|
Helen
Halgrimsons meriter
Kapitel 10 - Mere sort arbejde
|
En kone på
60, der er helt vild med unge elskere. Jo yngre, jo bedre. Lyder
det perverst? Det er det måske også, men sådan er jeg nu. Min 25
år ældre mand får sin tilfredsstillelse ved at se mig blive
kneppet af andre mænd. Og fotograferer det hele. Finn og jeg er
enige om, at det kun skal være yngre mænd eller drenge. Dels fordi
de ægger mig mest - dels fordi Finn så véd, at det er ren
liderlighed - og at jeg ikke pludselig løber væk med en anden
mand. Jeg vil bare kneppe - ikke elske! For jeg elsker min mand på
trods af et nærmest sexløst ægteskab. Lige indtil han fandt på det
med de unge 'elskere'. Sådan kalder vi dem. Lyder pænere end
'kneppekarle'. Men det er det, de er. |
-
Trænger du ikke snart igen til negerpik?
spurgte
Finn, min 25 år ældre mand, en dag, hvor vi sad på en lille café i Rue
de Montparnasse i Paris. At han kom til at tænke på det, var ikke så
sært, for hver anden mand, der passerede forbi os, var sort.
Og alle som én sendte de lange blikke efter mine bryster - end ikke
stjålne blikke, for sorte mænd har ingen respekt for, om nogen ser, at
de er liderlige. De bemærkede vel også mit lyse hår, som på den tid
endnu ikke var begyndt at gråne. Deres øjne formelig klaskede sig ned
på mine den dag måske nok lidt for frækt klædte bryster: Jeg var i en
så godt som gennemsigtig modelkjole, købt dagen før hos Balmain. Jeg
går som jeg vist har fortalt, meget sjældent med BH, når jeg er borte
fra de hjemlige græsgange. Og i hvert fald ikke, når temperaturen er
over 25 grader celsius. Den dag var den vist oppe omkring de 30
grader.
Spørgsmål kræver et svar. Så jeg smilede sødt til Finn og sagde:
- Du trænger måske snart til en ny serie fotos af din kone?
Finn lo og sagde noget om, at det vist snart var længe siden, han
havde nydt synet af en negerpik i sin kones kusse. Vi drøftede
lidt, hvordan vi kunne få fat i én, der kunne og ville.
Den bemærkning lo vi meget af og jeg gjorde Finn opmærksom på, at alle
de sorte mænd, som passerede VILLE - og med mit kendskab til
negermænd, så har de altid tid til at betjene damer i brunst. Altså
mente jeg også, at de havde tiden, dvs. at de KUNNE.
- Skal vi slæbe én med hjem på hotellet, eller…?
- Hold nu op, Finn. Hele Montmartre er fuld af små hoteller, der
udlejer værelser for halve og hele timer, så…
- Godt! så vælger du bare én, der går forbi - siger 'ham dér!' til
mig. Så forklarer jeg ham vort ærinde.
Fra det øjeblik var samtlige, der passerede os pludselig hvide,
enkelte var lidt brunmelerede eller kinesertyper. Men ikke én neger.
Jeg sad og blev mere og mere liderlig. Var lige ved at sige, at fik
jeg bare pik, så var jeg ved at være lige glad med farven...
Men så kom han.
En nydelig, kortklippet fyr på omkring 30 år i jakkesæt og med
attachétaske. Ikke lige den type, man antaster på gaden med tilbud om
at tjene en 500 francseddel for at bedække ens kone.
Men jeg nikkede drillende til Finn, der ikke så meget som blinkede, da
han rejste sig og standsede manden.
Hvordan ordene faldt, kunne jeg ikke høre. Men der gik kun et halvt
minut, før manden kom og slog sig ned ved vort fortovsbord.
Finn forklarede om sin impotens, sin lyst til at fotografere sin kone
blive bollet af en fremmed, og...
Alt foregik på fransk, men jeg havde jo hørt hele svadaen før, så jeg
forstod deres videre snak - også da Monsieur Robert smilende sagde til
min mand, mens han kiggede mig dybt i øjnene og kavallérgangen:
- Jeg vil gøre det på én betingelse: Jeg vil ikke have én Franc!
Det vil være mig en udsøgt glæde at betjene Deres smukke hustru!
Et kvarter senere tog Finn de første billeder: Sorte Robert og lyse
Helen siddende på dobbeltsengen i et rimeligt nobelt fransk
Montmartrehotel. Derefter knipsede Finn bare deruda' - og Robert
opvartede mig uden særlig mange dikkedarer.
Han startede med at lade den sorte hånd (udtrykket lyder som en
balkansk terrororganisation, men hans hånd var ikke det mindste
terroragtigt.) Tværtimod) Mine bryster - og hen ad vejen alle dele af
mig - blev behandlet med en følsomhed, som til tider var ved at være
for blid. Jeg kan godt lide, når en mand ta'r lidt hårdt på
mig.
Det fik jeg da også forklaret Monsieur Robert - og der er nogle af
billederne i serien, som lyser af, at han på et tidspunkt må have lagt
blidheden bort.
