|
LÆSERNES EGNE NOVELLER |
|||
|
Forfatter: Marthin© |
Dato: 14.02.2006 |
|
|
|
Julerejsen Hele
familien var i oprør, endelig kunne de alle sammen blive samlet hos
morfar og mormor i Århus, som måske blev den sidste jul, for morfars
vedkommende, da han ikke var rask og måske allerede skulle indlægges
kort efter jul. Men selvfølgelig var det som altid, moster Ellen der
ikke kunne rejse to dage før jul og de var alle enige om, de skulle
rejse samtidig, så derfor stod diskussionen, om ikke moster den ene
gang, kunne tage fri fra sit arbejde og rejse sammen med os andre og
hvis hun ikke kunne det, så kunne hun ikke komme op til Århus, fordi
alle pladser i toget var udsolgt og vi var også alle enige om at vi
skulle køre derop i bilerne, det ville være en flot kortege af fem
store flotte biler, der kørte sammen op gennem Jylland. Hun
var ikke min kop te, hun havde aldrig været den søde moster for mig,
en jomfrunalsk gammelklog dame, der sleskede og fedtede for sin
elskede direktør, i det firma, hvor hun havde knoklet siden hun var
en ung pige og mine forældre havde altid sagt, dog uden at de vidste
at jeg havde hørt dem at hun sikkert var direktørens elskerinde og
det var så hendes måde at overleve på, ligge med en gammel mand,
for at beholde sit arbejde. Det
blæste godt ude på vandet, da vi omsider var kommet om bord på færgen
til Nyborg og mens vi sad i restauranten og fik lidt mad, så begyndte
det at sne, men det var jo jul, så snevejret var jo ikke noget særsyn,
men da vi kørte fra borde i Nyborg og kørte mod Odense, så tog blæsten
og sneen til, så det mindede meget om en snestorm, der var ved at
tage til i styrke og efterhånden som vi kom frem, så var
sigtbarheden nede på under halvtreds meter, så vi sneglede os af
sted og talte så småt om vi ikke skulle køre tilbage til København. Endelig
stod vi uden for bilen, sneen føg os ind i øjnene og vi stod i sne,
til midt op på livet og igen begyndte moster Ellen at beklage sig, vi
skal dø, her på en mark på Fyn, lad mig dog dø, lad mig lægge mig
ned, jeg kan ikke vade gennem al den sne, klagede hun sig og jeg
svarede hende, følger du ikke med godvilligt, så bliver jeg nødt
til at slæbe dig med, kom nu, for fanden moster og jeg gik foran, med
tæpper, lommelygte og hende i hånden, sneen trængte ind i alt vores
tøj og vores varme, bevirkede at vi efter kort tid, var drivvåde, da
der endelig dukkede en lade frem i mørket. Varmen
havde efterhånden forplantet sig ind i vore kroppe og jeg lå og
talte dæmpet til moster, for at berolige hende, med at vi nok fik hjælp,
næste dag af bonden der havde denne lade og jeg talte til hende, som
til et uroligt og forskrækket barn, jeg lindede lidt på tæppet og
kom til at ramme mosters ene bryst og jeg kunne mærke hendes hånd
nede omkring min pik og efter få øjeblikke var vi ikke mere moster
og nevø, end vi nok kunne blive ophidset af at ligge tæt sammen. Jeg vågnede og hørte stemmer, det var sikkert bondemanden, der ville ind og se, hvem der befandt sig i hans lade, så jeg vækkede moster og jeg var i gang med at klæde mig på, i det tørre men iskolde undertøj og jeg så mosters lidt generte blik, da hun vendte sig om og trak sine trusser op, men hun bad mig stille, om jeg ikke ville hægte hendes brystholder, så gik vi langsomt ned til porten, med vores tæpper og lommelygte og det var et strålende solskin, hen over det kridhvide landskab og der stod bondemanden og smilede, da han inviterede os ind på morgenkaffe, klokken var kun seks og han lovede at hjælpe os op ad grøften, så vi kunne køre videre. Moster
Ellen lånte telefonen og ringede til familien i Århus at vi havde
det godt og havde overnattet i en lade, men da vejene var isglatte i
Jylland, især omkring Vejle, så var vi enige om at køre til København
og holde jul, hos moster. Men
det var sikkert bondeangeren i moster Ellen, som bevirkede hendes
underlige optræden overfor mig, hun holdt sig på afstand og ville
lige pludseligt sidde på bagsædet, og ikke foran som hun gjorde på
udturen. Men jeg lod som ingen ting og vi kørte mod København, og
fra Nyborg og hjem, der var der overhovedet ingen sne, så vi var
hjemme hos moster, længe før middag og jeg så hende gøre gæsteværelset
klar til mig, her skal du så bo, til dine forældre igen kommer hjem,
eller til vi kan køre op til Århus, når sneen er væk, men nu må
vi se, sagde hun og smilede til mig. Julemiddagen
var improviseret til en Kylling, med almindelige kartofler og rødkål
og en sjat brun sovs og vi havde hos en bager, på vejen købt et par
skåle desserter, som mindede lidt om ris a la mande og selvfølgelig
var der rødvin, som vi heldigvis havde nok af, så vi skålede og
drak og hyggede os, som man kunne hygge sig, i mosters selskab, som
efter vi var kommet hjem, igen var ved at være den gamle kedelige
jomfrunalske madamme, som jeg slet ikke havde lyst til at være sammen
med, hverken ved bordet og da slet ikke i sengen, men jeg måtte sidde
stille og høre på alt hendes sludder. Men
da hun pludseligt, gik over til at beskylde mig, for hendes elendige
juleaften, som hun udlagde det, så havde jeg kørt bilen ned i grøften
med vilje, for at slippe for at køre til Århus. Nej
gu havde hun ej, forstået noget som helst, så hun fortsatte sit
angreb på mig og min kørsel, men jeg rejste mig så hurtigt, så
stolen væltede og inden hun nåede at smide skeen fra sig, som hun
holdt i sin hånd, så lå hun, over mine knæ og jeg var i fuld gang
med at løfte hendes kjole og trække hende trusser ned, under hendes
kraftige og hidsige udbrud, med trusler om politi. Det
er sikkert unødvendigt at fortælle at vi så at sige, ikke var ude
af sengen det næste døgn, uden at det var påkrævet eller nødvendigt
at stå op, hun var ikke alene liderlig, hun var simpelthen umættelig,
i sine krævende erotiske udfoldelser, der var ikke den stilling, vi
ikke prøvede eller forsøgte at gennemføre, men da jeg fik hende ud
af sengen og ned på sengeløberen, ved siden af hendes seng og tog
hendes samlede ben og bøjede dem op, så hendes knæ pressedes mod
hendes ansigt og hendes fødder sad presset fladt ind mod mit bryst, så
hendes ende og kusse stod frit brugeligt frem, foran mig og jeg borede
min stive liderlige stav, der i denne stilling kom helt i bund, til
roden, jeg kneppede hende hårdt, liderligt og meget, meget langsomt. Da
julen var overstået og alle kom hjem fra Århus, så flyttede jeg
hjemmefra og lejede mosters gæsteværelse, som hun alligevel havde stående
tomt og mange gange havde tænkt på at leje ud til et ungt menneske,
fortalte hun i hvert fald. Men hvor mange af familien, der gættede,
hvad der var sket, mellem moster og mig, i den kolde og sne fyldte
juleferie, det anede vi ikke, men vi vidste hvad vi havde sammen, hun
kendte sin plads i vores slavindeforhold, som vi dyrkede vildt og
meget, når vi var alene.
Hvad synes du om
novellen? |
|||