|
Et æble
For nogle
år siden, det var før man påtænkte at bygge Storebæltsbroen, sad jeg
på Vejle banegård og ventede på toget til København, man havde lige
sagt i højttalerne at toget var en halv time forsinket og da jeg ikke
havde andet jeg kunne foretage mig end at gå en lille tur, så gik jeg
over til en grønthandler, på den anden side ad gaden og købte mig et
kilo saftige æbler.
Og da jeg endnu engang satte mig for at vente på toget, kom en dame og
satte sig på samme bænk og efter et øjeblik, spurgte hun, om jeg
vidste noget om, hvornår toget til København ville køre ind på
stationen og jeg fortalte at det var forsinket cirka i ti minutter,
hvis man skulle regne med stemmen fra højttalerne som for tyve
minutter siden fortalte at toget var en halv time forsinket.
Da vi nu
havde talt lidt sammen, spurgte jeg hende om hun ville have et æble og
hun smilede og svarede, nej ellers tak, jeg spiser aldrig æbler eller
pærer, men det er en lang historie, så den må vente til en anden gang,
nu da toget snart kommer.
Kort efter kom stemmen igen i højttalerne og fortalte at en togstamme
var væltet i Skanderborg, så toget ville blive yderligere to timer
forsinket.
Jeg rykkede lidt tættere på damen og sagde, De spiser ikke æbler eller
pærer, men De drikker da kaffe ikke, hun nikkede og smilede og jeg
fortsatte, så vil jeg da gerne invitere Dem over i det lille
konditori, så vi kan fordrive tiden med lidt kaffe og kage.
Hun smilede og vi fulgtes ad over gaden og hun sagde, så kan jeg jo
fortælle min historie om, hvorfor jeg ikke spiser de frugter hvis De
da er interesseret, nu var det min tur til at nikke og smile til damen
og fortælle hende at jeg meget gerne ville høre hendes lille historie.
Og hun
sagde, jeg var lige fyldt femten år og jeg skulle altid passe min
lillebror Jørgen og hans kammerat og jeg gik ture med de to unger
konstant og havde aldrig tid til mine egne veninder, som af og til gik
med på turene, for at vi kunne sidde og sludre sammen, når knægtene
legede på legepladsen.
Men en sensommerdag hvor jeg var alene med de to knægte og vi havde
travet det meste af legepladsen rundt flere gange og vi var ved at
være godt sultne alle tre.
Så kom vi forbi en stor have med en masse frugttræer og vi stod og
kiggede sultent på alle de æbler og pærer der hang ned fra de bugnende
grene og jeg lod drengene stå udenfor haven og jeg sneg mig ind, for
om ikke andet så kunne jeg vel tage nogle af de frugter der lå på
græsplænen, som var faldet ned fra træet og da jeg stod bøjet og
samlede nogle æbler op, så kom manden i haven og tog mig om livet og
sagde, du må vist hellere følge med mig, din lille tyvetøs, og jeg så
min bror og hans kammerat stikke af, da jeg blev taget med ned i
mandens kælder.
Jeg stod
foran ham og var rystende bange, mens han fortalte mig at det jeg var
i gang med, kaldtes brugstyveri og det blev endnu strengere straffet
end almindeligt tyveri, fordi man ikke kunne låse æbletræerne inde.
Og han skældte mig ud og sagde pludseligt, hvad tror du der sker, hvis
jeg ringer til politiet og du kommer hjem til din mor med en betjent i
armene og er anmeldt for tyveri i min have.
Jeg var lige ved at tisse i bukserne af skræk og sagde med rystende
stemme, så får jeg en endefuld i min bare ende af min mor og bliver
sendt i seng og får sikkert fem ugers stuearrest.
Manden nikkede og sagde, hvad tror du så der sker, hvis jeg går med
dig hjem og fortæller din mor om dit tyveri, det vidste jeg ikke, men
jeg tror nok svarede jeg, der sker det samme.
Og da vi
stod på måtten foran mors lille lejlighed, så steg angsten op i mig og
den blev ikke mindre, da hun åbnede døren og stod og hørte på, hvad
manden fortalte hende om min opførsel i hans have.