Monsieur Robert hængte pænt sin sommerhabit på bøjle, smed skjorten og
klædte mig af til skindet, mens han indtil videre selv beholdt sin
benklæder på. Ikke fordi han var det mindste genert over, at min mand
fór omkring og fotograferede. Robert gjorde mig forståeligt, at han
havde tænkt at tage mig bagfra. Han anviste mig plads på hænder og knæ
i sengen, og gik om bag ved mig.
Hvis jeg havde troet, at nu fik jeg fars hammer, måtte jeg tro om
igen. Han startede med at bruge begge hænders fingre til at nulre mine
skamlæber med. Så udvidede han min kusse med begge hænder på én gang.
Jeg tror, det var for at tjekke, om denne hvide, midaldrende fruekusse
skulle kunne tage den tamp, han gik rundt med i bukserne. Det gjorde
dejligt, så længe han legede med mine ædle dele med fingrene. Gjorde
mig helt utroligt liderlig. Min fisse drev af safter. Jo, Finn havde
vurderet situationen rigtigt: Hans kone trængte til negerpik. Den fik
hun NU!
Man siger, at negre har større pikke end hvide. Det har nu ikke
tidligere generet mig. Men Roberts lem viste sig at være en formelig
hegnspæl. Finn fik billeder i kassen, som viser, at Robert ikke hele
tiden viste blidhed. På billederne af starten på vort samleje, kan man
se, at jeg ligefrem skriger. Og det husker jeg også godt. Det var nok
derfor han ville gi' mig den bagfra. Frygtede vel, at dersom jeg så
pikken før aktionen, ville jeg løbende skrigende bort.
Nu var jeg nok skrigende, men jeg løb ikke bort. Havde heller ikke
kunnet, hvis jeg ville. For Roberts veltrænede muskler holdt mig
bagfra i et jerngreb. Et dejligt jerngreb!
Hvad jeg overhovedet ikke havde tænkt på var kondom. Men det havde
både Robert og Finn. Robert havde en pakke i sin jakkelomme. Den havde
han diskret listet frem - og mens jeg lå der som en hoppe i
brunsttiden og ventede på at blive besteget af 'den sorte hingst',
havde Robert fået rullet dingenoten på. Men åbenbart ikke tænkt på -
eller ikke haft tålmodighed til - at få den smurt. Så mit hyl, da han
trængte ind, skyldtes ikke bare størrelsen på hans lem, men lige så
meget at sådan noget gummi - jeg hader det i øvrigt - ikke var blevet
fedtet ind i glidecreme, spyt eller kussesaft. Nu hamrede han den blot
i bund i ét hug! Dét dér kondomgummi må sandelig have en særlig
styrke. Jeg ville have troet, at det sprængtes ved modstanden. Men det
gjorde det åbenbart ikke. I hvert fald kunne jeg godt mærke forskellen
på både med og uden.
Så tog Robert fat. Jeg kan godt lide stillingen 'bagfra', fordi pikken
så næsten ikke kan ramme uden om 'G-punktet'. Men jeg vil helst have,
at det ikke netop er udgangsstillingen. Har man nusset og kælet og
kneppet forfra og mærket hinanden, gør det ikke noget, at manden på et
tidspunkt vender en om og giver mig en dejlig baghyler. Men at ligge
der på alle fire og vente på bestigningen, er der altså ikke meget
liderlighed over. Det må være sådan dyrene fornemmer parringen: Nul
følelsesliv, kun forplantning.
Men efterhånden som Robert havde kørt lidt i roligt tempo, begyndte
jeg at nyde det. For resten levede han netop op til den gamle
negervits om 'hurtigt-ind-laaaangsomt ud! hurtigt-ind-laaaangsomt ud'!
Så jeg blev meget hurtigt rigtig liderlig - selv om det for ham bare
var en plantepind, der var engageret til at gøre et stykke arbejde.
Stadig dette 'hurtigt-ind-laaaangsomt ud! hurtigt-ind-laaaangsomt ud'!
Og det er ingen løgn, at det netop er den bedste måde. Jeg vidste til
sidst hverken op eller ned på mig selv. Jeg var helt i liderlighedens
vold. Jeg havde slet ikke vidst, at jeg trængte sådan. Heldigvis var
han omskåret, så han kunne blive ved og ved og ved. Åh, hvor gjorde
det godt. Jeg følte mig virkelig helt fyldt ud, og hans
frem-og-tilbage-bevægelser føltes som at blive tisset på tungen af små
engle - hvis nogen forstår det billede. Jeg behøvede overhovedet ikke
tænke på at knibe noget samme i skeden. Den havde det som
fois-gras-gæs, der bliver stopfordret for at deres lever skal vokse
til utrolig størrelse. Min kusse voksede ikke til utrolig størrelse,
men den fik det hele i mig til at sitre af vellyst. Ååååårrrrrrhhhhh,
for en dejlig negerpik!
