nu synes jeg fandeme du er ikke så lidt
grov, jeg sad sgu ikke og stirrede på dine trusser, eller din kusse,
det var sgu da dig selv, der sad og løftede op, og skrævede ud, så
jeg skulle se mest muligt af dig, har jeg ikke ret Anna?
- Det kan da godt være at jeg så en mulighed for at du skulle blive
lidt ophidset og måske få lyst til at være sammen med mig, men husk
på, du går med dit udseende, bare ned på gaden og vupti, så har du
en dame hængende under din arm, men hvordan skal jeg bære mig ad,
for at få lidt uro i mit underliv og en mand i min seng? Jeg kan
sagtens få en mand, men jeg kan ikke nøjes med at han kommer og går
i seng med mig, nej, jeg skal stoppe hans strømper, stryge hans
skjorte og vaske hans snavsede underbukser og give ham mad og når han
keder sig, så går han på værtshus, uden mig og når han kommer
hjem, så skal jeg også tage alle de klø, som han ikke tør give de
mænd, der har generet ham, i løbet af aftenen.
-
Jeg kom med en Julerose, den var bestemt for en anden dame, men du fik
den, jeg havde tænkt mig at jeg skulle sidde med en anden dame på
mit skød, men hun er her ikke, så hvis du vil komme herover og tie
stille, så skal jeg forsøge på at gøre dig tilfreds.
- Næh tak, jeg skal da ikke bede dig om at gør mig tilfreds og hvad
skal du dog gøre mig, gamle kone, tilfreds med, tænk hvis du fik en
dårlig smag i munden, eller følte direkte væmmelse ved mig, det
ville jeg da være meget ked af, så vil jeg hellere sidde her alene,
som jeg er vant til.
- Hør nu lige her, lille dame, inden jeg bliver rigtig vred på dig,
jeg beder dig komme over til mig, jeg forlangte intet af dig, jeg bad
dig og så tilføjede jeg, måske kunne jeg gøre dig tilfreds, jeg
kender dig ikke, jeg aner ikke om du kan eller vil nøjes, med det jeg
kan, eller ikke kan, vel.
- Kan, siger du, hvordan tror du vi i gamle dage fandt ud af, hvad vi
kunne og ikke kunne og hvordan tror du egentlig vi gjorde, ved du
overhovedet noget, du som kommer her som en anden verdensmand og
overlader mig en blomst, som du har købt, til en anden kvinde og så
tror du at du bare kan sidde her og drikke kaffe med mig og så bare
sige farvel, du var ikke hende jeg ville besøge, tror du ikke du skal
tage din blomst og spadsere ned ad trappen og finde dig en anden
legekammerat, jeg vil, nemlig ikke lege med dig, for du ved slet ikke
hvordan man leger.
- Jeg kom, fordi jeg troede her boede en dame, som jeg kender og hun
inviterede mig til denne adresse, hvilket jeg længe har set, har været
en joke, set med hendes øjne. Men jeg har ingen ambitioner om at skændes
med dig, jeg har fået en kop kaffe, du har vist dig som en yderst
flink dame, længere er den ikke, så jeg vil selvfølgelig tage dig på
ordet, det bedste for os begge er sikkert at jeg går, som du sagde,
farvel igen og tusind tak for din gæstfrihed og rigtig god jul.
Hun
stod foran min frakke, med begge hænder rakt op mod mig og sagde -
undskyld, undskyld, vil du ikke nok blive lidt endnu, bare lidt endnu,
jeg skal nok være en sød pige, vil du ikke nok?
Jeg gik igen ind i stuen og blev stående og sagde, - sig mig så,
hvad fanden er det du vil, helt ærligt?
Hun stod med hånden på dørhåndtaget, ind til sovekammeret og
sagde, - gå derind, kig på de ting der hænger og ligger der inde,
hvis du forstår hvad jeg mener og du mener du kan og vil hjælpe mig,
så kald på mig, med en vred stemme, kan du ikke, så går du bare ud
af døren, farvel.
Der
hang et spanskrør, flere ridepiske, en seng, med en speciel bøjle,
til at spænde hende fast i og et sæt håndjern, en lidt klodset buk,
der fortalte mig, det var her, jeg ville lege med Anna.