Og jeg vidste straks hvad vej vinden blæste, da jeg så hendes øjne
blive smallere og smallere mens hun stirrede på mig og jeg bed mærke i
hendes vrede, da hun pludseligt strakte højre arm ud og pegede ind mod
stuen og hvislede ud gennem sine sammenbidte tænder, du din lille
møgtøs, du går ind på dit værelse og trækker alt dit tøj af og går i
seng, så kommer jeg ind og taler med dig på et tidspunkt, har du
forstået.
Jeg gik ind på mit værelse, som var lejlighedens mindste kammer som
jeg delte med min lillebror og som lå klods op ad stuen og døren
imellem stuen og kammeret var fjernet og i stedet for sad der et tyndt
gardin som en slags portiere, så jeg tydeligt kunne høre og fornemme,
hvad der skete inde i stuen.
Hvor der blev sat kopper på bordet og mandens stemme gik igennem det
tynde forhæng og ind til mig, der lå skræmt i min seng, kun iført et
par små trusser og en kort natkjole og ventede på mors ankomst med
bøjlen i hånden, som jeg kendte alt for godt og vidste hvordan
smerterne i min bare ende, på et tidspunkt ville overtage mig og min
afmagt, som jeg skreg ud i lejligheden, når bøjlen ramte mine bare
ubeskyttede balder, med sine karakteristiske smæld.
De havde
moret sig og grint og sludret i lang tid og klirret med deres kopper
og underkopper, da hendes stemme gik igennem forhænget og ind til mig,
kom herind din uopdragne tøs, så skal jeg lære dig hvad god opdragelse
er.
Jeg var endnu mere genert nu da manden stadig sad midt i stuen og jeg
skulle gå forbi ham og hen til mors stol, der igen fik mig til at gå
videre og hen til stuens eneste sofa og lægge mig foroverbøjet hen
over armlænet på sofaen og jeg mærkede det kolde sus, da mor løftede
natkjolen op og trak mine små tynde trusser ned og blottede min numse,
som han sikkert sad og stirrede direkte på.
Jeg blev slået ud af mine tanker, da bøjlen ramte min bare ende med
nogle enorme smerter og jeg skreg og hylede om min uskyldighed og mine
bønner om ikke at få flere smæk i min numse, som hun overhørte så
langt at jeg langt væk fra, hørte mandens stemme der sagde stop så fru
Jensen, stop dog, hun har fået nok, stop nu fru Jensen.
Slagene ophørte og jeg græd og hylede og var helt ude af trit med hvad
jeg skulle gøre, indtil jeg hørte mors stemme sige, du kan takke Hr.
Svendsen for at du ikke får flere klø, selvom du trænger til en god
gammeldags endefuld i din bare ende, før du hører hvad jeg har at
sige, men skrub ind i seng med dig og der bliver du til du skal i
skole i morgen har du forstået tøs, Ja mor jeg skal nok, jeg skal nok.
Jeg lå og
bed i dynen for at dæmpe min gråd og jeg hørte Svendsen tale om sit
store hus og have, hvor de to børn burde lege i stedet for at bo i så
trange forhold som tilfældet var i denne lille lejlighed og da mor var
fraskilt og fortalte Svendsen at hun var fri på markedet og hun morede
sig over sine udtalelser og jeg hørte lidt kissemisseri som et lille
klap på kinden og deres hænder der mødtes og min lillebror der bukkede
for Svendsen og sagde, hvor er Emma.
Hun ligger inde i sin seng og hun ligger og er ked af at hun har fået
en endefuld i sin bare ende, med mors store bøjle, fordi hun er en
lille uartig tøs, men hun skal få, kan hun tro, hvis ikke snart hun
hører hvad der bliver sagt.
Og der blev sat tallerkener på bordet og de spiste uden at bede mig
komme ind og få lidt mad, som vi aldrig fik, når vi havde været
uartige og lå i vore senge og de sad og morede sig i løbet af aftenen
og jeg hørte Svendsen fortælle mor at han meget gerne ville overnatte
hos hende, men han havde jo ikke sin tandbørste med, men det fik
hendes skingre stemme til at sige, du kan sikkert nøjes med min, kan
du slikke mine tænder når du kysser mig, kan du vel også børste dem
med min børste ikke.
Vi kom
mere og mere i Svendsens hus og nu var det pludseligt tilladt at spise
hans æbler og pærer, men det nægtede jeg og hverken han eller mor
forstod hvorfor jeg ikke ville spise de dejlige store frugter, der var
så fulde af saft og var så søde, men jeg havde ikke lyst til at bide i
hans æbler.