Som sagt: Han blev ved og ved og ved og ved. Han kunne et eller andet
trick med at få pikken til at svulme endnu mere. Første gang, jeg
mærkede det, troede jeg, at nu var han lige før affyringsøjeblikket.
Jeg indstillede mig på at få det, jeg kalder 'livmoderorgasme', nemlig
når man mærker de første, hårde sprøjt dybt oppe i sig. Om ikke før,
så plejer jeg at få min udløsning af det. Jeg fik da også min orgasme
- åh, hvor skøøøøønt - men han fyrede intet af. Lidt efter lidt
opdagede jeg, at fornemmelsen skyldtes at han uvilkårligt strammede
musklerne i pikken. Hver gang han gjorde det, fik jeg en lille
orgasme. Han var simpelthen bare en dygtig parringspartner.
Åh, hvor var det godt - godt - godt. Finn smilede til mig. Han kunne
ikke undgå at se, at jeg nød det. At jeg fik lige det, jeg trængte
til.
Langt langt henne i denne utrolige bagstikker, var det som om han
slappede lidt af. Nå, tænkte jeg, nu gider han nok ikke mere. Du
altforbarmende. Jo, det skal jeg lige love for, at han 'gad'. Han greb
om mine bryster. Tog fat i vorterne og så trak han virkelig hårdt.
Det gjorde meget ondt i mine brystvorter, og jeg begyndte at forstå
sadomasochisterne, som føler sexuel fryd ved smerte. Det gjorde
virkelig ondt - så ondt, at.. . at .... jeg kom igen. Mon ikke det var
ved at være 'for 10. gang'!
Så smed han sig på ryggen og halede mig op over sig. Jeg smækkede mine
knæ op over hans lår, så jeg sad som på en hestesaddel. Og hvilken
saddel! Du store kineser. Nu fik jeg pikken bagfra endnu en gang, men
nu var det mig, der red ham. Jeg oksede løs, og han lå der og gav mig
gode modstød. Jeg hoppede som en kanin i parringstiden. Nu var det
faktisk mig, der kneppede ham - ikke omvendt. Også det var godt - godt
- godt. Den gik på mig igen. Men Robert pik var åbenbart ikke nået det
punkt endnu, hvor pikken styrer manden - ikke omvendt. Jeg kunne blive
at mærke det dumme gummi. Uden at hverken Finn eller Robert opdagede
jeg det, fik jeg hånden om under min egen bagdel, hvor det sorte
stempel drønede der ud af. Jo, gummiet sad der, men var det ikke
gledet noget langt frem mod pikspidsen. Jeg løftede røven lidt mere
end de andre gange, og minsandten, om ikke mit trick lykkedes: Jeg fik
hevet kondomet af. Spørg mig ikke, hvor det blev af. Endte vel i
sengen, men rengøringsdamerne har nok set den slags gummimænd før. Jeg
var helt lige glad. Nu følte jeg, at jeg rigtigt kunne nyde
kæmpepikken, og jeg begyndte at køre træt. Sagde til Robert, at nu
måtte han gerne snart komme. Jeg regnede med den ultimative orgasme,
når han 'fyrede kanonen'.
Den fryd blev jeg desværre snydt for. For Robert forstod, at nu
havde han gjort, hvad han var bestilt til. Nu kunne han tage sin
udløsning. Men jeg fik ikke glæden af en gang 'livmoderoorgasme'. For
da jeg mærkede den sorte plejlstang blive, hvad der føltes som dobbelt
så stor, smed han mig af, væltede ind over mig - ikke for at give mig
den forfra. Nej, han for opad, lagde sin kæmpestang mellem mine
bryster. Jeg kørte den af på ham ved med mine hænder at klemme
brysterne sammen om 'slikkepinden'. Havde så håbet at få mulighed for
at sætte tungen på hovedet. Jeg stak tungen frem, fik pikken listet
ind i munden - og dér kom han! Jeg prøvede at synke al spermen. Noget
fik jeg ned. Men jeg var ikke hurtig nok på aftrækkeren. En del af
spermen væltede ud af min mund. En del var jeg lige ved at få i den
gale hals.
Jeg faldt om som en klud. Ikke Robert. Hans lem blev stående og
spjættede lige ud i luften. Der gik vel 3-4 minutter, til den igen var
afslappet nok til at blive kaldt en negertissemand. Så kyssede han mig
for første gang på munden med tungen så dybt i mig, at han ramte
drøbelen.
Finn takkede ham. Jeg gjorde ligeså. Han tog sit tøj på, hilste pænt
farvel og sagde 'au revoir!' (på gensyn!). Det er efterhånden kun en
talemåde. Hverken han eller jeg regnede med at ses igen. Det var
heller ikke nødvendigt. Jeg havde fået, hvad jeg trængte til og mere
til. Finn havde fået billeder, som skulle ind i hans album derhjemme.
Og jeg gik resten af dagen og kunne næsten ikke samle mine ben.
Aldrig tror jeg, at jeg har været så øm i den fine. Jeg havde fået
skridtprygl, som jeg kunne mærke i flere dage efter. Det var dejligt!
|