Hun var den nervøse, uartige skole pige, der vidste, hun skulle have
en endefuld i sin bare ende, jeg forlangte hende hen til bukken, håndjernene
klikkede, kæden raslede lidt, da jeg låste den fast i ringen i
gulvet, remmen over ryggen strammede hende fast til bukken, jeg så en
protokol på bordet, og åbnede den, der stod med sirlig håndskrift,
ikke under halvtreds, gerne flere? Bedøm selv.
Jeg løftede hendes kjole og trak de hvide trusser ned og blottede en
skøn rund bagdel, jeg lagde hånden på hendes ryg og klaskede hende
hårdt i enden, med den anden hånd og bad om en forklaring, hvorfor
det komediespil, inden du kom her til.
Stemmen rystede lidt, jeg vidste jo ikke hvem du var eller om jeg
turde spørge dig.
Jeg slog hende med flere serier, med korte slag, der hvislede ned over
hendes ende, der viste striberne og de røde varme balder og jeg slog
et par meget hårde slag, men der kom ingen lyde fra Anna, ikke andet
end hendes vejrtrækning, der gik over i korte hurtige gisp og jeg kælede
med hendes kusse der føltes lækker fugtig og jeg gled ud af mine
bukser og min stive liderlige pik rejste sig og jeg førte den hen til
hendes liderlige kusse, stak hovedet indenfor i hende og tog en af
ridepiskene og slog samtidig med jeg kneppede hende, nu kom der andre
lyde fra lille uartige Anna.
Hendes stemme kom frem, - mere ja, ja, ja, mere åh ja.
Jeg slog med korte svirp, så enden blev ramt langt nede så det halve
af pisken sad på hoften af hende og jeg kneppede hende samtidigt.
Pludseligt flåede hun i kæden og gik fuldstændigt amok
i bespændingen hun huggede sin bagkrop bagud og hendes gråd var stødende,
jeg trak mig ud af hende, tog spanskrøret og gav hende femten hurtige
og meget præcise slag, så slappede Anna af igen og jeg kneppede
hende, jeg red hende, jeg hamrede min pik ind i hendes liderlige hule,
jeg var i bund i hende og jeg kom i en eksplosion der pumpede alle min
safter ind i hendes dyb og jeg stod på rystende ben og forsøgte at
slappe af, hun hang slattent over bukken og jeg løsnede hendes håndjern,
men fik i det samme en ide.
Jeg bar hende hen og satte mig på sengen, lod hende ligge over mine
knæ og låste hende fast med armen overtrukket, ind over hendes lænd
og jeg klaskede min hånd ned over hendes i forvejen meget stribede blåviolette
ende og sagde med meget dyb og vred stemme, - hvem er Anja og hvad
kender hun til det her, svarer du ikke, så får du mange klø, lille
Anna.
Hun lod mig slå, jeg skiftede slagene så begge balder fik lige
mange, jeg talte dem ikke, men hun fik mange hårde klask på sin bare
ende, så kom hun, - jeg er sød, jeg er sød, jeg skal nok sige
sandheden, ikke mere ikke mere, men jeg fortsatte mine slag. - Sig det
så Anna! - Ja, ja, ikke mere.
Hvorfor tror du, jeg kender hende? - Fordi der står et billede af
hende i din vindueskarm, af lille Anja, og fortæller du det ikke, så
får du flere klø.
- Anja, er min niece, men hun er ikke til dig skat, hun er højt
forlovet med sin bedste veninde, men hun synes så godt om dig, selvom
du ikke kan tænde hende, men hun har sikkert ment dig det godt, ved
at bede dig gå herhen til mig. Selvom jeg nok burde havde været ti
femten år yngre for at komme med i dine tanker fremover.
- Sludder Anna, om du så havde været femten år ældre, så har
denne dag og vores lille leg, sat mig så meget op, så vi skal lege
mange lege endnu, inden vi er færdige med din opdragelse og vi er
totalt mættet af erotiske lege, kom skat, jeg vil have dig bagfra,
din ende, ser smuk ud, hvilken pragt. Jeg burde faktisk piske din
liderlige kusse, med en julerose!
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Noveller af
samme FORFATTER
|