|
Efter
midnat
Kors i hytten! Hvad har jeg dog gjort??? Selvfølgelig
er det lige det jeg vil - hvad jeg har drømt om, tænkt på i månedsvis
og planlagt i mindste detalje - og nu ligger jeg hér... fuldstændig
hjælpeløs og der er intet jeg kan gøre ved det, før det om mange
timer er blevet lyst nok til, at jeg kan se kombinationslåsenes tal,
så jeg kan sætte koden til friheden igen!
Det gør forfærdelig ondt. Mine stakkels brystvorter. For kun ganske
få
minutter siden var jeg fri - nu ligger jeg med mine ben spredt så
meget ud til siden, at det er umuligt at bevæge dem. Mine ankler, knæ,
talje, bryst, nakke og hoved er bundet - sikke et syn! Det føles som
om, at jeg er ved at flække i to dele med mine ben spredt så
voldsomt! Hvad nu hvis jeg får krampe i benene? Jeg føler mig
utrolig nøgen med mine knæ bundet ud til siderne og med mine våde
åbninger fyldt ud.
Jeg prøver at bevæge mine hofter vel vidende, at kæden som holder
dem fast ikke giver den mindste mulighed for at komme fri. Jeg føler
mig fuldstændig hjælpeløs. Ikke en gang mine albuer kan jeg løfte.
Jeg forsøger at dreje hovedet, men snorene i hver side af mit
hovedseletøj med kneblen giver sig ikke det mindste, så jeg skal
virkelig bruge kræfter, når jeg ved solopgang skal dreje mit hoved
nok til at se kombinationslåsene, som holder mine håndled. Hvad nu
hvis jeg ikke kan??? Jeg SKAL - det bliver jeg simpelthen nødt til!!!
Jeg synker en mundfuld af let syrlig væske og mærker mere sive ned
gennem slangen, som går gennem min knebel. Hvor lang tid vil det mon
tage de frosne tis-terninger at smelte? Jeg fyldte en hel
isterningbakke fuld af mit eget tis i beholderen, som hænger over min
seng. Bliver jeg nødt til at drikke det alt sammen, inden jeg kan
komme fri?
En ting er sikkert; når beholderen mister vægt nok, vil den blive
trukket
længere op mod loftet af de gamle håndjern, som er bundet fast i den
anden ende af snoren, som holder beholderen. Jeg ved ikke hvornår det
vil ske, men jeg ved, at jeg ikke kan forhindre den i det.
Mine brystvorter har endelig affundet sig med smerten. Jeg føler ikke
længere den stikkende smerte fra nålene, som jeg stak gennem mine
brystvorter og gennem hullerne i tøjklemmerne. Jeg må indrømme, at
det er en dejlig smertefuldt detalje oven i min selv-bondage.
Mine tanker går tilbage til beholderen og dens snor ned til mine
brystvorteklemmer. Hvor meget smerte vil de blive udsat for, når håndjernenes
vægt vil begynde at trække den langsomt lettede beholder op og
dermed hive i mine hjemme-piercede brystvorter? Jeg forestiller mig,
at jeg først vil mærke et lille træk og som tiden går, vil trækket
blive kraftigere og kraftigere.
Mine nu ømme bryster vil snart blive fyldt med smerte.
Pludselig begynder min dildo at vibrere og det giver et lille sæt i
mig......
som fornyer smerten i mine brystvorter - avs! Lige hvad jeg gerne vil
ha' mer' mer' - stop ikke nu, vibrer løs, tag mig, nyd det Jannie,
hold ud!
Lige som min krop var begyndt at tage imod, stoppede vibrationerne. Nu
bliver jeg nødt til at vente et helt kvarter inden den næste
fisse-nydelse. Havde jeg dog bare sat timeren til at være tændt
noget længere. Det her skal helt sikkert holde mig på kanten af
ophidselse. Jeg er bare så liderlig. Bare 2 minutter mere - please.
Jeg bliver nødt til at indstille hele mit sind på fuld valuta for
pengene, næste gang dildoen starter - og jeg vil være parat!
De mørke natteskyer uden for mit vindue gør, at jeg dårligt kan se
beholderen med dens forbandede slange ned til min mund. Jeg havde
tidligere vendt mit vækkeur, så jeg ikke kan komme til at se hvad
klokken er. Ikke at vide hvad klokken er, er en del af legen.
Jeg tro, at jeg faldt lidt hen, for pludselig vågnede jeg af en drøm
ved, at dildo begyndte at vibrere igen - og jeg var IKKE klar! Jeg
bliver nødt til at nyde det så meget jeg kan, forsøger at bevæge
mine hofter og forestille mig, at jeg bliver taget mod min vilje. Stop
ikke!!! Men igen stoppede den og nu ligger jeg så her igen -
frustreret - og skal atter vente i 15 lange minutter.
Jeg fantaserer om, at jeg er en fuldstændig afklædt ung pige, som er
bundet og lænket til en seng, kneblet og tortureret. Holdt fanget og
konstant taget af en stor lyserød dildo, som hamrer løs i min
udspilede fisse og stopper hver gang jeg er millimeter fra at komme.
Jeg falder i søvn flere gange, kun for at blive vækket af min
plastik-elsker. Så tæt på udløsning. Min opsvulmede klitoris behøver
bare et enkelt minuts stimulation til hver gang.
Et eller andet sted mellem den tiende og femtende gang min plastik-ven
går i gang, mærker jeg, at min krop endelig er med. Og så sker det!