Det gik så hårdt for sig at jeg igen blev truet med at jeg kunne
risikere at få en endefuld i min bare ende, med Svendsens spanskrør og
nu var Svendsen skiftet ud med et nyt ord, som jeg aldrig havde kendt
i min barndom og det var far og ville jeg ikke kalde ham for far, så
risikerede jeg at han, som ikke var min far, men som havde fået titlen
af min mor, skulle sidde i sin store stol, med mig liggende over sine
knæ og han havde opnået tilladelse af min mor, til at løfte min kjole
og trække mine bukser ned og give mig en endefuld i min bare ende.
Og da vi
nærmede os årets slutning og vi skulle have vore karakterbøger med
hjem fra skolen til halvårs opgørelsen og jeg vidste på forhånd at min
karakterbog, sikkert ville udløse en tur over Svendsens knæ, med min
kjole løftet op og mine bukser trukket ned og han skulle sidde og se
mine små krøller lige under maven, som jeg var så stolt af, men som
jeg skjulte for alle andre end mig selv og han ville sikkert
kommentere min små bryster, der sad så fint under blusen og som mine
små hår, stadig var en hemmelighed i min familie.
Så smadrede jeg min sparegris og puttede pengene i lommen og da skolen
sluttede og vi sagde Glædelig jul alle sammen og gik hjemad, så stod
jeg foran billetlugen på hovedbanegården og købte en enkeltbillet til
Randers.
Og da jeg stod foran moster Maries dør og græd hende op i ansigtet og
hun slog sine arme om mig og lod mig sidde på skødet af hende og
fortælle min sørgelige historie om Svendsens indtog i mit
barndomshjem, som mor var ved at opløse for at flytte over i Svendsens
hus, med alle de dejlige æbler og pærer som kun måtte spises af husets
beboere, så sagde moster Marie, du skal ikke hjem til de mennesker
lille skat, nu skal du bo her hos din moster til du selv er en voksen
dame, der selv kan bestemme, hvem der skal trække dine bukser ned på
dig.
Derfor
spiser jeg hverken æbler eller pærer, men når jeg møder en mand som
dig, der tager sig tid til at sidde stille, det meste af en lang
eftermiddag og høre på mig og min fortælling om min triste barndom, så
opstår der en særlig sympati i mig der får mig til at sidde og håbe på
at han er lige så interesseret i mig som jeg er i ham og at han kan få
lyst til at befrugte mig, på et roligt rum, hvor der står en god seng,
vi sammen kan lægge os i og at jeg så synes bedre om hans befrugtning
af mig, end jeg nogensinde har brudt mig om almindelige frugter.
Jeg forsøgte at nå hendes knæ under bordet på det lille konditori, men
det fornemmede hun også, så hun lettede sig en smule og trak stolen
endnu tættere ind til bordet og jeg fik mine fingre til at placere sig
under hendes glatte kjolekant og de bevægede sig stille op ad hendes
varme lår og varmen steg jo længere jeg kom op ad mod hendes skridt og
da jeg næsten var oppe i hendes yderste kant af hendes stramme trusser
og jeg forsøgte at adskille trussekanten fra strømpeskaftet, bøjede vi
os ind over bordet og vore næsetipper mødtes og vi smilede blidt til
hinanden, samtidig med mine fingre nåede frem i hendes undertøj og jeg
fornemmede fugtighedsgraden i hendes indgang, som ville gøre det
nemmere for et fremmedlegeme at nå ind i hende, når vi kom så vidt i
vores nye bekendtskab.
Hånd i
hånd gik vi ned gennem Vejles små gader og søgte jernbanehotellets dør
og da vi passerede stationen, så kørte toget ud på sporet på sin vej
mod København og det var godt overfyldt af rejsende, som ikke
interesserede os og vi fik værelse nummer sytten.
Vi stod tæt opad hinanden, midt i det lyse værelse og slikkede
hinandens læber og kyssede og kælede, hendes hænder fandt frem til min
gylp og lynede mig ned, tog mit stærkt erigerede lem frem og gned det
fikst og trak blidt forhuden tilbage og kælede direkte med det
blottede agern, som fik mine knæhaser til at bøje af i de små
krampetrækninger, der fortalte mig at jeg var sammen med en øvet og
liderlig dame.