Jeg trækker vildt og voldsomt i kæderne, som holder mine håndled,
jeg forsøger at løfte mine hofter, skriger et af kneblen dæmpet
skrig og ryster gennem en fantastisk orgasme - i hvert fald en otter på
en skala fra et til ti. Jeg føler endnu en orgasme komme, men
vibratoren stopper og forhindrer min orgasme.
Nu vil jeg virkelig gerne fri, så mine fingre kan komme lige præcis
dér hen, hvor de kan gøre allermest gavn lige nu! Jeg er lige ved at
græde. Mine øjne er helt våde af tårer og jeg er lige ved at gå i
panik. Jeg må endelig ikke miste kontrollen nu, jeg må forsøge at
slappe af. Endelig får jeg kontrol med min vejrtrækning og efter få
minutter falder jeg i søvn, med mit pis som stille fylder min mund og
som jeg ufrivilligt sluger, mens jeg sover.
Da jeg atter vågner, er det af en helt anden årsag; smerterne er
vendt tilbage til mine brystvorter. Beholderen er uden tvivl blevet
hejst længere op og hvis jeg bevæger mig en lille smule, kan jeg mærke
trækket i mine bryster. Jeg kan forstærke smerten ved at få mine
bryster til at bevæge sig. Gad vide hvor længe endnu jeg skal holde
mig selv fanget og tortureret? Bliver himmelen lysere eller er det
noget jeg bilder mig ind? Hvis den er, går der stadig en time til,
inden jeg har en chance for at se tallene på kombinationslåsene.
Smerten i mine brystvorter er nu konstant - eller skulle jeg sige
"sød"? At vågne og se mig selv lænket og stramt bundet er
både en mærkelig, speciel og vidunderlig oplevelse, noget som jeg
har vænnet mig til at nyde mere og mere. Jeg falder i søvn nogle
gange og hver gang jeg vågner, er smerten i mine brystvorter
tiltaget.
Det bliver lysere uden for - nu kan jeg se den fjerneste væg. Jeg kan
ane den stramme snor, som trækker i tøjklemmerne og jeg kan lige nøjagtig
løfte mit hoved nok til, at kunne se mine stakkels udstrakte
brystvorter.
Mit pis render stadig lige så stille ind i min mund. Pludselig kommer
jeg til at tænke på, om jeg mon kan blive syg af at drikke mit eget
pis, om jeg vil kunne klare smerten, når jeg trækker nålene ud af
mine brystvorter. Smerten vil helt sikkert være overvældende, når
jeg fjerner tøjklemmerne. Mine fingre bliver ved med at sove.......
mon jeg kan dreje kodelåsenes cifre? Og kan jeg overhovedet dreje mit
hoved nok til, at kunne se kodelåsenes cifre?
Jeg ryster mine hænder lidt for at få lidt følelse i dem og forsøger
at dreje mit hoved forsigtigt eksperimenterende til begge sider. Jeg
kan kun lige ane låsene med eet øje, remmen fra mit hovedseletøj
ved min næse spærrer udsynet for det andet øje.
Vibrationstid igen! Kom så Jannie! Jeg har mistet al kontrol med min
krop, så jeg kan lige så godt bevæge mig så meget som det nu er
muligt og forøge smerten. Og nu skal jeg pisse - jeg kan alligevel
ikke holde mig eller gøre noget ved det, så jeg lader bare pisset
flyde... og det gør jeg og mærker min krop blive våd af alt mit
pis. Hvad tænker jeg dog på???
På en eller anden måde er mine ene øreprop faldet ud, da jeg øvede
mig i at dreje hovedet og nu kan jeg pludselig høre. Hvor er det bare
dejligt - jeg kan høre en bil køre ned af vejen. Jeg har det
allerede meget bedre, nu er der nemlig håb om snart at komme fri - måske
kan jeg få kombinationslåsene op nu?
Jeg tvinger mit hoved til den ene side og anstrenger mig for at se
tallene på låsen, men der er endnu ikke lys nok. I stedet forsøger
jeg at få endnu en orgasme, nu hvor min dildo igen gik i gang, men
jeg når ikke rigtig helt med. Jeg prøver igen, om jeg kan se tallene
på den ene kombinationslås. Med min tommeltot drejer jeg langsomt og
meget forsigtigt tallene - et efter et. Rolig! Jeg tror den er der
nu......... jeg trækker i låsen og til min store overraskelse sker
der intet! Jeg prøver igen og denne gang går den op - YES!!! Og NU
skal jeg fri!!! Uden de store problemer får jeg også åbnet den
anden lås.
Efter at fået befriet begge mine håndled, får jeg rystet noget følelse
tilbage til mine fingre. Jeg fjerner den anden øreprop og begynder at
mærke, at alt er som det skal være. Jeg løsner snorene som holder
mit hovedseletøj og løfter mit hoved for at se mine stakkels
brystvorter. Sikke et syn! De ser så misbrugte ud. Jeg løsner snoren
til beholderen og ligger jamrende vel vidende, hvad jeg bliver nødt
til om lidt.
Min ene hånd tager fat om den ene nål - den anden hånd flytter sig
automatisk ned til min fisse. Jeg kombinerer smerte og lyst et par
gange mere, inden jeg løsner mig selv og begynder at planlægge min næste
oplevelsesrige selv-bondage.
Har du nogle gode idéer og forslag til nye oplevelser, er jeg meget
nysgerrig efter at afprøve dem (og måske endda skrive om det) - og
jeg bliver især nysgerrig, hvis de kommer fra en pige *smmf*
Skriv til mig på bind-mig@ofir.dk
eller brug gæstebogen
Knuzer Jannie
Hvad synes du om
novellen?
Giv din mening til kende
HER
Andre noveller
af samme FORFATTER
|