Mine hænder havde gnedet hendes stramme kjole op bag på hendes runde
bagdel og min hånd kælede indenfor trussernes bagside med hendes runde
og kølige balder og jeg, der var ikke så lidt højere end hende,
formåede at få hånden ned under hendes kusse og pressede mine fingre
frem til hendes klitoris, som de fik til at stritte endnu mere, end
den gjorde da jeg fandt frem til den.
Og vi gled ned på sengen uden at smide andet tøj, end det vi allerede
havde fået vredet os ud af og da hun krængede sig ud af sin kjole,
gjorde hun det så adræt at hun krøb ind under min arm og stod på knæ
og albuer på tværs af sengen og gispede, tag mig bagfra, gør lige hvad
der passer dig, slik mig, slå mig pisk mig, knep mig liderligt og
hårdt.
Jeg slikkede hendes balder og kælede med hendes anus, samtidig med mit
blottede agern stod i kraven på hendes fugtige og liderlige indgang
til hendes tempel og jeg krøb op og tog fat om hendes skuldre og
pressede mig ind i hende, lod mine hænder glide ned ad siden på hende
og greb fat om hendes bryster der hang ned mod lagnet og kælede hendes
stive vorter og trak mig forsigtigt ud af hendes våde kusse, for igen
at glide i bund i hende og da jeg kneppede hende langsomt og hårdt,
lod jeg min stive lanse besøge hendes adskillelse mellem kussen og
hendes andre indvolde, den gled opad væggen og kilede sig fast i
hendes indre organer, trak sig fri for igen at glide ind i hendes
liderlige dyb og hun gispede efter luft og åndede besværligt og i en
dyb vejrtrækning, for igen at gå over i korte og stødende gisp og
endelig kom hun i de første svage tegn på en forestående eksplosion i
hendes orgasme register og hun gispede efter luft og udbrød liderligt,
er jeg ikke en uartig tøs, burde jeg ikke have en endefuld i min bare
ende og jeg gispede efter luft og svarede jo, jo men ikke nu, ikke nu,
jeg er ved at være der, ja ja, kom nu, nu åh ja kom nu giv mig det
hele, fyld mig, fyld mig op, åh ja, mere knep mig nu, nu ikke stoppe
slip det hele løs i mig, åhrrrrrrr.
Efter otte
timers hårde akrobatiske øvelser i den erotiske verden, gled vi sammen
i søvnen i hinandens arme og sov ind, som havde vi aldrig drømt om
andet.
Og da vi
friske og nyvaskede stod på Vejle banegård og ventede på toget til
København, med hver sin kuffert i hånden, så fortalte hun mig at hun
havde pakket undertøj til én nats forbrug, fordi hun skulle besøge sin
mor på det plejehjem hvor hun boede i Valby.
Og jeg fortalte hende at jeg vidste hvor hun sagtens kunne købe de
stumper, som hun kom til at mangle, hvis hun havde tænkt sig at
overnatte flere gange, i for eksempel mit hus på Østerbro. Og hun
fortsatte samtalen da hun igen spurgte om det var nødvendigt for hende
at få min adresse og eventuelt adressen på det sted, hvor de manglende
stumper kunne købes.
Jeg svarede hende med et kys og fortalte hende at hun bare kunne følge
efter mig, så gav det hele sig selv, fordi hun skulle under alle
omstændigheder indkassere den endefuld, med mit spanskrør som jeg
lovede hende i rum nummer sytten på Vejles Jernbanehotel.
Og jeg lagde mærke til, hvor lærenem hun var da toget kom, hun lod mig
stå op i toget og gik lige bag mig til vi fandt et dobbeltsæde, hvor
vi kunne sætte os ved siden af hinanden.
Og det gjorde vi i flere år efter, både sad og lå ved siden af
hinanden, når ikke jeg lå øverst eller nederst eller stod bag hende og
legede med hendes små liderlige ind og udgange, for ikke at nævne, når
hun fik smæk i sin pragtfulde numse, som hun nød nu hvor vi selv
bestemte, hvornår og hvordan en endefuld i en bar uartig numse skal
gives og modtages.
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Noveller af
samme FORFATTER |